Holdet 3ak DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 3ak DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Winnie Mohr Have Jensen
Hold	2023 23 DA/ak (1ak DA, 2ak DA, 3ak DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vi læser
Titel 2	Godt nytår! Et forløb om nytårstaler
Titel 3	Kortfilm
Titel 4	DHO-forløb
Titel 5	Middelalderens litteratur
Titel 6	Natur på spil
Titel 7	Konstruktiv journalistik
Titel 8	Klima og innovation
Titel 9	Klasser og kasser
Titel 10	Kanon (inkl. SRP 4)
Titel 11	Sildig Opvaagnen og den utroværdige fortæller
Titel 12	Dokumentar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vi læser Forløbet tager udgangspunkt i påstanden om, at det er vigtigt at læse skønlitteratur, fordi - skønlitteratur skaber empati, forståelse og indlevelse i den verden, der omgiver os. - vi træner vores koncentration - vi bliver bedre læsere - litteratur underholder, provokerer og danner os Vi har i vores forløb fokus på - Fordybelse - Oplevelse - Indlevelse I forløbet inddrages der relevant teori om læsning. Forløbet indledes med en ekskursion til Silkeborg Bibliotek, hvor biblioteksformidler Frederik Schøler laver et oplæg om litteratur og giver anbefalinger til værker. Efter oplægget finder alle en roman, en lyriksamling eller en novellesamling, som de skal læse. Den litteratur, vi læser sammen i timerne, vil være lyrik og op til jul vil det være noveller og sange, der handler om jul. Faglige mål (læreplan) i fokus: - analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier - dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder - Fokus i arbejdet: - Refleksion (introduktion til den reflekterende artikel) - Notatteknik - Lyrikanalyse Arbejdsformer: - Læsning - Kreativ skrivning (scener og miljøbeskrivelser) - Pararbejde - Klassesamtale Nøgleord fra forløbet: Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): "At læse litteratur" i Fibiger, J., & Lütken, G. (2010). Litteraturens veje. Systime. https://litteraturensveje.systime.dk Svend Brinkmann, 2017, "Hvorfor læser vi egentlig litteratur?", https://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmann-bogforum-2017 Karen Blixen, 2007 (1937), Den afrikanske Farm (uddrag), Gyldendal, 2007 (1937), Rosdahl, a.J. & Sørensen, I.Z. (2023). 2. Det tekstnære fokus. I At læse Karen Blixen. Systime. https://kb.systime.dk/?id=126 Tove Ditlevsen, 1942, "De evige tre" fra Lille verden, Gyldendal Emil Aarestrup, 1838, "Angst" fra Digte 1838 Yahya Hassan, 2013, "BARNDOM", fra YAHYA HASSAN, Gyldendal Theis Ørntoft, 2014, "Det er forvirrede tider", fra Digte 2014 Victor Boy Lindholm, 2021, "Jeg er træt nu og går i seng", Victor Boy Lindholm - "Jeg er for træt og går i seng" Amalie Skram, 1885, "Karens jul" Niviaq Corneliussen, 2014, "Ønskeseddel", Politiken, https://politiken.dk/magasinet/fortaelling/ Peter Faber, 1847, "Højt fra træets grønne top, https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hoejt-fra-traeets-groenne-top Siegfried Lenz, 2018 (1959), "Jul i barakken", fra Vinter- og julefortællinger "Refleksion", Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2023). Skrivehandlinger: Beskrivelser og eksempler. I Dansk i tiden. Antologi. Systime. https://danskitiden-antologi.systime.dk/?id=192
Indhold	Kernestof: Tips og tricks til lektielæsning 2023.pdf description Færdiggør opgaverne til modul nr. 2. Der er anvisninger til alle opgaverne (OneNote - dansk - 2. modul). Indmeldelse I denne lektion skal I fremskrive et landskab eller miljø fra jeres barndom. I skal inden lektionens begyndelse have en klar ide om hvilket landskab det skal være. Medbring gerne nogle stikord (f.eks. farver, former, ideer til besjælinger, følelser s Notat og refleksionsark Victor Boy Lindholm - "Jeg er for træt og går i seng"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Godt nytår! Et forløb om nytårstaler I anledning af nytåret dedikerer vi januar til nytårstaler. Vi skal i første del af forløbet analysere dronningens og statsministerens nytårstaler. I anden del af forløbet vil vi arbejde med mere alternative former for nytårstaler. I analysen af talerne i første del af forløbet har vi fokus på kommunikationsanalyse herunder afsender-modtager forhold, appelformer, komposition og formidling af budskab. Vi skal sammenligne Dronningens og Statsministerens taler og blive klogere på den bagvedliggende sammenhæng, der er imellem dem. Vi vil endvidere belyse talernes funktion i en samfundsmæssig kontekst. I den forbindelse vil vi inddrage begreber som civilreligiøsitet, nationbuilding, sammenhængskraft og demokrati. Vi afslutter forløbet med opsamlende øvelse, hvor vi skal agere kommunikationsrådgivere i et fiktivt kommunikationsbureau. Her skal vi give feedback til en kendt persons nytårstale. Vi har i vores forløb fokus på - Analyse - Samspillet mellem sprog og kultur Faglige mål (læreplan) i fokus: - retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation - dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Fokus i arbejdet: - Analyse af talens genretræk, appelformer og komposition - Anvendelse og vurdering af taler vha. Ciceros pentagram (kommunikationsmodellen) Arbejdsformer: - Analyse i grupper og i klassen - Udarbejdelse af pod cast - Kreativ øvelse, hvor vi agerer kommunikationsrådgivere og skal udarbejde feedback til en eksisterende tale. Nøgleord fra forløbet: Kommunikation, appelformer, retoriske virkemidler, civilreligiøsitetm, sammenhængskraft, nation building, indskrænket monarkisk tale. Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): "Hvad kendetegner talen" Helstrup, M. Z., & Simonsen, T. S. (2022). Mundtlighed i dansk. Systime. "Kommunikation i taler" Helstrup, M. Z., & Simonsen, T. S. (2022). Mundtlighed i dansk. Systime. "Appelformer - Hvordan afsender taler til modtager" Darger, a. B., & Hansen, K. L. (2021). Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag "Talens komposition" Darger, a. B., & Hansen, K. L. (2021). Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. "Dronningens nytårstale 2023" https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-dronningens-nytaarstale-2023 "Bagom H.M. Dronningens nytårstale" https://www.kongehuset.dk/nyheder/bagom-h-m-dronningens-nytaarstale-47896 "Både dannebrog og Dronningens nytårstale skaber civilreligion", Clausen, Bente, 2005, Kristeligt Dagblad, https://www.kristendom.dk/danmark/gud-bevare-danmark "Regentens nytårstaler", Madsen, Carsten, https://danmarkshistorien.lex.dk/Regentens_nytårstaler "H.M. Konungens jultal 2023" Den svenske konges juletale, https://www.kungahuset.se/arkiv/tal/2023-12-25-h.m.-konungens-jultal-2023 "Kongens nyttårstale 2023" Den norske konges nytårstale, https://www.kongehuset.no/tale.html?tid=224699&sek=26947&scope=0 "Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024", https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2024/ Selvvalgte nytårstaler: Kirsten Birgits juletale 2022 (Kirsten Birgits Juletale 2022), Tine Høegs nytårstale 2020 (https://www.dansketaler.dk/tale/tine-hoeegs-nytaarstale-2020), Brittas nytårstale 2021 (https://www.facebook.com/watch/?v=1510490399318979) eller Maria Højsgaard-Lauridsens nytårstale (https://www.unicef.dk/national/nytarstale/) Janni Rees nytårstale 2023 fra podcasten "Det vi taler om".
Indhold	Kernestof: Eksempel på refleksion.docx description Vi fortsætter gruppearbejdet med dronningens nytårstale. I skal have lavet overskrifter og fundet eksempler på, at talen er en lejlighedstale og at den har de karakteristika, som vi talte om i sidste time. @Kristine og Emma: I er I gruppe sammen. I k Lav de lektier, som I har aftalt i grupperne (ca. 20 min.) Både dannebrog og Dronningens nytårstale skaber civilreligion Regentens nytårstaler Læs de to links, og overvej, hvordan I vil bruge informationen i jeres analyse. Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024 Forestil dig, at du arbejder for et kommunikationsbureau. Du skal som kommunikationsrådgiver i bureauet formulere 5 gode råd til, hvordan man laver en vellykket nytårstale. Det kunne f.eks. være "Sørg for at tilpasse sproget til din modtager" eller " I har aftalt lektier i grupperne. Husk også at genlæse talen. Den ligger i OneNote under "6: Hjælp Janni Ree".
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kortfilm I dette forløb arbejder vi med kortfilm. Vi indleder den første del af forløbet med en introduktion/repetition af filmiske virkemidler og øver os på at formidle den filmiske analyse mundtligt og skriftligt. I anden del bliver vi klogere på formatet kortfilm. Her skal vi stifte bekendtskab med forskellige genrer. Vi skal arbejde med kortfilm, fordi kortfilm, udover at være berigende og interessante, har en overskuelighed, som gør, at vi i forløbet kan nå at forholde os til flere forskellige film. Mette Wolfhagen og Dorte Granild formulerer kortfilmformatets tilbud således: "Kortfilm tilbyder sin tilskuer komprimerede fortællinger, situationer, stemninger og følelser" Formål med forløbet - Analysere brugen af filmiske virkemidler i kortfilm. - Opnå en forståelse for kortfilmens format og genrer - Blive fortrolige med at skrive en analyse af en film, herunder anvende filmiske begreber og citation. Faglige mål (læreplan) i fokus: - analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier - medieanalyse og -fortolkning, herunder almindelige filmiske virkemidler Arbejdsformer: - Analyse i grupper og i klassen - Skriftlig analyse af kortfilm - Skriftlig refleksion med afsæt i oplevelsen af en kortfilm Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): "Ung mand falder", de Thurah, Martin, 2007 "Filmiske virkemidler", Pedersen, T.B. (2024). 2. Værktøjskassen. I Grundbog til medier i dansk. Systime "De levende billeders byggesten", Langdahl, B.R. ,Olsen, M. & Quist, P. (2017). Medier. I Krydsfelt. Gyldendal. "Fortællertyper", Pedersen, T.B. (2024). 2. Værktøjskassen. I Grundbog til medier i dansk. Systime. "Billedbeskæring", Pedersen, T.B. (2024). 2. Værktøjskassen. I Grundbog til medier i dansk. Systime. "Perspektiv", Langdahl, B.R. ,Olsen, M. & Quist, P. (2017). Medier. I Krydsfelt. Gyldendal. "Kamera og klipning", Langdahl, B. R.,Olsen, M., & Quist, P. (2019). Krydsfelt. Gyldendal. "Belysning og farver", Langdahl, B. R.,Olsen, M., & Quist, P. (2019). Krydsfelt. Gyldendal. "Lyd", Langdahl, B. R.,Olsen, M., & Quist, P. (2019). Krydsfelt. Gyldendal. "Diegetisk lyd og ikke-diegetisk lyd", danskredaktion, S. (2014). At analysere visuelle medietekster. I Textanalyse. Systime. "Kuppet", Petersen, Dennis og Nørgaard, Frederik, 2000 "Shorts", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime. "Laboratorium og legeplads", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime. "Kortfilmens DNA", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime. "Tre typer kortfilm", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime. "Pistol" Thaulow, Anders, 2016 https://offstream.dk/play/189 "Nusery Rhymes", Noakes Tom, 2018 https://offstream.dk/play/28 "The End of Time" Manchevski, Milcho, 2017, Vimeo
Indhold	Kernestof: CFU-login Færdiggør opgaven til kamera og belysning Kuppet Brug 10 min på at færdiggøre jeres analyse af lydsiden i Kuppet. Hvis du ikke var til gårsdagens lektion eller ikke helt nåede at blive færdig, er det en god ide at få læst følgende sider i OneNote: "Kortfilm", "Laboratorium og legeplads" og "Kortfilmens DNA" Nursery Rhymes - Offstream.dk "Pistol" af Anders Thaulow, 2016 Gense den fil, du har valgt at arbejde med. Lav det, I har aftalt i grupperne.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DHO-forløb Dansk-historieforløb I forløbet, som er et samarbejde mellem historie og dansk, prøver vi for første gang kræfter med at skrive en større akademisk opgave. Opgaveformuleringen lyder: Redegør for, hvordan besættelsestiden er blevet erindret gennem tiden både i historieskrivningen og i spillefilm. Kom herunder ind på begrebet ”erindringsfællesskab”. Giv en analyse og fortolkning af Martin Zandvliets film Under sandet fra 2015 med særligt fokus på relationen mellem hovedpersonen og de tyske drenge. Inddrag undervejs i din analyse og fortolkning brugen af filmiske virkemidler samt begreberne fiktionalisering og autenticitet. Vurder, på baggrund af filmanalysen (og en synkron erindringshistorisk analyse*), om ”Under sandet” har en kontroversiel fortolkning af fortiden. Inddrag bl.a. major Stanley Hollands ”Orientering vedrørende ”Minekomando ”Dänemark” fra 18. Juni 1945 i din besvarelse. Diskutér desuden, hvilken betydning film/fiktion har i forhold til erindringsfællesskaber. Efter opgaven er skrevet og afleveret afholdes en mundtlig prøve, hvor opgavens vigtigste resultater, materialevalg og fremgangsmåde fremlægges. Vi har i vores forløb fokus på - Skriftlighed og formalia - Mundtlig præsentation - Filmanalyse, herunder fokus på begreberne fiktionalisering og autenticitet - Film og fiktions betydning for erindringsfællesskaber - Analyse af sympatistrukturer og inddragelse af ondskabstypologi Faglige mål (læreplan) i fokus: - analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier - anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed - beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder - demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund Arbejdsformer: - Gruppearbejde og pararbejde - Foredrag - Klassesamtale Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): Martin Zandvliet: "Under sandet" (2015) Filmplakaten til Under Sandet "Filmplakaten - ansigtet udadtil" fra Olsen, M. (2016). Levende billeder i dansk. I Film skal ses i dansk. Gyldendal. https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=132 "Sympatistrukturer" fra Lassen, H.J. (2024). Introduktion. I Føl dig frem. Systime. https://foeldigfrem.systime.dk/?id=145 "Om ondskab" fra Larsen, Ole S. (2010): Psykologiens Veje, Systime, (ibog). https://psykveje.systime.dk/?id=5627 (besøgt 5.4 2021) "Autenticitetsmarkører" fra Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Begreber. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime. https://danskitiden.systime.dk/?id=134 "Tegn på fiktionalisering og effekten heraf " fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 2. Sandhed, løgn og fiktion. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=131 Foredrag ved John V. Jensen om minerydning og fremstillingen af minerydning i filmen Under Sandet. "Metasprog" https://studypedia.au.dk/formalia/metasprog
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Middelalderens litteratur Forløbet om middelalderens litteratur har fokus på fremstillingen af slægt, ære, hævn og kønsroller i middelalderens litteratur. Vi indleder forløbet med en af de tidligste kilder i den danske litteratur, nemlig Saxos Danmarkskrønike. Vi starter med en introduktion til samtiden og laver derefter en analyse af et uddrag af krøniken. I analysen har vi fokus på, hvordan "ære", "slægt" og "køn" fremstilles. I anden del af forløbet tilegner vi os viden om sagalitteraturen og læser og analyserer Ravnkel Frøjsgodes Saga. Ligesom i første del af forløbet har vi fokus på, hvordan ære, slægt og hævn fremstilles. Afslutningsvist læser vi som perspektivering en folkevise og et folkeventyr. Fokus: - Genreforståelse - Læsning og analyse af prosa og lyrik fra middelalderen. I analysen har vi fokus på hvordan samtidens værdier fremstilles. - Analyse af teksternes sproglige stil Faglige mål (læreplan) i fokus: - Analyse af teksternes sproglige stil - Værklæsning - Læsning af tekster fra tiden før 1700 Arbejdsformer - Individuelt arbejde - Pararbejde og klassesamtale. Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): "Hvem er vi?", Egelund, B. (2021). Tekster før 1700-tallet. Gyldendal "Det gamle Norden", Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal "Den sociale struktur", Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal "Saxo og de oldnordiske skjalde kvad", Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal. Saxo: Skjold og Gram, Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal Ravnkel Frøjsgodes Saga Sagaer, Kjær-Hansen, a.B. ,Kennebo, P. & Bertelsen, T.S. (2024). 1. 1000-1536: Middelalderen. I Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime "Fremstillingsformer", Breindahl, J. & Debois, L. (2024). Modul 8: Fremstillingsformer. I Litterære undersøgelser – introduktion til tekstlæsning. Systime og Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2024). Analysemetoder og analyseredskaber. I Litteraturens huse. Systime. "Den norrøne stil", Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. "Forvægt og bagvægt", danskredaktion, S. (2012). Textanalyse. Systime. "Aktantmodellen", Tolstrup, C. R.,Olsen, M., & Petersen, J. A. (2020). Dansk i tiden. Grundbog. Systime. "Folkeviser", Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2024). Tekstantologi. I Litteraturens huse. Systime. "Ebbe Skammelssøn" "Tornerose", Brødrene Grimm: Samlede eventyr, 1812, oversat af Villy Sørensen, Gyldendal, 2006. Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Undervisningsforløb. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime.
Indhold	Kernestof: Brug 20-30 min på refleksionsopgaven (se OneNote - "Opstartsopgave") Læs uddraget af Saxos Danmarkskrønike færdig (ligger på OneNote) Læs siden "Sagalitteratur i OneNote". Øverst på siden er der nogle spørgsmål, som du skal svare på. Læs kap. 1-4 i Ravnkel Frøjsgodes saga. Læs kapitel 13-20 i Ravnkel Frøjsgodes saga Udvælg to scener, som du vil bruge, når du i afleveringen skal "analysere, hvordan motivet bag og selve udførelsen af hævn fremstilles i sagaen". Hvordan agerer personerne i scenen? Hvilke fremstillingsformer er anvendt? Skriv i hele sætninger, og f Brug 30 min inden timen på at skrive videre på jeres analyser. De fleste af jer er i gang med analysen af de udvalgte kapitler. I skal have fokus på, hvordan (med hvilke virkemidler) motiverne bag og udførelsen af hævnen fremstilles. Vi skal, som afslutning på middelalderforløbet, læse et eventyr. I skal som forberedelse læse siden "Strukturalistisk læsning af folkevise og eventyr" i OneNote. Har I arbejdet med modellerne i Folkeskolen? Hvis du ikke var til seneste lektion, er det en god ide at læse folkeeventyret Tornerose (ligger i OneNote).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Natur på spil I første del af forløbet undersøger vi vha. nedslag i litteraturhistorien, hvordan menneskets forhold til naturen beskrives i lyrik og prosa. I forløbet analyserer vi teksterne på særligt fokus på det natursyn, som kommer til udtryk, og vi sammenligner undervejs teksterne for at synliggøre tematiske og stilistiske forskelle og ligheder. Vi ser som introduktion "Martin Rohr Gregersen om natursyn i litteraturen", hvor vi får introduceret de tre natursyn (det teocentriske, det antropocentriske og det økocentriske). I anden del af forløbet undersøger vi dansk klimalitteratur og vi forsøger selv at skrive et klimadigt. Vi tager udgangspunkt i bogen KLIMAlitteratur og de fire spørgsmål, som bogen kredser om, nemlig 1. "Hvordan ændrer vores ideer om forholdet mellem menneske, natur og klima sig i lyset af klimakrisen? 2. På hvilken måde balancerer mennesket mellem magt og afmagt? 3. Hvad er sammenhængen mellem det globale og det lokale? 4. Hvordan kan man eksperimentere sig frem til et sprogligt udtryk, der kan beskrive klimakrisen" Vi har i vores forløb fokus på - Litteraturhistorisk læsning - Læsning af lyrik - Belysning af klimakrisen ud fra et litterært udgangspunkt. Faglige mål (læreplan) i fokus: - analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier - dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund - demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund - tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme - tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år - sproglig analyse, fortolkning og vurdering Nøgleord fra forløbet: Teocentrisme, antropocentrisme, økocentrisme, barokken, pietismen, romantikken, klimalitteraturens kendetegn. Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): "Martin Rohr Gregersen om natursyn i litteraturhistorien", Kristensen, S. D.,Fibiger, J., & Lütken, G. v. B. (2010). Litteraturens huse. Systime. "Hans Adolph Brorson: Op! al den ting, som Gud har gjort "Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2024). Tekstantologi. I Litteraturens huse. Systime. "Barokken", Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2024). Periodeoversigt. I Litteraturens huse. Systime. "Periodepræsentation: Romantikken", Carlsen, M.S. & Bødtcher-Hansen, M. (2024). Romantikken 1800-1870. I Med tiden – et litteraturhistorisk overblik (2. udg.). Systime. "Lyrikanalyse", Ewald, M., & Taber, R. (2016). 10. Læs og skriv. I Lyrik – når sproget spiller. Systime "Billedsprog", Ewald, M., & Taber, R. (2016). 10. Læs og skriv. I Lyrik – når sproget spiller. Systime Ewald, M., & Taber, R. (2016). 7. Stil: troper og figurer. I Lyrik – når sproget spiller. Systime. "Danmark, mit fædreland", Andersen, H. C. opr. trykt i Fædrelandet, 1850. Hentet fra Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020. "Morgenvandring", Oehlenschläger, Adam, https://kalliope.org/da/text/oehlen1999062715 "Danmarks Trøst, Grundtvig, N. F. S "Indvielsen", Staffeldt, Schack Video med Siri Ranva Hjelm Jacobsen https://klimadroemmekraft.praxis.dk/10039 Oplæg ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen Havbrevene, 2018, Jacobsen, Siri Ranva Hjelm "Bourdieu i køkkenhaven", 2008, Søndergaard, Morten KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 7-9 "Fienden er følelsen av maktesløshet", 2017, Knausgård, Karl Ove i KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s.10-11 KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 15-16 "Det er forvirrende tider", 2014, Ørntoft, Theis, KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 16-17 KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 19-21 "Nature is speaking", Nature Is Speaking – Julia Roberts is Mother Nature \| Conservation International (CI) "Endnu en gang er det slående" og "Endelig lykkes det", 20025, Mathiesen, Eske K. KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 24-26 og 27-29 Uddrag af 1,7 TIPPING POINT, 2018, Henderson, Silja, E. K, i KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 30-31 KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 31-33 KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 41-45 "Dette er det oversvømmede digt", 2008, Blendstrup, Jens i KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 43-45 KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 67-47 "SALTSTRAUMEN, 7. DECEMBER 2013", 2016, Nikolajsen, Rasmus i KLIMA-litteratur, 2020, Gustafsson, Thor s. 69-70
Indhold	Kernestof: I skal have læst Brorsons "Op!al den ting, som Gud har gjort" grundigt. I må gerne bruge nettet og copilot, hvis der er nogle vers, der er svære at forstå. I har fået salmen på papir, men var du ikke til sidste time, kan du læse den i OneNote. ExamCookie - Introduktionsvideo Tips til skriftlig prøve i dansk, 25. okt..docx description Besvar spøgsmålene til Brorsons salme (I finder dem nederst på siden, under salmen (OneNote). Brug ca. 20 min. I har i grupperne aftale lektie. Jeres oplæg skal være klar Karakterer på gymnasiet.pdf description 2.g elever - Valgfag i 3.g 2025-2026.docx description Brug hjemmefra 20 min. på at skabe jeres eget klimadigt med en fortællervinkel, der ligger hos naturen/et naturelement (et par verselinjer eller strofer er helt ok). Lektie til eleverne-JournalistWorkshop.pdf description Silkeborg Gymnasium 02.12.24 Thor Gustafsson: Klimalitteratur, Systime; sider: 10-11, 15-17, 27-30, 41-43, 67-73, 81-84 Nature Is Speaking – Julia Roberts is Mother Nature \| Conservation International (CI) Godt nytår! Medbring jeres læsebog og Klimabogen :) Samme lektie som til mandag, hvor lektionen blev aflyst. I har i grupperne aftalt lektier. I får i timen 10-15 min til at forberede det sidste af oplæggene. Genlæs opgaveformuleringen til den reflekterende artikel om klimalitteratur. Læs de sider i Klimalitteratur, som jeg har opgivet her, grundigt og noter de formuleringer, som I synes bedst om. Siderne indeholder nogle virkelig gode overvejelser, som I Medbring et afsnit af din refleksion. Så læser jeg det og giver feedback, som du kan bruge, når du skriver resten. Medbring noter og pointer fra oplægget ved Verdens bedste nyheder. Arbejde på Street Food Festival Skriv jeres redegørelser for "Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig" færdig. Se opgaveformulering i OneNote under "Konstruktiv journalistik" --> "Kritik af nyhedskriterierne". Brug ca. 15 min.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Konstruktiv journalistik I forløbet skal vi undersøge den rolle, som nyhedsjournalistik spiller som formidlere af klimanyheder. Vi vil diskutere og debattere den konstruktive journalistiks rolle i mediebilledet. Vi har i vores forløb fokus på - De traditionelle nyhedskriterier - Den konstruktive journalistiks tilgang og formål - Diskussion og debat - Arbejde med den diskuterende og debatterende stemme Faglige mål (læreplan) i fokus: - analyse og vurdering af mediers funktion - demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag Arbejdsformer: - Gruppearbejde og pararbejde - Foredrag - Klassesamtale Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): Langberg, Maja, 2019, "Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig", Journalisten, https://journalisten.dk/manden-bag-nyhedskriterierne-i-har-misforstaet-mig/ May, Gerd Maria, 2023, "FINT — en model til den gode klimajournalistik", https://gerdmay.medium.com/fint-en-model-til-den-gode-klimajournalistik-1945ba46305a Deadline, 3. september 2015, ”Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden” https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs Oplæg: Verdens bedste nyheder ved Thomas Ravn-Pedersen. - Oplæg om at arbejde innovativt med at formidle klimanyheder med en positiv vinkel (jf principperne i konstruktiv journalistik). Power point fra oplægget udleveret. "Nyhedskriterierne" fra Tolstrup, C.R. ,Olsen, M. & Petersen, J.A. (2020). Begreber. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime. https://danskitiden.systime.dk/?id=134 Nielsen, Signe Charlotte, 24. november 2024, "Benzin-bimmeren bliver i garagen: Tyskerne har fået millioner ud på skinnerne med billig togbillet", Verdens bedste nyheder Ryrsø, Mikkel, 7. august 2018, "Skrækrapport: Domino-effekt af klimaforandringer kan forvandle jorden til drivhus", Ekstra-Bladet Jensen, Lasse, 2. november 2017 "Journalister leder altid efter en god skandale, men deres læsere leder efter håb", Information Jensen, Tom, 12. juni 2022, "Vogt dig for konstruktive medier. For konflikter er demokratiets kerne " Berlingske Tidende "Den debatterende artikel" fra Bødtcher-Hansen, M. & Mose, S. (2014). Den debatterende artikel. I Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal. https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/?id=133&L=10 "At argumentere for dine synspunkter" fra Bødtcher-Hansen, M. & Mose, S. (2014). Den debatterende artikel. I Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal. https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/?id=133&L=10
Indhold	Kernestof: Medbring noter og pointer fra oplægget ved Verdens bedste nyheder. Arbejde på Street Food Festival Skriv jeres redegørelser for "Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig" færdig. Se opgaveformulering i OneNote under "Konstruktiv journalistik" --> "Kritik af nyhedskriterierne". Brug ca. 15 min. Benzinbimmeren bliver i garagen: Tyskerne har fået millioner ud på skinnerne med billig togbillet Skrækrapport: Domino-effekt af klimaforandringer kan forvandle jorden til drivhus Færdiggør opgaven, vi startede på i sidste lektion: Husk jeres læsebog til læsekvarter
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Klima og innovation I det tværfaglige forløb har vi fokus på innovation i forbindelse klimakrisen. I biologi undersøges klimaforandringerne konsekvenser for havskildpadders kønsdifferentiering. I dansk formidles disse konsekvenser igennem et innovativt produkt eller en skitse til et produkt. Eleverne vælger selv det produkt, som de vil udarbejde og er selv ansvarlige for at undersøge, hvordan produkterne skal udarbejdes. Hvis man f.eks. vælger at lave en skitse til en børnebog eller et computerspil, skal man i den forbindelse læse om didaktisering i børnebøger eller om narratologi og det medskabende element i computerspil. Forløbet afsluttes med en fremlæggelse med følgende krav: - En grundig og konkret beskrivelse af jeres innovation. Vis jeres skitse eller produkt og forklar indholdet. - Tag udgangspunkt i formidlingsskemaet - Udfyld og fremlæg SWOT-evalueringen. - Forklar, hvilke danskfaglige metoder og teorier, I har anvendt i udviklingen af innovationen.
Indhold	Kernestof: Husk jeres læsebog til læsekvarter Grupper.png Inden timen skal I lægge jeres beskrivelser af det forarbejde, I vil lave, i elevfeedback. Det er nok, at en fra hver gruppe gør det. Der ligger lærebogsmateriale om børnebogslitteratur og computerspil i OneNote - SRP6- Innovation og klima. De grupper, der skal arbejde med disse emner, kan orientere sig i materialet. Sidste lektion med innovativt arbejde.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Klasser og kasser Hvordan formes vores liv af vores ophav? Kan man bryde ud af sin sociale kasse, eller er samfundets strukturer for stærke? Gennem tekster fra Holberg til Glen Bech undersøger vi, hvordan litteratur har skildret ulighed, social arv og kampen for at sprænge de kasser, vi placeres i. Med sociologiske perspektiver fra Bourdieu sætter vi ord på de mekanismer, der enten fastholder eller forandrer menneskers livsbetingelser - dengang og nu. Vi har i vores forløb fokus på - At læse litteraturhistoriske tekster - At inddrage sociologisk teori i læsningen - At lave analyse af lyrik, roman, drama - At lave sproglig analyse - At lave billedanalyse Faglige mål: • At kunne ”dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund" • At kunne "dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden" • At kunne "demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, her- under samspillet mellem tekst, kultur og samfund" Nøgleord: Kapitaler, habitus, felt, høj og lav stil, kommunikativ kompetence, Arbejdsformer: - Gruppearbejde - Klassesamtale - Individuelt arbejde Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst) "Pierre Bourdieu" og "Basil Bernsteins sprogkodeteori - nøglen ligger i den sproglige kode" fra Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2025). Luk samfundet op, grøn version. I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=467 "Høj og lav stil" fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202 "Sprog er status" fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202 Uddrag af Georg Metz: Intermetzo: En tur med Karen J.(Information. 10.02.2007) og Per Højholt: "Gittes monolog om Information" (1983) (opgave fra https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=206#c720) "Begrebsboks: Kommunikativ kompetence, gruppesprog og kodeskift" fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202 Uddrag af Ditlevsen, Tove, 1943, : Barndommens gade fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202 Holberg, Ludvig, 1723, , Jean de France, 1. akt, scene 3, Holbergskrifter.dk Édouard Louis, 2021, Forvandlingens metode, Gyldendal "Autofiktion" fra Illum, B. & Søndergaard, R.S. (2025). Forløb 8: Autenticitet og fiktionalitet i selvfremstillinger. I Textur. Systime. https://textur.systime.dk/?id=256&L=10 "Symbolsk vold" fra Juul, S.,Larsen, J. E., & Kristensen, J. (2025). SOCIOLOGIBOGEN. Columbus. https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk Glenn Bech, 2022, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (s. 55-62), Gyldendal Andersen, H.C., 1843, Den grimme ælling, fra Eventyr og historier, Gyldendal Brandes, Georg, 1872, Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, s. 7-28 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871/ Pontoppidan, Henrik, 1887, "Naadsensbrød", Fra Hytterne, Gyldendal "Realisme som skrivestil" fra Kjær-Hansen, P, 2023. 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud. Litteraturhistorien – på langs og på tværs Systime. https://litthist.systime.dk/?id=140. Bang, Herman, 1880, "Foran alteret". Nexø, Martin Andersen, 1910, Gryet, s. 122-126 "Det folkelige gennembrud i Danmark" fra danskredaktion, S. (2012). Perioder og stilarter. Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=5157 H.A. Brendekilde, 1889, Udslidt, Odense Bys Museum Mørch, Dea Trier, 1975, Vinterbørn s. 174-175 og 280-283, Gyldendal Rahim, Tobias, 2022, "Bums for eliten" Hassan, Yahya, 2013, uddrag af "Langdigt", fra Yahya Hassan, Gyldendal Szklany, Henrik, 2018, Alle mulige ting til salg (uddrag af manuskript)
Indhold	Kernestof: Læs om høj og lav stil i OneNote (under forløbet "Klasser og kasser"). I skal kunne redegøre for sammenhæng mellem stilleje og kulturel kapital. I skal kunne forklare, hvordan man analyserer en tekst stilniveau (herunder kunne forklare begreberne "sy Besvar spørgsmålene til Barndommens gade (se OneNote, opgave 2). Husk eksempler. Forvandlingens metode skal være læst. Genlæs de to prologer i Forvandlingens metode (s. 11-15 og 16-23). Hvordan oplever du umiddelbart, at de to prologer adskiller sig? I skal i grupperne arbejde på de træningsopgaver, I fik sidste gang (OneNote). I får 15 minutter i timen til at færdiggøre jeres analyser, inden I præsenterer dem for resten af storgruppen. Udvælg et afsnit (et par sider) af Forvandlingens metode, som du finder særligt interessant og som du gerne vil arbejde videre med. Du skal kunne forklare, hvad du finder interessant (det kan være tematisk eller fremstillingsmæssigt). Hvis du ikke va Jeres analyser skal være færdige. Husk at lægge dem i OneNote under afleveringer. Brug 15 min på at komme i gang med den individuelle skriveøvelse: Skriv et brev (OneNote). I får 20 min. til at færdiggøre brevet i timen. Opgaveformulering og tekster Velkommen tilbage! I denne time skal I arbejde med jeres første aflevering, som bliver en behandling af jeres årsprøve. Sørg derfor for at medbringe jeres årsprøve i udskrift! I skal til denne time sætte jer ind i, hvad det vil sige at anvende "den biografiske læsestrategi/metode". I bestemmer selv, hvor I vil læse om metoden. Det kan være i "Dansk i tiden", et leksikonopslag på nettet eller AI. I bestemmer selv. Når I mød Læs om Georg Brandes til dagens lektion. Så læser vi sammen et uddrag af hans berømte forelæsning "Hovedstrømninger". Ligesom sidste lektion - I må selv bestemme, hvor I finder information om ham. Læs Naadsensbrød færdig. Der gør ikke noget, hvis der er passager, du ikke helt forstår. Medbring novellen i udskrift. Færdiggør analyserene af Nådsensbrød I dag bruger vi noget af timen på at tale om jeres næste aflevering. Det bliver et sæt, hvor I selv kan vælge opgaven, som I kender det fra årsprøven. Læs som forberedelse opgaveformuleringerne igennem, vælg en opgave og læs/se det materiale, som kny Genlæs Foran Alteret. Kan du huske handlingen? Er der afsnit, du stadig synes, er svære? Brug 15 min på jeres analyser af Foran Alteret. Frivillig lektie: Martin Andersen Nexø: Uddrag af Gryet. (OneNote under Klasser og kasser). Læs den gerne, men vi læser den også sammen i timen. Brug 15 min. på at lave jeres kreative opgave til Gryet. Afsnit I har I grupperne aftalt, hvad I skal lave på analysen af Rahims Bums for eliten. Færdiggør perspektiveringen til Langdigt (OneNote-->Samtidslyrik, Klasser og kasser).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kanon (inkl. SRP 4) I forløbet har vi fokus på kanonbegrebet og definitioner af litterær kvalitet. I første del af forløbet undersøger vi, hvordan vi definerer begreber som høj- og lavkultur og litterær kvalitet. Vi undersøger forskellige debattørers argumenter i forbindelse med kanondebatten, og vi læser og diskuterer forslaget til den nye kanon i danskfaget. Derudover læser vi om parametertilgangen, den nationalkonservative tilgang og den modernistiske tilgang og forsøger at anvende dem i vurderingen af forskellige kanonforfatteres tekster. I forløbet bliver vi klogere på, hvordan litterær kvalitet defineres. I anden del af forløbet, som er et srp samarbejde mellem engelsk og dansk (for a-delen af klassen) og græsk og dansk (for k-delen af klassen) arbejder vi også med kanon. Her skal vi i grupper eller individuelt finde et bud på et litterært værk, der bør kanoniseres. I den forbindelse skal der udarbejdes en problemformulering og et kampagnemateriale. Forløbsbeskrivelsen for srp-delen og selve opgaveformuleringen: Det græske ord κανών (kanón) betyder rettesnor. Begrebet bruges inden for litteratur til at betegne en samling af værker, som man inden for en given kultur anser for at være særligt værdifulde og repræsentative. Disse værker bliver ind imellem også kaldt "klassikere" – et ord afledt af det latinske classicus der i denne sammenhæng betyder 'førsteklasses'. Når en kanon skal dannes, afføder det naturligvis spørgsmål som “hvad gør et værk værdifuldt?” og “hvornår kan et værk siges at være repræsentativt?”. For at besvare første spørgsmål må man have kriterier for, hvornår et værk har kvalitet og for at besvare det andet spørgsmål må vi vide noget om værkets receptions-og virkningshistorie. I forløbet vil vi undersøge begge aspekter ved allerede kanoniserede værker i fagene græsk eller engelsk og dansk. I undersøgelserne vil vi have særligt fokus på litterære metoder, og vi vil øve os i at beskrive de metoder, som vi anvender i tekstanalysen. Produkt: 1. Et bud på et litterært værk som du mener skal være kanoniseret (det må gerne være kanoniseret i forvejen), og fremstil et kampagnemateriale til gymnasieelever på SG for værket under inddragelse af fagbegreber og refleksioner fra undervisningen. 2. Give bud på problemformuleringer inden for emnet. F.eks. • Redegør for kanonbegrebet med udgangspunkt i X og de mulige kriterier der kan opstilles for kanoniseret litteratur. • Giv en analyse og fortolkning af X med fokus på værkets litterære kvaliteter. • Diskutér i hvor høj grad værket opfylder kriterierne for kanoniseret litteratur. 3. Metodekort for forløbet: Hvad har vi arbejdet med (materialevalg) og hvordan har vi arbejdet med materialet? Faglige mål (læreplan) i fokus: - sproglig analyse, fortolkning og vurdering - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder - anvendelse af relevante litterære metoder - tekster gennem kreative arbejdsprocesser - tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme innovation Arbejdsformer: - Klassesamtale - Gruppearbejde - Projektarbejde Nøgleord fra forløbet: Kulturel kapital, kanondebat, litterær kvalitet, parametertilgangen, den nationalkonservative tilgang og den modernistiske tilgang, kvaliteter i et helt forfatterskab (nobelpris) Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): "Powerpoint om høj- og lavkultur" "Powerpoint om kanonlitteratur" (herunder uddrag fra Kanon og kvalitet s. 13) Jan Maintz, 13. november 2020, "Den mandsdominerede kanon i dansk skal ikke afskaffes, men tilføjes flere kvinder", Information Anne-Marie Mai, 30. marts 2o22, "Litteraturkanon ligner en gammeldags facitliste og overser kvindelige forfattere", Kristeligt Dagblad Lars Handesten, 2016, "Markedets kanon", Dansk Noter 3 Mads Rangvid og Mimi Sørensen, 2023, Kanon og kvalitet, Dansklærerforeningens forlag (s. 18-32 om parametertilgangen, den nationalkonservative tilgang og den modernistiske tilgang) Søs Høj: Livets uransagelig e veje, https://www.fyldepennen.dk/tekster/61299/livets-uransagelig-e-veje Tom Kristensen, 1920, ”En Vise om mikroskopiske Drankere” fra Fribytterdrømme Peter Seeberg, 1962, "Braget" fra Eftersøgningen og andre noveller Genlæsning af følgende digte fra forløbet Natur på spil: H.C. Andersen: "Danmark mit fædreland" (1850), Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805) og N. F. S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820) Korte citater af Johannes V. Jensens tekster: Kongens fald (1900), Darwin og Fuglen (1907), Maskinerne (1901), “PÅ MEMPHIS STATION” (1906), HVOR SMILER FAGER DEN DANSKE KYST (1925) Anders Österling, 10. december 1945, "Award ceremony speech" (tale i anledning af tildelingen af Nobelprisen i litteratur til Johannes V. Jensen) Klaus Rifbjerg, 1960, "Livet i badeværelset". I: Klaus Rifbjerg: Konfrontation. Gyldendal, 1960 Fra Kjær-Hansen, Kennebo, P. & Bertelsen, T.S. (2012). 7. 1890-2000: Modernisme og realisme. I Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime. https://litthist.systime.dk/?id=126 "Den kristne eksistentialisme" fra Illum, B., & Søndergaard, R. S. (2019). Textur. Systime. https://textur.systime.dk Martin A. Hansen, 1946, uddrag af Midsommerfesten Lars Handesten, marts 2024, "Lykke-Per vs. Fifty Shades of Grey" i Dansknoter 1 (s. 9-11) E. L. James, 2012, Fifty Shades of Grey: Fanget s. 796-798 og 818 J. P. Jacobsen, 1876, uddrag af indledningen til Fru Marie Grubbe Børne- og ungeministeriet, "Forslag til ny kanonliste til dansk i gymnasiet", https://uvm.dk/media/5vzp45vf/250926-forslag-til-ny-kanonliste-til-dansk-i-gymnasiet.pdf "Fagets metoder" og "Metodekort: Refleksion over metode og videnskabsteori i SRP (SG-ark)"
Indhold	Kernestof: Titel Læs de to debatindlæg af Jan Maintz og Anne-Marie Mai. De ligger under 2. modul i "Kanonlitteratur" i OneNote. I timen skal I redegøre for argumenterne, så marker gerne centrale passager, mens du læser. Lektie om forforståelse.pdf description Metodekort_dansk.docx Bilag_fagets metoder.docx description Find dit ”metodekort” fra din SRO-årsprøve og læs det du har skrevet. ChatGPT - Dana Seeberg, Braget.pdf description Læs om den national konservative tilgang (s. 25-28) og den modernistiske tilgang (s. 29-32). Tag kun få notater. I finder afsnittene efter parametertilgangen. Dokumentet ligger under 3. modul i OneNoten "Kanonlitteratur". Undervisningsministeriets trivselsværktøj Nobel Prize in Literature 1944 Unge kender H.C. Andersen - og Harry Potter. Men hvem er Klaus Rifbjerg? I skal til denne time have valgt Læs uddraget af Midsommerfesten af Martin A. Hansen. Se OneNote - kanonlitteratur. Lykke-Per vs. Fifty stades of grey
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Sildig Opvaagnen og den utroværdige fortæller I dette forløb arbejder vi med "Sildig Opvaagnen" og den utroværdige fortæller. Vi læser og analyserer værket og har undervejs fokus på den utroværdige fortæller. I slutningen af forløbet arbejder vi kreativt med værket ved at lave små skuespil eller nyhedsartikler. Faglige mål (læreplan) i fokus: - tekster fra 1700- og 1800-tallet - litteraturanalyse og -fortolkning - tekster gennem kreative arbejdsprocesser Arbejdsformer - Klassesamtale - Gruppearbejde Materiale: St. St. Blicher, 1828, "Sildig Opvaagnen" "Blicher, Steen Steensen",2023, Bibliotek. Litteraturportalen. Systime. https://litteraturportalen.systime.dk/?id=352&L=10 "Upålidelighed og den upålidelige fortæller"
Indhold	Kernestof: Lykke-Per vs. Fifty shades of grey Biografen Vi skal i dag læse St. St. Blichers novelle "Sildig Opvaagnen". Den er lang, så jeg tænker, at vi gør det til en hyggelig højtlæsningstime, sørg derfor for at medbringe snacks, kaffe osv. De tre, der ikke kan komme pga. miljørådstopmøde skal sørge fo
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Dokumentar Vi tager i forløbet udgangspunkt i John Griersons definition af dokumentaren som ”en kreativ bearbejdning af virkeligheden”. I forløbets første lektioner de forskellige undergenrer, og vi repeterer de forskellige former for filmiske virkemidler. Dernæst laver vi en næranalyse af udvalgte scener fra Testamentet 1 og Testamentet 2 (FADEREN SØNNERNE & HELLIGÅNDEN. I forløbet undersøger og diskuterer vi, hvor grænsen for dokumentarfilms brug af filmiske virkemidler, iscenesættelse og rekonstruktion går. Fokuspunkter: -Filmanalyse -Diskussion af grænser for brug af iscenesættelse, virkemidler og rekonstruktion i dokumentarfilm Arbejdsformer: - Par-og gruppearbejde - Klassesamtale - Filmvisning i biograf og oplæg ved Christian Sønderby Jepsen om efterfølgeren FADEREN, SØNNERNE & HELLIGÅNDEN Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst): Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger, 2013, Den medierede virkelighed, L&R Uddannelse, s. 115-117 Christian Sønderby Jepsen, 2011, Testamentet Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger, 2013, Den medierede virkelighed, L&R Uddannelse, s. 120-125 Christian Sønderby Jepsen, 2025, FADEREN, SØNNERNE & HELLIGÅNDEN Oplæg ved Christian Sønderby Jepsen Christian Sønderby Jepsen "Dramaturgiske modeller" (modeller for begge film) - Filmvisning og oplæg ved Christian Sønderby Jepsen om efterfølgeren FADEREN, SØNNERNE & HELLIGÅNDEN
Indhold	Kernestof: Biografen Jørgen Asmussen & Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed, L&R uddannelse; sider: 120-125 DRTV - Testamentet Testamentet II_Foredrag 2027.pdf description Vi samler op på foredraget med Christian Sønderby Jepsen. Medbring pointer fra foredraget, som I finder relevante Gense gerne Testamentet 2, enten hele filmen eller dele af den. (Faderen,sønnerne og helligånden Login på mitcfu.dk ).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb