Holdet 3i DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Winnie Mohr Have Jensen
Hold 2023 23 DA/i (1i DA, 2i DA, 3i DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vi læser
Titel 2 Godt nytår. Et forløb om nytårstaler.
Titel 3 Kortfilm
Titel 4 DHO
Titel 5 Middelalderens litteratur
Titel 6 Politisk kommunikation
Titel 7 Journalistik og fake news
Titel 8 Klasser og kasser
Titel 9 Polen
Titel 10 Klasser og Kasser (fortsat)
Titel 11 Sildig Opvaagnen og den utroværdige fortæller
Titel 12 Dokumentar
Titel 13 Natur og menneske
Titel 14 Forløb#7
Titel 15 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vi læser

Forløbet tager udgangspunkt i påstanden om, at det er vigtigt at læse skønlitteratur, fordi
- skønlitteratur skaber empati, forståelse og indlevelse i den verden, der omgiver os.
- vi træner vores koncentration
- vi bliver bedre læsere
- litteratur underholder, provokerer og danner os

Vi har i vores forløb fokus på
- Fordybelse
- Oplevelse
- Indlevelse

I forløbet inddrages der relevant teori om læsning.  Forløbet indledes med en ekskursion til Silkeborg Bibliotek, hvor biblioteksformidler Frederik Schøler laver et oplæg om litteratur og giver anbefalinger til værker.
Efter oplægget finder alle en roman, en lyriksamling eller en novellesamling, som de skal læse.
Den litteratur, vi læser sammen i timerne, vil være lyrik og op til jul vil det være noveller og sange, der handler om jul.

Faglige mål (læreplan) i fokus:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

- Fokus i arbejdet:
- Refleksion (introduktion til den reflekterende artikel)
- Notatteknik
- Lyrikanalyse

Arbejdsformer:
- Læsning
- Kreativ skrivning (scener og miljøbeskrivelser)
- Pararbejde
- Klassesamtale

Nøgleord fra forløbet:

Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

"At læse litteratur" i Fibiger, J., & Lütken, G. (2010). Litteraturens veje. Systime. https://litteraturensveje.systime.dk

Svend Brinkmann, 2017, "Hvorfor læser vi egentlig litteratur?", https://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmann-bogforum-2017

Karen Blixen, 2007 (1937), Den afrikanske Farm (uddrag), Gyldendal, 2007 (1937), Rosdahl, a.J. & Sørensen, I.Z. (2023). 2. Det tekstnære fokus. I At læse Karen Blixen. Systime. https://kb.systime.dk/?id=126

Tove Ditlevsen, 1942, "De evige tre" fra Lille verden, Gyldendal

Emil Aarestrup, 1838, "Angst" fra Digte 1838

Yahya Hassan, 2013, "BARNDOM", fra YAHYA HASSAN, Gyldendal
Theis Ørntoft, 2014, "Det er forvirrede tider", fra Digte 2014

Victor Boy Lindholm, 2021, "Jeg er træt nu og går i seng", Victor Boy Lindholm - "Jeg er for træt og går i seng"

Amalie Skram, 1885, "Karens jul"

Niviaq Corneliussen, 2014, "Ønskeseddel", Politiken, https://politiken.dk/magasinet/fortaelling/

Peter Faber, 1847, "Højt fra træets grønne top, https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hoejt-fra-traeets-groenne-top

Siegfried Lenz, 2018 (1959), "Jul i barakken", fra Vinter- og julefortællinger

"Refleksion", Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2023). Skrivehandlinger: Beskrivelser og eksempler. I Dansk i tiden. Antologi. Systime. https://danskitiden-antologi.systime.dk/?id=192



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Godt nytår. Et forløb om nytårstaler.

I anledning af nytåret dedikerer vi januar til nytårstaler. Vi skal i første del af forløbet analysere dronningens og statsministerens nytårstaler. I anden del af forløbet vil vi arbejde med mere alternative former for nytårstaler.

I analysen af talerne i første del af forløbet har vi fokus på kommunikationsanalyse herunder afsender-modtager forhold, appelformer, komposition og formidling af budskab.
Vi skal sammenligne Dronningens og Statsministerens taler og blive klogere på den bagvedliggende sammenhæng, der er imellem dem.

Vi vil endvidere belyse talernes funktion i en samfundsmæssig kontekst. I den forbindelse vil vi inddrage begreber som civilreligiøsitet, nationbuilding, sammenhængskraft og demokrati.

Vi afslutter forløbet med opsamlende øvelse, hvor vi skal agere kommunikationsrådgivere i et fiktivt kommunikationsbureau. Her skal vi give feedback til en kendt persons nytårstale.

Vi har i vores forløb fokus på
- Analyse
- Samspillet mellem sprog og kultur

Faglige mål (læreplan) i fokus:
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Fokus i arbejdet:
- Analyse af talens genretræk, appelformer og komposition
- Anvendelse og vurdering af taler vha. Ciceros pentagram (kommunikationsmodellen)

Arbejdsformer:

- Analyse i grupper og i klassen
- Udarbejdelse af pod cast
- Kreativ øvelse, hvor vi agerer kommunikationsrådgivere og skal udarbejde feedback til en eksisterende tale.

Nøgleord fra forløbet:
Kommunikation, appelformer, retoriske virkemidler, civilreligiøsitetm, sammenhængskraft, nation building, indskrænket monarkisk tale.

Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

"Hvad kendetegner talen" Helstrup, M. Z., & Simonsen, T. S. (2022). Mundtlighed i dansk. Systime.

"Kommunikation i taler" Helstrup, M. Z., & Simonsen, T. S. (2022). Mundtlighed i dansk. Systime.

"Appelformer - Hvordan afsender taler til modtager" Darger, a. B., & Hansen, K. L. (2021). Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag

"Talens komposition" Darger, a. B., & Hansen, K. L. (2021). Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier.

"Dronningens nytårstale 2023" https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-dronningens-nytaarstale-2023

"Bagom H.M. Dronningens nytårstale" https://www.kongehuset.dk/nyheder/bagom-h-m-dronningens-nytaarstale-47896

"Både dannebrog og Dronningens nytårstale skaber civilreligion", Clausen, Bente, 2005, Kristeligt Dagblad, https://www.kristendom.dk/danmark/gud-bevare-danmark

"Regentens nytårstaler", Madsen, Carsten, https://danmarkshistorien.lex.dk/Regentens_nytårstaler

"H.M. Konungens jultal 2023" Den svenske konges juletale, https://www.kungahuset.se/arkiv/tal/2023-12-25-h.m.-konungens-jultal-2023

"Kongens nyttårstale 2023" Den norske konges nytårstale, https://www.kongehuset.no/tale.html?tid=224699&sek=26947&scope=0

"Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024", https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2024/

Janni Rees nytårstale 2023 fra podcasten "Det vi taler om".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kortfilm

I dette forløb arbejder vi med kortfilm.

Vi indleder den første del af forløbet med en introduktion/repetition af filmiske virkemidler og øver os på at formidle den filmiske analyse mundtligt og skriftligt.

I anden del bliver vi klogere på formatet kortfilm. Her skal vi stifte bekendtskab med forskellige genrer.

Vi skal arbejde med kortfilm, fordi kortfilm, udover at være berigende og interessante, har en overskuelighed, som gør, at vi i forløbet kan nå at forholde os til flere forskellige film.
Mette Wolfhagen og Dorte Granild formulerer kortfilmformatets tilbud således: "Kortfilm tilbyder sin tilskuer komprimerede fortællinger, situationer, stemninger og følelser"

Formål med forløbet
- Analysere brugen af filmiske virkemidler i kortfilm.
- Opnå en forståelse for kortfilmens format og genrer
- Blive fortrolige med at skrive en analyse af en film, herunder anvende filmiske begreber og citation.

Faglige mål (læreplan) i fokus:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- medieanalyse og -fortolkning, herunder almindelige filmiske virkemidler  

Arbejdsformer:

- Analyse i grupper og i klassen
- Skriftlig analyse af kortfilm
- Skriftlig refleksion med afsæt i oplevelsen af en kortfilm


Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

"Ung mand falder", de Thurah, Martin, 2007

"Filmiske virkemidler", Pedersen, T.B. (2024). 2. Værktøjskassen. I Grundbog til medier i dansk. Systime

"De levende billeders byggesten", Langdahl, B.R. ,Olsen, M. & Quist, P. (2017). Medier. I Krydsfelt. Gyldendal.

"Fortællertyper", Pedersen, T.B. (2024). 2. Værktøjskassen. I Grundbog til medier i dansk. Systime.

"Billedbeskæring", Pedersen, T.B. (2024). 2. Værktøjskassen. I Grundbog til medier i dansk. Systime.

"Perspektiv", Langdahl, B.R. ,Olsen, M. & Quist, P. (2017). Medier. I Krydsfelt. Gyldendal.

"Kamera og klipning", Langdahl, B. R.,Olsen, M., & Quist, P. (2019). Krydsfelt. Gyldendal.

"Belysning og farver", Langdahl, B. R.,Olsen, M., & Quist, P. (2019). Krydsfelt. Gyldendal.

"Lyd", Langdahl, B. R.,Olsen, M., & Quist, P. (2019). Krydsfelt. Gyldendal.

"Diegetisk lyd og ikke-diegetisk lyd", danskredaktion, S. (2014). At analysere visuelle medietekster. I Textanalyse. Systime.

"Kuppet", Petersen, Dennis og Nørgaard, Frederik, 2000

"Shorts", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime.

"Laboratorium og legeplads", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime.

"Kortfilmens DNA", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime.

"Tre typer kortfilm", Granild, D. & Wolfhagen, M. (2024). 1. Shorts. I SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime.

"Pistol" Thaulow, Anders, 2016 https://offstream.dk/play/189

"Nusery Rhymes", Noakes Tom, 2018 https://offstream.dk/play/28

"The End of Time" Manchevski, Milcho, 2017, Vimeo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO

Dansk-historieforløb

I forløbet, som er et samarbejde mellem historie og dansk, prøver vi for første gang kræfter med at skrive en større akademisk opgave.

Opgaveformuleringen lyder:
Redegør for de vigtigste begivenheder i den danske besættelsestid samt for minerydningen langs Vestkysten i Danmark efter krigen. Giv desuden en kort definition af, hvad dansk konsensusopfattelse er.
Giv en analyse og fortolkning af Martin Zandvliets film Under sandet fra 2015 med særligt fokus på relationen mellem hovedpersonen og de tyske drenge. Inddrag undervejs i din analyse og fortolkning brugen af filmiske virkemidler samt begreberne fiktionalisering og autenticitet.
Diskuter på baggrund af filmanalysen og andet selvvalgt materiale*, om Under sandet har en kontroversiel** fortolkning af fortiden. Inddrag bl.a. major Stanley Hollands "Orientering vedrørende “Minekommando Dänemark" fra 18. juni 1945 i din besvarelse.

Efter opgaven er skrevet og afleveret afholdes en mundtlig prøve, hvor opgavens vigtigste resultater, materialevalg og fremgangsmåde fremlægges.

Vi har i vores forløb fokus på
- Skriftlighed og formalia
- Mundtlig præsentation
- Filmanalyse, herunder fokus på begreberne fiktionalisering og autenticitet
- Film og fiktions betydning for erindringsfællesskaber
- Analyse af sympatistrukturer og inddragelse af ondskabstypologi

Faglige mål (læreplan) i fokus:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund


Arbejdsformer:
- Gruppearbejde og pararbejde
- Foredrag
- Klassesamtale


Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

Martin Zandvliet: "Under sandet" (2015)

Filmplakaten til Under Sandet

"Filmplakaten - ansigtet udadtil" fra Olsen, M. (2016). Levende billeder i dansk. I Film skal ses i dansk. Gyldendal. https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=132

"Sympatistrukturer" fra Lassen, H.J. (2024). Introduktion. I Føl dig frem. Systime. https://foeldigfrem.systime.dk/?id=145

"Om ondskab" fra Larsen, Ole S. (2010): Psykologiens Veje, Systime, (ibog).  
https://psykveje.systime.dk/?id=5627 (besøgt 5.4 2021)

"Autenticitetsmarkører" fra Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Begreber. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime. https://danskitiden.systime.dk/?id=134

"Tegn på fiktionalisering og effekten heraf " fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 2. Sandhed, løgn og fiktion. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=131

Foredrag ved John V. Jensen om minerydning og fremstillingen af minerydning i filmen Under Sandet.

"Metasprog" https://studypedia.au.dk/formalia/metasprog
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalderens litteratur

Forløbet om middelalderens litteratur har fokus på fremstillingen af slægt, ære, hævn og kønsroller i middelalderens litteratur.

Vi indleder forløbet med en af de tidligste kilder i den danske litteratur, nemlig Saxos Danmarkskrønike.
Vi starter med en introduktion til samtiden og laver derefter en analyse af et uddrag af krøniken. I analysen har vi fokus på, hvordan "ære", "slægt" og "køn" fremstilles.

I anden del af forløbet tilegner vi os viden om sagalitteraturen og læser og analyserer Ravnkel Frøjsgodes Saga. Ligesom i første del af forløbet har vi fokus på, hvordan ære, slægt og hævn fremstilles.

Afslutningsvist læser vi som perspektivering en folkevise og et folkeventyr.

Fokus:

- Genreforståelse
- Læsning og analyse af prosa og lyrik fra middelalderen. I analysen har vi fokus på hvordan samtidens værdier fremstilles.
- Analyse af teksternes sproglige stil


Faglige mål (læreplan) i fokus:

- Analyse af teksternes sproglige stil
- Værklæsning
- Læsning af tekster fra tiden før 1700

Arbejdsformer
- Individuelt arbejde
- Pararbejde og klassesamtale.

Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

"Hvem er vi?", Egelund, B. (2021). Tekster før 1700-tallet. Gyldendal

"Det gamle Norden", Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal

"Den sociale struktur", Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal

"Saxo og de oldnordiske skjalde kvad", Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal.

Saxo: Skjold og Gram, Egelund, B. (2020). Det gamle Norden. I Tekster før 1700-tallet. Gyldendal

Ravnkel Frøjsgodes Saga

Sagaer, Kjær-Hansen, a.B. ,Kennebo, P. & Bertelsen, T.S. (2024). 1. 1000-1536: Middelalderen. I Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime

"Fremstillingsformer", Breindahl, J. & Debois, L. (2024). Modul 8: Fremstillingsformer. I Litterære undersøgelser – introduktion til tekstlæsning. Systime og Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2024). Analysemetoder og analyseredskaber. I Litteraturens huse. Systime.

"Den norrøne stil", Larsen, O. S. (2022). Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S.

"Forvægt og bagvægt", danskredaktion, S. (2012). Textanalyse. Systime.

"Folkeviser", Kristensen, S.D. ,Fibiger, J. & Lütken, G.v.B. (2024). Tekstantologi. I Litteraturens huse. Systime.

"Ebbe Skammelssøn"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politisk kommunikation

Forløbet "Politisk kommunikation" udgør det overordnede emne for SRP3-forløbet og SRO-opgaven, som skrives i samfundsfag og dansk.

Forløbet består i danskdelen af to blokke.

- Politisk kommunikation på sociale medier
- Politisk kommunikation i kampagner

I analysen af den politiske kommunikation har vi fokus på argumentation, diskurs, sproglige virkemidler og målgrupper.

Vi vil i samarbejde med samfundsfag diskutere, om den politiske kommunikation på de sociale medier skaber en øget polarisering, og om den kan siges at være en trussel for den demokratiske samtale. Vi vil i den forbindelse inddrage begreber som ekkokamre, misinformation, konspiration og viralitet.

I SRO-opgaven vil I, med afsæt i en af de to blokke, analysere selvvalgt materiale fra den amerikanske valgkamp 2024.
Sociale medier spiller en stadig større rolle i den amerikanske valgkamp, og mange amerikanske vælgere får deres politiske nyheder igennem de sociale medier fremfor de traditionelle medier. Denne udvikling giver mulighed for øget deltagelse (dels mellem borgerne og dels mellem den enkelte borger og politikerne), men den rummer også risikoen for demokratiske trusler som misinformation, polarisering og ekkokamre.

Samfundsfag bidrager i forløbet med en forståelse for vælgersegmenter i USA, redaktionelle medier og sociale mediers rolle i et demokratisk samfund samt mediernes betydning for borgernes meningsdannelse.

Dansk vil i forløbet bidrage med analyseværktøjer til at forstå de sproglige og visuelle virkemidler, som de amerikanske politikere bruger til at påvirke vælgerne igennem kampagner, herunder valgvideoer og opslag på sociale medier.

Formålet med forløbet er, at vi bliver i stand til at kunne
- Lave en kritisk analyse af politisk kommunikation
- Forstå og vurdere de etiske og demokratiske konsekvenser af moderne, politisk kommunikation på nye platforme.
- Anvende samfundsvidenskabelige og danskfaglige metoder i en tværfaglig analyse.

I vælger en af nedenstående to opgaver:

Opgave 1: Politisk kommunikation på sociale medier i den amerikanske valgkamp

Redegør kort for begreberne viralitetskriterier og opmærksomhedsøkonomi i forbindelse med sociale medier.

Analyser udvalgte dele af en selvvalgt amerikansk politikers* ageren på sociale medier.

Diskuter med udgangspunkt i ovenstående fordele og ulemper ved brugen af sociale medier i valgkampe for hhv. vælger og politikere.

*Trump, Harris, Vance, Waltz

Opgave 2: Kampagner og politisk kommunikation i den amerikanske valgkamp

Redegør for kort for Michigan-modellen for vælgeradfærd samt centrale karakteristika ved hhv. republikanske og demokratiske vælgersegmenter.

Lav en komparativ analyse af en republikansk og en demokratisk valgfilm.

Vurder med udgangspunkt i ovenstående om valgvideoerne kommunikerer vellykket i forhold til partiets vælgersegmenter.
Diskuter, endvidere kort hvorvidt negative campaigning kan anses som et problem for demokratiet.


Fokuspunkter fra læreplanen:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- medieanalyse og -fortolkning, herunder almindelige filmiske virkemidler  
- Kommunikationsanalyse
- Sproglig analyse
- ”Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge”
- ”Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag”
- udvikle  kreative og innovative evner og styrke evnen til at håndtere og forholde sig kritisk til informationer.
- fremme elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.

Arbejdsformer:
- Analyse i grupper og i klassen
- Skriftlig analyse af kortfilm
- Skriftlig refleksion med afsæt i oplevelsen af en kortfilm
- Kreativ opgave, hvor vi skal lave skitser til en Trump-kampagne med en frihedsdiskurs.



Nøgleord fra forløbet:
Mediernes ideal rolle - konstruktive nyheder, polarisering, viralitetskriterier, misinformation, ekkokamre, negative campaining, opmærksomhedsøkonomi, segmenter, vælgeradfærd, face (Goffman), stages (Meyrowitz), typer af politikere,


Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

"Politikere på sociale medier" s. 392 i Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Dansk i tiden. Grundbog. Systime.

"Hvem er gatekeeper" s. 393-394 i Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Undervisningsforløb. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime

"Nyhedstekster er informerende" Nielsen, A. H.,Lindequist, M. K. S., & Korch-Frandsen, J. B. (2024). Genrer. I Dansk på ny (Læreplan 2017). Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S

"SF-formanden talte om 'danmarkshistorie'. Et andet parti bag finansloven afviser den fortælling, 2019, Domino, Søren og Bloch, Cathrine, Berlingske Tidende, 3. december 2019.

"Så blev vi enige", 2. december 2019, opslag fra Pia Olsen Dyhrs facebook

"Face på sociale medier", s. 397-399 i Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Undervisningsforløb. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime

Analyse af face på politikeres sociale medier.

"Ekkokamre og politiske diskussioner" s. 407-408 i Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Undervisningsforløb. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime

"Ciceros retoriske pentagram" s. 61 Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Undervisningsforløb. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime

"Diskursanalyse" s. 19 i Tolstrup, C.R. & Petersen, M.O.&.J.A. (2020). Undervisningsforløb. I Dansk i tiden. Grundbog. Systime

DF's video "Vi elsker Danmark" fra 2018

"Kamala Harris Launches Her Campaign for President", youtube

Selvvalgt Trump-valgfilm

Analyse af selvvalgt politisk materiale fra amerikanske kampagnefilm og sociale medier.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik og fake news

Forløbsbeskrivelse

I dette forløb undersøger vi vilkårene og mulighederne for journalistikken i en tid, hvor sociale medier og fake news præger nyhedsbilledet.
Vi skal arbejde med journalistikkens rolle i et demokratisk samfund, og vi skal diskutere, om konstruktiv journalistik kan være en løsning på den nyhedstræthed, der præger mange unge.

Gennem forløbet skal vi lære at identificere og analysere nyhedsartikler fra både trykte og digitale medier. I første del af forløbet, hvor vi arbejder med den traditionelle journalistik, har vi fokus på mediernes fremstilling af spørgsmålet om Grønlands selvstændighed. I den del, der handler om konstruktiv journalistik har vi fokus på klima.

Forløbet har et mediemæssigt perspektiv, men vil naturligvis også indeholde sproglig analyse.

Formålet med forløbet er at udvikle vores evne til at forholde os kritisk og reflekteret til nyhedsjournalistik, konstruktiv journalistik og fake news.

Faglige mål (læreplan) i fokus:

• analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

I forløbet arbejder vi med
• Analyse
• Argumentationsanalyse
• Redegørelse, diskussion og debat
• Refleksion

Arbejdsformer
• Tekstanalyse, individuelt og i grupper
• Klassesamtale
• Tekstproduktion

Nøgleord fra forløbet

Nyhedsartiklens komposition, nyhedskriterier, tilstræbt objektivitet, vinkling, nyhedskompasset, reportage, kontruktive nyheder, Galtung, Rosling, "Verden bedste nyheder", fake news, misinformation, desinformation, malinformation.


Lærebogsmateriale:

Bødtcher-Hansen, M. & Mose, S. (2014). "At diskutere med inddragelse af teksterne" i Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal. https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/?id=133&L=10
(1 s)

Bødtcher-Hansen, M. & Mose, S. (2014). "At argumentere for dine synspunkter" i Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal. https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/?id=133&L=10
(1 s)

Carlsen, Mischa, Sloth, 2025, "Sandheder, løgne og fake news, Journalistik og det postfaktuelle samfund" i Sociale medier & virkelighedsopfattelser,  https://socialemedier.praxis.dk/10010
(4 s)

Tolstrup, Cecilie Ruby, 2021, Dansk i tiden, Systime, s. 56, 98-100, 338, 341-342, 346
(8 s)


Artikler, oplæg og videoer:

Constructive Institute, 2.12.2024, "Journalist for en dag", workshop på Silkeborg Gymnasium


Phil, Morten og Redder, Anders, 6.1.2025, "Donald Trump Jr. er på vej til Grønland", dr.dk
(1 s)

Pind, Søren, 5.1.2025, "Søren Pind afviser tanken om grønlandsk selvstændighed som absurd", Berlingske.dk
(2,5 s)

Mortensen, Mikkel Walentin, 9.1.2025, "Grønland er dybt afhængig af Danmark - men én ting betyder mere for økonomien", tv2
(4 s)

Jørgensen, Emil, 16.1.2025, "Grå sne", Weekendavisen
(18 s)

Langberg, Maja, 18.1.2029, "Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig", Journalisten.dk
(3 s)

May, Gerd Maria, 15.6.2023, "FINT- en model til den gode klimajournalistik", medium
(7 s)

Rye, Daniel, 18.2.2025, Oplæg på Silkeborg Gymnasium om hans journalistiske fotobog Mens vi venter (2019), hvor Rye følger en familie i Malawi i skyggen af klimaforandringerne

Ravn-Pedersen, Thomas, 25.2.2025, Oplæg på Silkeborg Gymnasium om konstruktiv journalistik, tværfaglig klimadag, Verdens bedste nyheder

Deadline, 3.9.2015, "Hans Rosling: Man skal ikke bruge medierne til at forstå verden", DR

Nielsen, Signe Charlotte, 24.11.2024, "Benzin-bimmeren bliver i garagen. Tyskerne har fået millioner ud på skinnerne med billig togbillet", Verdens bedste nyheder
(5 s)

Ryrsø, Mikkel, 7.8.2018, "Skrækrapport: Domino-effekt af klimaforandringer kan forvandle jorden til et drivhus", EkstraBladet
(1 s)

Jensen, Lasse, 2.11.2027, "Journalister leder altid efter en god skandale, mens deres læsere leder efter håb", Information
(3 s)

Jensen, Tom, 12.6.2022, "Vogt dig for konstruktive  medier. For konflikter er demokratiets kerne", Berlingske
(2 s)

Tjekdet, 24.10.2021, "Hvad er misinformation, desinformation og malinformation?"
(2 s)

Kretz, Steffen og Christiansen, Rasmus, 13.1.2029, "John lever af fake news: Der er ingen grænse for, hvor dumme folk er", DR
(4 s)

Birkemose, Jan, 22.4.2017, "Fake news er informationsforurening" (uddrag), Politiken
(2,5 s)

Nielsen, Silas Bay, 25.1.2018, "Hoppede du på disse historier? 3 eksempler på fake news, der bliver spredt i Danmark", dr.dk
(2 s)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klasser og kasser

Hvordan formes vores liv af vores ophav? Kan man bryde ud af sin sociale kasse, eller er samfundets strukturer for stærke? Gennem tekster fra Holberg til Glen Bech undersøger vi, hvordan litteratur har skildret ulighed, social arv og kampen for at sprænge de kasser, vi placeres i. Med sociologiske perspektiver fra Bourdieu sætter vi ord på de mekanismer, der enten fastholder eller forandrer menneskers livsbetingelser - dengang og nu.

Vi har i vores forløb fokus på

- At læse litteraturhistoriske tekster
- At inddrage sociologisk teori i læsningen
- At lave analyse af lyrik, roman, drama
- At lave sproglig analyse
- At lave billedanalyse

Faglige mål:
• At kunne ”dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund"
• At kunne "dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden"
• At kunne "demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, her- under samspillet mellem tekst, kultur og samfund"

Nøgleord: Kapitaler, habitus, felt, høj og lav stil, kommunikativ kompetence,

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Klassesamtale
- Individuelt arbejde

Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst)

"Pierre Bourdieu" og "Basil Bernsteins sprogkodeteori - nøglen ligger i den sproglige kode" fra Brøndum, P. & Hansen, T.B. (2025). Luk samfundet op, grøn version. I LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=467

"Høj og lav stil" fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202

"Sprog er status" fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202

Uddrag af Georg Metz: Intermetzo: En tur med Karen J.(Information. 10.02.2007) og Per Højholt: "Gittes monolog om Information" (1983) (opgave fra https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=206#c720)

"Begrebsboks: Kommunikativ kompetence, gruppesprog og kodeskift" fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202

Uddrag af Ditlevsen, Tove, 1943, : Barndommens gade fra Rangvid, M. & Sørensen, M. (2026). 8. Sprog, klasse og magt. Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=202

Holberg, Ludvig, 1723, , Jean de France, 1. akt, scene 3, Holbergskrifter.dk

Édouard Louis, 2021, Forvandlingens metode, Gyldendal

"Autofiktion" fra
Illum, B. & Søndergaard, R.S. (2025). Forløb 8: Autenticitet og fiktionalitet i selvfremstillinger. I Textur. Systime. https://textur.systime.dk/?id=256&L=10

"Symbolsk vold" fra Juul, S.,Larsen, J. E., & Kristensen, J. (2025). SOCIOLOGIBOGEN. Columbus. https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk

Glenn Bech, 2022,  Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (s. 55-62), Gyldendal

Andersen, H.C., 1843, Den grimme ælling, fra Eventyr og historier, Gyldendal


Brandes, Georg, 1872, Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, s. 7-28
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871/

Pontoppidan, Henrik, 1887, "Naadsensbrød", Fra Hytterne, Gyldendal

"Realisme som skrivestil" fra Kjær-Hansen, P, 2023. 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud.  Litteraturhistorien – på langs og på tværs Systime. https://litthist.systime.dk/?id=140.

Bang, Herman, 1880, "Foran alteret".

Nexø, Martin Andersen, 1910, Gryet, s. 122-126

"Det folkelige gennembrud i Danmark" fra danskredaktion, S. (2012). Perioder og stilarter. Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=5157

H.A. Brendekilde, 1889, Udslidt, Odense Bys Museum

Mørch, Dea Trier, 1975, Vinterbørn s. 174-175 og 280-283, Gyldendal

Rahim, Tobias, 2022, "Bums for eliten"

Hassan, Yahya, 2013, uddrag af "Langdigt", fra Yahya Hassan, Gyldendal

Szklany, Henrik, 2018, Alle mulige ting til salg (uddrag af manuskript)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Polen

I forløbets første del arbejder vi med diversitet, demokratiske rettigheder og værdier. Vi indleder denne del med et af de mørkeste kapitler i Europas historie ved at læse uddrag af Primo Levis vidnesbyrd om Auschwitz. I den forbindelse vil vi indkredse, hvad vidnesbyrdlitteratur er, og reflektere over, hvordan litteratur kan være et vigtigt bidrag til at fastholde menneskelig erfaring og skabe læring.

Derefter arbejder vi videre med diversitet og demokratiske værdier i Polen ved at undersøge nyere polske kampagner, som tematiserer bl.a. LGBT-rettigheder – eller mangel på samme. Dette fokus deler vi med samfundsfag, og under opholdet i Polen skal vi gennemføre interviews med indbyggere i Warszawa for at afdække forskellige standpunkter i en værdiundersøgelse.

I forløbets anden del betragter vi Polen gennem (danske) litteraturhistoriske briller.
Vi undersøger, hvordan  Dea Trier Mørch i 1960’erne oplevede landet, og hvordan hun ud fra sit politiske, kulturelle og kunstneriske ståsted – beskrev den polske kultur og det polske samfund.

For et nutidigt perspektiv inddrager vi os selv som rejsende. Vi skal nemlig afprøve rejselitteraturens greb ved at skrive vores egne beskrivelser af Warszawa, når vi ankommer dertil. Som forberedelse tager vi en tur ned til Silkeborg, hvor vi øver os i at ”skrive byen frem”.


Faglige mål (læreplan) i fokus:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Fokus:
- Analyse og fortolkning
- Sproglig analyse
- Argumentation
- Udarbejdelse af egne miljøbeskrivelser og refleksioner

Arbejdsformer
- Klassesamtale
- Gruppearbejde
- Kreativ skrivning

Materiale (oplistet i den rækkefølge det er læst):

Om Vidnesbyrd, Anders Hedegaard Kristiansen, 2016, Litteratur med Udsyn, s. 148-168

Primo Levi, 1947, uddrag af Hvis dette er et menneske, fra Anders Hedegaard Kristiansen, 2016, Litteratur med Udsyn, s. 169-183

Om Imre Kertész, Anders Hedegaard Kristiansen, 2016, Litteratur med Udsyn, s. 202-2027

Imre Kertész, 1975, uddrag af De skæbnesløse, Anders Hedegaard Kristiansen, 2016, Litteratur med Udsyn, s. 212-214 og 224-227

Forskellige nyhedsindslag og hjemmesider - perspektivering af vidnesbyrdlitteraturen til debatten om LGBT-frie zoner i Polen

Dea Trier Mørch, 1970, Polen, Forlaget Rhodos, s. 54-62 og 90-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klasser og Kasser (fortsat)

Se beskrivelse under Klasser og kasser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sildig Opvaagnen og den utroværdige fortæller

I dette forløb arbejder vi med "Sildig Opvaagnen" og den utroværdige fortæller.
Vi læser og analyserer værket og har undervejs fokus på den utroværdige fortæller.
I slutningen af forløbet arbejder vi kreativt med værket ved at lave små skuespil eller nyhedsartikler.

Faglige mål (læreplan) i fokus:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Arbejdsformer
- Klassesamtale
- Gruppearbejde

Materiale:

St. St. Blicher, 1828, "Sildig Opvaagnen"

"Blicher, Steen Steensen",2023, Bibliotek. Litteraturportalen. Systime. https://litteraturportalen.systime.dk/?id=352&L=10

"Upålidelighed og den upålidelige fortæller"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dokumentar

Vi tager i forløbet udgangspunkt i John Griersons definition af dokumentaren som ”en kreativ bearbejdning af virkeligheden”. I forløbets første lektioner de forskellige undergenrer, og vi repeterer de forskellige former for filmiske virkemidler.

Dernæst laver vi en næranalyse af udvalgte scener fra  Testamentet 1 og Testamentet 2 (FADEREN SØNNERNE & HELLIGÅNDEN.

I forløbet undersøger og diskuterer vi, hvor grænsen for dokumentarfilms brug af filmiske virkemidler, iscenesættelse og rekonstruktion går.

Fokuspunkter:
-Filmanalyse
-Diskussion af grænser for brug af iscenesættelse, virkemidler og rekonstruktion i dokumentarfilm

Arbejdsformer:
- Par-og gruppearbejde
- Klassesamtale
- Filmvisning i biograf og oplæg ved Christian Sønderby Jepsen om efterfølgeren FADEREN, SØNNERNE & HELLIGÅNDEN

Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger, 2013, Den medierede virkelighed, L&R Uddannelse, s. 115-117

Christian Sønderby Jepsen, 2011, Testamentet

Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger, 2013, Den medierede virkelighed, L&R Uddannelse, s. 120-125
Christian Sønderby Jepsen, 2025, FADEREN, SØNNERNE & HELLIGÅNDEN

Oplæg ved Christian Sønderby Jepsen

Christian Sønderby Jepsen "Dramaturgiske modeller" (modeller for begge film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Natur og menneske

I dette forløb undersøger vi, hvordan danske digtere i forskellige litterære perioder har fremstillet naturen.
Gennem arbejdet med teksterne opnår vi en forståelse for, at naturskildring i litteraturen sjældent blot er beskrivelse af træer og søer, men altid en undersøgelse af, hvad det vil sige at være menneske i en given tid.

Vi vil have fokus på teksternes sproglige virkemidler og den litteraturhistoriske kontekst.

Faglige mål (læreplan) i fokus:

- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Materiale (oplistet i den rækkefølge, det er læst):

Kortere uddrag om romantikken fra Langdahl, B. R., Olsen, M. & Quist, P. (2019). Litteratur. Krydsfelt. Gyldendal og Kristensen, S. D., Fibiger, J. & Lütken, G. v. B. (2010). Temaer på tværs. Litteraturens huse. Systime. https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=1604

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802). I: Susan Mose, Peter Nyord & Ole Ravn: Danske forfatterskaber 1. Systime, 2005

N.F.S. Grundtvig: Den signede Dag (1826). I: Chr. Brodersen/Sven Møller Kristensen: Litteraturudvalg, bd. 2. Gyldendal, 1987

Johannes V. Jensen, 1907, Fusijama, danskredaktion, S. (2012). Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk

Tom Kristensen, 1920, Det blomstrende slagsmål, fra Fribytterdrømme. J.L. Lybeckers Forlag

Martin A. Hansen, 1955, "Roden" fra Konkylien

"Eksistentialisme" fra  Kjær-Hansen, a. B., Kennebo, P. & Bertelsen, T. S. (2012). 7. 1890-2000: Modernisme og realisme. Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime. https://litthist.systime.dk/?id=126

Peter Seeberg, 1962, Patienten, fra Eftersøgningen og andre noveller. Gyldendal

Klaus Rifbjerg, 1965, Under Piletræet, fra Amagerdigte, Gyldendal

Siri Ranva Hjelm Jacobsen, 2023, Havbrevene, Lindhardt og Ringhof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer