Holdet 2024 2.3 ps/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lærke Højer Rasmussen
Hold 2024 2.3 ps/2 (2.3 ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Forløb - Omsorg og omsorgssvigt
Titel 2 2. Forløb - Individet i gruppen
Titel 3 3. Forløb - Hvad kan du huske
Titel 4 4. Forløb - Nutidens menneske
Titel 5 5. Forløb - Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Forløb - Omsorg og omsorgssvigt

Faglige mål:
At tilegner sig viden og forståelse om samt et bredt kendskab til den tidlige udvikling.
At kunne redegøre for, reflektere over samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber relateret til den tidlige udvikling.
At kunne formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde. Herunder at diskutere analytisk viden.
At udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof samt kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag.
At kunne demonstrere et elementært kendskab til etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

Forløbsbeskrivelse:
Med udspring i arv/miljø diskussionen tager forløbet udgangspunkt i udviklingspsykologien og skildrer den "gode" omsorg og omsorgssvigt. Der sættes der fokus på, hvordan den tidlige udvikling er med til at forme et menneske, og hvordan de relationer, vi får til andre som voksne, er præget af de relationer, vi havde til forældre og andre mennesker i løbet af barndommen.
At vi mennesker i en eller anden grad skulle være et resultat af vores opvækst, er en grundlæggende tanke inden for udviklingspsykologien, og især inden for den del, der tager udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition. Erik Erikson, Daniel Stern og John Bowlby er alle inspireret den psykoanalytiske tradition, men de giver alligevel forskellige bud på, hvordan den tidlige udvikling påvirker menneskets udvikling. Mens eksempelvis Eriksons teori om den psyko-sociale udvikling kan ses som et eksempel på en klassisk faseteori, har Daniel Sterns teori den moderne spædbarnsforskning i fokus. Deres teorier undersøges med det formål, at I skal lære at forholde jer kritisk til disse centrale psykologiske teorier og begreber.

I præsenteres desuden for Else Christensens bud på fire forskellige former for omsorgssvigt samt Mary Ainsworths teori om de 3 forskellige tilknytningsmønstre. I sammenhæng hermed arbejder vi med Bowlsbys tilknytningsteori. Afslutningsvis arbejdes der med begrebet resiliens, Kauai-undersøgelsen samt Kari Killéns bud på en række af de omsorgssvigtede børns reaktioner og måder at overleve på.

Teoretikere:
Erik Erikson
Daniel Stern
John Bowlby
Mary Ainsworth
Per Schultz Jørgensen (definition af omsorg)
Else Christensen
Kari Killén

Andet:
Metode, herunder kvalitativ kontra kvantitativ samt begreberne validitet, reliabilitet og etik
Fejlkilder, herunder seks forskellige (selvstudie)

Kernestof:
Psykologiens veje, 3. udgave: S. 75 – 77 + 85 – 96 + 100 – 105 + 126 – 132
Psykologiens veje e-bog: Afsnit om Kauai-undersøgelsen (2 sider)
Psykologiens veje e-bog: Kvalitativ-kvantitativ. Direkte link: https://psykveje.systime.dk/?id=c13937&loopPrevention=1  (2 sider)
Psykologiens veje e-bog: Validitet, reliabilitet og etik. Direkte link: https://psykveje.systime.dk/?id=5765#c13969 (2 sider)
Den nye psykologi håndbog: Udvalgte dele af s. 61 – 70 udleveret som PDF (4 sider)
Evolutionspsykologi ebog - Barndommens funktion. Direkte link: https://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=c403 (1 side)
Kulturer og det sociale liv, Flemming B. Olsen, Frydenlund, 2007 - ”De vigtigste fejlkilder i en undersøgelse” (3 sider)
Er du mors lille dreng, TV2, 1998 (41 min svarende til 7 sider)

Supplerende stof:
Kort klip fra Er du mors lille dreng – 10 år senere, TV2, 2008
Er du mors lille dreng – 20 år senere, TV2, 2017
Artikel - ”Fremtidens døgninstitution”

I alt 49 siders litteratur


I forløbet inddrages yderligere følgende begreber fra andre forløb:
2. Forløb - Individet i gruppen:
Social arv, Ansvarsforflygtigelse, Deindividuelisering, Konformitet, Gruppepres, Konsensus, Indgruppe, Udgruppe, Normer, Primær gruppe, Sekundær gruppe, Referencegruppe, Rollekonflikt, Rolleforventninger, Rolleoplevelse, Rolleaccept/-distance, Rolleudførsel, Mobning, Evolutionært behov for at høre til, Evolutionært behov for anerkendelse, Goldbergs teori, Rosenthal-effekten, Flokmentalitet, Stereotyper og fordomme, Tilskrevne roller, Opnåede roller, Kognitiv dissonans, Gruppepolariserings

3. Forløb - Hvad kan du huske:
Hukommelse, Social indlæringsteori, Skema, Akkomodation & Assimilation (Piaget), Objektpermanens, Imitation (Bandura), Mesterlære, Forsøg-fejl-læring (Skinner), Klassisk & operarent betingning, Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky), Forsvarsmekanismer, OAS, OSN, Motivation, Udviklingskriser, Emotionelle krav

4. Forløb - Identitet i det senmoderne samfund:
Selvtillid, Selvfølelse, Identitet/identitetsforvirring (Erikson), Social sammenligning, Digital distraktion, Det multiple selv (Gergen), Kulturel frisættelse (Ziehe), Trangen til at se, Trangen til at vise, Andenhåndslæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Forløb - Individet i gruppen

Faglige mål:
Redegøre for samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier, begreber og eksperimenter.
Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske.
Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag.
Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
Formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet skal I lære om gruppepsykologiske processer, social indflydelse, mobning og autoriteter. Forløbet kredser om socialpsykologiske, individorienterede og evolutionspsykologi tilgange. Der inddrages teori om gruppers betydning for mennesket, sociale roller, gruppedynamikker og konsekvenser heraf samt det individuelle- og gruppeperspektiv på mobning. Derudover inddrages Rosenthal-effekten, kognitiv dissonans og Goldbergs teori til forståelse af og mulige forklaringer på individet adfærd. Ydermere underbygges teorier gennem arbejde med eksperimenter af Solomon Asch, Muzafer Sherif, Henri Tajfel, Cass Sunstein og Stanley Milgram.
Ydermere er der løbende i forløbet inddraget metodekritik.

Teoretikere:
Henri Tajfel
Solomon Asch
Muzafer Sherif
Cass Sunstein
Stanley Milgram
Carl Goldberg

Andet:
Prøveeksamen
Metode: Interview samt kritik af undersøgelser

Litteratur:
Psykologiens veje, 3. udgave: s. 50-52 + 54-56 + 376-394 + 396-403 + 412-414 + 426-428 + 464-465
Evolutionspsykologi ebog - Om behovet for at høre til. Side-ID c314 (1 side). Direkte link: https://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=c314
Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 3. udgave: s. 88 - Rosenthal-effekten (1 side)
Ondskabens psykologi: Uddrag s. 45 – 50 - Milgrams lydighedseksperiment. (2 sider)
”Med et tryk på en knap”, 5. april 2019, Weekendavisen Sektion 4 (Ideer) Side 7, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Id: e724f20c (3 sider). Link: https://apps.infomedia.dk/MedieArkiv/link?articles=e724f20c
”Hooligans vil gerne høre til”, 17. juni 2004, Information, Raj Persaud. Redigeret udgave af: https://www.information.dk/debat/2004/06/fodboldhooligans-gerne-hoere  (1 side)

I alt 44 siders litteratur



I forløbet inddrages yderligere følgende begreber fra andre forløb:
1. Forløb - Omsorg & omsorgssvigt:
Tilknytningstyper (Mary Ainsworth), Reaktioner på omsorgssvigt (Kari Killén), Konsekvenser af omsorgssvigt, Ansigtsduetter og empati (Stern), Social arv, Typer af omsorgssvigt (Else Christensen), Understimulering, Basic trust (Erikson), Resiliens, Vitalitetsfølelser (Stern), Empati, Fejlafstemning, Social refereren

3. Forløb - Hvad kan du huske:
Falske minder, Operant betingning, Imitation (Bandura), Kamp-flugt-reaktion, OAS, Krise, Assimilation/Akkomodation, Stress, Motivation, Den sociale indlæringsteori, PTSD, Pessimistisk/optimistisk forklaringsstil, Genkaldelse, Glemsel, Hukommelse, Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky), Mesterlære, Forsøg-fejl-læring (Skinner), Krav-kontrol-model

4. Forløb - Identitet i det senmoderne samfund:
Social sammenligning, Selvtillid, Selvfølelse, Identitet/identitetsforvirring (Erikson), Jeg-/Social identitet (Erikson), Sociale arenaer, Trangen til at se, Trangen til at vise, Det multiple selv (Gergen), Kønsidentitet, Identitetssøgning, Digital distraktion, Kulturel frisættelse (Ziehe), Den narcissistiske ungdom, De 4 identiteter, Selviscenesættelse, Netetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Forløb - Hvad kan du huske

Faglige mål:
Redegøre for samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber.
Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske.
Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag.
Formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.
Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning.

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb opnås indsigt forskellige læringsteorier. Teorierne omhandler psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for læring. Hertil også perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen (Piaget & Vygotsky).
Hukommelsen introduceres, hvortil der kobles forskellige behavioristiske læringsformer samt mesterlære (Pavlov, Skinner, Bandura). Med udgangspunkt i hukommelsen opnås også indsigt i falske minder, falske vidneudsagn og genkaldelse.
I forlængelse af beskæftigelse med læring inddrages motivationsteori. Teori om motivation bearbejdes med udgangspunkt i elevernes opfattelse af selvvalgte gymnasiefag.
I tråd med læring behandles stress og coping samt individuelle forskelle herpå. Teorien arbejdes med ud fra elevernes eget liv.
Som mulig udløser af stress relaterede faktorer introduceres kriser (Cullberg). Hertil forsvarsmekanismer, bearbejdning og OAS. Indsigt i PTSD inddrages som eksempel på følger af traumatiske oplevelser.
Gennem hele forløbet trækkes der på til tidligere lært teori, begreber og eksperimenter.

Teoretikere:
Jean Piaget
Lev Vygotsky
Ivan Pavlov
B. F. Skinner
Albert Bandura
Johan Cullberg

Andet:
Klip fra DR-programmet ”Mød dit urmenneske”

Litteratur:
Psykologiens veje, 3. udgave: s. 63-64 + 138-139 + 189-199 + 215-216 + 219-220 + 224-227 + 232-238 + 439-448
Psykologiens veje e-bog: Kriser. Direkte link: https://psykveje.systime.dk/?id=5576#c12543  (4 sider)
Psykologiens veje, 1. udgave: s. 422-425
Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 3. udgave: udvalgte dele af s. 233-238 - Piaget (2 sider)
Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 3. udgave: s. 41-44 i uddrag - Forsvarsmekanismer (2 sider)
DR: ”Hjernevask: Kan du stole på din hukommelse”, E1 S1: https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032 (38 min svarende til 6 sider)
Sangild, Torben: ” Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket”, Zetland, 10. januar 2017, https://www.zetland.dk/historie/seAV1YmZ-ae2KvJdE-fcbbd (5 sider)
Nielsen, Jonathan Møller: ”Dobbelt så mange kvinder som mænd får PTSD”, tv2.dk, 16. mar. 2019, http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-14-dobbelt-saa-mange-kvinder-som-maend-faar-ptsd-20-aarig-blev-ramt-efter-mobning  (4 sider)

Cases:
”Per er kørt galt” (krisefaser og forsvarsmekanismer) (1 side)
Udsnit af filmen ”Up!” - https://www.youtube.com/watch?v=F2bk_9T482g (udviklingskriser og krisefaser) (1 side)

I alt 69 siders litteratur



I forløbet inddrages yderligere følgende begreber fra andre forløb:
1. Forløb - Omsorg & omsorgssvigt:
Social refereren, Den visuelle kløft, Vitalitetsfølelser, Ansigtsduetter, Følelsesmæssig omsorgssvigt, Tværmodal perception, RIG’er, Fremkaldt ledsager, Reaktioner på omsorgssvigt, Basic trust, Stimulation, Følelsesmæssig smitte, Omsorg/omsorgssvigt, Imitation, Dissociation, Tilknytningstyper, Resiliens, Social arv, Fejlafstemning, Risikofaktorer

2. Forløb - Individet i gruppen:
Konformitet, Evolutionært behov for at høre til, Evolutionært behov for anerkendelse, Flokmentalitet, Gruppetyper, Gruppepolarsisering, Ind-/udgruppe, Rosenthal-effekten, Stereotyper og fordomme, Gruppepres, Gruppenormer (+konsensus), Gruppepolarisering, Kognitiv dissonans, Roller, Rollekonflikter, Rolleoplevelse, Rolleaccept/-distance, Flokmentalitet, Lydighed, Mobning, Ansvarsforflygtigelse, Den realistiske konfliktteori, Massehypnose

4. Forløb - Identitet i det senmoderne samfund:
Kulturel frisættelse (Ziehe), Det multiple selv (Gergen), Mentalt fravær, Digital distraktion, Mediesocialisering, Selvfølelse, Selvtillid, Social sammenligning, Trangen til at se, Trangen til at blive set, Andenhåndslæring, Identitetsforvirring

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Forløb - Nutidens menneske

Faglige mål:
Redegøre for samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber.
Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske.
Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag.
Vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskets adfærd.
Formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at behandle temaet på tværs af kernestoffets områder (socialpsykologi, udviklingspsykologi samt personlighed og identitet). I forløbet sætter vi fokus på selvfølelse og selvværd i forbindelse med identitetsdannelsen i ungdomsårene samt de udviklingspsykologiske og socialpsykologiske faktorer, der påvirker identitetsdannelsen. Yderligere betragtes det, hvorledes kultur og psyke gensidigt former hinanden. Vi undersøger desuden de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen.  

Teoretikere:
Thomas Ziehe
Erik Erikson
Kenneth Gergen
Jesper Juul
Carsten René Jørgensen

Litteratur:
Psykologiens veje, 3. udgave: s. 323-324 + 328-329 + 334-338
Jesper Juul: Dit kompetente barn, 1995, s. 84-95 i uddrag - ”Selvfølelse og selvtillid” (4 sider)
Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf: Psykologi - fra celle til selfie, forlaget Columbus og forfatterne 2015, 1. udgave, s. 120-123 - ”Mediernes betydning for identitetsdannelsen” (2 sider)
Carsten Rene Jørgensen: Identitet, 2008, s. 39-40+52 - ”4 niveauer i menneskets identitet” (2 sider)
Undersøgelser i psykologi e-bog, ”Hvem er du”. Side-ID p162 (3 sider). Direkte link: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=p162&L=0
Aagaard, Jesper: ”Skærme tager elevernes opmærksomhed - og det sker helt ubevidst”, Videnskab.dk, 28. februar 2019: Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst (videnskab.dk) (3 sider)
Mikkelsen, Morten: ”Hukommelse vigtigere end intelligens for børns læring”, Kristeligt Dagblad, 26. november 2011 (2 sider)
Nielsen, Dorthe Gærup: ”Hjernen belønner os, når vi tjekker mobilen”, dr.dk, 11. maj 2015 (1 side)
Christensen, Casper Pilgaard: ”Selfiekulturen truer de unges selv”, Kristeligt Dagblad, 20. februar 2016: https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/selfiekulturen-truer-unges-selv (4 sider)
Fløe, Jeanne: ”Børn skal have et godt selvværd – ikke kun selvtillid”, altompsykologi.dk, 23. januar 2020: https://altompsykologi.dk/2018/04/boern-skal-have-et-godt-selvvaerd-ikke-kun-selvtillid/ (2 sider)

Cases:
De perfekte piger (S1 E3) (29 min svarende til 5 sider)

I alt 37 siders litteratur



I forløbet inddrages yderligere følgende begreber fra andre forløb:
1. Forløb - Omsorg & omsorgssvigt:
Social refereren, Ansigtsduetter, omsorg/omsorgssvigt, vitalitetsfølelser, Fejlafstemning, Basic trust, Tilknytningstyper, Social arv, Udviklingskriser

2. Forløb - Individet i gruppen:
Rollekonflikter, Rosenthal-effekten, Gruppenormer (+konsensus), Rolleaccept/-distance, Rolleforventninger, Rollemodeller, Gruppepolarisering, Evolutionært behov for at høre til, Evolutionært behov for anerkendelse, Tilskrevne roller, Opnåede roller, Midlertidige roller, Referencegruppe, Medlemsgruppe, Gruppepres, Flokmentalitet, Stereotyper og fordomme, Konformitet (Asch), Kognitiv dissonans, Mobning, Den realistiske konfliktteori

3. Forløb - Hvad kan du huske?:
OAS, OSN, Uopnåelighed som stressfaktorer (relation: det er hårdt at skulle være perfekt), Hukommelse, Forklaringsstile, Imitation, Sociale indlæringsteori, Mesterlærer, Belønning, Forsøg-fejl-læring, Motivation, Forsvarsmekanismer, Stress, Udviklingskriser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Forløb - Repetition

Faglige mål:
Formålet med det forløb er at få et overblik over pensum, repetere og øve til en eventuel eksamen via arbejde med forskellige bilag. Ydermere gennemgås lidt ekstra metode.

Litteratur:
Psykologiens veje ebog: Spørgeskema. Direkte link: https://psykveje.systime.dk/?id=p5758  (2 sider)
Psykologiens veje e-bog: Observation. Uddrag af side-ID p5753 (2 side). Direkte link: https://psykveje.systime.dk/?id=p5756

Andet:
Prøveeksamen i alle forløb

I alt 4 siders litteratur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer