Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - Randers Statsskole
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Rasmus From
|
Hold
|
2024 sa/ø (1ø sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1. Grundforløb: Køn og ligestilling
Kompendium: Køn og ligestilling
I grundforløbet har vi set på ligestilling ud fra et økonomisk, sociologisk og politisk perspektiv, samt set på ligestilling som grundlæggende demokratiske værdier.
Vi har arbejdet med begreber i form af:
Lighedsbegrebet
- Lighed: Formel, chance og resultatlighed
- Feminisme
- Struktur vs. aktør (fri vilje/frie valg) socialister har som regel mere fokus på struktur
- Forskelsdilemmaet
Anthony Giddens
- Det senmoderne samfund, aftraditionalisering, refleksivitet, individualisering, det rene forhold, udlejring af de sociale relationer, ekspertsystemer
Socialisering
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Sociale roller, Kønsroller og kønsrollemønsteret
- Positive og negative sanktioner
- Internalisering af normer og sociale roller
- Kønsneutral pædagogik
- Binære og nonbinære køn
Bourdieu
- Habitus og kapitalformer (økonomisk, kulturel og social kapital)
To grundlæggende teorier om køn
- Socialkonstruktivister
- Biologister
(kan de to synspunkter forenes eller er det enten eller?)
Mål og midler i ligestillingspolitikken
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2. Politik og ideologier
Vi har arbejdet med de klassiske politiske ideologier og partiers adfærd i forhold til diskussionen om folkepensionsalderen.
Vi har arbejdet med begreber og modeller i form af:
- konservatisme, liberalisme, socialisme og socialliberalisme
- kernevælgere, marginalvælgere og issuevælgere
- Modellen gammel- og ny politik (fordelings- og værdipolitik)
- Molins model og partiadfærd
Kernestof
Brøndum: ”Luk samfundet op”, 4. udg. Columbus, 2022, s. 100-107, 112-120 (kapitel 5)
Supplerende materiale
TV2: ”Socialdemokratiet vil gøre det muligt at bremse højere pensionsalder”. 13.8.2024: https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-13-socialdemokratiet-vil-goere-det-muligt-at-bremse-hoejere-pensionsalder
DR.dk. Meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Prøve: Anvendelse af Molins model på LA og SFs politiske udmeldinger om pensionsalderen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3. Velfærdsstaten
Vi har arbejdet med velfærdsstaten og dens udfordringer.
Vi har arbejdet med begreber og modeller i form af:
- De tre velfærdsmodeller (universelle, residuale og kontinentale)
- Velfærdstrekanten (civil, marked og stat)
- Hvilke ideologier elle politiske kulturer, der dominerer diverse velfærdsmodeller
- Den universelle velfærdsmodels udfordringer (interne og eksterne)
- Flexicurity model
- Løsningsmodeller (nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategi)
Kernestof
Brøndum: ”Luk samfundet op”, 4. udg. Columbus, 2022, s. 196-217 (kapitel 9)
Supplerende materiale
DR: ”Danskere ser udenlandsk arbejdskraft som en løntrussel”
DR-Dokumentar: ”Underdanmark: Det livsfarlige arbejde”.
Mandagmorgen 15. marts 2021: ”Vælgerne giver historisk bundkarakter til velfærden”: https://www.mm.dk/artikel/vaelgerne-giver-historisk-bundkarakter-til-velfaerden
Danmarks Statistik: ”De allerældste vil fylde mere også på længere sigt”.
Danske Kommuner: ”VELFÆRDSSTATEN SKAL VÆRE REFORMVILLIG”.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4. Økonomi
Vi har arbejdet med begreber og modeller i form af:
- markedspris, udbud og efterspørgsel og markedsligevægt
- Det økonomiske kredsløb og konjunkturdiagrammet
- typer af konjunkturer (opgang-, høj-, ned- og lavkonjunktur)
- Økonomiske mål og målkonflikter
- Økonomisk politik (finans-, penge- og strukturpolitik – stramnings- og opkvalificeringsstrategi)
Kernestof
Brøndum: ”Luk samfundet op”, 4. udg. Columbus, 2022, s. 171-195 (kapitel 8)
Supplerende materiale
Konjunktururet. I Benny Jacobsen: ”Liv i Danmark”. 2010, s. 88-89.
Cases:
Kartoffelkuren
Kanslergadeforliget
CEPOS: ”Forsvars- og fremskridtsreform” (uddrag):
https://cepos.dk/wp-content/uploads/2025/02/Forsvars-og-fremskridtsreform.pdf
Øvelse: Befinder Danmark sig i en højkonjunktur
- TV2-artikel: ”Vismænd advarer regering i ny rapport”: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-28-vismaend-advarer-regeringen-i-ny-rapport
- Ledigheden i Danmark for perioden 2008-2014.
- Udvalgte nøgletal for dansk økonomi.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
5. Social ulighed
Vi har arbejdet med social ulighed i form af sociale grupper i Danmark.
Vi har arbejdet med begreber i form af:
- Bourdieus kapitalbegreber og habitus, social arv og mønsterbryder
- former for social mobilitet
- social eksklusion, devalueringsproces, marginalisering, absolut og relativ fattigdom (herunder, hvordan de politiske ideologier forholder sig til de to fattigdomsbegreber).
Kernestof
Brøndum: ”Luk samfundet op”, 4. udg. Columbus, 2022, s. 86-89 (afsnit 4.3), 90-99 (afsnit 4.5)
Supplerende materiale
DR-dokumentaren: ” En syg forskel”
Klassesamfund.dk: ”Inddeling i de fem sociale klasser” (pdf).
Klassesamfund.dk: https://klassesamfund.dk/opgaver/tema-2-den-sociale-arv-i-danmark
Figur 1 – Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd, feb. 2023 https://www.ae.dk/analyse/2023-02-faerre-boern-af-ufaglaerte-faar-en-uddannelse-men-saerlige-uddannelsestilbud-vinder
Figur 2 - Tal fra Arbejdsmarkeds Erhvervsråd, maj 2020 - https://legacy.altinget.dk/misc/temapublikation_din-klasse-foelger-dig-gennem-livet_endelig.pdf
Mads Lundby Hansen om dansk rekord i ulighed: Jeg ser det ikke som et stort samfundsproblem. (uddrag)
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/mads-lundby-hansen-om-dansk-rekord-i-ulighed-jeg-ser-det-ikke-som-et
Social mobilitet: Færre børn af ufaglærte får en uddannelse, men særlige uddannelsestilbud vinder indpas (uddrag) af Milie Agner Damm m.fl. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 27.02.2023
https://www.ae.dk/analyse/2023-02-faerre-boern-af-ufaglaerte-faar-en-uddannelse-men-saerlige-uddannelsestilbud-vinder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710814",
"T": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710814",
"H": "/lectio/1245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73260710814"
}