|
Titel
7
|
Hvem er lyset for?
I forløbet har vi arbejdet litteraturhistorisk med, hvem lyset er for i hhv. oplysningstiden, nationalromantikken, det moderne gennembrud og inden for det 20. århundredes tidlige realisme og modernismeformer.
Indledningsvist berørte vi, hvordan begrebet lys, symbolsk og semantisk, kan forstås.
Herefter arbejdede vi med oplysningstiden med et særligt fokus på en værklæsning af “Erasmus Montanus” af Holberg. Værklæsningen rummede et genremæssigt fokus på den klassicistiske komedie, et sprogligt fokus på syllogismer, sproghandlinger, transaktionsanalyse og høflighedsprincippet. Derudover arbejde vi med litterær analyse og med dramatisering.
I det næste litteraturhistoriske nedslag arbejdede vi med nationalromantikken. Her har fokus været på lyrikanalyse, og eleverne har arbejdet komparativt med Oehlenschlägers “Fædrelandssang” og Oh Lands “Sådan ligger landet”. Vi har desuden arbejdet med Grundtvigs “Er lyset for de lærde blot”.
I nedslaget om det moderne gennembrud fokuserede vi på, hvordan kvinders rettigheder her var en af de tre k’er, der, ifølge Brandes, skulle sættes til debat. Fokus var på Bangs impressionistiske skrivestil, Pontoppidans kritiske realisme og Strindbergs naturalistiske drama, samt på litterær analyse, kvinders livsmuligheder i perioden og sædelighedsfejden.
Forløbets sidste del bestod af et projektarbejde, hvor eleverne i grupper analyserede og præsenterede en skønlitterær tekst. De skrev desuden en litteraturhistorisk tekst, der omhandler forfatteren og den isme, som teksten tilhører. Alle elever har læst alle tekster. Vi har berørt socialrealisme, futurisme, symbolisme og ekspressionisme.
Afslutningsvist arbejdede vi metodisk med litteraturhistorisk læsning med fokus på periodisering, kategorisering og udvælgelse.
Den røde tråd i forløbet har været, hvem lyset er for: Borgerskabet, nationen, bønderne, mændene, teknologien, overklassen - og hermed naturligvis i særdeleshed også, hvem det ikke er for.
Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen.
- litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– kommunikationsanalyse
Materiale
- “I Østen Stiger Solen op” af B.S. Ingemann (1837)
- “Er lyset for de lærde blot” af N.F.S. Grundtvig (1839)
- “Erasmus Montanus” af Ludvig Holberg (1723) (værklæsning)
- “Epigram 41” af Ludvig Holberg (1744)
- Litteraturportalen “Periodenoter: Oplysningstiden” Systime, tilgået 16.12.2024
- Litteraturportalen “Forfatternoter: Ludvig Holberg” Systime, tilgået 16.12.2024
- Litteraturportalen “Genrenoter: Komedie”, Systime, tilgået 16.12.2024
- Larsen, Ole Schulz. “Håndbog til dansk” Systime, 2015, 2 udgave (uddrag af kapitel 4.1 om kommunikationsanalyse)
- “Fædrelandssang” af Adam Oehlenschläger (1819)
- “Sådan ligger landet” Oh land (2022)
- “Er lyset for de lærde blot” af N.F.S. Grundtvig (1839)
- Litteraturportalen “Periodenoter: Romantikken” Systime, tilgået 21.01.2025
- Christensen. Søren Vrist, “Nationalromantikken”: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=OB4tZm7hIp0&t=0s tilgået 27.01.2025
- Olsen, Mimi mm. “Dansk i tiden”, 1. udgave. 2021 s 317 (uddrag om Grundtvig)
- Axø, Simon. “5 skarpe om Grundtvig” (dokumentar DRK, 2013)
- “Til Herman Bang” af Dan Turell, 1976
- “Foran Alteret” af Herman Bang, 1884
- “Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887
- “Den stærkeste” af August Strindberg, 1889 (dansk og svensk)
- “Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan, 1885
- Olsen, Mimi m.fl. “Dansk i tiden”, 1. udgave. 2021 s 319-321 (uddrag om det moderne gennembrud)
- Christensen. Søren Vrist “Impressionisme og Herman Bang”: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc tilgået 12.03.2025
- Kjær-Hansen, Barbara med fl. “Skrivestil og sprog under det moderne gennembrud” i “Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime ibog tilgået 26.03.2025.
- “Knokkelmanden” af Johannes V. Jensen (1901)
- “Tyvetøs” af Martin Andersen Nexø (1901)
- “Århundredet” af Emil Bønnelycke (1918)
- “Nat i Berlin” af Tom Kristensen (1921)
- “En plads i verden” af Hans Kirk (1931)
- “Barndommens gade” (uddrag) af Tove Ditlevsen (1943)
- Baggrundsmateriale til projektarbejdet: Litteraturens veje, Litteraturhistorien på langs og på tværs, Dansk i tiden, Forfatterweb og Faktalink.
- Kennebo, Peter. ”Om begrebet litteraturhistorie” i ”Litteraturhistorien på langs og
på tværs”, Systime ibog, tilgået 24.03.2025.
- Skou Hougaard Jørgensen, Mikael. ”Dansk og historie. Provins og storby og
der imellem” https://danskoghistorie.systime.dk/index.php?id=151 tilgået 31.03.2025.
- Olesen, Merete Møller m.fl.“Overblik og sammenhæng” 2011 s 120-121
Omfang: ca 152 ns
|