Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Helle Risvig Nielsen
Hold 2023 23 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ind i litteraturen
Titel 2 Dokumentar - Mellem virkelighed og iscenesættelse
Titel 3 Holberg og oplysningstiden
Titel 4 Romantikken - natur, idyl, nation og romantisme
Titel 5 Fakta, fiktion og fake - et nyhedsforløb
Titel 6 Argumentation og retorik
Titel 7 Klima, litteratur og diskurser
Titel 8 Problemer under debat - Det moderne gennembrud
Titel 9 Ekspressionisme - sjælens farver krænges ud
Titel 10 Taler
Titel 11 Hvad er meningen? Et eksistentialismeforløb
Titel 12 Tekster til tiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ind i litteraturen

Forløbet er en introduktion til, hvordan vi arbejder med analyse og fortolkning af lyrik og prosa i gymnasiets danskfag.
I møder en række af de helt basale analysebegreber, som står centralt i lyrik- og prosaanalysen. I introduceres til en danskfaglig metode, hvor I afkræves belæg for jeres analytiske påstande, så I lærer at argumentere for jeres tolkning af en given tekst. Samtidig opdager I, at det at analysere og fortolke en tekst handler om at forsøge at finde en mening med teksten - så I er på en måde detektiver på jagt efter spor, der kan åbne teksten - og måske få den til at give mening også for jer. Her afprøver vi både analytiske, æstetiske og affektive åbninger af de litterære tekster og vurderer sammen styrker og svagheder i disse tilgange, som bl.a. udforskes i en podcast-produktion, som undersøger, hvad god litteratur er for jer.

Forløbet har fokus på tekster fra det 20. og 21. århundrede, men i forløbets sidste del ser vi nærmere på middelalderlitteratur, når I møder folkevisen og en saga i en værklæsning, hvor I kan bruge de basale analyseværktøjer kombineret med baggrundsviden om de særlige genrer og tiden, de er skrevet i (historisk læsning, som udfoldes senere i DHO-forløbet)

Forløbet er samtidig en introduktion til den ene af de tre skriftlige eksamensgenrer, som vi kalder analyserende artikel, hvor I lærer at formidle jeres analyse og fortolkning af litterære tekster i en skriftlig form med nogle bestemte genrekrav.

Forløbets formål er
- at gøre jer fortrolige med basale analysebegreber i den litterære analyse
- at I får kendskab til danskfaglig metode i en analyse og fortolkning af en litterær tekst.
- at I får kendskab til forskellige  genrer og forfatterstemmer indenfor både lyrik og prosa
- at I får indsigt i tryllevisens og sagaens særlige kendetegn og skrivestil
- at I I opdager, hvor forskelligt der skrives litteratur, så I får øje på sproget som et materiale, man kan lege og eksperimentere med.
- at I udover analyse af andres tekster også får kendskab til selv at producere mindre tekster (fx. remedieringer)
- at I introduceres for den skriftlige formidling af analyse og fortolkning i en analyserende artikel.

Værk 1: Saga
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar - Mellem virkelighed og iscenesættelse

Der introduceres til filmiske virkemidler og til dokumentargenren og herunder til Bill Nichols sondring mellem de 6 dokumentartyper; den dybdeborende, den observerende, den  deltagende, den refleksive (=metafiktive), den poetiske og endelig den dramatiserende dokumentar, som  alle illustreres via en række dokumentar-anslag.
Der introduceres desuden til autenticitetsmarkører (= faktakoder) og fiktionskoder.

Klassen analyserer Christian Sønderby Jepsens dokumentar "Testamentet" (2011) som medieværk (værk 2) Vi inddrager desuden filminstruktøren Max Kestners overvejelser over forholdet mellem virkelighed og iscenesættelse, i det forløbet netop har fokus på, at dokumentarer altid er iscenesatte værker, også når de fremstår som 'virkelighed' for beskueren.
Desuden berører vi analysen af paratekster i en analyse af Testamentet's filmplakat.

DHO
I forlængelse af dette forløb gennemføres et DHO-forløb med historie (10 dansklektioner), hvor  spillefilmen "Under sandet" er det centrale filmanalyseobjekt (værk 3) med fokus på filmisk analyse og diskussion af fiktionalitet og autenticitet i film der omhandler historiske begivenheder.

Værk 2 + 3: Dokumentar + film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holberg og oplysningstiden

Vi ser nærmere på oplysningstidens ideer i 1700-tallet - med fokus på, hvordan Holberg serverer disse i uddraget (4. akt) af komedien "Erasmus Montanus" (1722). Der introduceres til den klassiske komedies opbygning. Desuden ser vi på oplysningstiden i lyset af begreber som rationalisme, empirisme, liberalisme, deisme og encyklopædi-projektet. Målet er her at få indsigt i en særlig periode, hvor der grundlægges ideer, som har betydning også i dag,  og at få indblik i den klassiske komediegenre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romantikken - natur, idyl, nation og romantisme

I romantikken introduceres der via tekstanalyser og enkelte billedanalyser til universalromantik, biedermeier og nationalromantik og herunder til monisme, panteisme, organismetanken, digtergeniet og  til mottoet 'Hvad udad tabes skal indad vindes' ligesom stilistiske virkemidler igen kommer i fokus.

Herefter kaster vi os over romantismens med flg. fokus
• Det sublime
• Evigt ejes kun det tabte – som fastholdes i poesien
• Modsætningen  til universalromantikkens umiddelbarhed  overfor romantismens selvrefleksion, selvbevidsthed og selviscenesættelse
• Det interessante, det lystfuldte, det pirrende, det normoverskridende, det æstetiske
•       Provokerende og dæmoniserende – versus romantikkens harmoni- og renhedsdyrkelse
•.      De fortrængte skyggesider - herunder skyggen og dobbeltgængermotivet
• Hvordan splittelsen fremvises og dyrkes æstetisk – omdannes itl sin egen skønhed

Desuden perspektiveringer af romatikkens natursyn til nutidens i en klimaoptik (i forbindelse med gæsteærerbesøg af Siri Ranva Hjelm, forfatter og medlem af den Grønne studenterbevægelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fakta, fiktion og fake - et nyhedsforløb

Introduktion til de 5 nyhedskriterier, nyhedsgenrer (særligt den klassiske nyhedsartikel overfor den fortællende/litterære nyhedsartikel), nyhedstrekanten, den 3. fortællemåde, faktakontrakt, layout (ydre komposition) og clickbaits samt fakenews.
Vi undersøger, hvordan fakta, autenticitetsmarkører og fiktionskoder indgår i nyhedsformidlingen. Et afsluttende fokus på diskussionen om fordele og ulemper ved konstruktiv nyhedsformidling - udfoldes bl.a. i debatterende artikel
Vi har haft særligt fokus på konstruktiv journalistik og fortællende/litterær journalistik og herunder litterære virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Argumentation og retorik

Introduktion til argumentation, hvor vi anvender begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse fra Toulmins argumentationsmodel, som anvendes både i analyse af andres argumentation og produktivt i forbindelse med egen argumentation i bl.a. den debatterende artikel.  Vi kommer omkring både direkte og indirekte argumentation under inddragelse af bl.a. appelformer, troper, værdiladede gloser og stilleje, ligesom vi undersøger forskellige former for argumenttyper, herunder også fejltyper, argumentkneb og ordvalgsargumentation.
Der trækkes desuden på elevernes to forløb i grundforløbet, mundtlig retorik og skriftlig retorik. I forlængelse af dette er der introduceret til det ældgamle retoriske greb: topik-analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima, litteratur og diskurser

I dette forløb undersøger vi klima under en danskfaglig lup.

Vi indkredser en definition af klimalitteratur og analyserer en række nyere digte (bl.a. fra de seneste 5 år) med udgangspunkt i både en klassisk næranalytisk og en økokritisk optik. Den økokritiske tilgang tager udgangspunkt i Thor Gustafssons 4 skalaer, hvor vi interesserer os for digtenes undersøgelse af forholdet mellem menneske og natur, magt og afmagt, det lokale og det globale og endvidere, hvordan digtene placerer sig sprogligt i feltet mellem et traditionelt sprog og et mere eksperimenterende sprog i forsøget på at indfange og sprogliggøre  nye erfaringer med klimakrise, et ændret natursyn og problematiseringen af et antropocentrisk verdensbillede.
Vi undersøger desuden frygt- og håbsdiskurser i digtene, og diskuterer om teksterne kan/skal fungere som handlingsregulerende klimaaktivisme.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Problemer under debat - Det moderne gennembrud

I forskellige nedslag i det moderne gennembrud introduceres der til Georg Brandes litteratursyn, og vi læser tekster af Herman Bang, Amalie Skram, Henrik Pontoppidan og Victoria Bendictsson samt Henrik Ibsen
Perioden læses i lyset af opgøret med det romantiske litteratursyn og tematiserer dermed overgangen mellem romantikkens idealisme og det moderne gennembruds problemorienterede realisme - med fokus på nyorienteringen vedrørende kirke, køn og klasse.

Selvlæst værk (4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ekspressionisme - sjælens farver krænges ud

I ekspressionsimen krænges sjælens farver ud i verden. Digteren beskriver verden i et subjektivt og ekspressionistisk formsprog, hvilket kan ses som et opgør med det moderne gennembruds impressionisme og tillid til en 'objektiv' videnskabelig tilgang til dette at beskrive verden. I ekspressionismen er der fart på. Farver og lyde farer derudad i den modernistiske lyrik, som på mange måde kan ses som det første bud på en rendyrket modernisme

I forløbet fokuseres på ekspressionismens formsprog i forlængelse af erfaringerne i starten af det nye århundrede. De forskellige formmæssige og sproglige udtryk hos  Johannnes V. Jensen, Pär Lägerkvist, Tom kristensen, Broby-Johansen, Edith Södergran, Bønnelycke og Marinetti  sammenlignes.
Vi undersøger således både etisk , æstetisk og eksistentiel  ekspressionisme samt futurisme.

Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922) Værklæsning (5)

I forbindelse med dette forløb sættes der i arbejdet med den analyserende artikel spot på forskelle mellem artikelskrivning og den akademiske opgavegenre. Herunder et særligt fokus på perspektiveringen som fremstillingsform, på dokumentation i danskfaget , den personlige stemme og den analytiske stemme og på plagiat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Taler

Vi besøger forskellige talegenrer (den informative, den politiske og lejlighedstalen) og analyserer med blik for argumentation, diskurser, sproglige og retoriske virkemidler, komposition, intertekstuelle referencer og den kommunikative situation (Cicero igen igen)
Non-verbale og ekstra-verbale signaler indgår i analysen af talernes fremførelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvad er meningen? Et eksistentialismeforløb

I dette eksistentialismeforløb introduceres der til religiøs og ateistisk funderet  eksistentialisme, idet vi inddrager Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Beauvoir og Camus.
I analysen af teksterne inddrages eksistentialistiske temaer som valg, frihed, ansvar, kastethed, mening og det meningsløse/det absurde samt essens og eksistens i tilknytning til forståelsen af, hvad det i eksistentialistisk forstand vil sige at være eller blive et menneske, ligesom Kierkegaards spidsborger, æstetiker og etiker indgår i analysen af forskellige måder at være i verden på.
Med udgangspunkt i metodetrekanten diskuterer vi forskellige metodiske tilgange til de litterære tekster, som skal skærpe forståelsen for, hvad den metodiske tilgang betyder for det, vi finder i teksterne. I forlængelse af dette er der et særligt fokus på forskellige former for perspektivering - idet vi bl.a. genbesøger tidligere tekstlæsninger - nu med eksistentialistiske perspektiver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tekster til tiden

I dette  afsluttende forløb, som har til hensigt at bringe både nye litterære indsigter og metodiske tilgange og at skabe litteraturhistoriske perspektiverende linjer til tidligere forløb, har følgende nedslag: (uddybes løbende)

- Det folkelige gennembrud: Vi ser nærmere på det folkelige gennembruds forsøg på at tale fra folket til folket, idet vi analyserer et uddrag af Martin Andersen Nexøs roman "Pelle Erobreren", hvor vi genbesøger  (social)realismen. Desuden analyserer vi Bille Augusts remediering og ser på både fravalg og tilvalg samt, hvordan de filmiske virkemidler indgår i remedieringen.
- 1960erne: Her har vi fokus på konfrontationsmodernismen i Klaus Rifbjergs programmatiske digt "Terminologi" fra digtsamlingen "Konfrontation" (1960), og undersøger desuden digte af Tove Ditlevsen, som optakt til næste stoppested
- 1970'erne: Udadvendt, aktivistisk og feministisk socialrealisme overfor den modernistiske Dan Turèll
- 1980'erne: Strunge, Thomsen og Tafdrup
-1990: Inger Christensen: Sommerfugledalen læses metapoetisk, økokristisk og eksistentialistisk (værk 6)

Vi afslutter med et kig på den klassiske novelle versus den moderne novelle: Fra Boccaccio til nutiden
5 novellenedslag (under inddragelse af tidligere læste noveller + minimalismebegrebet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer