Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Randers Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Morten Rudfeld Henriksen
|
|
Hold
|
2024 sa/x (1x sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Køn & ligestilling fortsat
Forløbet her skal ses som et sammenhængende supplement til grundforløbet studieplan, som også skrives her:
Forløbet introducerer eleverne til samfundsfag ved at anvende fagets discipliner; sociologi, politologi og økonomi til at beskrive og undersøge forskellige sammenhænge mellem køn og ligestilling i det senmoderne samfund. De kvantitative og kvalitative metoder inddrages for at synliggøre forskellige typer af data samt de fordele og ulemper, som er forbundet med de to undersøgelsesmetoder.
Fra et sociologisk perspektiv inddrages som udgangspunkt identitetsdannelse og socialisering via Denciks teori om dobbeltsocialisering og Bourdieus tanker om habitus, social reproduktion og symbolsk vold. Med inddragelse af Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund og det rene forhold samt begreber som normer og sanktioner undersøges hvordan familien, relationer og kønsidentiteten har ændret sig over tid. Diskussionen om køn og ligestilling suppleres med teori om kønssocialisering og socialkonstruktivismen som værende en modsætning til de mere traditionelle tanker repræsenteret af biologisterne.
Den sociologiske tilgang med fokus på køn som medfødt eller tillært følges op med et politologisk perspektiv på forskellige former for lighed, som sættes i sammenhæng med politiske holdninger til politisk regulering af ligestillingsområdet. Det undersøges hvorvidt partierne har regler for repræsentation og opstilling, ligesom forskellene mellem de politiske repræsentanter og befolkningen kort inddrages for en diskussion om ligestilling ikke kun i forhold til køn men også i forhold til fx alder, uddannelse og herkomst.
Det økonomiske område inddrages overvejende via kvantitative data som bl.a. har fokus på de økonomiske konsekvenser af uddannelses- og erhvervsvalg, arbejdsmarkedsstrukturer og løngab. For at nuancere debatten inddrages tanker om de knappe ressourcer, arbejdskraft på varemarkedet samt ressource- og formuefordelingen.
Nøgleord – også fra grundforløbet:
Kønsroller
Uligheder: chance, resultat, formel
Formelle & uformelle barrierer
Giddens
Socialisation i forskellige former
Bourdieu
Integration
Social control
Socialkonstruktivister (om køn)
Biologister (om køn)
Struktur/aktør
Samfundstyper: Det traditionelle, moderne & senmoderne samfund
Præstastionssamfundet (Anders Petersen)
Accelerationssamfundet (Hartmut Rosa)
Social Arv
Social Mobilitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Økonomien og lykken
I forløbet er der arbejdet ud fra et spørgsmål om Økonomi og lykke.
Først gennem fokus på behovsopfyldelse og velfærdstrekanten og fordeling mellem stat, marked og civilsamfund med reference til ideologi gennem begreberne positiv og negativ frihed. Dernæst arbejdede vi løbende med et fokus på fordele og ulemper ved marked, stat og civilsamfund.
Eleverne har desuden arbejdet intensivt med forståelse af de økonomiske mål: Vækst i BNP, herunder et fokus på forskellen mellem produktion og produktivitet, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance i den offentlige sektors budget og bæredygtig udvikling. Eleverne introduceredes for aktuelle tal om dansk økonomi (udvikling i BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalancen og den offentlige sektors budgetter). Herunder et fokus på målkonflikter, særligt mellem inflation og arbejdsløshed, økonomisk vækst og bæredygtig økonomi og høj beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen. Hernæst arbejdede vi med det økonomiske kredsløb med fokus på forholdet mellem aktører (husholdningerne/virksomhederne, staten/husholdningerne, staten/virksomhederne, Danmark/udlandet) og gode og dårlige spiralers indflydelse på konjunktursvingninger, herunder arbejdede vi med højkonjunktur og lavkonjunktur, nedgangs- og opgangskonjunktur og recession. I forlængelse heraf introduceres finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien.
Til sidst afsluttes forløbet med et fokus på de forskellige politiske ideologier, velfærdsstaten og de 3 forskellige velfærdsmodeller som mulige bud på, hvordan man indretter et godt samfund.
Nøgleord:
Behovsopfyldelse
Velfærdstrekanten
Marked
Civilsamfund
Stat
De økonomiske mål
finanspolitik - ekspansiv & kontraktiv
Målkonflikter
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
nedgangs- og opgangskonjunktur
recession
strukturpolitik - stramningsstrategi & opkvalificeringsstrategi
Arbejdsudbud
Ideologiernes menneskesyn, samfundssyn og syn på staten
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Velfærdsstaten
Velfærdsmodeller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16,93 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk politik
Dansk politik - forløbsplan
I dette forløb arbejder vi med:
- de danske politiske partier og deres politik og politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik
- teorier om partiernes adfærd
- teorier om vælgernes adfærd
- Demokrati, styreformer
- Magtformer
- Ligestilling mellem kønnene i sammenhæng med politisk repræsentation
- EU's rolle i dansk politik
- Forskellen mellem Regering og opposition
- aktueller politiske problemer herunder særligt SVM regeringen i sig selv, samt hvordan vi får råd til forsvar, velfærd og grøn omstilling i fremtiden.
Nøgleord:
Velfærdsmodeller og forskellige principper for omfordeling
De politiske partier og deres ideologiske grundlag
Fordelingspolitik, værdipolitik – højre/venstre-akse
Forklaring af partiernes adfærd: Molins model, Downs model, Kaare Strøms model
Eastons model
Demokrati, autokrati, teokrati
Repræsentativt demokrati
Køn og politisk repræsentation
Magtformer: direkte magt, indirekte (bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel) magt
Regering – opposition – støtteparti
Flertalsregering – mindretalsregering
Regeringsdannelse og regeringsgrundlag
Vælgervandringer
Parlamentarisme: negativ/positiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18,28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710813",
"T": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710813",
"H": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710813"
}