Holdet 3h DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Henrik Nyvang
Hold 2023 23 DA/h (1h DA, 2h DA, 3h DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er litteratur? Hvad kan litteratur?
Titel 2 Argumentation og diskurs
Titel 3 Billedsprog
Titel 4 Dansk-historieforløbet
Titel 5 Fra 1g til 2g
Titel 6 Dokumentar - mellem journalistik og kunst
Titel 7 USA i nordisk litteratur og film
Titel 8 Natursyn og naturfremstillinger
Titel 9 Kommunikation, kunst og kampagner
Titel 10 Migrationsfortællinger
Titel 11 Skriftlighed - fra 2g til 3g
Titel 12 Upålidelige fortællere
Titel 13 Del din viden - et forløb om formidling
Titel 14 Klassekunst
Titel 15 Eksistens og narrativ medicin
Titel 16 Klargøring til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er litteratur? Hvad kan litteratur?

Dette første forløb i studieretningsklassen zoomer ind på det litterære perspektiv i danskfaget. Vi vil undersøge fænomenet litteratur: Hvad er litteratur? Og hvad kan litteratur? Det første spørgsmål kredser om mødet med de tre skønlitterære hovedgenrer, lyrik, epik og drama, som eleverne møder forskellige eksempler på. Det andet spørgsmål undersøger vi ved at se på vidt forskellige tematiske indfaldsvinkler, interesser og motiver, der findes i litteraturen. Vi vil se eksempler på litteratur, der diskuterer samfundsforhold, litteratur, der hylder det guddommelige, litteratur, der leger med sprog, rim og lyd, litteratur, der skaber empati for den svage, de anderledes, de syge.

Gennem introduktionen til de forskellige genrer, forskellige forfattere i forskellige perioder og med forskellige tematikker etableres en begyndende bevidsthed om litteraturens dannende potentiale. Det er forløbets dybeste formål.

Teoretiske tekster:
• Svend Brinkmann: ”Hvorfor læser vi egentlig litteratur?”, Gyldendal, Bogforum, 2017.
• Johannes Fibiger: ”Hvorfor læser vi litteratur?”, Den litterære virkelighed, Dansklærerforeningens Forlag, 2019, s.17-19.
• Anders Ehlers Dam: ”Litteraturens intensitet”, Weekendavisen, 18.11.2016.
• Mette Ewald og Rikke Taber: ”Intro til lyrik”, Lyrik – når sproget spiller, Systime, 2016, s.9
• Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Central- og interaktionslyrik”, Litteraturens veje, 3. udg., 2013.
• Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Novelle”, Litteraturens veje, Systime, 3. udg. 2013, s. 557-558.
• Henrik Flygare og Annette Koldkjær Højlund: Drama i dansk, Systime, 2004, s. 7-13.
• Dan Ringgaard: Litteratur, Tænkepause nr.23, Aarhus Universitetsforlag, 2014, s. 40-42.

Skønlitterære tekster:
• Ukendt: ”Harpens kraft”, udateret middelalderlig folkevise, optegnet 1870.
• N.F.S. Grundtvig: ”Skyerne gråner, og løvet falder”, 1847.
• Dan Turèll: ”At være beat”, 1971.
• H.C. Andersen: ”Kejserens nye klæder”, 1837.
• Tove Ditlevsen: ”Tårer”, 1944.
• Naja Marie Aidt: ”En kærlighedshistorie”, 1993.
• Henrik Ibsen: uddrag af Et dukkehjem, 1879.
• Edith Södergran: ”Vierge Moderne”, 1916.
• Shëkufe Tadayoni Heiberg: ”Kvinde – liv – frihed”, Weekendavisen, 30.11.2022.
• Yahya Hassan: ”Ghettoguide”, 2013.
• Johannes V. Jensen: ”Fusijama”, 1907.
• Inger Christensen: "Sommerfugledalen", 1991.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 1: Deløvelse til analyserende artikel 06-12-2023
Aflevering 2: Podcastsamtale om litteratur 12-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og diskurs

Forløbet består af to hovedelementer: argumentationsanalyse og diskursanalyse, der begge primært tilhører fagets sproglige perspektiv, men som også lægger op til inddragelse af mediemæssige perspektiver.
Der introduceres først til argumentationsanalyse, herunder Toulmins argumentationsmodeller.
Dernæst fokuseres der på diskursanalyse og den grundlæggende danskfaglige vinkel herpå.
Endelig arbejdes der med en selvvalgt politisk og/eller værdiladet debat, således at den valgte case behandles med inddragelse af både argumentations- og diskursanalyse.

Ikke kun det analytiske trænes i forløbet; også de mere produktive og kreative kompetencer trænes - blandt andet i form af mundtlige og skriftlige øvelser, hvor eleverne skal debattere og skabe formelt set holdbare og hensigtsmæssige argumenter.

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, 2. udg. 2015-16, s.157-175
Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag og Systime, 2014, kopi af oversigter s. 16-17, 26, 37-45, 54

Omfang: cirka 30 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 3: Debat og argumenter 01-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Billedsprog

Billedsprog optræder ikke kun i litteraturen, men alle steder, fordi det skal formidle adgang til svære erfaringsområder og gøre det abstrakte forståeligt og håndgribeligt. Det er derfor vigtigt at kunne identificere billederne i mange typer tekster og vurdere den betydning, de rummer.

I dette forløb skal du derfor lære:
- hvad billedsprog er, og hvad der kendetegner begreberne metafor, sammenligning, besjæling, personifikation og metonymi
- at finde centrale metaforer i en tekst, bestemme kildeområde og målområde og vurdere metaforernes merbetydning og virkning.
- hvordan metaforer bruges til at gøre vanskelige områder forståeligt
- hvordan billedsprog også kan bruges til både at skabe håb, national bevidsthed og kritisk bevidsthed.

Som en del af forløbet læses Maja Lee Langvads bog: "Find Holger Danske" som et værk med fokus på anvendelsen af billedsprog, herunder idiomer og neologismer. Læsningen af værket fungerer som en overgang til DHO-forløbet om national identitet, eftersom Langvads værk kan læses som et kunstnerisk eksperimenterende indlæg i en debat om identitet og nationalisme. På den måde får eleverne en nutidig indgangsvinkel til det litteraturhistoriske DHO-forløb om nationalromantik.

Materiale:
Sekundærtekst:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime og Dansklærerforeningens Forlag, 3. udg. 2017, s.112-122.

Primærtekster:
- Tove Ditlevsen: af Barndommens gade (1943)
- Hans Adolph Brorson: ”Den yndigste rose er funden” (1732)
- Steen Steensen Blicher: ”Hiemvee” (1814)
- Kaj Munk: ”Den blå anemone” (1943)
- Vita Andersen: ”Lænken om min hals” (1977)
- Henrik Nordbrandt: vilde rosenbuske (1969)
- Fernando Pessoa: ”Månelyset gennem høje grene” (1989)
- Maja Lee Langvad: Find Holger Danske (2006)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 4: Billedsprog 12-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk-historieforløbet

Forløbet er et samarbejde mellem dansk og historie om national identitet i Danmark i 1800-tallet.
I dansk har vi særligt fokus på:
- Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
- Faglig formidling
- Danskfagets identitet og metode

Formålet med forløbet er at vise
- hvordan en undersøgelsesproces og skriveproces hænger sammen.
- hvordan man kan bruge vejledning, mens man skriver.
- hvordan man skriver en akademisk genre med dertil krævet faglig argumentation, dokumentation og formalia.
- hvordan man kan fremlægge væsentlige resultater mundtligt og indgå i en faglig dialog herom.

I danskdelen af forløbet er følgende læst:

Baggrundsmateriale:
"Om begrebet Litteraturhistorie" (fra Litteraturhistorien på langs og på tværs)
Christian Mathiassen, "Om nationalromantikken" (video) https://www.youtube.com/watch?v=4r7Jt2wxCag
Anders Holm, "Danskeren" fra Grundtvig – Introduktion og tekster, Systime 2018, I-bog https://grundtvig.systime.dk/index.php?id=128&L=0
Johannes Fibiger og Gerd Lütken "Nationalromantikken" Litteraturens veje, Systime 2018
https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=157
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, "Romantikken",  Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 2012 https://litthist.systime.dk/index.php?id=162

Litteratur:
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
H. C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850
Maja Lee Langvad: Dette er danskerloven, Find Holger Danske (2006)
Oh Land: Der var et yndigt land, The Rain (2018)

15 sider i danskdelen af forløbet plus elevernes selvvalgte materiale
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra 1g til 2g

Vi bruger et par lektioner på at starte op igen efter en lang sommerferie. Dels bevæger vi os fra ferie til faglighed, og dels repeterer vi og tester hvad der især skulle være lært i dansktimerne i 1g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentar - mellem journalistik og kunst

Forløbet introducerer til dokumentaren som genre, dens forskellige typer og fortælleformer samt forskellige virkemidler og greb (herunder autenticitetsmarkører og fakta- og fiktionskoder). Hvordan placerer dokumentaren sig i forhold til henholdsvis journalistik og kunst?

Som indfaldsvinkel til forløbet ser vi et afsnit af "Anders Agger indefra" og reflekterer over, hvad dokumentarfilm er samt hvorfor den de senere år er blevet så populær en genre. Videre arbejdes med udvalgte eksempler på forskellige typer af dokumentarer. Endvidere arbejder eleverne i smågrupper med selvvalgte dokumentarer, der på en eller anden måde placerer sig inden for klassens naturvidenskabelige profil.

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime og Dansklærerforeningens Forlag, 2015-16, s.223-227, 284-285, 293-299.
DR: Indefra med Anders Agger (AFSNIT VÆLGES AF KLASSEN)
Jørgen Leth: Det perfekte menneske, 1967
Mads Brügger: "Muldvarpen", afsnit 1, DR 2020
Tv2: "Herlufsholms hemmeligheder", 2022 (uddrag)

Desuden en række tv-dokumentarer, som eleverne i mindre grupper selv har valgt.

Omfang: Svarende til ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 1: Analyserende artikel 13-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA i nordisk litteratur og film

Et mikroforløb, der omkranser studierejsens destination til USA. Vi laver nedslag i dansk litteratur og film, der dels fremstiller og kredser om USA (Johannes V. Jensen, Jørgen Leth og Dan Turèll), og dels dansk litteratur der eksporteres til USA og slår igennem der (Tove Ditlevsen).

Materiale:
- Hans Hertel: af ”$torebror $am og den forbudne frugt. Amerikansk litteratur og kultur i Danmark før og efter 1945 - et overblik", i: Rasmussen og Rosenørn (red.): Amerika i dansk kulturliv 1945-75, Syddansk Universitetsforlag 2010, s.34
- Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station", 1906.
- Tove Ditlevsen: af De voksne (1969) og The Adults, oversat af Michael Goldman & Cynthia Graa til engelsk,  (https://exchanges.uiowa.edu/issues/fall-2021-issue/excerpts-from-and-nbspemthe-adultsem-poems-by-tove-ditlevsen/)
Jørgen Leth: af 66 scener fra Amerika, 1982.
Dan Turèll: GADEDIGT # 118: NEON-BUDDHA, NEW YORK CITY, 1977.

Omfang: Svarende til ca. 10 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Natursyn og naturfremstillinger

Hvordan har mennesker igennem tiden set på og opfattet naturen? Og hvordan er naturen blevet fremstillet i litteraturen? Med andre ord: Hvad sker der, når kultur møder natur? Og kan de to begreber overhovedet adskilles som to forskellige felter?

Indfaldsvinklen er den aktuelle situation: Klimakrisen og hvordan den italesættes i forskellige sammenhænge.

Herefter former forløbet sig som en litteraturhistorisk tour de force fra middelalder (natur som dæmoni), over romantikken (universalromantikkens natur som guddommelighed og nyplatonismens anden natur), det moderne gennembrud (natur som vilkår og videnskab), over modernismens metapoetiske 'natur' og frem til det senmoderne (natur som menneskeskabt katastrofe).

Primært litterært perspektiv, men også inddragelse af sprogligt såvel som mediemæssigt perspektiv i form af dels taler og dels kortfilm.

I forløbet introduceres der desuden til skrivegenren reflekterende artikel.

Materiale:

Optakt og skriftlig opgave:
• Karl Ove Knausgård: ”Fienden er følelsen av maktesløshet”, 2017.
• Erik Skyum-Nielsen: ”Nu er det tid til naturdigte”, Information, 5.6.2020
• B.S. Ingemann: ”I sne står urt og busk i skjul”, 1831.
• Benny Andersen: ”Kærligheden”, 1964.
• Julie Sten-Knudsen: ”Spor efter fugle”, 2017
Middelalder og barok:
• Ukendt: ”Harpens kraft”, Middelalderen.
• Thomas Kingo: ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen”, 1634.
Pietisme:
• Hans Adolf Brorson: ”Op! All den Ting, som Gud har giort”, 1734 .
Romantik:
• Schack Staffeldt: ”Indvielsen”, 1804.
• Henrich Steffens: ”Romantikens Evangelium”, 1802.
• H.C. Andersen: ”Klokken”, 1845.
• Adam Oehlenschläger: ”Morgen-Vandring”, 1805.
Det moderne gennembrud:
• Henrik Pontoppidan: ”En vandringsmand”, 1887.
• Johannes V. Jensen: ”Darwin og Fuglen”, 1907.
Modernisme:
• Bodil Bech: ”Fyrretræet”, 1934.
• Per Højholt: ”Den tydelige solsort”, 1977.
• Per Højholt: ”Indskrift”, 1966.
• Per Højholt: ”Gittes monolog om naturen”, 1981.
Senmoderne litteratur
• Eske K. Mathiesen: ”Endnu engang er det slående”, 2010.
• Eske K. Mathiesen: ”Er ikke ansat hos poplerne”, 2005.
• Eske K. Mathiesen: ”Endelig lykkedes det”, 2005.
• Theis Ørntoft: af Solar, 2018.
• Yahya Hassan: ”Knæl for monsunen”, 2019.

Film:
Benedikt Erlingsson: Om heste og mænd, 2013 (uddrag)
Martin de Thurah og John Kørner: Regnbueaber, 2011 (kortfilm), https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/regnbueaber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunikation, kunst og kampagner

Et sprogligt og mediemæssigt forløb, der introducerer til kommunikationsanalyse, Roman Jakobsons kommunikative funktioner, sproghandlinger og faceworkteori. Teorierne og redskaberne anvendes på forskellige typer tekster og kommunikationssituationer. Der fokuseres primært på sociale medier, politisk kommunikation og på kampagnefilmen som genre, men introducerende inddrages mange forskellige genrer og kommunikationssituationer (se forløbets PowerPoint).

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2016, 3.udg.: side 179-191.

Kampagnefilm:
Rådet for Sikker Trafik: Hjelm har alle dage været en god idé (2021), https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
Stryhns og Børnetelefonen med vikingen Rune (2024), https://www.youtube.com/watch?v=HpxjKtQ7rMM

Forskellige politiske kampagnefilm fra de forskellige danske politiske partiers folketingskampagne 2022:
Dansk Folkeparti: https://www.youtube.com/watch?v=HQ19lJ41rr0
Enhedslisten: https://www.youtube.com/watch?v=FO1NuFIQr_Q
Socialistisk Folkeparti: https://www.youtube.com/watch?v=hMDhVlQDvQY
Socialdemokratiet: https://www.youtube.com/watch?v=a6H8EbfDaF4
Nye Borgerlige: https://www.youtube.com/watch?v=GXqeTz7IV6s
Liberal Alliance: https://www.youtube.com/watch?v=smLFX5tATUg

Uddrag af Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)

Omfang: Svarende til cirka 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Migrationsfortællinger

Forløbet undersøger migration som en tematik i dansk skønlitteratur og film/tv, der på grund af globaliseringen bliver stadig mere påtrængende, hvilket også afspejles i dansk litteratur. Det er således en pointe at blive opmærksom på, at danskfagets fokus på dansk litteratur ikke udelukker et globalt udsyn, men tværtimod lægger op til det.

Der læses en tekster og tekstuddrag af forskellige nyere danske romaner og digte, som på en eller anden måde forholder sig til migration. Endelig læser vi Halfdan Piskets grafiske roman "Dansker" (2016) som værk, hvorved vi også forholder os til denne særlige hybrid af tekst og billeder, som nyder stigende popularitet. Her inddrages teori om stil og virkemidler i grafiske romaner.
Indledningsvist reflekterer vi over, hvad begreberne migration og migrationslitteratur i det hele taget indebærer, ligesom vi selv skriver små migrationsfortællinger, som stimulerer empatien og skaber bevidsthed om litterære virkemidler.

Igennem hele forløbet anvendes to sæt analytiske begreber, der gør eleverne i stand til at gribe migrationslitteraturen fagligt an:
- Dels et grundlæggende fokus på de tre kategorier: sted 1, bevægelse og sted 2
- og dels sociologen Zygmund Baumans begrebspar turister og vagabonder, som er metaforer for globaliseringens henholdsvis vindere og tabere.

Som en del af forløbet arbejdes der i en kortere periode tværfagligt og innovativt i samarbejde med matematik om klimaflygtninge.

Materiale:

Henrik Nordbrandt: "Vuggevise", 2015
Michael Graversen: "Drømmen om Danmark", 2015
Niels Jakob Kyhl Jørgensen: "Drømmen om Danmark", Filmmagasinet EKKO, 5. nov. 2015
Jonas Hassan Khemiri: af Et øje rødt, 2003
Hassan Preisler: af Brun mands byrde, 2013
Halfdan Pisket: Dansker, 2016 (værk)

Baggrundsmateriale og teori:
Forløbets grundbog er: Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen & Anders Hedegaard Kristiansen: Litteratur med udsyn, bind 1, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, s.11-96.

Desuden anvendes til læsningen af grafisk roman analysegreb og teori fra: Mimi Olsen og Hans-Christian Christensens bog "Grafiske romaner", Dansklærerforeningens Forlag, 2015, s.15-45.

Omfang: Svarende til ca. 150 sider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 5: Debatterende artikel 28-02-2025
Skriveøvelse 6: Frit genrevalg 11-04-2025
2h DA skr. prøve 03-06-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skriftlighed - fra 2g til 3g

Vi bruger de første lektioner i 3g på at bearbejde den skriftlige årsprøve, som sluttede 2g af. Der arbejdes med selvevaluering, peer-feedback og genskrivning af årsprøven.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 1: Genaflevering af 2g-årsprøven 24-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Upålidelige fortællere

Forløbet kredser om den upålidelige fortæller, der ikke altid gengiver sandheden korrekt. Ligeledes handler det om læserens evne til at gennemskue manipulation.

Centrale begreber i forløbet:
Katalysator og inhibitor
Fabula og Sjuzet
Greta Olsens upålidelighedsmarkører
Det peripetiske punkt
Mistanken og tillidens hermeneutik
James Phelans upålidelighedsmodel

Tekster:
"Sex" af Jan Sonnergaard (1997)
"En flinker fyr" Pia Juul (2005)
"Sildig Opvaagnen" Steen Steensen Blicher (1828)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Del din viden - et forløb om formidling

Et sprogligt, litterært og mediemæssigt forløb med fokus på formidling af faglig viden, Der kredses om forskellige typer af faglig formidling, modtagergevinster, komposition og sproglige virkemidler. Den viden og de kompetencer, som forløbet giver, skal kunne anvendes til både at kunne analysere eksempler på forskellige former på formidling og til selv at kunne dele sin (danskfaglige) viden på en hensigtsmæssig måde.

Forløbet fokuserer desuden på journalistikken i bred forstand med fokus på nyhedskriterier og nyhedsgenrer som fx den fortællende journalistik med Herman Bangs reportage "Branden" som eksempel og inspiration.

Materiale:
- Jan Aasbjerg Petersen og Sune Weile: af Del din viden, Dansklærerforeningens Forlag.
- Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk, 2017, 3.udg. s.198-220.
- Dansksiderne: Nyhedskriterierne, https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466#c17688
- Maja Langberg: "Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig", Journalisten 18.1.2019, https://journalisten.dk/manden-bag-nyhedskriterierne-i-har-misforstaet-mig/
- Gerd Maria May: "FINT - en model til den gode klimajournalistik", Medium, 2023, https://gerdmay.medium.com/fint-en-model-til-den-gode-klimajournalistik-1945ba46305a
- Mathilde Kondrup Rasmussen: "Er unge blevet mindre samvittighedsfulde?", videnskab.dk, 8.9.2025, https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-unge-blevet-mindre-samvittighedsfulde/
- Herman Bang: "Branden", 1884.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2: Formidling 26-09-2025
Skriveøvelse 3: Populærvidenskabelig formidling 09-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klassekunst

Forløbet hedder "Klassekunst - kunst om klasse, kunst med klasse". Vi forholder os til klassesamfundet i en kulturel og æstetisk optik, dvs. med fokus på hvordan litteratur og medier forholder sig til og bearbejder klassesamfundet kunstnerisk. Vi laver nedslag i litteraturhistoriske epoker som oplysningstiden og det moderne gennembrud - også for at forstå samtidslitteraturen og den sociale vending, som nogle teoretikere har døbt nutidens tendens til at fokusere på mennesket i samfundet igen.

Som en del af forløbet vil vi fordybe os i et værk med klasse som tematisk fokus, nemlig Edouard Louis' berømte roman Forvandlingens metode fra 2021.

Materiale:
- Tobias Rahim: Bums for eliten (2022)
- Øystein Karlsen: Exit. De norske milliardærer, afsnit 6 sæson 2 (2021)
- Ludvig Holberg: afJeppe paa Bierget, 2. og 3. akt (1722)
- Georg Brandes: af ”Indledning til Hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur”
(3.11.1871).
- Holger Drachmann: Engelske socialister (1871)
- Amalie Skram: Karens jul (1885)
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
- Dea Trier Mørch: af Vinterbørn (1976), pp.174-175; 280-283
- Morten Pape: af Planen (2015)
- Yahya Hassan: Ghettoguide (2013)
- Glenn Bech: ”Skal vi ikke love hinanden, at ingen i eliten skal føle sig sikre?” Politiken
(21.1.2023)
- Edoaurd Louis: Forvandlingens metode (2021) (romanværk)
- Eva Marie Rødbroe: Prinsesser på blokken - otte år senere, episode 2, DR (14.8.2024)

Teoretiske tekster og baggrundslitteratur:
Jens Kramshøj Flinker: af Den sociale vending. Dansk litteratur efter 2000 (2015), pp.7
23.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: af Luk samfundet op!, 4.udg. (2022), pp.86-90.
Rune Lykkeberg: Alle har ret, Gyldendal, (2012) pp.186-187 (om Jeppe paa Bierget)
Johannes Fogtmann: "Solkur for altid", Weekendavisen (30.8.2024) (om Prinsesser på blokken)
Svend Brinkmann: ”Hvorfor læser vi egentlig litteratur?”, Gyldendal, Bogforum, 2017.

Omfang: ca. 450 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 4: Gode indledninger 07-12-2025
Skriveøvelse 5: Hel opgave 11-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksistens og narrativ medicin

Der arbejdes med eksistentialisme i forskellige afskygninger og former - både litteraturhistorisk med vægt på 1940'erne til 1960'erne og nutidig litteratur og film, der genetablerer en (ny)eksistentialistisk horisont - på nye præmisser og nye måder. I relation hertil kobles den eksistentialistiske tematik til den litterære form i både en realistisk og modernistisk stil. Og vi undersøger hvordan der i stigende grad igennem det 20. århundrede og frem til i dag eksperimenteres med formen, der bliver betydningsbærende. Vi kommer desuden forbi begrebet og disciplinen 'narrativ medicin' som en måde at arbejde med litteratur i relation til sygdom og livskriser.

Primærmateriale:

Søren Kierkegaard: af Begrebet Angest (1844)
Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
Per Lagerkvist: "Ångest" (1916)
Tom Kristensen: "Angst" (1930)
Tove Ditlevsen: "Angst" (1939)
Inger Christensen: uddrag af Det (1962)
Søren Ulrik Thomsen: "Angsten" (1981)
Lone Hørslev: "Bid ikke negle" (2018)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Karen Blixen: "Livets veje" (1937)
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Christoffer Ansel: Hullet (2021) (https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/hullet/)
Nikoline Werdelin: Boblerne i bækken (2002) (dramaværk)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset", "Frihavnen" og "Terminologi" (1960)

Sekundærmateriale:

Johannes Fibiger og Gerd Lütken: "Eksistentialisme", ”Stadier og strategier” og
”Eksistentialisme – fra Kierkegaard til Sartre”, i: Litteraturens veje, 3. udg. pp.537-538, 181-184, 332-334.
Liselotte Henriksen: "Den eksistentialistiske fortælling", Eksistentialisme i dansk, Systime, 2017, pp.97-101.
Anne-Marie Mai og Peter Simonsen: ”Introduktion: Hvad skal vi med syg litteratur”? i: Syg
litteratur. Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen, Munksgaard (2017), pp. 9-15

Omfang: Svarende til cirka 150 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
8: Mundtlig fremlæggelse 12-04-2026
Skriveøvelse 9: Essaykonkurrence 23-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Klargøring til eksamen

Undervisningsministeriet skriver følgende om hjælpemidler til skriftlig eksamen i Dansk A, stx:

Nettet kan kun benyttes, når der er tale om adgang til
undervisningsmateriale, der er blevet anvendt i
undervisningen og fremgår af undervisningsbeskrivelsen, og
som ikke kan medbringes af eksaminanden og opbevares
lokalt på eksaminandens udstyr. Ordbøger som fx ordnet.dk må gerne benyttes. Ibøger, der har været anvendt i
undervisningen, og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen,
må tilgås online, hvis det ikke er muligt at opbevare
materialet lokalt, og det er udelukkende de konkrete
afsnit/sider, som er brugt i undervisningen og nævnt i
undervisningsbeskrivelsen, som må tilgås, ikke andre
afsnit/sider i ibogen.

Websteder som gymdansk.dk, denstoredanske.dk,
forfatterweb.dk, litteratursiden.dk, sproget.dk og studienet.dk
IKKE tilgås til eksamen, men det er tilladt for eleverne på forhånd
at hente og gemme sider, som de ønsker at bruge til prøven.
Ebøger, der har været anvendt i undervisningen, og som optræder
i undervisningsbeskrivelsen, må tilgås, men hvis der er links, som
fører ud af ebogen, fx til lex.dk, må disse ikke aktiveres.

Bemærk: Dokumenter delt på Lectio som links, PowerPoints, pdf-filer, Word-filer eller på Google Drev i form af Google Docs, Google Slides eller lignende SKAL på forhånd være downloadet inden prøvens start. Det kan fx være tekster i pdf-format, opgaveoplæg, fællesnoter, læreroplæg mv.

Angående Appwriter:
"Styrelsen oplyser, at det ikke er tilladt at bruge AppWriter ved de gymnasiale prøver – hverken online eller offline. Det skyldes, at programmet kan ændre eksaminandens tekstinput i væsentlig grad, således at der ikke vil være tale om selvstændigt arbejde alene. Ordblinde elever og kursister i den røde kategori, som har fået bevilget AppWriter via en SPS-ordning, må gerne benytte værktøjet.

Elever og kursister i den gule kategori, som har benyttet AppWriter i forbindelse med undervisningen, og som er blevet stillet i udsigt, at de kan benytte værktøjet ved sommerens prøver, kan institutionen undtagelsesvis give tilladelse til at benytte offlineversionen af AppWriter ved prøverne i sommer- og sygeterminen 2023. Ved prøverne fra vinterterminen 2023/2024 og frem vil denne undtagelse ikke være en mulighed."

HUSK HØRETELEFONER TIL SKRIFTLIG EKSAMEN!
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve i skriftlig dansk 03-02-2026
Skriveøvelse 7: Genaflevering af terminsprøven 01-03-2026
Aflevering 10: Portfolioevaluering 10-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer