Holdet 2024 2.3 bk - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Christian Wilde Langballe
Hold 2024 2.3 bk (2.3 bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - billedets elementer
Titel 2 Iscenesættelse
Titel 3 Køn, krop og kunst
Titel 4 Ekskursion
Titel 5 Arkitektur
Titel 6 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - billedets elementer

I dette forløb introduceres eleverne til billedkunstfaget. Forløbet introducerer til den formelle billedanalyse og den fagterminologi, der knytter sig til denne. Fokus vil være på lys/skygge, rum, komposition og farvelære, og undervisningen opbygges med vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Forløbet afsluttes med en individuel praktisk øvelse, hvor eleverne i akryl arbejder med det ekspressive portræt.

Praktiske øvelser:
Form/flade-tegning
Perspektiv-tegning
Fotoopgave i rum: 2-3 landskabs- og/eller bybilleder (repoussoir, orthogonaler og gradienter)
Kompositionsøvelse - statisk og dynamisk komposition, det gyldne snit
Farveøvelse: farv en følelse
Ekspressionistisk portræt (øvelse med akrylmaling)

Litteratur:
Grundforløbsmateriale udarbejdet af skolens billedkunstlærere.
Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen, "Billedkunst. Metode. Kronologi. Tema". s. 7-14, 20-27 (dog ikke afsnit om "udsnit" s. 21-22); s. 30-34
http://kendkunsten.weebly.com/renaeligssancen.html# (om maleri af Masaccio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Iscenesættelse

Vi starter med et forløb om iscenesættelse. Begrebet bliver anvendt bredt til at anskueliggøre de mange forskellige måder, kunst, magt, personer og ideer bliver iscenesat på i kunsthistorien. Indledningsvis ser vi på iscenesættelse af magten gennem arbejde med fyrsteportrætter og andre eksempler på iscenesættelse af magt. Sidenhen ser vi på iscenesættelse i populærkulturen. Et centralt begreb er selviscenesættelse. Her arbejder vi med elevernes egne tanker om det billede, de viser af sig selv udadtil gennem sociale medier og deslige.
I forløbet inddrages Panofskys ikonografiske analysemodel.
Praktiske arbejder:
Selviscenesættende portrætfotos.
Iscenesættelsescollage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn, krop og kunst

Vi indleder forløbet med at se dokumentarfilmen "Apolonia Apolonia" af Lea Glob. Med den som udgangspunkt ser vi på køn, krop og identitet.
Forløbet "køn, krop og kunst" er et bredt forløb, hvor vi indledningsvis arbejder med den klassiske æstetik. Vi ser på skønhedsidealer og hvordan de er kommet til udtryk gennem kunsthistorien. Arbejdet med den klassiske æstetik afrundes med en tableaux vivant-øvelse. Efterfølgende arbejder vi med køn i kunsten. Med udgangspunkt i materialet fra TAP ser vi på kønsidentitet, kønnede blikke, feminisme og andre udtryk som vedrører kønsfremstillinger i kunsten.
Vi besøger Pærfekt Croquis for at opleve kroppen som kunstnerisk objekt.
Vi runder forløbet af med en skulpturopgave i papmaché, som italesætter "the male gaze" på en skulpturel måde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ekskursion

Ekstraordinært har vi fået lov til at rejse til Berlin på en 3-dages ekskursion. Vi besøger Alte Nationalgalerie, Neue Nationalgalerie, vi ser på street art og slutter med et besøg på det jødiske museum. Fokus er verdenskunst, iscenesættelse og arkitektur.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur

I dette forløb ser vi på arkitektur. Vi tager udgangspunkt i den klassiske arkitektur og ser på antikkens arkitektoniske formsprog. Siden trækker vi tråden op til klassicismen. Hovedfokus ligger på modernismen og vi ser på Le Corbusiers tanker om bygningen som en bo-maskine. Vi ser på postmoderne eksempler, på dekonstruktivistiske eksempler og ny-moderne eksempler på arkitektur. Vi sammenligner Le Corbusiers "Unité d'Habitation" med Bjarke Ingels "8-house" og ser en dokumentar om Ingels arkitektur. Vi trækker tråde tilbage til Ny-klassicismen og inddrager Statsskolens arkitektur i sammenligningen. Eleverne slutter forløbet med at designe en pavillion til skolens park, som skal spille sammen med den eksisterende arkitektur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojekt

Eleverne udarbejder et selvstændigt projekt. De kan vælge at stilladsere projektet ved at udarbejde en parafrase, hvilket nogle gør. Andre vælger at arbejde med egne ideer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer