Holdet 3n DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christina Holst Færch, Rune Schmidt
Hold 2023 23 DA/n (1n DA, 2n DA, 3n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Natur-retur
Titel 2 Den analyserende artikel
Titel 3 DH0 - Under sandet
Titel 4 Storytelling
Titel 5 Nyhedsformidling
Titel 6 Kvælende Kedelig Kvælstof?
Titel 7 Oplysningstid og romantikken
Titel 8 Det moderne gennembrud
Titel 9 Realisme
Titel 10 SRP 4 - Den populærvidenskabelige artikel
Titel 11 Dokumentaren
Titel 12 Modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Natur-retur

Natur-retur er et forløb med både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv på danskfaget. Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, hvor de fleste er fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år. Der anlægges et litteraturhistorisk perspektiv til romantikken og med tekstnedslag også i begyndelsen af 1700-tallet. Kanonforfatteren Adam Oehlenschläger er repræsenteret i forløbet.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen,
  appelformer og argumentation.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.

Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:

- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Anvendte tekster:
Johan Christian Dahl: Klintekorset ved Møns klint (1815) – Maleri
Jørgen Roed: Haven med den gamle døbefond (1850) – Maleri
Caspar David Friedrich: Mand og kvinde der betragter månen (1817–1818) – Maleri
Christian Winther: Jeg kom til skovens bolig (1860) – Digt
Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802) – Digt
Daniel Defoe: Uddrag af Robinson Crusoe (1719/1949) – Roman (oversat af Ingvor Bondesen)
Emil Aarestrup: Var det synd? (1838) – Digt
Sara Green: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide – Rejseblog
Søren Ryge: Far, mor og børn (2020), afsnit 3 (00:00 - 07:10) – Dokumentar
Naturmælk (2014) – Reklamefilm
Robert Storm Petersen: Tilbage til naturen (1945) – Akvarel
P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø (1844) – Maleri
Caspar David Friedrich: Munk ved havet (ca. 1809) – Maleri
J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oltiden ved Raklev på Refsnæs (1839) – Maleri
Christian Købke: Motiv fra Capri, kort efter solens opgang (ca. 1843) – Maleri
Greta Thunberg: Tale foran Christiansborg maj 2019 (2019) – Tale
Theis Ørntoft: Uddrag af Sort frekvens (2016) – Fra digtsamlingen Digte 2016
Charlotte Weitze: Uddrag af Den afskyelige (2016) – Roman
The Rain: Uddrag af sæson 1, episode 1 (00:00 - 08:30) – Tv-serie
Simon Muff Enevoldsen: Danskerne vil tilbage til naturen (2016) – Avisartikel
Lad dig inspirere af New Nordic – Annoncerende webartikel
Urban gardening – Diverse webkilder
Nak og æd (2010): Sæson 1, episode 2 (20:16 - 27:36)
Erlend Loe: Uddrag af Doppler (2004) – Roman
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992) – Fra digtsamlingen Mellem tænderne (også som videooplæsning)
Etisk Råd: Unge og kropsidealer (2017) – Artikel

Anvendt baggrundstekster:
Dansk i Tiden
1800 tallet på vrangen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tilbage til naturen? PowerPoint 17-11-2023
Opgave 1 Detaljer og sammenhæng - 100 % perfekt 01-02-2024
Opgave 2 Sprogets rytme og flow – en kort, en lang 25-02-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den analyserende artikel

Dette er et kort, intensivt forløb med primært fokus på skriftlighed og eksamensgenren den analyserende artikel. Forløbet introducerer eleverne til genrens krav om en fokuseret indledning, en klar rød tråd og en nuanceret afslutning. Der arbejdes med balancen mellem faglig analyse og formidling til en bredere målgruppe.
Gennem arbejdet med blandt andet Gyrðir Elíassons kortprosa og Regitze Christensens debatindlæg trænes eleverne i at omsætte henholdsvis litterær analyse til en sammenhængende skriftlig fremstilling. Der er fokus på forskellen mellem analyse i stikordsform og den formidlende artikeltekst.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

Litteraturanalyse og -fortolkning (fokus på kortprosa og implicitte lag).
Retorisk analyse, herunder analyse af argumentation og appelformer i opinionstekster.
Skriveprocessen med fokus på strukturering af den analyserende artikel (indledning, analyse og fortolkning, afslutning).
Formidlingsbevidsthed og modtagerrettet kommunikation.
Sproglig analyse, herunder citatteknik og sproglig korrekthed.

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet (dele af) disse faglige mål:
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.

Anvendte tekster:
Gyrðir Elíasson: Henrettelsen (2011) – Kortprosa/Novelle (fra samlingen Mellem træerne)
Regitze Christensen: Kære mænd – hvor fanden er I henne? (23.06.2015) – Klumme i Euroman

Anvendte baggrundstekster:
Skriv dig frem – også til eksamen, Dansklærerforeningens Forlag, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DH0 - Under sandet

Dette forløb udgør den danskfaglige del af elevernes Dansk-Historie-Opgave (DHO). Forløbet tager udgangspunkt i Martin Zandvliets spillefilm Under sandet (2015) og undersøger spændingsfeltet mellem historisk virkelighed og fiktiv fremstilling. Der arbejdes med en filmanalytisk tilgang til værket med fokus på dramaturgi, filmiske virkemidler og karakterkarakteristik. Desuden arbejdes der med en etisk og filosofisk vinkel gennem teori om moralsk ondskab , samt en medieanalytisk vinkel på, hvordan filmen modtages og diskuteres i offentligheden gennem paratekster, anmeldelser og debatindlæg. Centralt i forløbet står diskussionen af fiktionalisering kontra autenticitet: Hvordan fremstiller filmen de historiske begivenheder, og hvilke etiske dilemmaer rejser den?

I forløbet arbejdes der metodisk med:

Filmanalyse: Analyse af filmiske virkemidler som billedbeskæring, lyd, lys og klipning , dramaturgi herunder berettermodellen og plot-point , samt karakteranalyse og personkarakteristik.

Genreforståelse: Forskellen på fiktionsfilm som genrefilm og realistiske film i forhold til dokumentarisme , herunder begreberne fiktionalisering og autenticitet.

Sagprosaanalyse: Analyse af argumentation og retorik i anmeldelser, interviews og debatindlæg, eksempelvis ved Bo Lidegaard.

Tematisk analyse: Anvendelse af teori om ondskab (Lars Fr. H. Svendsen) på filmens karakterer og handling.

Fagligt samspil: Perspektivering mellem den danskfaglige værkanalyse og den historiefaglige kildekritik og redegørelse i forbindelse med DHO.

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet dele af disse faglige mål:

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.

demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder, herunder forskellen på dansk- og historiefagets tilgang.

anvende centrale skriftlige fremstillingsformer som at redegøre, analysere og diskutere i forbindelse med udarbejdelse af større skriftlig opgave som DHO.

perspektivere til træk af kultur- og samfundsforhold, herunder efterkrigstiden og national identitet.

forholde sig kritisk og analytisk til information i medier, eksempelvis debatten om filmens historiske korrekthed.

Anvendte tekster:

Værk:
Martin Zandvliet: Under sandet (2015) – Spillefilm.

Artikler og debat:
Bo Lidegaard: Hvad rager det filmen, at historien er forkert? (Politiken, 06.12.2015) – Debatindlæg.
Morten Piil: Under sandet (Filmmagasinet Ekko, 02.12.2015) – Anmeldelse.
Anders Højberg Kamp: Producenterne foretrækker leverpostej (Filmmagasinet Ekko, 03.12.2015) – Interview med instruktøren.

