Holdet 2024 2.3 Ng/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Dorthe Klitgaard Kristensen
Hold 2024 2.3 Ng/2 (2.3 Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Hvordan håndterer vi ekstremregn?
Titel 2 Forløb 2 Island - hotspot for jordskælv og vulkane
Titel 3 Forløb 3 Jordskælv og tsunamier - hvor farligt
Titel 4 Forløb 4 Energi - hvordan erstatte fossile brændsl
Titel 5 Forløb 5 Klima og levevilkår
Titel 6 Forløb 6 Solen og solcellers råstoffer
Titel 7 Forløb 7 Vand - en livsnødvendig ressource

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Hvordan håndterer vi ekstremregn?

Overordnet problemstilling for forløb 1 er:

Hvordan håndterer vi ekstremregn ?

Første del af forløbet indledes med en oversigt over sommerens ekstreme vejrhændelser, som omfatter ekstremnedbør, skovbrande, tørke. En årsagsforklaring er knyttet til global opvarmning, og eleverne skal kunne forklare drivhuseffekten og betydningen af global opvarmning for ændringer i nedbørens mængder og intensitet (ekstrem hændelser, skybrud) i Danmark.  Her gennemgås vandets kredsløb og dugpunktskurven inddrages. Definitioner på skybrud, ekstreme nedbørsmængder, måledata over udvikling i ekstreme hændelser og eksempler på konsekvenser af ekstreme hændelser gennemgås. Eleverne har kendskab til hvordan byger og regn kan dannes. Overfladens beskaffenhed undersøges ved forsøg om permeabilitet. Vi har fokus på Danmark i denne del. LAR-løsninger med fokus på Randers By og beregning af regnvandsbassin (volume og afstrømningsareal for befæstede arealer) på Østervold. Eleverne kender til principperne bag LAR-løsninger:  forsinkelse, fordampning og nedsivning. Under forløbet har eleverne været på gåtur i Randers By for at undersøge LAR-løsninger. Forløbet afsluttes med indblik i EUs støtteordninger for implementering af klimatilpasningsløsninger. Her har elever fra 3a, der har været på studietur i Bruxelles lidt mere viden om LAR-løsninger i byen.

Alle opgaver, powerpoints etc. indgår i pensum.

Forsøg, feltarbejde og empiriopgaver:
1) Forsøg: Forsøg permeabilitet og infiltrationskapacitet i 2 sedimentsøjler samt forskellige kornstørrelser og sorteringsgrader.
2) Gåtur i Randers by for at undersøge forskellige typer af LAR-løsninger.

1) Feltarbejde: måling og beregning af strålingsbalancen.

Empiri-opgaver
1) Årsmiddel temperatur og nedbør for Danmark samt global temperaturanomalier og CO2 indhold i atmosfæren.
2) GIS opgave om skybrud og regnvandsbassin på Østervold (Randers).


Kernestof læst
Naturgeografi - vores verden (J. Mangelsen m. fl., 20, 3. udg.), s. 16-18, 157-159 (Klimatilpasning og oversvømmelse), s. 160, 167-168, 273.
Alverdens Geografi, (E. Sanden m. fl., 2006) s. 54-55. (udleveret som pdf).

Danmark_forloeb1_ekstrem nedbør. Ekstrem nedbør og klimaændringer i fremtiden (word-dokument på timen d. 21.8). Sammensat tekst om dannelse af nedbør, dugpunktskurven, ekstreme nedbørshændelser og ændringer i Danmark i fremtiden. Sammen af information fra dmi.dk. (11 sider)

Hjemmesider og links
https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_16/forskere-opklarer-proces-til-dannelse-af-skybrud
https://www.bolius.dk/saadan-anlaegger-du-et-regnbed-i-haven-20933
https://centraldenmark.eu/om-cdeu/
https://centraldenmark.eu/eu-for-dig/groenomstilling/  (læs om LIFE)
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13919976/landsdaekkende-klimasamarbejde-taettere-pa-eu-millioner?publisherId=13561276&lang=da

Supplerende:
https://www.youtube.com/watch?v=_Y-Cl4AUkrg (Torden og lyn opstår).







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Island - hotspot for jordskælv og vulkane

Forløbet fokuserer på Island, som er et særligt sted med hensyn til pladetektoniske forhold da det både er et hotspot og en spredningszone

Forløbet fokuserer på jordskælv på island som sker pga magmabevægelse ved vulkanerne og den konstruktive pladegrænse. Jordskælvenes placering på Island undersøges på kort, hvor data er hentet fra IRIS. Dernæst også på vulkaner, deres beliggenhed ift. riftzonen, deres magmadannelse (ved et hotspot og hvorfor der findes rhyolitiske magmaer på Island) samt forklaring på hvorfor der findes både spalte, skjold og keglevulkaner. Magmatyper og magmadannelser giver forståelse om det. Eleverne får overblik over udbrudsprodukterne, aske, lahar og pyroklastisk strøm, der kommer fra vulkanudbrud. Sluttelig behandles metoder, der bruges for at overvåge vulkaner.
Powerpoints og opgaver lavet i timerne er også en del af pensum.

Empiriopgaver
Jordskælv udbredelse i Island (data hentet på https://ds.iris.edu/seismon/index.phtml)
(https://ds.iris.edu/ieb/index.html?format=text&nodata=404&starttime=1970-01-01&endtime=2025-01-01&minmag=0&maxmag=10&mindepth=0&maxdepth=900&orderby=time-desc&src=usgs&limit=1000&maxlat=67.03&minlat=63.52&maxlon=-11.78&minlon=-26.31&pbl=1&zm=7&mt=ter)

Vulkanudbredelse og vulkantyper i Island (https://volcano.si.edu/ge/GVPWorldVolcanoes.kml)

Forsøg
Forsøg med sirup (temperatur og salt) (viskositet)


Forløbet dækker kernestof og bidrager til studietur for 3e elever.

Kernestof læst

Geodetektiven, Er vulkaner gode naboer, s. 111-114 (T. Birk og N. Vinther, 2019).

Geografisk Orientering  (2014, særnummer). Det unikke Island - Konstruktionszoner og hotspot, s. 25-29.

Vulkaner, P. M. Holm, (2015), s. 27-30 (udleveret som pdf på timen 21.10).

Rhyolitisk magma Island, sammensat workdokument på timen d. 24.9. udvalgt tekst fra P. M. Holm (s. 184 Vulkaner) og link: https://opengeology.org/petrology/03-magma/

Varsling af vulkanudbrud. P. M. Holm. Geoscience, KU, GEUS og AU, 2013

http://fremtidensenergi.dk/geotermisk-energi/ (geotermi på Island) (frem til første foto i teksten på hjemmeside (1/2 side))

Dokumentar.
DMJX:DOX - Grindavik: Exiled by Eruption (Documentary) (30 min). Giver indblik i situationen ved Grindavik både set fra befolkning og vulkanologer på Island samt overvågning af vulkaner.


Kernestof læreplan
Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Jordskælv og tsunamier - hvor farligt

Et kort forløb, som hænger tæt sammen med forløb 2 om vulkaner på Island og generelt pladetektoniske forhold i verden.

Forløbet har fokus på sammenhængen mellem jordskælv, deres styrke og forkastninger og betydning for tsunamiers opståen. I forløbet gennemgås P og S-bølger og forskelle i udbredelseshastigheder.

Eleverne skal kunne analysere data (jordskælv og vulkaner) i Google Earth og være i stand til at fastlægge type af pladegrænse. De skal kunne kende til typer af forkastninger og betydning for tsunamiers opståen. Eleverne har kendskab til forholdet mellem styrke på jordskælv og tsunamiens ødelæggende kraft.
Forsøget med bølger i kar skal gøre eleven i stand til at kunne koble til tsunamibølger og betydningen af vanddybder for bølgens hastighed.
Eleverne skal kunne redegøre for hvordan tsunamier kan varsles. I forløbet er der arbejdet med cases om tsunamier (Japan og Indiske Ocean). Eleven forventes at kunne redegøre for og forklare casen, som der er arbejdet med.
Powerpoints og opgaver, der er arbejdet med på timerne er en del af pensum.

Forsøg
Forsøg om tsunamibølger.
Empiriøvelse
Triangulering - bestemmelse af epicenter for jordskælv i Japan (Kobe, 1985).

kernestof læst
Naturgeografi  - vores verden (A. Kristiansen m.fl., 2023. 3. udg.), s. 190-191.
Den dynamiske jord (hæfte fra GEUS), s. 11 (gul boks Richterskalaen), 20-23
Naturgeografi - Jorden og mennesket (2006), Forkastninger, s. 69-70. (pdf på timen 28.10)
Hansen, N. H., & Holm Jacobsen, B. (2023). Teknologi begrænser klodens farligste naturkatastrofe. Aktuel Naturvidenskab, 2023(1), kun s. 8-12 med hvid baggrund. (https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/1-2023/teknologi-begraenser-klodens-farligste-naturkatastrofe)

Case om tsunami
Japan: 11. marts, 2022 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami,. Geoscience - inspirationsbog, 2013 (KU, GEUS og AU), s. 47-50.
Indiske Ocean: Alverdens geografi (2006), s. 198-199.

Hjemmesider/links/videoer
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hvor-mange-bliver-egentlig-draebt-af-vulkaner
https://www.youtube.com/watch?v=Y5xbgsPVfsA (P- S bølge udbredelse/epicenter)
Https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_megathrust_earthquakes
(revers forkastning)

Supplerende stof
https://videnskab.dk/naturvidenskab/mangrover-skal-daempe-tsunamier/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Energi - hvordan erstatte fossile brændsl

Fokus i forløbet er på hvordan vi kan erstatte de fossile brændsler med andre energiformer.
Vi starter forløbet med at undersøge energiproduktionen og forbruget i Danmark og typer af energikilder. Herefter er fokus på: Geotermisk energi er en løsning - men hvordan virker det og hvor kan det bruges i det danske samfund?
Særlige geologiske forhold er påkrævet for at etablere geotermisk energi,  og dette hænger sammen med geologien i undergrunden. Dette undersøges dels gennem palæogeografiske kort til forskellige geologiske tidsperioder og typiske bjergarter fra perioden, hvor elever får indblik i andre formationer i den danske undergrund. Desuden  undersøges nærmere sandsten og deres dannelse. Eleverne skal kunne forklare dannelsen af sandsten i Gassum Formationen, hvor FETA er vigtige processer.
Sandstenen og dens egenskaber (permeabilitet og porøsitet) er vigtig i geotermisk energi. Eleverne skal kunne forklare principperne bag et geotermisk anlæg og betydningen af den geotermiske gradient. Hvilke forhold gør sig gældende for reservoiret, dets dybde, forkastninger i anlæggelse af geotermi og hvor hurtigt vandet i reservoiret kan afkøles.  Forløbet hænger sammen med forløb 1 hvor forsøget om permeabilitet og porøsitet er relevant. Derudover inddrages Island, som et eksempel på et sted hvor den geotermiske gradient er meget anderledes end i Danmark. Denne del hænger sammen med forløb 2.

Powerpoints og opgaver lavet på timerne er en del af pensum.

Empiriopgave
1) Danmarks energiproduktion og forbrug; energikilder.
2) Danmarks rejse gennem de sidste 500 mio år. Pladernes bevægelse.
Forsøg
1) Permeabilitet i forskellige jordartstyper (forløb 1)



Kernestof (læst)
Naturgeografi - vores verden (A. S. Kristiansen m. fl., 2023, 3. udg.), s. 294-295
Geotermi - Varme fra Jorden. Geoviden, 2019 (nr. 1), s. 4-5, 8, 10-11, 22-25

Island - et mønstereksempel på geotermiske muligheder.  https://www.nucleus.dk/files/docs/Oplev-naturvidenskaben/island.pdf

https://altomteknik.dk/nyheder/2024/01/18/ny-eu-strategi-stort-gennembrud-for-storskala-geotermi-i-europa/

Video: https://www.undergroundchannel.dk/geotermi-undergrundens-skjulte
Video: https://www.youtube.com/watch?v=6npibYAlb9E  (Århus geotermi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Klima og levevilkår

Forløbet indledes med dokumentar om verdens befolkning og dens udvikling som knyttes til FNs verdensmål 2 om Sult.

Forløbet har fokus på tema om klimaets indflydelse på landbrugsproduktionen og betydning for levevilkår. Som case undersøges klimaforhold og landbrugsproduktionen i Sahel-området, hvor flere lande ofte oplever sultkatastrofer. Området er også præget af stor befolkningsvækst og dermed udfordres grundlaget der er i regionen for at sikre tilstrækkelig med landbrugsproduktion til den voksende befolkning i området. Forløbet knytter sig også til forløb 7 hvor dansk landbrug behandles.

Forløbet indledes med introduktion til nogle basale begreber indenfor demografien; befolkningsvækst, fødsels- og dødsrate, middellevetid, og udbredelsen af sult i Sahellandene. Derefter er der fokus på Sahellandene og klima i Sahel-regionen gennemsås, herunder begreberne: lufttryk, dannelse af høj- og lavtryk (termisk og dynamisk), vinde og nedbør med fokus på ITK-zonen (termisk lavtryk og nedbør (konvektion) samt ITK-zonens bevægelse i løbet af året. I forløbet gennemgås også stigningsregn og frontregn overfladisk samt Jordens klimazoner og plantebælter.

Eleverne undersøger i grupper tre lande i regionen - Burkina Faso, Mali, Niger. Niger betragtes også som en del af Sahel-regionen i dette forløb, og inddrages da der er sult i landet. For hvert land skal eleverne finde og analysere data, der karakteriserer landet med hensyn til klima (tørtid-regntid) (hydrotermfigurer), demografiske data, landbrugs og produktion. Eleverne skal vurdere løsninger, der kan forbedre levevilkår i det pågældende land, og landets muligheder for at udvikle sig fra det nuværende landbrugssamfund.

I løbet af året måles strålingsbalancen lokalt flere gange. D. 20.12.24 måles og beregnes strålingsbalancen.
Powerpoints og opgaver lavet på timerne er en del af pensum.

Forsøg, feltarbejde, empiriarbejde
1) Hydrotermfigurer og bestemme klima, nedbørstype og plantebælte
2) Analyse satellitbilleder skyers placering (august og januar).
3) Empiri i opgave om Sahellande.

Opgaver, powerpoints og andet i timerne er også del af pensum.

Kernestof læst
Naturgeografi - vores verden (A. S. Kristiansen m. fl, 2023, 3. udg.), s. 96-97, 104-105, 241-244, 252-253, 305.
Dokumentar: Ingen panik - befolkningseksplosion er aflyst. Dokumentar om befolkningsændringer med Hans Rosling (2015) (60 min).
https://youtu.be/2UK5mY8b8gg (Video om verdensmål 2 - Sult)
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-12-05-det-ser-vaerre-ud-end-ventet-siger-professor-om-nye-foedselstal (3 sider)
https://ourworldindata.org/africa-yields-problem (engelsk tekst, oversæt til dansk vha google translate). (6 sider)


Kernestof (bekendtgørelse):
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem, og klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

Faglige mål
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 Solen og solcellers råstoffer

Fokus er Solens indstråling og hvordan den udnyttes i solceller. Solcellers betydning i vedvarende energiforsyning og råstoffer, der bruges i fremstilling af solceller. Vigtige begreber er Solens indstrålingsvinkel, zenith, Jordens krumning og betydning for areal som opvarmes.

Begreberne reserver og ressourcer gennemgås og der perspektiveres til råstofferne: Tellurium, Germnaium, Gallium og Indium i forhold til fremstilling af solcellepaneler (silicium og tyndfilms). Det diskuteres hvorvidt stofferne betragtes som kritiske, og herunder inddrages principperne for forsyningskæder.
Eleverne henter data om raffinering og produktion af metallerne fra database i USA for at vurdere tilgængeligheden af råstofferne og hvilke lande, der især står for produktionen.
For EU er omstillingen til vedvarende energikilder et dilemma i forhold til tilgængeligheden af råstoffer til blandt andet fremstilling af solcellepaneler. EU-forordning om kritiske råstoffer med henblik på EU's fremtidige forsyningskæder inddrages og vurderes i forløbet (opgave om kritiske råstoffer i EU). Derudover perspektiveres til Europæisk solcelleproduktion i konkurrence med Kina.

I forløbet gennemgås den geologiske cyklus (kredsløb) med fokus på processer, der danner bjergarter, og som er grundlaget for råstoffer i fremstillingen af solcellepaneler. Herunder ses på hovedtyper af bjergarter (sedimentær, magmatisk og metamorf).

Desuden er skydækket af betydning for energiproduktion med solceller, så i forløbet undersøges globale udbredelse af skydækket ifm. polarfronten og ITK-zonen. I fokus er Tyskland og Australien valgt ud som to områder, hvor solcelleproduktion er aktuel. Tyskland fordi de har den højeste produktion af energi fra solceller i Europa. Solens intensitet for begge lande undersøges og enkelte hydrotermfigurer udvælges for at analyse skydækket.

I forløbet repeteres nedbørens opståen, dugpunktet, tør og fugtadiabatisk afkøling samt  polarfronten udbredelse.

Alle opgaver og powerpoints er også en del af pensum

Forsøg
Solens indstråling på forskellige hældninger af Jordens overflade
Jordens krumning og spredning af Solens stråler over areal.


Empiri
Satellitdata over skydækkets udbredelse globalt i januar og august.
Hydrotermfigurer analyse
Solaratlas sol-intensitet i Tyskland og Australien.
Datafangst af mineproduktion og raffinering af metaller, der indgår i fremstilling af solcellepaneler fra USGS (https://www.usgs.gov/centers/national-minerals-information-center/mineral-commodity-summaries)

Læst kernestof

Udvalgte sider i kapitler fra bogen (pdf): Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation (Kap 5, kap 20, kap 15) af T. Kullberg, P. Kalvig og M. R. Jørgensen  (2020), s.  47-49, 139-147, 189-191, 245-253.

Naturgeografi - vores verden (A. N. Kristiansen m. fl., 2023, 3. udg.), s. 179-180, 237-238, 246-247, 249.

Hjemmesider
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/europas-bloedende-solcelleindustri-beder-politikerne-om-kunstigt-aandedraet
https://vejr.tv2.dk/2024-11-19-flodboelge-af-megabatterier-paa-vej-i-tyskland-kan-saenke-stroemprisen-i-danmark
https://ing.dk/artikel/store-batterier-skal-vaere-rygraden-i-australiens-ve-elnet

Videoer
https://www.youtube.com/watch?v=M6eswjyJWD0 (Solens vinkel på Jorden og det globale vindsystem, ca. 9 minutter; 4 sider).

https://www.youtube.com/watch?v=Jw-GPnKA9So (beregning af solhøjden)

https://www.youtube.com/watch?v=hQUUDvTFjU4 (Reserve-ressource modellen) (4 min, 2 sider)

https://www.youtube.com/watch?v=9XCDwV-rYQA (Danmarks største solcellepark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 Vand - en livsnødvendig ressource

Forløbet har fokus på grundvandsressourcen i Danmark og hvorfor den er under pres. Der er fokus på to temaer: 1) Forurening af grundvandet; 2) den bæredygtige vandressource, og herunder betydningen af jordarter og nedbørens variationer.

Forløbet undersøger forurening af grundvandet i Danmark med  fokus på landbrugets aktiviteter og udvikling, der påvirker vandkvaliteten. Eleverne har også generel kendskab til Danmarks vandforsyning og betydningen af aktiviteter på overfladen, der kan forurene grundvandet.  Eleverne skal kunne forklare grundvandsdannelsen, have forståelse for brugen af pesticider og kvælstof i landbruget, og hvordan høj landbrugsproduktions sikres gennem anvendelse af gødning og pesticider. Eleverne skal kunne forklare hvorfor nitrat siver ned i grundvandet (ingen binding til jordpartikler med negativ ladning).  Løsninger der kan beskytte og reducere pesticider og nitrat er gennemgået (skovrejsning, vandmiljøplaner, BNBO og andre boringsnære beskyttelser og opkøb af områder omkring indvindingsoplande og grundvandsparker).

Jordarternes betydning for forurening og jordarternes dannelse under Weichsel istiden inddrages også i forløbet.  Istidernes betydning for jordartstyper og permeabilitet er også behandlet med fokus på 1) smeltevanssletter, deres dannelse og hvor de findes i Danmark., og 2) det subglaciale miljø med moræne og morænelandskab. I denne del lægges vægt på processerne forvitring, erosion, transport og aflejring. Elever skal kunne redegøre for hvordan en istid kan opstå ud fra Milankovitch's teori. Forsøg i forløb 1 om permeabilitet er en del af dette forløb.
I forløbet måles vandføringen i den nærliggende å, Oust Møllebæk, og vandbalancen for bækkens opland opstilles. Denne del af forløbet kvantificerer vandets kredsløb og relaterer til forløb 1 om ekstrem regn.

Opgaver og powerpoints i timerne er også en del af pensum.

Feltarbejde
Måling og beregning af vandføring i nærliggende vandløb, Oust Møllebæk.
Måling af strålingsbalance.
Eleverne måler strålingsbalancen og laver beregner. Målingen af strålingsbalancen er en række af målinger, som eleverne har lavet. Eleverne skal kunne forklare hvordan målinger og beregninger gøres samt sætte målinger i relation til global strålingsbalance.

Litteratur
Naturgeografi - Vores verden (Kristiansen, A., N., m. fl, 2023, 3. udg.), s. 204, 206-208, 210, 212 (subglacialt), 215-216 (proglacial), 228-230, 231 (fig. 11.62), 270-271, 277-278, 273-275.
Naturgeografi - Vores verden (Mangelsen m.fl. 2016, 2. udg), s. 179-181 (udleveret som pdf).
Grundvandsparker skal sikre rent vand i hanen til næste generation. Vand i tal, DANVA, 2023, s. 16-18.
Vandets kredsløb. Plakat fra GEUS. https://shop.geus.dk/shop/9-plakater/169-vandets-kredsloeb/
Tekst om nitrat og kvælstofkredsløb (dokument på timen d.  21.3). Tekst sammensat af Dorthe.
https://i0.wp.com/gylle.dk/wp-content/uploads/2017/03/Grafik-om-grundvand-002-e1490120536212.jpg

Links til beskyttelse af grundvandet
Grundvandsparker med udgangspunkt i Århus som eksempel (link: https://www.aarhusvand.dk/cases/drikkevand/vand-og-naturparker/) (3 sider)
BNBO (Boringsnære BeskyttelsesOmråder) (link: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandsbeskyttelse/beskyttelseszoner-og-udpegninger (3 sider; læs ned til BNBO risikovurdering).
OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser). (link: https://aktiv.dn.dk/sagsarbejde/planlaegning/planlaegning-og-drikkevand/) (læs ned til Indvindingsoplande til almene vandforsyninger)

https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandmiljoe/noerdviden/vandrammedirektivet


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
- anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
-ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser

- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

Kernestof:
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer