Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ida Sofie Deigaard Bruun
Hold 2023 23 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fortællinger om syndefaldet
Titel 2 Normal - anormal
Titel 3 Kampagner
Titel 4 DHO: Minerydningen 1945
Titel 5 Island. Fra sagaer til samtidslitteratur
Titel 6 Nyhedsjournalistik efter web 2.0
Titel 7 Hvem er lyset for?
Titel 8 Sprog i praksis - Diskursanalyse
Titel 9 Natursyn
Titel 10 SRP4. Faglig formidling
Titel 11 Eksistens
Titel 12 Klasse og kunst
Titel 13 Taler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fortællinger om syndefaldet

Forløbet tager udgangspunkt i kapitlet “Fortællinger om syndefald” fra grundbogen “Perspektiver i dansk”, der fokuserer på overgange som motiv. Tematisk har vi arbejdet med syndefaldsmotivet på tværs af episke genrer og i reklamebilleder. Forløbet har desuden haft til formål at introducere til og repetere litterær analyse. I den forbindelse er fokus på:
- motiv og tema
- fortællertype og synsvinkel
- personkarakteristik
- miljøkarakteristik
- tekstens konkrete niveau og tekstens abstrakte/symbolske niveau
- perspektivering
- intertekstualitet

Der er blevet introduceret til den analyserende artikel som skrivegenre, og eleverne har skrevet en analyserende artikel om novellen ”Den blomstrende have” af Naja Marie Aidt.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale
- Mads Rangvild & Mimi Sørensen ”Perspektiver i dansk”, Dansklærerforeningens forlag 2018 s 62-85.
- Biblen, “Første Mosebog” 3. kapitel
- Mark Twain, uddarg af “Evas dagbog”(1905)  og “Adam og Evas dagbog”(1931)
- Anders Bodelsen “Drivhuset” (1965)
- “Lindormen” (folkevise)
- William Rudbeck Lindhardt “Transit” (Kortfilm)
- Metallica “Untill it sleeps” (Musikvideo)
- Maja Marie Aidt “Den blomstrende have” (1993)
- Baggrundstekst om den analyserende artikel: Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose ”Skriftlig eksamen i dansk – stx og hf” Systime ibog

omfang: 53 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Normal - anormal

Forløbet handler tematisk om, hvad det vil sige ikke at være normal, og hvordan det anormale skildres i hhv. dokumentarfilm og lyrik. Forløbet rummer værklæsninger af både dokumentarfilmen “Naturens uorden” af Christian Sønderby Jepsen og digtsamlingen “Nike” af Caspar Eric.

Eleverne har desuden skrevet en analyserende artikel, der omhandler “Naturens uorden” og har her foretaget en perspektivering til digtet “L har købt et balancebræt til mig” af Caspar Eric (2023). De har desuden skrevet en debatterende artikel der handler om, hvorvidt kunstner og kunst kan adskilles.

I forbindelse med dokumentarfilmen har vi været omkring
- genreforståelse (undergenrer, autencitetmarkører, fiktionskoder)
- filmiske virkemidler
- forholdet mellem kreativ bearbejdning og autencitet
- teori om normalitetsbegrebet herunder ny kropslighed og normkritik (læreroplæg)
- analyse og fortolkning bl.a. med fokus på etiske dilemmaer, synet på det anormale
- at skrive en god indledning

I forbindelse med digtsamlingen har vi været omkring
- paratekst
- autofiktion
- dobbeltkontrakten
- autencitetsmarkører
- analyse og fortolkning

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale
- Lærerproduceret materiale om dokumentarfilm, udarbejdet med udgangspunkt i Ole Schulz Larsens “Håndbog til dansk” (2015)
- Klip fra følgende film: “Langt ude” af Orka, “Indefra med Anders Agger” af Anders Agger, “The seduced human” af Truls Lie, “Mændene der plyndrede Europa” af Mads Ellesøe og “The Act of killing” af Joshua Oppenheimer, "Kandis for livet" af Jesper Dalgaard.
- Traileren til “Naturens uorden” https://www.youtube.com/watch?v=vCMC8dBwKT0
- Ole Schulz Larsens “Håndbog til dansk” (2015) analysemodel til dokumentarfilm
- Sedsel Brøndum Lange “Ny dokumentarfilm tester grænserne mellem formidling og videnskab”Videnskab.dk 07.10.2015.
- DR3 satire: “Livet som normal” https://www.facebook.com/p3xdrtv/videos/287525685183324/
- Caspar Eric “L har købt et balancebræt til mig”, (2023)
- “Klovn - Bornholm” https://www.youtube.com/watch?v=eJj1X--Bh5E
- Caspar Eric “Nike” (2015) (værk)
- Christian Sønderby Jepsen "Naturens uorden" (2025) (værk)

omfang: ca. 117 ns samt værklæsning af dokumentarfilmen "Naturens uorden"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskopgave 2. Analyserende artikel 02-02-2024
Danskopgave 3. Debatterende artikel 11-03-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kampagner

Vi har arbejdet med, hvordan kommercielle og ikke-kommercielle kampagner argumenterer og anvender virkemidler. Eleverne har bl.a. foretaget analyser i grupper og fremlagt dem, samt produceret et storyboard til en kampagnefilm, der reklamerer for alkoholfrie øl til unge.

Indholdsmæssigt har vi været omkring:
- Repetition af det retoriske pentagram, appelformer, og Toulmins argumentationsmodel
- Forskellen på kommercielle og ikke-kommercielle kampagnefilm
- Kampagnefilmens undergenrer: lyrisk, narrativ og oplysende
- Aidamodellen, storytelling eller collage, set up /pay off, konflikt, caseperson, sprog mm.
- Filmiske virkemidler
- Humor som virkemiddel

Centrale kampagnefilm i forløbet:
- “Pølsepresser du? ”, Trygfonden og Kræftens bekæmpelse
- “Ikea - At flytte hjemmefra”, Ikea
- “Rejs med hjertet”, Spies
- “Leth at elske - Lidt mere Leth”, Citroen
- “The danish way”, Carlsberg
- “Do it for Denmark” Spies
- “Brug 2. sekunder mere” Rådet for sikker trafik
- “Kernesund” Schulstad
- “Wupti” Wupti
- “Det fornuftige valg” Opel
- “The DNA journey” Momondo

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

Kernestof:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Materiale
- Illum, Barbara og Rune Kastberg Søndergaard “Textur - tekstarbejde i dansk”, Systime. afsnittet “Kampagnevideoens genretræk” og kapitlet “Humor og Ironi som virkemiddel i kampagnefilm” (tilgået 21.05.2014)
- Schulz Larsen, Ole. ”Håndbog til dansk – Litteratur, sprog, medier” Systime ebog. Kapitel om kampagnefilmens undergenrer. (tilgået 23.11.2021)
- Quizlet om filmiske virkemidler
- Berg, Sarah Warny “Voksnes forventninger får unge til at drikke sig fra sans og samling” uddrag af debatindlæg fra Information, 12.04.2014
- Månsson, Laura Marie “Hvorfor må man ikke takke nej til alkohol i Danmark?” Uddrag af debatindlæg i Politiken, 05.05.2015

omfang: ca 55 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Minerydningen 1945

Dansk-historieopgaven omhandler minerydningen på den jyske vestkyst i 1945. Danskfagligt har udgangspunktet været spillefilmen “Under Sandet” fra 2015. I forløbet har vi været omkring: genre og undergenre, paratekst, fiktionens rolle i forståelsen af fortiden og virkeligheden, teori om moralsk ondskab, analyse af film inkl. filmiske virkemidler, dramaturgi og fremdriftselementer/ opbygning af spænding samt personkarakteristik og miljøkarakteristik.

I opgaven foretager eleverne en analyse af filmen med fokus på dramaturgi og karakterernes relationer. De forholder sig desuden til, hvilke typer moralsk ondskab, der er på færde, og hvorfor fremstillingen af fortiden i filmen afviger fra, hvad der faktisk skete.

Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1g er gennemført i forbindelse med DHO-forløbet.

Faglige mål:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder – undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale
- Zandvliet, Martin, “Under sandet”, 2015
- Lidegaard, Bo. ”Hvad rager det filmen, at historien er forkert” Politiken, 6. december 2015.
- Piil, Morten ”Under sandet” anmeldelse i Filmmagasinet Ekko. 2. december 2015
- Kamp, Anders Højberg ”Producenterne foretrækker leverpostej” Interview i Filmmagasinet Ekko, 3. december 2015.
- Forside og bagside på DVD-film.
- Rangvid, Mads og Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk” Systime ibog. Afsnit om paratekster. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=146 (tilgået 25. marts 2024)
- Nielsen, Anette. ”Dansk på ny”, Systime, (ibog). Afsnit om fiktionens rolle
https://danskpaany.systime.dk/index.php?id=247#c1519 (besøgt 5.4 2021)
- Larsen, Ole Schultz ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. Systime ibog. Kapitlerne “Genreforståelse. spillefilm”, “Filmens dramaturgi”,  Analysemodel til spillefilm” og “Tid, miljø og personkarakteristik”  “https://hbdansk.systime.dk/?id=232 (tilgået 25.03.2024)
- Larsen, Ole Schultz. ”Psykologiens Veje”, Systime, (ibog). Afsnit: “Moralsk ondskab”
https://psykveje.systime.dk/?id=5627 (besøgt 5.4 2021)
- Lærerproduceret materiale om filmiske virkemidler

Omfang: 49 ns samt værklæsning af "Under sandet"
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Island. Fra sagaer til samtidslitteratur

Som optakt til en studierejse til Island har 2s arbejdet med islandsk litteratur. Specifikt har vi haft fokus på eddadigtning, sagalitteratur og på, hvordan nyere forfattere tager livtag med litteraturhistorien i deres arbejde. Centralt i forløbet er desuden en reflekterende artikel om, hvorfor islandsk litteratur er en global succes. I artiklen har alle inddraget en selvvalgt skønlitterær bog.

Forløbet startede åbent med at indsamle viden om følgende centrale forhold: Islands historie i oldtid og middelalder, relationen mellem Island og det øvrige Norden fra oldtiden og frem til i dag, eddadigtning og sagalitteratur: Resultatet af elevernes arbejde kan læses her: https://padlet.com/ida254/island-fra-saga-til-samtidslitteratur-3qiwc0d861bn09ee

Herefter analyserede klassen “Vølvens spådom” fra Den Poetiske Edda med fokus på genreforståelse,  sproglige og stilistiske træk herunder brug af kenninger, samt på generel forståelse af handling og temaer i brydningen mellem en cirkulær og en lineær virkelighedsforståelse.

Dernæst arbejdede klassen med sagalitteratur med udgangspunkt i kapitel 66 i “Egils saga”, hvor vi så på genretræk, centrale temaer og den særlige norrøne sagastil herunder det dagligdags, konkret og ordknappe sprog med korte sætningsperioder, sideordnede sætninger, monologer og dialoger, syrebadsteknik og skjult fortæller. Samt på kendetræk ved skjaldedigtning (otte verselinjer, omvendt ordstilling, bogstavrim og kenninger). Egils saga blev sammenlignet med Digtet “Kapitel 66” af Hallgrimur Helgason og eleverne lavede en remedieringsopgave. Dernæst læste vi desuden et uddrag af Helgasons roman “Stormland”.

Som optakt til studieturen lavede enkelte elever projektarbejde og oplæg om:
- Hvordan man kan karakterisere det islandske samfund og det islandske folk med udgangspunkt i Runar Runarssons film “Echo” fra 2019.
- Synet på køn og identitet i et uddrag af “Laksdølernes saga” og i novellen “Skilsmisseskjorten” af Dy Plambeck
- Islændingenes syn på vulkaner og vulkansk aktivitet gennem tiden med udgangspunkt i reportagen “Vulkan saga” af Annette Lassen og Hanne Viemose samt et uddrag af romanen “Ilden” af Sigríður Hagalín Björnsdóttir
- Det islandske sprog og synet på låneord i hhv. Island og Danmark.
(opgives ikke til eksamen)

Inden studieturen var vi på biblioteket, hvor vi fik en booktalk om islandsk litteratur, og hvor alle lånte en bog som de læste under/efter studieturen.

På studieturen indsamlede vi materiale til en reflekterende artikel om, hvorfor islandsk litteratur er en global succes. Under studieturen besøgte vi Nationalmuseet og Nordens hus. Vi læste desuden om stedsteori og lavede skriveøvelser ude i naturen ved Tingvellir med fokus på at indfange oplevelsen med alle sanser og skrive sanseligt med et billeddannende sprog.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale:
- Ole Schultz Larsen. uddrag af ”Håndbog til dansk – Litteraturhistorie”, systime ebog, tilgået 05.08.2024. Uddraget omhandler litteratur fra vikingetiden, eddadigtning og sagalitteratur
- Voluspa - Vølvens spådom: https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c
- “Vølvens spådom” oversat af Martin Larsen. (dog ikke strofe 10-16)
- “Egils saga”. Udelukkende kapitel 66
- Film om “Egils saga”: https://www.youtube.com/watch?v=n7DdPqjd7cA
- Hallgrimur Helgason “Kapitel 66” (digt)
- Hallgrimur Helgason uddrag fra kapitel 1 i  “Stormland” (roman)
- Ida Thordis Mølmer, “Island”, https://www.littuna.nu/island/ 16.03.2016
- “Hvorfor er Islandsk litteratur en global succes?”, Voxpop i Kristeligt Dagblad 14.09.2019

Materiale, der ikke opgave til eksamen:
- Film: Runar Runarsson, “Echo” 2019.
- Laksdølernes saga - uddrag
- Dy Plambeck "Skilsmisseskjorten"
- Reportage: “Vulkan saga” af Annette Lassen og Hanne Viemose
- “Ilden” (uddrag) af Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Omfang:  76 ns + selvlæst værk (roman) og materiale læst til individuelle opgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsjournalistik efter web 2.0

I dette forløb har vi arbejdet med, hvordan medierne formidler nyheder. Først har vi arbejdet med klassisk avisjournalistik og derefter med internettets betydning for nyhedsmedierne og vores forbrug af nyheder herunder en forandring af nyhedskriterierne og en forskydning af magten, hvor mediehusene er overgået fra gatekeepers til gatewatchers i takt med at læserne er overgået fra users til producers.

I forløbet har vi undersøgt to cases. Den ene er en ældre sag, der omhandler racisme i nattelivet, og den anden omhandler den shitstorm, som mødte Mathias Tesfaye, da han iscenesatte at unge influencere skulle drikke ølbong af en grøn epx-hue.

Som en del af forløbet har vi haft besøg af journalister fra Constructive Institute. Her har eleverne produceret små nyhedsvideoer om ting, der undrer dem.

Endelig har vi arbejdet med, hvordan den klassiske nyhedsartikel udfordres af fiktionalisering, manipulation og clickbait.

Afslutningsvist har eleverne skrevet en reflekterende artikel om, hvorfor mange unge mennesker undgår nyhederne.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge – produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Materiale:
- Statistisk materiale om danskernes medie- og nyhedsforbrug
- Larsen, Ole Schultz ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. Systime, 2. udgave side 205-221 + 282-283
- Kondrup Adelborg, Jeppe og Wiind-Friis Lea: "Straf på vej til diskoteker" Politiken 27.08.2010
- Scheikh, Jakob: "Det bliver bare ikke i aften" Politiken 27.08.2010
- Scheikh, Jakob og Davidsen-Nielsen, Hans: "Diskoteker: Vi behandler alle ens" Politiken 27.08.2010
- Politiken mener: "Dårlig stil på disko" Politiken 29.08.2010
- DR: "Ryd forsiden" (min: 27.41-30.38): https://www.dr.dk/drtv/se/ryd-forsiden_-doedstrusler-og-deadlines_147965
- AMSI’s opslag på instagram og det tilhørende kommentarspor 10.10.2024
- Sahl, Jonas: “Bajerbrøler”, Ekstrabladet 12.10.2024
- Ayoub, Yassin: “Regeringens kampagne for epx er tonedøv” Dagbladet Information. 22.10.2024
- Raben, Virgil: “Regeringen har ret. Det sociale spiller en afgørende rolle for unges uddannelsesvalg” Dagbladet information 23.10.2024
- Constructive Institute: Video: “Sådan får du en god idé”: https://constructiveinstitute.org/learning-lab/#F%C3%98R-section
- Korsgaard, Lea  “Den der råber lyver” Zetland. https://www.youtube.com/watch?v=fQtJ0rdcqG0
- Petersen, Jan Aasbjerg: "Dig og digital dannelse" (Gyldendal 2018) side 19-37
- Knudsen, Tanya Maria Møller “Når også unge danskere aktivt undgår nyheder, kalder det på selvrefleksion hos medierne” Dagbladet Information. 22.06.2022
- Andersen, Victor og Hilde Svendsen. ”Der er masser af problemer. Der er også masser af løsninger” Illustreret Bunker 30.05.2024
- Hansen, Michael. “TV 2 ECHO har succes på TikTok - som et af de første nyhedsmedier i Danmark” 18.05.2022

Omfang: ca. 70 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvem er lyset for?

I forløbet har vi arbejdet litteraturhistorisk med, hvem lyset er for i hhv. oplysningstiden, nationalromantikken, det moderne gennembrud og inden for det 20. århundredes tidlige realisme og modernismeformer.

Indledningsvist berørte vi, hvordan begrebet lys, symbolsk og semantisk, kan forstås.

Herefter arbejdede vi med oplysningstiden med et særligt fokus på en værklæsning af “Erasmus Montanus” af Holberg. Værklæsningen rummede et genremæssigt fokus på den klassicistiske komedie, et sprogligt fokus på syllogismer, sproghandlinger, transaktionsanalyse og høflighedsprincippet. Derudover arbejde vi med litterær analyse og med dramatisering.

I det næste litteraturhistoriske nedslag arbejdede vi med nationalromantikken. Her har fokus været på lyrikanalyse, og eleverne har arbejdet komparativt med Oehlenschlägers “Fædrelandssang” og Oh Lands “Sådan ligger landet”. Vi har desuden arbejdet med Grundtvigs “Er lyset for de lærde blot”.

I nedslaget om det moderne gennembrud fokuserede vi på, hvordan kvinders rettigheder her var en af de tre k’er, der, ifølge Brandes, skulle sættes til debat. Fokus var på Bangs impressionistiske skrivestil, Pontoppidans kritiske realisme og Strindbergs naturalistiske drama, samt på litterær analyse, kvinders livsmuligheder i perioden og sædelighedsfejden.

Forløbets sidste del bestod af et projektarbejde, hvor eleverne i grupper analyserede og præsenterede en skønlitterær tekst. De skrev desuden en litteraturhistorisk tekst, der omhandler forfatteren og den isme, som teksten tilhører. Alle elever har læst alle tekster. Vi har berørt socialrealisme, futurisme, symbolisme og ekspressionisme.  

Afslutningsvist arbejdede vi metodisk med litteraturhistorisk læsning med fokus på periodisering, kategorisering og udvælgelse.

Den røde tråd i forløbet har været, hvem lyset er for: Borgerskabet, nationen, bønderne, mændene, teknologien, overklassen - og hermed naturligvis i særdeleshed også, hvem det ikke er for.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen.
- litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– kommunikationsanalyse

Materiale
- “I Østen Stiger Solen op” af B.S. Ingemann (1837)
- “Er lyset for de lærde blot” af N.F.S. Grundtvig (1839)

- “Erasmus Montanus” af Ludvig Holberg (1723) (værklæsning)
- “Epigram 41” af Ludvig Holberg (1744)
- Litteraturportalen “Periodenoter: Oplysningstiden” Systime, tilgået 16.12.2024
- Litteraturportalen “Forfatternoter: Ludvig Holberg” Systime, tilgået 16.12.2024
- Litteraturportalen “Genrenoter: Komedie”, Systime, tilgået 16.12.2024
- Larsen, Ole Schulz. “Håndbog til dansk” Systime, 2015, 2 udgave (uddrag af kapitel 4.1 om kommunikationsanalyse)

- “Fædrelandssang” af Adam Oehlenschläger (1819)
- “Sådan ligger landet” Oh land (2022)
- “Er lyset for de lærde blot” af N.F.S. Grundtvig (1839)
- Litteraturportalen “Periodenoter: Romantikken” Systime, tilgået 21.01.2025
- Christensen. Søren Vrist, “Nationalromantikken”: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=OB4tZm7hIp0&t=0s tilgået 27.01.2025
- Olsen, Mimi mm. “Dansk i tiden”, 1. udgave. 2021 s 317 (uddrag om Grundtvig)
- Axø, Simon. “5 skarpe om Grundtvig” (dokumentar DRK, 2013)

- “Til Herman Bang” af Dan Turell, 1976
- “Foran Alteret” af Herman Bang, 1884
- “Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887
- “Den stærkeste” af August Strindberg, 1889 (dansk og svensk)
- “Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan, 1885
- Olsen, Mimi m.fl. “Dansk i tiden”, 1. udgave. 2021 s 319-321 (uddrag om det moderne gennembrud)
- Christensen. Søren Vrist “Impressionisme og Herman Bang”: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc tilgået 12.03.2025
- Kjær-Hansen, Barbara med fl. “Skrivestil og sprog under det moderne gennembrud” i “Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime ibog tilgået 26.03.2025.

- “Knokkelmanden” af Johannes V. Jensen (1901)
- “Tyvetøs” af Martin Andersen Nexø (1901)
- “Århundredet” af Emil Bønnelycke (1918)
- “Nat i Berlin” af Tom Kristensen (1921)
- “En plads i verden” af Hans Kirk (1931)
- “Barndommens gade” (uddrag) af Tove Ditlevsen (1943)
- Baggrundsmateriale til projektarbejdet: Litteraturens veje, Litteraturhistorien på langs og på tværs, Dansk i tiden, Forfatterweb og Faktalink.

- Kennebo, Peter. ”Om begrebet litteraturhistorie” i ”Litteraturhistorien på langs og
på tværs”, Systime ibog, tilgået 24.03.2025.
- Skou Hougaard Jørgensen, Mikael. ”Dansk og historie. Provins og storby og
der imellem” https://danskoghistorie.systime.dk/index.php?id=151 tilgået 31.03.2025.
- Olesen, Merete Møller m.fl.“Overblik og sammenhæng” 2011 s 120-121

Omfang: ca 152 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sprog i praksis - Diskursanalyse

I forløbet har vi arbejdet med diskursanalyse med fokus på diskurser om rygning og diskurser om mad og sundhed. Følgende begreber har stået centralt: Nodalpunkt, ækvivalenskæde, antagonisme, differenskæde, flydende betegner, hegemoni,  antagonismepar, socialkonstruktivisme, minervamodellen, aidamodellen.

I forløbet har eleverne arbejdet analytiske med tekster i forskellige medier og produktivt med at udvikle en folder, der reklamerer for en selvvalgt fastfoodkæde/-produkt. I den forbindelse har de som minimum skulle inddrage nodalpunkt, ækvivalenskæde og flydende betegner. De har desuden skulle argumenter for, hvorfor reklamen vil være effektiv for et bestemt segment i minervamodellen, og hvad deres folder fortæller om diskursen om mad og sundhed.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering


Materiale: :
- Larsen, Ole Schulz. “Håndbog til dansk” 2. udg. 2015. s 168-174 (om diskursanalyse)
- Reklame: Marlboro filtercigaretter
- Tekst fra Sundhedsstyrelsens kampganefilm ”Et godt liv uden røg (2010): https://sst.23video.com/video/682071/et-godt-liv-uden-rg-dansk)
- Madsen, Johnny mm. “Undskyld…..men hvad med friheden?” på http://dengulenegl.dk/
- Oien, Maria mm. “Én cigaret forkorter en rygers liv med 20 minutter viser nyt studie.” https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-12-30-en-cigaret-forkorter-en-rygers-liv-med-20-minutter-viser-nyt-studie tilgået 19.05.2025. + uddrag af kommentarspor på facebook til artiklen.
- Græsborg, Anne Bornerup mm. “Diskursanalyse i dansk” s 121-122 (uddrag)
- Reklame. Irma “Weekend-zen på middagsbordet”
- Wenneberg, Signe. “Madeliten svigter underklassen, der æder sig ihjel i frituremad” Politiken 3.3.2013
- Københavns fødevarefællesskab: 10 grundprincipper
- Langballe, Jesper. Tekstuddrag fra af Tv-serien “uden skyld og skam”, 2008
- Bek, Jesper ”Design og arkitektur – Grundbog til c-niveau”. (om minervamodellen)
- Videnskab.dk. “Socialkonstruktivisme: Hvorfra ved du det du ved?” https://videnskab.dk/kultur-samfund/socialkonstruktivisme-hvorfra-ved-du-det-du-ved/ tilgået 22.05.2025

Omfang: ca. 24 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Natursyn

Forløbet kredser om natursynet efter årtusindeskiftet og i 1800-tallet. Teoretisk har vi her anvendt Jan Finks syv begreber: Den uberørte natur, den vilde natur, den landlige natur, den grønne natur, den fysiske natur, den jordiske natur og helhedsnaturen.

Klimalitteratur: I forløbet har vi læst Charlotte Weitzes “Den afskyelige” som klimalitterært værk. I behandlingen af teksten har vi arbejdet projektorienteret med forskellige læsestrategier: biografisk, strukturalistisk, psykoanalytisk, socialhistorisk og ideologikritisk samt læserorienteret(affektiv). Generelt har vi arbejdet med klimalitteraturens fire spørgsmål: 1) Hvordan ændrer vores idé om forholdet mellem menneske, klima og natur sig i lyset af klimakrisen? 2) På hvilken måde balancerer det antropocæne menneske mellem magt og afmagt? 3)Hvad er sammenhængen mellem det lokale og det globale? 4) Hvordan kan man eksperimentere sig frem til et sprogligt udtryk, der kan beskrive klimakrisen?. Konkret har vi udover værklæsningen arbejdet med sproget i klimalyrikken, og oplevet et foredrag med Siri Rannva Hjelm Jacobsen om “Havbrevene”.

Argumentation: Forløbet rummer også argumenterende tekster, hvor vi i særlig grad har arbejdet med Karl Ove Knausgaards “Fienden er følelsen av maktesløshet” og sammenlignet argumentation og retorik med andre taler, der handler om klima med henblik på at vurdere, hvad der typisk gør sig gældende for argumenterende tekster, der omhandler klimaet og hvad god klimaretorik er.

Litteraturhistorisk tilbageblik: Vi har læst eksempler på præromantiske, universalromantiske, romantistiske og naturalistiske tekster, der tematiserer natur inkl. en værklæsning af Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj”, som den blev opført på Aarhus Teater i 2025.

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses Adam Oehlenschläger, Steen St. Blicher
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Materiale:
“Håndbog til dansk” side 87-99
“Litteraturhistorien på langs og på tværs” (ibog) uddrag om genren magisk realisme
Thor Gustafsson “Klimalitteratur” side 10-11, 16-17, 67-74
Perspektiver i dansk s. 150-159
Naturhistorier s 81-82, 117-126

Charlotte Weitze “Den afskyelige”, 2016 (værklæsning)
Theis Ørntoft “Det er forvirrende tider “ uddrag fra “Digte 2014”
Siri Rannva Hjelm Jacobsen, “Havbrevene”, 2018 side 9-29 og 55-64
Rasmus Nikolajsen “Saltstraumen, 7. December 2013”
Morten Chemitz uddrag af “Bindingerne”
Eske K. Mathiesen uddrag af “Den er så stor og tung, Elgen”
Lea Marie Løppenthin. uddrag af “Nervernes adresse”

Karl Ove Knausgaard “Fienden er følelsen av maktesløshet”, 2017
Mai Villadsens tale ved konferencen om fremtidens Danmark, 2021
Eva Beyer Paulsens åbningstale ved klimastrejken Fridays for Future, 2019
Bendt Bendtsens tale ved Dansk Energis konference, 2004
Trailer "Before the flood" https://www.youtube.com/watch?v=6UGsRcxaSAI, 2016

A.W. Schack von Staffelt. “Paa Toppen af Mont Cenis”
Video: Spas med litteraturen. Nyplatonismen: https://www.youtube.com/watch?v=N4OmZkYBhdI
Adam Oehlenschläger “Morgen-vandring”
Johan Ludvig Heiberg “Elverhøj” opsat på Aarhus Teater 2025 (værklæsning)
Inspirationsmateriale udarbejdet af Aarhus Teater til forestillingen “Elverhøj”
Udvalgte scener i Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj”: https://www.ebib1800.dk/johan-ludvig-heiberg-elverhoj
St. St. Blicher. Uddrag af “Hosekræmmeren”
J.P. Jacobsen Uddrag af “Fru Marie Grubbe”

Omfang: ca. 106 ns + værklæsning af "Den afskylige" (ca 250 s)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 SRP4. Faglig formidling

Dette er et fællesfagligt forløb i fagene dansk og biologi, der har fokus på fagenes metoder og formidlingsartiklen i srp.

Eleverne har i grupper udarbejdet en mini-srp bestående af en populærvidenskabelig artikel og en metatekst.

Eleverne har trænet: Det retoriske pentagram, vinkling, etos, medie- og modtagerforståelse, forskellen på informerende og oplevelsesorienteret og indlevelsesappellerende sprog, nyhedskriterier, relevanskriterier, kompositionsmodeller, layout, argumentation, fiktionen og retorikkens teknikker, sproglig og grammatisk korrekthed.

Forløbet fungerer som det obligatoriske skriftlighedsforløb i 3g.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Materiale:
Illustreret videnskab “Universet er fladt som en pandekage” nr. 14, 2000
Kristian Sjøgren “Gødning fra landbrug gør særligt ondt på dansk havmiljø” Aktuel Naturvidenskab nr 4, 2025
Martin Kaag Rasmussen “Årsagen til migrene kan være betændt hjernevæske”. Videnskab.dk 6. november 2024
Mads Rangvid og Mimi Sørensen. “Perspektiver i dansk - Ekstramateriale til argumenter for forandring” om den populærvidenskablige artikel side 2-11
Ole Schultz Larsen“Håndbog til dansk” (uddrag)
Video: SRP. Metoder og videnskabsteori i dansk: https://www.youtube.com/watch?v=4VJoeI6q9_I

Omfang: ca 29 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistens

Forløbet har handlet om centrale menneskelige overvejelser, der er knyttet til dét at være til.

Teoretisk har forløbet introduceret til udvalgt teori om eksistentialisme: De tre grundeksistenser, Kierkegaards stadielære, Model (Livet - krise - angst - valg - enten ansvar, frihed, mening, identitet eller tomhed, ufrihed, meningsløshed, fremmedgørelse), grundtemaer og komposition i eksistentialistisk litteratur samt temaet angst.

Analytisk har vi arbejdet metodisk med litterær analyse af både prosa og lyrik og med kommunikationsanalyse/samtaleanalyse i forbindelse med dokumentarudsendelser.

Eleverne har skrevet en debatterende artikel om kanonlitteratur og i den forbindelse forholdt sig til, hvad der skal til for at en litteraturkanon for danskfaget kan være meningsfuld,

Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor forløbets tekster, tekster, som eleverne tidligere har mødt i undervisningen og nye tekster indplaceres litteraturhistorisk i forhold til deres realistiske og modernistiske træk.

Faglige mål:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år  
– fra dansk litteraturs kanon læses H.C. Andersen, Johannes V. Jensen,  Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale
Tine Høeg “Jeg vælger Valencia” 2015
Lærerproduceret oversigtsark om novellegenren
Liselotte Henriksen “Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard”. (uddrag: “Introduktion: Hvad er eksistentialisme?” og “Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur” https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128 og https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=264 (Tilgået 26.10.2025)
H.C. Andersen “Hyrdinden og Skorsteensfeieren” 1844-48
En kortfilm om Søren Kierkegaard: https://www.youtube.com/watch?v=bPpRYO0sBOM (her gennemgåes stadielæren)
Martin A. Hansen “Roden” 1955
Emil Aarestrup “Angst”, 1838
Tom Kristensen af “Hærværk”, 1930
Svend Brinkmann “Alt er umuligt”, Politiken 13.10.2019
Bror Axel Dehn “I psykiatrien kan litteraturen noget, hverken piller eller terapi formår” Information 05.11.2021 (uddrag)
DR-udsendelse. “Manden i hullet. Stenen og overtossen” sæson 1. episode 2. min. 03.40-07.00 (om Sisyfosmyten)
Peter Seeberg “Hvile”, 1962
Video: Klassisk dansk. Peter Seeberg - absurdisme og eksistens https://www.youtube.com/watch?v=ZYYWppFsBwA
Klaus Rifbjerg “Livet i badeværelset” 1960
Kort introduktion til Klaus Rifbjerg udarbejdet af Det Kongelige Bibliotek til en udstilling om Rifbjerg i 2015.
Tv-dokumentar: “Limbo - Når sabbatåret er fucked” afsnit 1 episode 1.
Ole Schultz Larsen“Håndbog til dansk” (uddrag om dokumentarer, dramaturgi, filmiske virkemidler, kommunikationsanalyse og generelt som opslagsværk)
Inger Christensen “Sommerfugledalen - Et Requium”, 1991
System og poesi - Inger Christensens sommerfugledalen” https://www.youtube.com/watch?v=82RS0vG-IFA
Rudolph Broby Johansen "Bordelpige dræber ufødt", 1922
Arne Herløv Petersen "Mand", 1965
Suzanne Brøgger, "Vaginal Spray", 1971
Søren Ulrik Thomsen, "Passager (Rus og fald. Syn), 1981
Helle Helle "Globryllup", 2009
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen. ”Litteraturhistorien på langs og på tværs” kapitler: ”Det moderne samfund” og ”1900-tallets stilretninger” https://litthist.systime.dk/?id=126 tilgået 02.01 2025

Omfang: ca. 48 ns + værklæsning af "Sommerfugledalen"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskopgave 14 08-12-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klasse og kunst

Dette forløb omhandler litteratur og medietekster, der beskæftiger sig med klasseforskelle. Teksterne er blevet til efter årtusindeskiftet og har overvejende til hensigt at blotlægge sociale magtstrukturer, hvilket er et karakteristika for litteratur fra den sociale vending.

Forløbet tager afsæt i Pierre Bourdieus teori om kapitaler (habitus, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, felt, symbolsk kapital) og metodisk er den ideologikritiske læsemetode i centrum, men også andre metoder bringes i spil.

Der er et særligt fokus på sproglig analyse (ordklasser og syntaks, sproglige registre, konnotation, sproglige figurer og billedsprog samt sproghandlinger, høflighedsprincippet, facework og undertekst).

Vi har analyseret raptekster. Her  har vi arbejdet med genretræk, iscenesættelse via sproget herunder jargon, kronolekt, dialekt og multietnolekt, anglicismer.

I arbejdet med de to medietekster har vi repeteret analyse af dokumentarfilm og herunder fokuseret på genrebestemmelse, autenticitetsmarkører og fiktionalisering, såvel som filmiske virkemidler.

Vi har læst Sønderby Jepsens dokumentarfilm: "Faderen, sønnerne og helligånden" som værk og i den forbindelse både set filmen i biografen og oplevet et foredrag med instruktøren.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund  
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier –
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Morten Pape “Planen”, 2015 side 537-547  
Video: https://www.youtube.com/watch?v=SWznnOKgyC0 (Pierre Bourdieus teori om kapitaler)
Lars Damkjær m.fl. “Sprogets veje” 2004 165-169
Jens Kramshøj Flinker “Den sociale vending". Dansk litteratur efter 2000”, 2015 s 7-12 og 17-23
Glenn Bech “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (uddrag) 2022
Jan Aasbjerg Petersen ”Det ik’ bare rap”, Systime 2025. https://detikbarerap.systime.dk/?id=142 Afsnit: “Iscenesættelse med sproget som markør”
Pede B feat Artigeardit, “Kodesprog” 2017
Geeti Amiri “Berlinske-skribent i kikset omklaring af rapstjerne”. Ekstra bladet. 28.05.2020
Ole Schulz Larsen. “Håndbog til dansk” 2. udg. 2015. s 82-83
Tessa og Orgi-E “Blæstegnen”, 2020
Dokumenter: Christian Sønderby Jepsen “Faderen, Sønnerne og Helligånden”, 2025
Foredrag med Christian Sønderby Jepsen

Omfang: ca 66 ns + værklæsning af "Faderen, Sønnerne og Helligånden"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Taler

Kortere forløb, der omhandler talegenren. Tematisk kredser vi om taler, der rummer et håb. Fokus er på mundtlig udtryksfærdighed, retorik og den personlige stemme.

Analytisk og teoretisk har vi bl.a. arbejdet med: genreforståelse, kommunikationssituation, retoriske dyder og forarbejdningsfaser, argumentation, topik, evidentia, appelformer, retoriske virkemidler, paraverbale og nonverbale virkemidler.

Alle elever har skrevet og afholdt en overbevisende tale, der rummer håb.

Faglige mål:

Kernestof:

Materiale:
- Kristian Leth "Uden håb har vi ingenting", Kristeligt dagblad, 2017
- Tale: Søren Pilmark "Se verden fra en anden vinkel"
- Tale: Line Knutzon "Kammerater..arter..arter..arter"
- Tale: Hella Joof "Nytårstale, 2025"
- Lær at holde en tale. film 1-5: https://www.youtube.com/watch?v=iEg5HCweSg0, https://www.youtube.com/watch?v=CHokim6XVJg , https://www.youtube.com/watch?v=CHokim6XVJg, https://www.youtube.com/watch?v=RFfxkD5OuN4, https://www.youtube.com/watch?v=r7xxFHe9hUs  

Omfang:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer