Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - Randers Statsskole
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
Lærer(e)
|
Christian Wilde Langballe
|
Hold
|
2024 2.3 bk (2.3 bk)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb - billedets elementer
I dette forløb introduceres eleverne til billedkunstfaget. Forløbet introducerer til den formelle billedanalyse og den fagterminologi, der knytter sig til denne. Fokus vil være på lys/skygge, rum, komposition og farvelære, og undervisningen opbygges med vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Forløbet afsluttes med en individuel praktisk øvelse, hvor eleverne i akryl arbejder med det ekspressive portræt.
Praktiske øvelser:
Form/flade-tegning
Perspektiv-tegning
Fotoopgave i rum: 2-3 landskabs- og/eller bybilleder (repoussoir, orthogonaler og gradienter)
Kompositionsøvelse - statisk og dynamisk komposition, det gyldne snit
Farveøvelse: farv en følelse
Ekspressionistisk portræt (øvelse med akrylmaling)
Litteratur:
Grundforløbsmateriale udarbejdet af skolens billedkunstlærere.
Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen, "Billedkunst. Metode. Kronologi. Tema". s. 7-14, 20-27 (dog ikke afsnit om "udsnit" s. 21-22); s. 30-34
http://kendkunsten.weebly.com/renaeligssancen.html# (om maleri af Masaccio)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Iscenesættelse
Vi starter med et forløb om iscenesættelse. Begrebet bliver anvendt bredt til at anskueliggøre de mange forskellige måder, kunst, magt, personer og ideer bliver iscenesat på i kunsthistorien. Indledningsvis ser vi på iscenesættelse af magten gennem arbejde med fyrsteportrætter og andre eksempler på iscenesættelse af magt. Sidenhen ser vi på iscenesættelse i populærkulturen. Et centralt begreb er selviscenesættelse. Her arbejder vi med elevernes egne tanker om det billede, de viser af sig selv udadtil gennem sociale medier og deslige.
I forløbet inddrages Panofskys ikonografiske analysemodel.
Praktiske arbejder:
Selviscenesættende portrætfotos.
Iscenesættelsescollage
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Køn, krop og kunst
Vi indleder forløbet med at se dokumentarfilmen "Apolonia Apolonia" af Lea Glob. Med den som udgangspunkt ser vi på køn, krop og identitet.
Forløbet "køn, krop og kunst" er et bredt forløb, hvor vi indledningsvis arbejder med den klassiske æstetik. Vi ser på skønhedsidealer og hvordan de er kommet til udtryk gennem kunsthistorien. Arbejdet med den klassiske æstetik afrundes med en tableaux vivant-øvelse. Efterfølgende arbejder vi med køn i kunsten. Med udgangspunkt i materialet fra TAP ser vi på kønsidentitet, kønnede blikke, feminisme og andre udtryk som vedrører kønsfremstillinger i kunsten.
Vi besøger Pærfekt Croquis for at opleve kroppen som kunstnerisk objekt.
Vi runder forløbet af med en skulpturopgave i papmaché, som italesætter "the male gaze" på en skulpturel måde.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Ekskursion
Ekstraordinært har vi fået lov til at rejse til Berlin på en 3-dages ekskursion. Vi besøger Alte Nationalgalerie, Neue Nationalgalerie, vi ser på street art og slutter med et besøg på det jødiske museum. Fokus er verdenskunst, iscenesættelse og arkitektur.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Arkitektur
I dette forløb ser vi på arkitektur. Vi tager udgangspunkt i den klassiske arkitektur og ser på antikkens arkitektoniske formsprog. Siden trækker vi tråden op til klassicismen. Hovedfokus ligger på modernismen og vi ser på Le Corbusiers tanker om bygningen som en bo-maskine. Vi ser på postmoderne eksempler, på dekonstruktivistiske eksempler og ny-moderne eksempler på arkitektur. Vi sammenligner Le Corbusiers "Unité d'Habitation" med Bjarke Ingels "8-house" og ser en dokumentar om Ingels arkitektur. Vi trækker tråde tilbage til Ny-klassicismen og inddrager Statsskolens arkitektur i sammenligningen. Eleverne slutter forløbet med at designe en pavillion til skolens park, som skal spille sammen med den eksisterende arkitektur.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Eksamensprojekt
Eleverne udarbejder et selvstændigt projekt. De kan vælge at stilladsere projektet ved at udarbejde en parafrase, hvilket nogle gør. Andre vælger at arbejde med egne ideer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710672",
"T": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710672",
"H": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710672"
}