Teori og baggrundslitteratur:
Mads Rangvid & Mimi Sørensen: Paratekster (fra Perspektiver i dansk, Systime).
Mads Rangvid m.fl.: Tegn på fiktionalisering og effekten heraf samt Tegn på autenticitet (fra Perspektiver i dansk).
Anette Nielsen: Fiktionens rolle (fra Dansk på ny, Systime).
Ole Schultz Larsen: Genreforståelse: Spillefilm (fra Håndbog til dansk, Systime).
Ole Schultz Larsen: Teori om moralsk ondskab (fra Psykologiens Veje, Systime – om Lars Fr. H. Svendsen).
Ole Schultz Larsen: Tid, miljø og personkarakteristik (fra Håndbog til dansk, Systime).
Ole Schultz Larsen: Filmens dramaturgi (fra Håndbog til dansk, Systime).
Ole Schultz Larsen: Oversigt over filmiske virkemidler (fra Håndbog til dansk, Systime).
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Storytelling

Faglige mål

Når eleverne har arbejdet med forløbet Storytelling, kan de:
Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau. Vi arbejder både med litterære og sproglige vinkler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til storytelling i forskellige tider med fokus på middelalderen og nutiden.
Producere tekster i form af analytiske og kreative opgaver.
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder ved blandt andet at kunne sætte den universitære, analytiske metode op mod måder at arbejde med litteratur på, der har fokus på oplevelse. Derudover vise, at de kan reflektere over forskellen på fakulteter med fokus på humanvidenskab og naturvidenskab.

Kernestof
Storytelling er et forløb med et primært litterært perspektiv med crossovers til det sproglige perspektiv. Der arbejdes i forløbet metodisk med litteraturanalyse og
-fortolkning, relevante litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer samt tekster gennem kreative arbejdsprocesser. I forløbet undersøges primært skønlitterære tekster fra tiden før 1700 og tekster fra
2000-tallet. Eleverne inddrager sproglig analyse i analyser af storytelling, hvor der arbejdes med det udvidede tekstbegreb.

Anvendte tekster

Andersen, H.C. (1835): Fyrtøjet
Blixen, Karen (1958): Ringen
Clark, Mathilde Walter (2011): Genkendelsen ligger i marven
Folkeeventyret Kong Lindorm
Folkeeventyret Tornerose
Futtrup, Dorte (2000): Begæret efter den gode historie
Harari, Yuval Noah (2020): Sapiens: en graphic history. 1: Menneskehedens fødsel
Selick, Henry (2009): Coraline [Film]
Zak, Paul m.fl. (2014): The Brain Science of Storytelling [Video]
Store danskere, Karen Blixen, [Dokumentar], (2012), DR2

Baggrundstekster

DR (2017): Historien om Danmark: Oldtid og middelalder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyhedsformidling

Forløbet Nyhedsformidling har overordnet et medieperspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer – særligt i det analytiske arbejde med journalistiske tekster. Fokus er særligt på argumentation, da argumentationsanalyse er gennemgående for forløbets måde at analysere journalistikken på. For gennem argumentationen kan eleverne undersøge, om der i den journalistiske tekst er tale om vinkling eller holdning.

I forløbet arbejder eleverne med den tilstræbte objektivitet som et gennemgående spor. Med det begreb og med et analytisk fokus på argumentation bliver eleverne i stand til at genkende dels forskellige journalistiske genrer, men får også øvet deres analytisk-kritiske bevidsthed til at kunne begå sig i nyhedsformidling på sociale medier og vurdere, hvornår der er tale om vinkling, og hvornår der er tale om holdning. Eleverne har også arbejdet med den debaterende artikel i forløbet.

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Nyhedsformidling, kan de:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Anvendte tekster:

Andersen, Poul Erik (2019): "Muslimerne stormede til valglokalerne, lyder det – men i forhold til både 2007 og 2011 er valgdeltagelsen i ghettoerne faldet". denkorteavis.dk.
Andersen, Poul Erik (2019): "Nedrivning af ghettoer forhindrer ikke islamiseringen". denkorteavis.dk, 4. april. https://denkorteavis.dk/2019/nedrivning-af-ghettoer-forhindrer-ikke-islamiseringen-med-dens-syn-paa-danske-kvinder-som-lovligt-bytte/
Christensen, Mads (2020): "Jeg har fundet kuren mod en ny generation af tabermænd". [Medie og dato ukendt — bør tilføjes.]
Johnsen, Poul Pilgaard (2025): "En kold velkomst". Weekendavisen, 24. januar.
Jørgensen, Emil (2025): "Grå sne". Weekendavisen, 11. januar.
Karkov, Rasmus (2025): "Der findes et Grønland, fjernt fra verdens strid". Berlingske, 11. januar.
Lynggaard, Sebastian (2024): "Jeg har set mit køns smerte". Zetland, 10. januar: https://www.zetland.dk/historie/sOJApdJB-a8Y7GgDx-88aa9
Mandefald (2020). Dokumentarserie. DR. Tilrettelæggelse: Michael Plejdrup.
Plambeck, Dy (2014): Mikael. Gyldendal. [Uddrag]
Springer, William Alkærsig (2025): "Nyt notat: Grønland kommer til at mangle en halv milliard kroner årligt". Berlingske, 26. januar.
Synnestvedt, Anne Meisner (2025): "Ihærdig fortaler for selvstændighed: Tryk på pauseknappen". Berlingske, 26. januar.
Tillitz, Frederik (2025): "I Nuuk er ønsket om selvstændighed stærkere end den amerikanske drøm". Kristeligt Dagblad, 11. januar.

Baggrundslitteratur:
Dansk i Tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kvælende Kedelig Kvælstof?

Forløbet har kombineret kemifaglig viden om kvælstofkredsløbet med danskfaglig teori om medieproduktion og formidling. Målet var at træne elevernes evne til at omsætte tungt, abstrakt stof til et engagerende medieprodukt rettet mod en specifik målgruppe. Arbejdet fulgte en innovationsdidaktisk ramme for at fremme kreativ problemløsning.

Kernestof og faglige begreber

I danskdelen har fokus ligget på medieanalyse og medieproduktion samt kommunikation. Følgende begreber og områder fra læreplanen er blevet dækket:

Mediegenrer og -analyse:
Arbejde med faktaformidling gennem genren explainervideoer.
Analyse af undergenrer: Arkivexplainer, animationsexplainer, studieexplainer og reportageexplainer .
Undersøgelse af multimodale tekster, hvor samspillet mellem speak, tekstgrafik, levende billeder og lydside er centralt.

Kommunikation og retorik:
Formidlingstyper: Skelnen mellem videnskabelig kommunikation, faglig kommunikation og faglig formidling.
Funktionstrekanten: Teoretisk arbejde med at balancere de tre retoriske hensyn i formidlingen:

Forståelse (det pædagogiske og klare).

Fascination (det engagerende og følelsesfremkaldende).

Faglighed (det troværdige og nuancerede) .
Anvendelse af visuelle virkemidler som visuelle metaforer og metonymier til at konkretisere abstrakt stof .

Dramaturgi og komposition:
Strukturering af medieproduktet gennem en fastlagt dramaturgi:
Intro: Anslag, emnepræsentation og fokusspørgsmål .
Hovedafsnit: Anvendelse af strukturprincipper som taksonomisk progression, mysterium, problemløsning eller mytetest .
Outro: Kobling til modtagerens virkelighed og reaktion.

Innovation:
Anvendelse af Double Diamond-modellen som procesværktøj:
Discover (Udforske problemet).
Define (Afgrænse problemstillingen).
Develop (Designe og udvikle løsning/storyboard).
Deliver (Producere og levere den endelige video)

Anvendte tekster (explainervideoer):

"Elektromagnetisme: Opdagelsen der ændrede verden"  P3 x Viden [video]. YouTube/DR.
"Flere får allergi, men ingen ved hvorfor". DR.
"Får du gigt af at knække fingre?" (2019). P3 x Viden [video]. YouTube/DR.
"Har du altid ret?" (2020). Explainer. DR.
"Hvad laver Islamisk Stat i Afrika?" (2020). Explainer. DR.
"Japansk reklame fik hele verden til at tro på en sundhedsmyte" P3 x Viden [video]. YouTube/DR.
Kurzgesagt – In a Nutshell (2016): "Genetic Engineering Will Change Everything Forever – CRISPR" [video]. YouTube,
Kurzgesagt – In a Nutshell (2019): "What If We Detonated All Nuclear Bombs at Once?"YouTube.
Vox (2017): "Why Humans Are So Bad at Thinking About Climate Change" [video]. YouTube.

Baggrundstekster:
Explainer – vidensformidling med video, Flemming Kjærrumgaard Madsen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid og romantikken

Forløbet Oplysningstid og romantikken har et litterært og idéhistorisk perspektiv, hvor fokus ligger på brudfladerne og sammenhængene mellem de to perioder. Forløbet indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med ældre tekster. Der indgår fiktive og ikke-fiktive tekster, og en række centrale kanonforfattere er inddraget for at belyse periodernes kendetegn.

Forløbet går i dybden med skiftet fra oplysningstidens fornuftsdyrkelse og samfundskritik til romantikkens fokus på følelse, natur og organisme. Der lægges vægt på at læse perioderne både i deres samtidige kontekst og i et nutidigt perspektiv, således at eleverne opnår en forståelse for de strømninger, der har formet den moderne bevidsthed.

Når eleverne har arbejdet med forløbet Oplysningstid og romantikken, kan de:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.

anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster fra oplysningstiden og romantikken.

dokumentere kendskab til dansk litteratur i det 18. og 19. århundrede med perspektiv til litteraturen i Norden og Europa.

demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund i overgangen fra rationalisme til idealisme.

Anvendte tekster:
Andersen, H.C. (1847): "Skyggen".
Andersen, H.C. (1850): "Danmark, mit fædreland".
Blicher, St. St. (1838): "Sig nærmer tiden" (Præludium). Fra Trækfuglene.
Grundtvig, N.F.S. (1820): "Danmarks Trøst" (Langt høiere Bjerge).
Holberg, Ludvig: Epigram 41.
Holberg, Ludvig (1731): Erasmus Montanus (uddrag).
Oehlenschläger, Adam (1805): "Morgen-Vandring". Fra Poetiske Skrifter.
Abildgaard, Nicolai (1800): Mareridt.
Bendz, Wilhelm (1830): Det waagepetersenske familiebillede.
Bloch, Carl (1866): Fra et romersk osteria.
Dahl, Johan Christian (1815): Klintekorset ved Møns Klint.
Eckersberg, C.W. (1810): Landskab med stente.
Friedrich, Caspar David (1817–1818): Mand og kvinde der betragter månen.
Friedrich, Caspar David (1818): Vandreren over tågehavet.
Lorentzen, C.A. (1809): Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland d. 15. juni 1219.
Lundbye, Johan Thomas (1839): En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs.
Roed, Jørgen (1850): Haven med den gamle døbefont.
Isam B (2007): "I Danmark er jeg født". Fra albummet Institution.

Baggrundstekster:
Kanon14 (2023): "N.F.S. Grundtvig" [podcast].
Dansk i Tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne gennembrud

Forløbet har fokus på Det moderne gennembrud. Der arbejdes med overgangen fra romantikken til realismen, herunder Georg Brandes’ krav om at ”sætte problemer under debat”. Gennem læsning af centrale værker undersøges periodens tre store ”ismer”: kritisk realisme, naturalisme og impressionisme.

Tematisk fokuseres der på de tre K’er: Køn, Klasse og Kirke, samt datidens sædelighedsfejde og opgøret med de traditionelle normer. Forløbet rummer både værklæsning af dramaer og nærlæsning af noveller og malerier.
I forløbet arbejdes der metodisk med:

Litteraturanalyse og -fortolkning: Fokus på komposition (berettermodel, kontraktmodel, flash back/forward), fortællerforhold og synsvinkler samt person- og miljøkarakteristik.
Dramaanalyse: Arbejde med undertekst, regibemærkninger, replikker og retrospektiv teknik.
Billedanalyse: Analyse af komposition (det gyldne snit) og motiv i periodens malerkunst.
Kreative arbejdsprocesser: Udarbejdelse af storyboard og filmatisering/stopmotion af scener fra dramaer og noveller.
Skriftlighed: Træning af den analyserende artikel med fokus på PEEL-modellen (Point, Example, Explanation, Link) og citatteknik.

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet (dele af) disse faglige mål:

demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
analysere visuelle udtryksformer.
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed.
arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Litteratur
Bang, Herman (1886): "Foran Alteret". Fra Stille Eksistenser.
Pontoppidan, Henrik (1887): "Naadsensbrød". Fra Fra Hytternes.
Strindberg, August (1888): Frøken Julie. Læst som værk
Billedkunst
Brendekilde, H.A. (1889): Udslidt.
Lundbye, J.Th. (1847): Hankehøj.
Baggrundstekster
Kanon14 (u.å.): "Herman Bang" [podcast]. Spotify.
Thomsen, Liv (u.å.): 1800-tallet på vrangen [tv-serie]. DR2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Realisme

Forløbet tegner en linje gennem den realistiske litteratur i det 20. århundrede med nedslag i tre centrale perioder: Det folkelige gennembrud, Socialrealismen og Nyrealismen. Der arbejdes med litteraturens udvikling fra skildringer af landproletariatet og tyendets kår i starten af 1900-tallet til velfærdsstatens middelklasseproblematikker i 1960'erne og 70'erne. Gennemgående undersøges det, hvordan realismen som strømning forsøger at skildre virkeligheden 1:1, og hvordan fokus flytter sig fra ydre nød og klassekamp til indre nød, identitetskrise og kønsroller i velfærdssamfundet.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

Litteraturanalyse og -fortolkning med fokus på person- og miljøkarakteristik, fortællerforhold og komposition, herunder berettermodellen.

Litteraturhistorisk metode ved sammenligning af periodetræk, herunder forskelle og ligheder mellem det folkelige gennembrud og socialrealisme, samt perspektivering til samfundsudviklingen.

Sproglig analyse gennem undersøgelse af realismens sprogbrug, eksempelvis talesprog, dialekt og konkret billedsprog, samt den sceniske fremstillingsform.

Tematisk analyse med arbejde med temaer som Underdanmark, køn, velfærdskritik og individets krise.

Genreforståelse ved at se på forskellen på realisme og modernisme.

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet dele af disse faglige mål:

dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne.

demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.

dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder socialrealismens og nyrealismens sprog.

anvende centrale skriftlige fremstillingsformer, herunder at analysere og fortolke.

Anvendt litteratur:

Aakjær, Jeppe (1906): "Jens Vejmand". Fra Rugens Sange
Andersen, Vita (1977): "Fredag, lørdag, søndag". Fra Tryghedsnarkomaner.
Bodelsen, Anders (1967): "Pointen". Fra Rama Sama.
Ditlevsen, Tove (1943): Barndommens Gade (uddrag).
Hassan, Yahya (2013): Yahya Hassan (værklæsning). Gyldendal.
Kirk, Hans (1931): "En plads i verden".
Korsgaard, Thomas (2017): "Vintermedister". Fra Skam: noveller (red. Tine Flyvholm og Louise Kønigsfeldt).
Nexø, Martin Andersen (1900): "Lønningsdag". Fra Muldskud.
Musik
Larsen, Kim (1979): "Blip-båt" [single og musikvideo]. CBS Records.

Baggrundslitteratur:
Dansk i Tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 SRP 4 - Den populærvidenskabelige artikel

Forløbet er et tværfagligt samarbejde mellem Dansk og Biologi, der fungerer som forberedelse til Studieretningsprojektet (SRP). Forløbet har et dobbelt fokus: Dels en introduktion til videnskabsteori og metode, hvor eleverne arbejder med begrebet forforståelse og fagenes forskellige tilgange til viden, og dels et fokus på faglig formidling. I den danskfaglige del arbejdes der med formidlingsopgaven som genre. Eleverne skal omarbejde kompleks, biologisk viden om nervesystemet til en populærvidenskabelig artikel målrettet læsere af Illustreret Videnskab. Her er fokus på at oversætte fagsprog til et alment tilgængeligt sprog uden at miste faglig præcision. Derudover udarbejdes en metatekst, hvor eleverne reflekterer over deres formidlingsmæssige valg.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

Videnskabsteori: Arbejde med forforståelse (hverdagsforståelse over for videnskabelig forståelse) og refleksion over naturvidenskabelig over for humanistisk metode, jf. læreplanens krav om at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kommunikations- og tekstanalyse: Anvendelse af Det retoriske pentagram og De fire tekstkvaliteter til at analysere målgruppe, emne og afsenderforhold.

Faglig formidling: Teori om typer af faglig formidling (herunder Leif Becker Jensens teorier) og funktionsmodellen til at skabe en engagerende og forståelig tekst.

Sproglig bevidsthed: Arbejde med formidlingsbevidsthed, herunder brug af metaforer, sammenligninger, layout og visuelle virkemidler til at understøtte det faglige indhold.

Produktion: Skrivning af en artikel om nervesystemet samt en reflekterende metatekst, der dokumenterer de didaktiske og retoriske valg.

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet dele af disse faglige mål:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.

anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder formidle faglig viden populærvidenskabeligt) med formidlingsbevidsthed.

dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (herunder forskellige faglige diskurser).

demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder (herunder videnskabsteoretiske overvejelser om forforståelse).

navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier (herunder målgruppeanalyse af Illustreret Videnskab).

Anvendte tekster:

Illustreret Videnskab: ChatGPT - Sådan virker den kunstige intelligens (2023)
Illustreret Videnskab: Svampene kommer (2023)
Illustreret Videnskab:: Millionær vil hacke sig ung igen (2023)


Baggrundstekster:

Thurén, Torsten (2008): Videnskabsteori for begyndere. Munksgaard. (Kap. 9: Forforståelse. (Om hermeneutik, forforståelse vs. fordomme og positivismens begrænsninger))
Gade, Bodil Marie, m.fl. (2017): Grundbog i retorik - at vise og overbevise.
Explainer – vidensformidling med video, Flemming Kjærrumgaard Madsen og Systime A/S. (2023).
Jensen, L. B. (2003). Man skal gå på to ben: Om den vanskelige balancegang i faglig formidling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Layout 03-11-2025
SRP4 - Sammen med biologi 23-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentaren

Forløbet handler om dokumentargenren som en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Med udgangspunkt i blandt andet dokumentaristen Christian Sønderby Jepsens værker undersøges det, hvordan dokumentarfilm balancerer mellem journalistisk forpligtelse på fakta og kunstnerisk frihed.

Gennem arbejdet med dokumentarfilmene Testamentet og Testamentet 2 har eleverne analyseret instruktørens brug af dramaturgi og filmiske virkemidler til at forme en fortælling om familierelationer, arv og svigt. Eleverne har også været til et foredrag med instruktøren. Forløbet inddrager desuden teori om dokumentarens undergenrer (Bill Nichols) for at kunne kategorisere og vurdere forskellige fremstillingsformer, fra den observerende til den performative dokumentar.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

Medieanalyse: Analyse af dokumentarens seks undergenrer (autoritativ, observerende, deltagende, poetisk, refleksiv og performativ) og deres effekt på modtageren.

Dramaturgisk analyse: Undersøgelse af filmens opbygning, herunder brugen af vendepunkter, etablering og klimaks.

Filmiske virkemidler: Analyse af klipningens betydning for fortællingen, herunder hvordan brud på kronologien kan bruges til at understøtte en oplevet sandhed frem for en faktuel tidslinje.

Genreforståelse: Diskussion af definitionen på dokumentar som en faktagenre versus en kreativ bearbejdning af virkeligheden (John Grierson).

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet dele af disse faglige mål:

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.

demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag, herunder dokumentarens rolle som formidler af virkeligheden.

navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier.

anvende centrale mundtlige fremstillingsformer i forbindelse med diskussion af værkernes etiske og æstetiske valg.

dokumentere indblik i sprogets og billedmediernes funktion og variation.

Anvendte tekster:
Uddrag af følgende dokumentarer:
Scandinavian Star (2020)
Den anden verden (2025)
Mirror (2009)
De fem benspænd (2003)
1989: Dengang jeg var 5 år gammel (2010)
Følgende dokumentarer har også været anvendt i gruppearbejde (eleverne har således ikke hver især set dem alle):
Samsara (2011)
The Act of Killing (2012)
Herlufsholm: Første skoledag (2004)
Cold case Hammerskjöld (2019)
Armadillo (2010)
Super Size Me (2004)

Eleverne har set følgende dokumentarer i sin fuld længde (værk):
Testamentet (2011)
Testamentet 2 (2025)

Baggrundstekster:
Dansk i Tiden
Perspektiv i Dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme

I dette forløb har eleverne arbejdet med den modernistiske strømning i dansk litteratur fra starten af det 20. århundrede og frem mod 1980'erne (med et kig ind i nyere tekster med modernistiske træk i det 21. århundrede). Forløbet undersøger blandt andet, hvordan litteraturen reagerer på det moderne menneskes ændrede livsvilkår – fra industrialisering og verdenskrige til velfærdsstat. Centralt står modernismens opgør med traditionen: Perspektivet vendes indad mod et splittet jeg, og formen sættes fri for at kunne rumme en kaotisk og uoverskuelig omverden. Derudover har eleverne også arbejdet med at undersøge kontrasterne til realismen i det 20. århundrede.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

Litteraturhistorisk metode: Placering af tekster i en historisk udviklingslinje, herunder forskellen på den tidlige, ekspressionistiske modernisme og 60'ernes konkrete realisme.

Lyrikanalyse: Nærlæsning med fokus på modernistiske formeksperimenter.

Sproglig analyse: Undersøgelse af underliggørelse som greb, hvor virkeligheden gøres fremmed for at skærpe læserens opmærksomhed, samt brugen af neologismer

Tematisk analyse: Arbejde med modernismens overvejende pessimistiske verdenssyn, mistilliden til faste værdier og fremmedgørelsen i det moderne samfund.

Når eleverne har arbejdet med forløbet, har de trænet dele af disse faglige mål:

demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder udviklingen fra ekspressionisme til konfrontationsmodernisme.

dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne.

analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster med særligt fokus på sproglig innovation.

dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder effekten af at bryde med sproglige normer.

Anvendte tekster:

Jensen, Johannes V.: Interferens (1906)
Kristensen, Tom: Det blomstrende slagsmål (1920)
Martin A. Hansen, Paradisæblerne
Klaus Rifbjerg, Livet i badeværelset
Peter Seeberg, Patienten
Olga Ravn: De ansatte

Baggrundstekster:
Dansk i Tiden
Litteraturhistorien – på langs og på tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer