Holdet 2024 2.3 fi - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2024 2.3 fi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Randers Statsskole
Fag og niveau	Filosofi C
Lærer(e)	Jacob Svane Egehoved
Hold	2024 2.3 fi (2.3 fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Etik og moralfilosofi - Hvad er en god handling?
Titel 2	Fire menneskesyn - Hvad er et menneske?
Titel 3	Hvad er frihed; hvad er retfærdighed?
Titel 4	Hvad er viden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Etik og moralfilosofi - Hvad er en god handling? I forløbet introduceres eleverne til moralfilosofiens idehistorie samt de vægtigste moralfilosofiske tænkere. Vi læser i forløbet således uddrag fra Aristoteles, Bentham, Kant, Rosalind Hursthouse, Løgstrup. Undervejs i forløbet er vi dykket ned i aktiv dødshjælp – vi har kigget på begrebsdefinition, analyseret argumenter fra forskellige debattører og diskuteret emnet på klassen med inddragelse af de gennemgåede tænkere. Som en afslutning på forløbet introduceres de til teknologietik og laver et projekt hvor de i grupper arbejder med selvvalgte etiske problemstillinger der er forårsaget af ny teknologi som munder ud i et gruppeoplæg med efterfølgende diskussion. I forbindelse med projektet introduceres eleverne også til nogle centrale begreber fra Peter Kemp og Hans Jonas. Fra Moralens Begrundelse, Bjarne Troelsen Systime 1995 er læst s7-15: overblik over moralfilosofiens idehistorie s39-44 Bentham med uddrag af En indføring i princippernes for moral og lovgivning s45-53 Kant med uddrag af Grundlæggelse af moralens metafysik s61-68 Løgstrup med uddrag af den etiske fordring Fra Refleksion: 49-54 Peter Kemp 70-74, 86-88 Aristoteles Fra mennesket i verden: 33-39 Rosalind Hursthouse Som en introduktion til forløbet og filsofi generelt så vi også filmen ´Filosof´ af Claus Bohm, 1996. I forbindelse med aktiv dødshjælp har eleverne læst forskellige artikler udvalgt blandt disse: Mette Frederiksen: https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksen-taler-for-aktiv-doedshjaelp-i-danmark Svend Brostrøm: https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-bliver-en-legitimeret-aflivningsmetode-brostroem-stempler-ind-i-debatten-om Lægeforeningen: https://laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/politik/laegeforeningens-politik-fra-a-aa/laegeforeningen-er-imod-legalisering-af-aktiv-doedshjaelp Etisk råd: https://etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende Svend Ling: https://ugeskriftet.dk/nyhed/aktiv-dodshjaelp-eller-imod Ebbe Preisler: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ebbe-preisler-vil-give-folk-over-80-aar-ret-til-aktiv-doedshjaelp
Indhold	Kernestof: mignonettesagen.pdf Uddrag af M.A. Warren Moral Status.docx Moralsk status af Mary-Anne Warren aristoteles.pdf Refleksion s70-74 og 86-88 mb39-44bentham.pdf Lektie: Moralens begrundelse s39-44: Læs introduktionen og meget gerne 1. kapitel om nytteprincippet. Bemærk nøgleord som lyst og smerte og især konsekvens. mb45-53kant.pdf Læs gerne det hele, men jeg forventer kun I har læst til s51 så kan vi nå resten på timen. Man må gerne bare skimme grundteksten, men læs baggrundsteksten grundigt. Nøgleord I skal lægge mærke til er: den gode vilje; pligt kontra egennytte, pligt kon www.altinget.dk www.dr.dk Lægeforeningen er imod legalisering af aktiv dødshjælp Aktiv dødshjælp og døende Aktiv dødshjælp – for eller imod? Ebbe Preisler vil give folk over 80 år ret til aktiv dødshjælp Kathrine Lilleørs stålsatte holdninger holdt ikke til mødet med virkeligheden - Mediearkiv - Infomedia.pdf Fokus: Aktiv dødshjælp mb61-68Løgstrup.pdf Læs til og med 64. En fordring betyder et krav eller et påbud. Du er ikke uden for kærlighedens horisont.docx Rosalind Hursthouse.pdf Læs Hursthouses forsvar for dydsetik samt den sidste side om kritik af dydsetik. Spring hendes grundtekst over.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Fire menneskesyn - Hvad er et menneske? Forløbet tager udgangspunkt i Astrid Holms Fire menneskesyn fra Systime 2009. Vi har læst uddrag af tænkere, videnskabsmænd og forfattere der hver repræsenterer et af de fire menneskesyn: Det dualistiske, det naturalistiske, det eksistentielle og det kommunikative menneskesyn. Følgende har vi læst uddrag af samt en kort introduktion til: s8-13 Platon samt uddrag af "Faidon" s25-32 Charles Darwin og uddrag af "Menneskets afstamning" 1871 s35-51 Nietzsche samt uddrag af "Således talte Zarathustra", "Moralens oprindelse", "Antikrist" 1885 s68-81 Kierkegaard samt uddrag af "Enten-eller" 1843 og "Frygt og bæven" 1843 s81-90 Sartre samt uddraget af "Baudelaire" fra 1947 og "Væren og Intet" fra 1943 s100-104 og 107 Løgstrup samt uddrag af "Den etiske fordring" 1956 Derudover har vi set Bergmans Det syvende segl fra 1957
Indhold	Kernestof: platon.pdf Læs indledning, introduktion til Platon samt eftervirkninger og perspektivering grundigt. Skim grundteksten Faidos og spring over Staffeldt. S26-32ø i Fire menneskesyn. Lektie: s35-41ø inkl uddrag af Antikrist og Thomas Kingos salme s41 (skim eller spring over uddraget af Bidrag til moralens oprindelse)-44ø og s47n-51 Lektie: s68-74 om Kierkegaard og tre stadier i livet - spidsborgeren, æstetikeren og etikeren. s75-80 - det religiøse stadie, Abrahams handling, Agamemnons handling, tro Fire menneskesyn om Sartre s81-87 Læs s88-94 læs s100-105
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvad er frihed; hvad er retfærdighed? I forløbet politisk filosofi beskæftiger vi os med to hovedspørgsmål - hvad er frihed og hvad er retfærdighed? Forløbet arbejder kronologisk fra Platon og slutter med MacIntyre. Til eksamen er det forventningen at eleverne kan diskutere og forholde sig til de to hovedspørgsmål ved hjælp af det relevante tænkere. I forhold til retfærdighed er læst Platon, Rawls, Nozick og MacIntyre og i forhold til frihed Aristoteles, Locke, Marx og Arendt. Der læses følgende tekster: Fra Politisk filosofi, Knud Michelsen 1999 uddrag af Platons Staten uddrag af Aristoteles Statslære uddrag af John Locke Anden afhandling om styreformen uddrag af Karl Marx Kapitalen Uddrag af John Rawls En teori om retfærdighed Derudover læses fra Bent Rensch Ret og magt Systime uddrag af Nozick Anarki, stat og utopia. uddrag af MacIntyre After Virtue endelig læses forordet til Menneskets vilkår, Gyldendal 2005 af Rune Lykkeberg som en introduktion til Hannah Arendt og uddrag deraf: 50-54 Derudover har vi læst baggrundsmateriale om følgende: polis: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_klassiske_Gr%C3%A6kenland/polis anmeldelse af introduktion til Aristoteles: https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2013/04/velkommen-aristoteles kommunitarisme: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re_og_politisk_videnskabsteori/kommunitarisme og set følgende introducerende videoer: Platon: https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw Aristoteles: https://www.youtube.com/watch?v=csIW4W_DYX4 John Locke: https://www.youtube.com/watch v=bZiWZJgJT7I&list=PLwxNMb28XmpeuwUhM0OT338_T5XTtJJok&index=5 Karl Marx: https://www.youtube.com/watch?v=fSQgCy_iIcc&list=PLwxNMb28XmpeuwUhM0OT338_T5XTtJJok&index=14 John Rawls: https://www.youtube.com/watch?v=5-JQ17X6VNg Samt de sidste par minutter af interview med Hannah Arendt: http://www.openculture.com/2013/07/hannah-arendt-1964-tv-interview.html
Indhold	Kernestof: Platon-staten.pdf Lektie: Vi starter med manden der opfandt politisk filosofi. Læs uddraget af hans hovedværk. Han beskæftiger sig især med retfærdighed - prøv at forstå hvordan han forstår retfærdighed. Aristoteles-statslære.pdf Aristoles er som altid noget af det bedste man kan læse. (og sværeste) Forsøg at finde ud af hvad han mener en god stat og en god borger er. Læsefokus: naturtilstanden - hvad er det og hvordan beskriver Locke frihed?Locke-andenafhandling.pdf Hobbes-spillets formål, regler og forløb.docx Hobbes-spil - resursekort og frihedskort.docx Vi skal spille et spil om naturtilstanden og behovet for civilisation. Læs reglerne for at være bedst muligt forberedt. Kig på resourcekortene og karakter-kortene for at få en bedre forståelse for hvad reglerne snakker om. marx-kapitalen.pdf Så tager vi vores bonuslektion om den mest indflydelsesrige politiske filosof de sidste 200 år (og stadig er det) Mennesketsvilkårforord.pdf Lektie: forordet til Menneskenes vilkår mskvilkår50-54.pdf Vi prøver at læse lektien sammen på klassen. Man kan dog lige skimme den, så har man allerede en ide om temaet når vi kommer dertil. Isaiah Berlin og frihedens to ansigter Læs denne korte gengivelse af Berlins essay om to slags friheder. Prøv at sætte det i kontekst med det vi har lært om frihed indtil nu. Rawls-enteoriomretfærdighed.pdf Så skal I læse lidt teori om det I blev udsat for sidste gang. God fornøjelse. Gode nøgleord er uvidenhedens slør og fairness. Nozick-anarkistatutopia.pdf Rawls store modstander i debatten om den retfærdige stat er Nozick. Lad jer ikke skræmme af det umiddelbare lidt utilgængelige sprog - vi skal nok komme til bunds i ham. Dybest mener han at retfærdighed er noget andet end Rawls. macintyre-efterdyden.pdf MacIntyre er det man kalder kommunitarist. De lægger vægt på samfundet som er vigtigere end individet, staten eller nationen. Inspireret af Aristoteles kritiserer MacIntyre derfor både Rawls og Nozick i denne tekst. Prøv at forstå hvad han er uenig m
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvad er viden? I forløbet introduceres der til basal logik og argumentationsteori, der arbejdes med erkendelsesteori - primært distinktionerne rationalisme og empirisme samt vidensbegrebet. I Refleksion af Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen, Gyldendal 2017. s 12-34 om logik og argumentationsteori s220-234 om viden, rationalisme og empirisme Derudover har vi arbejdet med: Carnap om verifikationsprincippet fra Viden, videnskab, virkelighed af Madsen og Werner, Gyldendal 1990 Popper med uddrag fra Gisninger ligeledes i Mennesket i verden s 48-56 Vi har dertil set følgende introducerende videoer: Viden: https://www.youtube.com/watch?v=r_Y3utIeTPg Popper: https://www.youtube.com/watch?v=-X8Xfl0JdTQ
Indhold	Kernestof: refleksions220-247.pdf Refleksion s220-224 s224-36. Du må springe s25 og 29 over Det første hovedafsnit skulle generelt være genkendeligt fra andre fag. Prøv om du kan definere hvad rationalisme og empirisme generelt er som et modsætningspar. (dokumentet fra sidste lektion) carnap verifikation.pdf læs teksten så godt du kan - hans verifikationsprincip er dybest set en induktiv metode - dvs. vi undersøger et fænomen, underkaster det eksperimenter og konkluderer ud fra det. Vi får styr på det på timen. popper grundbog.pdf I skal læse til og med Poppers egen tekst på side 7. Spring også gerne de to første sider over om verifikationsprincippet og induktionsproblemet. Fokus er så falsikationsprincippet og hvornår hypoteser ikke er videnskabelige.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb