Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Nielsen
Hold 2024 sa/m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Demokrati
Titel 3 Idelologi og politiske partier
Titel 4 Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Ulighed og fattigdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfag ved at anvende fagets discipliner; sociologi, politologi og økonomi til at beskrive og undersøge forskellige sammenhænge mellem køn og ligestilling i det senmo-derne demokratiske samfund. De kvantitative og kvalitative metoder inddrages for at synliggøre forskel-lige typer af data samt de fordele og ulemper, som er forbundet med de to undersøgelsesmetoder.

Fra et sociologisk perspektiv inddrages som udgangspunkt identitetsdannelse og socialisering via Den-ciks teori om dobbeltsocialisering og Bourdieus tanker om habitus, social reproduktion og symbolsk vold. Med inddragelse af Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund og det rene forhold samt begreber som normer og sanktioner undersøges hvordan familien, relationer og kønsidentiteten har æn-dret sig over tid. Sociale og kulturelle forskelle inddrages desuden via inddragelse af forskellene på den individuelle og den kollektive kultur; vi- og jeg kultur. Diskussionen med fokus på køn og ligestilling suppleres med teori om kønssocialisering og socialkonstruktivismen som værende en modsætning de mere traditionelle tanker repræsenteret af biologisterne.   
Den sociologiske diskussion med fokus på køn som medfødt eller tillært følges op med en undersøgelse af de politiske partiers holdninger spørgsmålet. Fra det politiske område inddrages desuden forskellige former for lighed, som sættes i sammenhæng med partiernes holdninger til politisk regulering af ligestil-lingsområdet. Det undersøges hvorvidt partierne har regler for repræsentation og opstilling, ligesom for-skellene mellem de politiske repræsentanter og befolkningen kort inddrages for en diskussion om lige-stilling ikke kun i forhold til køn men også i forhold til fx alder, uddannelse og herkomst.
Det økonomiske område inddrages overvejende via kvantitative data som bl.a. har fokus på de økonomi-ske konsekvenser af uddannelses- og erhvervsvalg, arbejdsmarkedsstrukturer og løngab. Tankerne om stat, marked og civilsamfund inddrages for at nuancere diskussionen.

Forløbet afsluttes med eksamenstræningsopgave.


kernestof:

Til elever: Kernestoffet er hele kompendium grundforløbet.  Ligger under holdmappen.   

Kilder til litteraturlisten/Studieplanen


Storr-Hansen, Ditlevsen, Studstrup: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2023,
• Introduktion til køn og ligestilling - p188, 5 s.
• Familien her og nu - p212, 4,3 s.
• Nye familietyper - p215 – 5,8 s.
• Socialisering hjemme og ude – p211 – 5,4 s.
• Køn og uddannelsesinstitutioner - p210 – 3,8 s.
• Køn på ungdomsuddannelserne – p218 – 4,6 s
•Integration, køn og ligestilling - p209 – 3,3 s.- Læst i uddrag – ca. 2,5 s.
• Seksualitet, social tvang og køn – p219 – 3,9 s.

Brøndum og Hansen: ”Luk samfundet op!”, Columbus ibog 2023
• Giddens - p205 – 2,5 s
• Bourdieu - p311 – 4 s. – Læst i uddrag ca. 0,5 s

Borchsenus: ”Køn og ligestilling”, Samfundsfagportalen, Gyldendal
• Kønnets konstruktion og betydning
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati

I forløbet kigger vi på hvordan det politiske system er bygget op. Vi arbejder med forskellige styreformer og prøver at svare på spørgsmålet: Hvad er demokrati? Og hvilke rettigheder har man i et demokrati?  Dertil arbejder vi med forskellige demokratiske deltagelsesmuligheder - gennem valg, organisationer og græsrodsbevægelser.


Dertil kigger vi i forløbet på om det danske demokrati er i krise - målt på valgdeltagelse - faldende partimedlemmer. Her med afsæt i konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
Forløber afsluttes med en diskussions af hvornår man er en god medborger.

Centrale diskussionsområder: Er demokratiet i krise? - fra et konkurrencedemokratisk og deltagelsesdemokratisk syn.   

Centrale begreber:

Eastons model - Hvad beskriver modellen? Hvad betyder de enkelte elementer.
Styreformer:
- demokrati - autokrati - teokrati
- direkte og repræsentativ demokrati
- folkeafstemning
- Parlamentarisme - negativ og positiv parlamentarisme.  

- konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
- den parlamentariske styringskæde     

Magt:
- den lovgivende magt - den udøvende magt - den dømmende magt

- lovgivningsprocessen  - her har vi kigget på tre forskellige lovforslag:
Lov om flagning:  
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L21/betaenkninger.htm
klimaloven:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L117/BEH1-110/forhandling.htm  
Ændring af lov om folkeskolen:
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L42/tidsplan.htm

- Medborgerskab - Statsborger - Modborger
- Dahls fem kriterier for demokrati

Kernestof:
Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg., Columbus side 121- 137
Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg., Columbus side. 140 - 146.  







  
  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Idelologi og politiske partier

Forløbet starter med at introducere, hvad en ideologi er. Derefter arbejdes der med liberalismen, socialisme og konservatisme. I den sammenhæng kobles de politiske partier sammen med ideologierne. Her ses på forskellige forgreninger/ varianter af de klassiske politiske ideologier. Der arbejdes med at placerer partierne på den fordelings- og værdipolitiske akse. Forløbes afsluttes med at analysere partiernes adfærd ud fra Molins model.

Centrale begreber:
-  politiske ideologi: menneskesyn, samfundsopfattelse, statens rolle,
- Liberalisme, konservatisme, socialisme,
-partier og ideologi: Venstre - højre - akse, fordelingspolitik, værdipolitik, issue-voting
- Partiadfærd: Molins model
- kernevælger, marginalvælger, Klasseparti, catch all-parti, issue-voting, issue-ownership

Diskussion: Hvorfor vælger partierne et konkret standpunkt? Til at analysere dette bruges Molins model og den fordelings-  og værdipolitiske akse.

Kernestof:
Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg., Columbus side. 100 - 120 - Ikke fokus på Down' model.   
Videoer om partiernes syn på ideologi:  
https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier  

Videoer om partierne syn på økonomisk vækst og bæredygtighed:
https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/partifilm-om-groen-baeredygtighed-overfor-oekonomisk-vaekst


    
      
           
   


  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten og dens udfordringer

I forløbet starter vi med at kigge på: Hvad er en velfærdsstat? Der ses lidt på udviklingen af den danske velfærdsstat.
I forløbet arbejdes der med de tre velfærdsmodeller (universelle, residuale, komparative). Der belyses forskellige udfordringer som den danske velfærdsstats står overfor, både internt og eksternt( fra udlandet). Til sidst i forløbet ser vi på udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat.
  

Centrale diskussioner: Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? Og hvordan skal vi løse disse udfordringer?

Centrale begreber:

- Velstand, velfærd og velfærdsbehov  
- Ydelser fra staten: Overførsler, Gratis serviceydelser
- progressivt skattesystem
- Velfærdstrekanten: markedet, staten, og civilsamfundet  
- Velfærdsmodeller: universelle, residuale, korporative

Interne udfordringer for velfærdsstaten:
- Forsørgerbyrden - demografiske udfordring
- Øget individualisering og forventningspres  - privatskoler og privat sundhedsforsikring.

Eksterne udfordringer
Løsninger på velfærdsstatens udfordringer:
- Nedskæringsstrategi: udlicitering, brugerbetaling, empowerment
Udvidelsesstartegi:
- udvide den danske arbejdsstyrke        

Eksterne udfordringer:
- globalisering: outsoursing, Social dumping.

-Aktuel udfordring: "Europa alene hjemme" oprustning af forsvar. Debat: skal vi indfører en krigs/sikkerhedsskat?         


         
Kernestof:
Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg., Columbus, side. 196 - 220

Videoer fra undervisningen:

Explainer: Hvad betyder demografisk træk? | Mediebiblioteket | DR
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-overenskomst_362074  



  

   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi

i Forløbet startes der med at se på hvordan man kan opfylde sine behov gennem markedet - staten - og civilsamfundet. I den forbindelse arbejdes der med Maslows behovspyramide og velfærdstrekanten. Dertil arbejdes der med de økonomiske mål for en god økonomi. I den forbindelse ses der på sammenhængen mellem udbud- efterspørgsels og pris.
Forløbet afsluttes med at se på udsving i økonomien og hvordan man gennem økonomisk politik kan prøve kan håndtere disse udsving.

Central diskussion: brug af økonomisk politik i forskellige økonomiske situationer fx lav- og højkonjunktur.   

Centrale begreber:
velfærdstrekanten - staten - markedet - civilsamfundet
Markedsmekanismen( prisdannelse): udbud og efterspørgsel.    
- Bruttonationalprodukt (BNP)
- produktivitet
- betalingsbalancen - eksport import  
Økonomiske mål: økonomisk vækst, lav arbejdsløshed betalingsbalancen ligevægt, lav inflation  

Former for arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed  

- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvingninger
Økonomisk politik: finanspolitik og pengepolitik


Kernestof:
Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg., Columbus side. 167 til 175.
Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg., Columbus side. 179 til 191   
           
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og fattigdom

Forløbet omhandler ulighed og fattigdom i DK. Bourdieus begreber: kapitalformer habitus og felt bruges som teoretisk grundlag. Med de grundlag arbejdes der med social arv og ulighed. Dertil arbejdes der empirisk med ulighed indenfor uddannelse, indkomst og sundhed. Forløbet afsluttes med at diskutere ulighed med udgangspunkt i forskellige ideologier.

Centrale diskussioner: Er ulighed skidt for samfundet? Med udgangspunkt i forskellige politiske ideologier( liberalismen og socialismen)  

Centrale begreber:

Bourdieu: habitus, kapitalformer - økonomisk - kulturel - social, felt

- socialklasser
-social arv - positiv og negativ
social mobilitet: generations- og karrieremobilitet
- mønstrebryder
- relativ og absolut fattigdom
- Gini- koefficient
Kernestof:

Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg. side. 86 - 99


Dokumentaren " en syg forskel"  - https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-syg-forskel-14/     


Artikel fra Altinget d. 7/11- 2019 "Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis

Artikel fra jyllandsposten d.22/12-2024:  "Enhedslisten: Børnefattigdom er et politisk valg, som et flertal konsekvent træffer":
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17744771/enhedslisten-boernefattigdom-er-et-politisk-valg-som-et-flertal-konsekvent-traeffer/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer