|
Titel
11
|
Dystopier og utopier i sci-fi-tekster
Introduktion til emnet
I dette forløb arbejder eleverne med dystopiske og utopiske sci-fi-tekster. Science fiction er gennem tiden blevet defineret på forskellige måder. Her tages udgangspunkt i litteraturhistorikeren Niels Dalgaards overvejelser i Fra Platon til cyberpunk- Science fiction-litteraturens historie (2004). Han fremhæver, at genrer hele tiden er i udvikling, og at sci-fi-genren derfor ikke kan indkredses uafhængigt af tid. Dalgaard peger på genrens lange forhistorie, som dybest set har rod i Platons tanker om en idealstat, dvs. en utopi, der ikke er funderet i et religiøst forestillingsunivers.
Man kan sige, at den gradvise udvikling af videnskab, sekularisering og industrialisering er en drivkraft i sci-fi-genrens udvikling, og at det således først er i 1800-tallet, at genren finder sin moderne form. Dalgaard indkredser sci-fi som fantastisk litteratur, som er i opposition til realistisk litteratur, fordi den er kendetegnet ved at afvige fra en læsers genkendelige verden. I modsætning til en anden del af den fantastiske litteratur, fantasy-genren, er science fiction dog kognitivt funderet, hvilket betyder, at dens virkelighedsgengivelse ligger i forlængelse af et moderne og rationelt funderet verdensbillede.
Centralt i genren står sci-fi-genrens kognitive novum. Hermed henvises til videnskabelige teorier eller teknologiske nyskabelser, som i sci-fi-værkerne fremskrives, så det fortalte univers afviger betydeligt fra forfatterens og læserens virkelighed, men som altså samtidig ligger i forlængelse af den genkendelige og videnskabeligt funderede virkelighed. I Niels Klim underjordiske rejse er novum, at jorden er hul (en naturvidenskabelig teori, som havde tilslutning helt op i 1800-tallet), og Frankenstein vækker et monster til live med elektricitet (ny opfindelsen i datiden). Novum kan også være andre videnskabelige opdagelser, forskellige former for overvågningsteknologi, A.I.
Dalgaards forståelse er i tråd med forfatterne Robin Engelhardt m.fl., som I Kloner og stjernekrig (2000) indkredser genren som et tankeeksperiment og en fremskrivning af den samtid, som et værk er skrevet i. Engelhardt m.fl. fremhæver at sci-fi-tekster kan inddeles i de fremskridts- og teknologibegejstrede og de samfundskritiske og samfundsdebatterende tekster. I dette forløb bruges begreberne utopi og dystopi til at udpege disse to vidt forskellige fremskrivninger af videnskab og teknologi. Utopien og dystopien skal i forløbet forstås i forlængelse af idéhistorikeren Mikkel Thorup, som i essayet Fremtiden er åben – også for katastrofen” (2018) skriver: […] Hvis utopien er der, hvor modsætninger ophæves, da er dystopien der, hvor modsætninger accelereres. Utopien siger, ’det kan blive bedre’. Dystopien siger, ’det kan blive meget værre’. For utopisten er det moderne fremskridtets mulighed, hvorimod det for dystopistens er katastrofens sandsynlighed […]
Med den dystopiske sci-fi er der således ofte tale om modernitetskritiske eller civilisationskritiske tekster. Som det skal vise sig rummer, flere af værkerne i forløbet, nok ikke overraskende, træk både fra utopien og dystopien, hvilket lægger op til refleksion over og diskussion af, hvad det gode liv og samfund er, og hvad videnskaben og teknologien bør bruges til.
Kernestof
I forløbet vekselvirkes mellem alle tre danskfaglige perspektiver, men forløbet er fortrinsvist et litterært forløb, hvor en række værker læses i uddrag, men jo eleverne også læser og ser to værker i deres komplette udstrækning.Tekstudvalget inkluderer stor andel verdenslitteratur i oversættelse, hvilket understøtter det globale perspektiv, der jo, som nævnt ovenfor, også er beskrevet i læreplanen. Pointen er jo, at emnet både er moderne, nationalt og globalt. Her ses de primære tekster, som vi arbejder med:
Ludvig Holberg: uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (1741) som eksempel på en tekst fra oplysningstiden
Marry Shelly: Frankenstein, eller den moderne Prometheus (1818) som eksempel på en tekst fra romantismen
George Orwell: 1984 (1949) som eksempel på en tekst fra efterkrigstiden i 1900-tallet
4. VÆRK: Svend Åge Madsen, Se dagens lys (1980) som eksempel på tekst fra 1900-tallet
5. VÆRK: Larry og Andy Wachowskis, The Matrix (1999) som eksempel på tekst fra 1900-tallet
Arbejdsformer
Forløbets arbejdsformer veksler mellem de analytiske øvelser: teoritilegnelse, billedanalyse, filmanalyse, romananalyse og de mere subjektivt tænkende og reflekterende øvelser (både receptivt og produktivt): spontant oplevende, undrende, spørgende, kreativt skrivende og ikke mindst abstrakt reflekterende over forløbets emne.
|