Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jákup Ludvík Dahl Michaelsen, Peter Søgaard Povlsen
|
|
Hold
|
2023 23 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
DHO - Danmark under 2. Verdenskrig
Den danske besættelse og minerydningen efter krigen
Forløbet er et DHO-forløb med dansk, hvor vi undersøger filmen “Under sandet” som et eksempel på historiebrug. Forløbet starter med at opbygge viden om besættelsestiden helt generelt for derefter at fokusere på samarbejdspolitikken, samarbejdspolitikkens sammenbrud, modstandsbevægelsen, augustoprøret, Frihedsrådets rolle, tyske flygtninge i Danmark, befolkningens generelle holdning til tyskerne, befrielsen og særligt mineudlægningen og -rydningen efter krigen.
Vi har i forløbet fokus på kildekritikkens betydning for at kunne vurdere forskellige fortolkninger af fortiden, idet vi med udgangspunkt i John Jensen forskning og dokumentation af minerydningen forholder os til, hvilke fortællinger eftertiden har produceret om Danmarks rolle over for de tyske mineryddere og flygtninge efter krigen. Vi kigger på forskellige opgørelser over tabstal i forbindelse med minerydningen, fotos mv. og sammenholder det med filmen “Under sandet”s forhold til fakta- og fiktion. Vi diskuterer etiske dilemmaer i forbindelse med at skabe historiske film, kollektiv erindring samt erindringsfællesskabers betydning og skabelse gennem populærhistorien. Fokus i forløbet er derfor at vurdere filmen “Under sandets” brug af historien og hvorvidt der er belæg i kilderne for filmens rekonstruktion af en historisk begivenhed, der former vores kollektive bevidsthed om en central begivenhed i Danmarks historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tema 8: Velfærdsstaten i Danmark - Vores historie
I forløbet "Det moderne Danmark" er der arbejdet med overgangen fra det traditionelle over det moderne og til det senmoderne samfund. Fokus har været på forandringer i familielivet med særlig fokus på børn og unges rolle og muligheder, samt på børn og unges rolle i forskellige familietyper. Der er desuden arbejdet med begrebet "teenagere", kønsroller og ligestilling samt påvirkningen fra den amerikanske kultur i efterkrigstiden. Forløbet er afviklet som et fællesfagligt SRP-forløb med religion og afsluttet med et projekt om det senmoderne samfund.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tema 5: Israel - Palæstina konflikten
Forløbet gennemgik de lange udviklingstræk fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag med fokus på perioden efter at staten Israel blev etableret. Uafhængighedskrigen og 1967-krigen har fået stor betydning for eftertidens Israel-Palæstina konflikt og fredsløsningsforslag i nyere tid har i høj grad været besværliggjort netop grundet disse krige, hvilket derfor har været centralt for forløbet.
Derudover har fokus været rettet på de israelske bosættelser på Vestbredden og hvorledes udvalgte jøder og palæstinensere oplever det anspændte forholde mellem de to folk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tema 3: Da verden blev større - opdagelserne
I forløbet har der været taget udgangspunkt i 1400-tallets Europa og det ændrede syn på omverdenen, der opstod under renæssancen. Disse var motiveret af øget handel, videnskab, missionsvirksomhed.
Heraf opstod opdagelserne og kolonisering. Store dele af verden blev gennem handel, krig og kolonisering bragt under europæisk indflydelse og kontrol.
Denne europæiske ekspansion fik afgørende konsekvenser for de berørte områder, økonomisk, socialt, kulturelt, men i høj grad også for Europa selv.
Vi har belyst forskellige grunde til opdagelserne og koloniseringen – bl.a. merkantilisme. Som et eksempel på koloniseringen har vi arbejdet meget kort med Aztekerriget.
Import af sølv og kolonialvarer forandrede Europas økonomi. Mødet med fremmede kulturer gav nye udfordringer og overvejelser. Bl.a. har vi arbejdet med processen i Valladolid og derigennem diskuteredes datidens syn på indianernes menneskelighed og deres rettigheder.
Afslutningsvist har vi fokuseret på tidens betydning for nutidens vestlige dominans i verden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Tema 7: Den Kolde Krig
I forløbet "Den kolde krig" er der arbejdet med forskellige aspekter af Den kolde krig, fra Jerntæppet til Sovjetunionens sammenbrug og Den kolde krigs afslutning. Der er arbejdet med forskelle mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, herunder ideologiske forskelle og forskelle i levevilkår i de to lande. Der er desuden arbejdet med ændringen i amerikansk udenrigspolitik, propaganda under Den kolde krig, Cuba-krisen og Vietnamkrigen samt årsager til Den kolde krigs afslutning.
I forløbet arbejder vi med, hvad der fører til opdelingen af Verden og en ny verdensorden med to supermagter: USA og USSR. Vi starter med situationen efter 2. verdenskrig og de allieredes tidlige problemer. Vi snakker om bipolaritet, ideologiske spændinger og oprettelsen af internationale organer som FN, NATO og senere Warszawapagten. Vi kigger på frygten i USA for, at de europæiske lande skal blive kommunistiske og på den ideologiske og økonomiske begrundelse for at hjælpe (Marshallplanen og Trumandoktrinen). Vi kigger desuden på de forskellige kriser i perioden, men denne del er tilrettelagt som et projektarbejde, hvor hver gruppe har fået tildelt en "krise", som de skal fremlægge mundtligt for resten af klassen (Korea, Berlin, Cuba, Vietnam osv. - se nedenfor).
Vi arbejder overordnet med leveforholdene i Øst og Vest og om Sovjetunionens opløsning med Berlinmurens fald og Gorbatjovs reformer.
Vi perspektiverer forløbet til i dag, hvor Ukraine-krigen aktualiserer spørgsmålet om den kolde krig nogensinde er rigtig sluttet, eller om vi kan tale om en ny kold krig. Vi kigger på Putin som person og aktørforklaringer af krigen som utilstrækkelige for at forstå den nuværende konflikt i Ukraine.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Find et eksempel fra din sommerferie, hvor du så noget der relaterer til historie. Har du besøgt et historisk sted, set en statue, besøgt et museum eller set en gammel betydningsfuld bygning :-)Det behøver ikke at være i udlandet, men kan også være h
-
Mathias Strand: På sporet af den kolde krig, Praxis; sider: 4-5, 19-21, 23-24, 28-31, 75-81, 87-93, 113-119
-
Ideologiernes Kamp afsnit om liberalisme og socialisme.pdf
-
Læs siderne 15-17 og 21-22 i vedhæftede. Se sidetallene nederst på de indscannede sider
-
Arbejdsark 19.8.docx
-
Læs kilde 4 og 5
-
Arbejdsark 21.8.docx
-
Du skal kunne besvare spørgsmål 1 + 2 + 7 i blå boks side 23
-
Arbejdsark 22.8.docx
-
Lektie 27.8.docx
-
Vigtigte personer i forbindelse med Den Kolde Krig.xlsx
-
Projektforløb - Vietnamkrigen.pdf
-
I modulet inden efterårsferien læste I en del af dagens lektie (kapitel 6) og besvarede læsefokusspørgsmålene på side 75. I skal også læse kapitel 7og besvare læsefokusspørgsmål på side 87.
-
Historie A - lærerplan.pdf
-
Historie A - vejledning 2025.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tema 2: Middelalder og hellig Krig
Dette forløb handlede om den europæiske middelalder og korstogene. Hovedfokus var middelaldersamfundet og det første korstog.
Vi skabte os indledningsvist et overblik over middelalderen og diskuterede, om det er rimeligt at betegne 1000 års historie som én periode (brud og kontinuitet). Vi arbejdede med middelalderens kendetegn: et landbrugssamfund præget af selvforsyning, en svag centralmagt, det feudale system, det tredelte samfund og den kristne katolske kirke.
Vi har ligeledes arbejdet med kulturmødet mellem de kristne og muslimerne, der både var præget af kulturel udveksling og konflikt. Vi læste kilder, der kunne give indsigt i, hvorfor korsfarerne drog afsted på korstog og pavens motiver for at indkalde til korstog.
Afslutningsvis så vi på Jerusalems erobring og diskuterede kildekritik samt, hvorfor erobringen udviklede sig til en massakre, som vi så i filmen "Kingdom of Heaven", hvilken vi film vi brugte til at snakke om historiebrug.
Vi arbejdede med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede middelaldersamfundet? Hvorfor indkaldte pave Urban II til korstogene? Hvorfor drog korsfarerne afsted på korstog til Jerusalem? Hvilke konsekvenser fik korstogene? Hvordan bruges korstogene i den aktuelle debat om flygtninge og indvandrere?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Tema 6: Årsagerne til Verdenskrigene - Tyskland
Fokus i forløbet har været perioden 1920-1945. Der er trænet elementer som at forklare samfundsmæssige forandringer ud fra et aktør - struktur perspektiv samt at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Tysklands historie, herunder sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling. Der blev fokuseret på folkedrab med holocaust som det centrale. Herudover undersøgtes hvordan nazificeringen af tyskerne med hovedvægt på ungdommen skete efter Nazistpartiet magtovertagelse i 1933 og frem.
Kernestof som er i fokus:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tema 1: Antikken og demokratiets begyndelse
I dette forløb arbejder vi med styreformer i det antikke Grækenland. Vi undersøger hvorfor demokratiet opstod og hvordan det fungerede i datidens Athen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80255447471",
"T": "/lectio/1248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80255447471",
"H": "/lectio/1248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80255447471"
}