Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Birgitte Rye Lund
|
|
Hold
|
2023 23 DA/q (1q DA, 2q DA, 3q DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Læselyst
Hvad skal der til for at blive en lystlæser? I forløbet undersøges elevernes styrker og interesser i forbindelse med læsning af Éduard Louis' roman 'Forvandlingens metode'. Vi arbejder analytisk med afsæt i Felskis oplevelsesorienterede litteraturteori og med at skabe grundlag for flow under læsningen.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
Kernestof
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
Forløbets varighed: 8 lektioner.
Sidetal: 300
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Nyhedsfortællinger
Forløb om avisen som medie. Det overordnede mål er at arbejde med nyheder og diskutere, nyhedernes præmisser i en verden, hvor netnyheder, misinformation og hastighed spiller en stadig større rolle.
I forløbet har vi analyseret og opstillet profiler over forskellige danske dagblade, og vi har undersøgt de genrer, der optræder i avisen, herunder især den klassiske nyhedsartikel, hvor vi har arbejdet med vinkling, opbygningen af en nyhedsartikel, dens fremstillingsformer, det journalistiske sprog, målgrupper og med klassiske og alternative nyhedskriterier. Endelig har vi arbejdet med misinformation i relation til nyheder samt konstruktive nyheder.
Forløb om avisen som medie. Det overordnede mål er at arbejde med nyheder og diskutere, nyhedernes præmisser i en verden, hvor netnyheder, misinformation og hastighed spiller en stadig større rolle.
I forløbet har vi analyseret og opstillet profiler over forskellige danske dagblade, og vi har undersøgt de genrer, der optræder i avisen, herunder især den klassiske nyhedsartikel, hvor vi har arbejdet med vinkling, opbygningen af en nyhedsartikel, dens fremstillingsformer, det journalistiske sprog, målgrupper og med klassiske og alternative nyhedskriterier. Endelig har vi arbejdet med misinformation i relation til nyheder samt konstruktive nyheder.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Forløbets kernestof er hentet fra det mediemæssige perspektiv. Her er arbejdet metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
Antal læste sider: 36 + 2 dokumentarfilm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Island - sprog, kultur og litteratur
I dette forløb har vi, som optakt til studieturen til Island, arbejdet med islandsk sprog og litteratur, hvor vi har undersøgt, hvordan både den gamle og den moderne islandske fortælletradition afspejler sig i forskellige værker. Vi har læst uddrag af en klassisk islandsk saga, som gav os et indblik i Islands historiske og litterære rødder, og vi har analyseret romanen Skygge-Baldur af Sjón, der på poetisk vis trækker tråde mellem fortid og nutid. Desuden har vi set filmen Om mænd og heste, som med sort humor og barske scener skildrer det moderne, men stadig traditionsbundne islandske samfund. Gennem forløbet har vi arbejdet med temaer som naturens og skæbnens rolle, menneskets forhold til samfundet og det overnaturlige, og vi har diskuteret, hvordan sproget bruges som et middel til både at bevare kulturarv og udtrykke nutidige problemstillinger.
Faglige mål:
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Antal læste sider 130
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Brug ordet
I gymnasiets formålsparagraf Stk 5 står der følgende: "Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv".
Formålet med dette forløb er at styrke retoriske redskaber til medbestemmelse, medansvar og aktiv medvirken til udvikling og forandring.
Danskfagligt arbejder vi med retorisk analyse og genretræk ved mobiliserende taler, samt nytårstaler.
Alle elever skriver en tale indenfor emnet 'tillid', og de, som ønsker det, indsender deres tale til 'Talefest 2025'.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere og perspektivere ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof:
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Antal læste sider: 35
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Romantikken
Tiden 1800-1870 kaldes romantikken, men hvordan skal denne betegnelse egentlig forstås? I overensstemmelse med ordets hverdagsbrug - eller ligger der noget andet i betegnelsen? Og hvorfor er litteraturen 1800-1870 afgrænset som en periode?
Vi arbejder med periodens karakteristiske træk ud fra et udvalg af danske litterære værker samt periodens billedkunst. Fokus har været på at forklare, hvorfor det lige er denne periode i dansk kulturliv, der også kaldes guldalderen.
Centralt har desuden været at få indblik i især nationalromantikkens grundlag, men eleverne har også fået kendskab til universalromantikken, poetisk realisme og romantisme.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære
tekster. Teksterne læses i en
litteraturhistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen
Her arbejdes metodisk med:
– billed- og litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteraturhistoriske perspektiveringer
Sproglige perspektiver
Her undersøges litterære tekster med en sproganalytisk tilgang Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Antal læste siden (inkl det læste i 'retur til romantikken): 55
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Oplysningstiden
I dette forløb i dansk på STX har eleverne arbejdet med Ludvig Holberg og oplysningstiden, med særligt fokus på komediegenren og de idéer og værdier, der prægede 1700-tallets litteratur og samfundsdebat. Formålet med forløbet har været at give eleverne en forståelse for, hvordan Holberg brugte komedien som et oplysende og samfundskritisk værktøj, og hvordan hans værker stadig kan tale ind i vores samtid.
Forløbet indledtes med en introduktion til komediegenren. Her arbejdede vi med dens kendetegn, herunder brugen af satire, faste typer, sociale konflikter og komediens opdragende funktion. I denne forbindelse én af Holbergs inspirationskilder præsenteret – den franske klassiske komedie med Molière som en central skikkelse. Eleverne blev samtidig introduceret til oplysningstidens tanker om fornuft, dannelse og kritik af autoriteter – idéer, som Holberg i høj grad trak på i sit forfatterskab.
Dernæst læste vi Holbergs tekst Just Justesens betænkning over komedier, som fungerer som en slags forsvarsskrift for komedien som moralsk og opdragende genre. Her arbejdede eleverne blandt andet med retorisk og argumentatorisk analyse og undersøgte, hvordan Holberg placerer komedien som en nyttig institution i oplysningens tjeneste.
I forlængelse heraf læste vi uddrag af Jeppe på Bjerget, hvor analysen tog udgangspunkt i klassiske komedietræk, karaktertegning og samfundskritiske temaer. Vi koblede læsningen til oplysningstidens idé om menneskets fornuft og muligheden for moralsk udvikling, hvor vi læste et uddrag fra Holbergs Zille Hans Dotters Gynaicologia.
Som afslutning på forløbet så vi Christian Lollikes opsætning af Jeppe på Bjerget på Aarhus Teater. Denne moderne fortolkning lagde op til en diskussion af, hvordan Holbergs budskaber kan aktualiseres i dag. Eleverne analyserede blandt andet Lollikes brug af virkemidler som remedialisering, den fjerde væg & verfremdungseffekten, og vi diskuterede, hvordan magt, klasse og identitet bliver behandlet i forestillingen. Det gav mulighed for at sætte Holbergs oprindelige værk i perspektiv og reflektere over, hvordan klassiske tekster kan fortolkes og bruges i en moderne kontekst.
Faglige mål
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Kernestof:
- tekster fra 1700-tallet
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Antal læste sider: 9
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
SRP 6 Klima og innovation. Naturgeografi og dansk
Dette forløb introducerer og udforsker begrebet natursyn som et centralt tema i forhold til klimaproblematikken. Eleverne har tidligere i skoleåret deltaget i foredrag om klima, herunder Siri Ranva Jacobsen, Daniel Rye og Konstruktive nyheder.
Der er i timerne arbejdet med forskellige natursyn med nedslag i middelalderen, romantikken og nutiden. Eleverne har desuden arbejdet innovativt med at remediere en folkevise.
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra tiden før 1700. Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver:
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Antal læste sider: 6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Retur til romantikken
En fortsættelse af forløbet om romantikken - afbrudt af forløbene 'Oplysningstiden' og 'Natursyn'. Se forløbsbeskrivelsen ovenfor
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Krig
Danmark har sendt ca. 10.000 kampsoldater til Afghanistan mellem 2002 og 2014. 43 af dem vendte hjem i en kiste og flere hundrede af dem med fysiske mén. Men hvordan har det påvirket de, der har været afsted på missioner, deres pårørende - og Danmark som nation? Vi undersøger dette gennem soldater med kameraer på hjelmene, journalistiske og litterære fremstillinger - af eller om - soldater, samt i udvalgte taler og i billedkunsten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Eksistentialisme
Kierkegaard, Karen Blixen, Inger Cristensen, Halfdan Pisket: Dansker, Yahya Hassan, Ørntoft
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Falkenstjerne 2 (mørkeblå stribe), Gads forlag: side 64-66
-
DRTV - Exit - de norske milliardærer
-
Falkenstjerne 2 (mørkeblå stribe), Gads forlag; sider: 70-73, 77-80, 382-385
-
Søren Kierkegaard: Af: 'Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens udarbejdelse'.
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
-
Medbring Falkenstjerne 2
-
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens Veje (3.udgave), Systime; sider: 179-182, 265-269, 286-293, 332-334, 416-420
-
Søren Kierkegaard: af Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himlens Fugle (fra Opbyggelige taler i forskjellig Aand)
-
Husk at medbringe bogen og det udleverede skema over stadierne!
-
Lektie til Jakob: besvar gerne trivselsundersøgelsen hjemmefra nb. besvar spørgsmålet ’Hvor går du i skole?’, og her kommer du videre ved at klikke på ’Vælg klasse/hold’ (dvs. du skal ikke have en 6-cifret kode): https://gym-trivsel.dk/elevtrivsel/l
-
Medbring det udleverede skema over stadierne
-
Søren Kierkegaard: af 'Frygt og Bæven'
-
Johannes V. Jensen: Knokkelmanden
-
Medbring 'Dansk Litteratur 2' - vi skal færdiggøre analysen af Knokkelmanden
-
Tom Kristensen: Fribytter
-
Edith Södergran: Landet som ikke er
-
Albert Camus: Den fremmede
-
Martin A. Hansen: Paradisæblerne
-
Peter Seeberg: Patienten
-
Michael Strunge: Natmaskinen
-
Søren Ulrik Thomsen: Levende
-
Nikoline Werdelin: Boblerne i bækken s. 3-21
-
Læs resten af skuespillet færdigt til i dag
-
Theis Ørntoft: af 'Jordisk' (2023)
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Træningssæt til skriftlig eksamen 1
|
31-10-2025
|
|
Træningssæt til skriftlig eksamen 2
|
12-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Akademisk skrivning
I forløbet trænes SRP'ens formalia og vi arbejder med skriftlig argumentation.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst: skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
– analysere og perspektivere ikke-fiktive tekster
Kernestof:
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder argumenterende tekster. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
–refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Kærlighed gennem tiden
I forløbet arbejdes med kærlighed - vi undersøger det i historisk lys, i sproget, fotos, reklamer, malerier, lyrik og prosa.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Eksamensforberedelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80255447371",
"T": "/lectio/1248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80255447371",
"H": "/lectio/1248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80255447371"
}