Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Holst Færch
Hold 2023 23 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 Den danske besættelse og minerydningen
Titel 4 Koloniseringen og afkolonisering af Afrika
Titel 5 Oplysningstiden
Titel 6 Første verdenskrig
Titel 7 Hitlers vej til magten
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Historien om køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Forløbet fokuserer på Romerrigets historie med særlig vægt på overgangen fra republik til kejsertiden, dvs. tiden omkring Cæsar og Octavian (senere Augustus). Dertil fokuserer forløbet på romernes syn på slaver og gladiatorer samt på deres status og funktion i Romerriget. Forløbet afsluttes med at diskutere de forskellige årsagsforklaringer til Romerrigets sammenbrud. Lektionerne er bygget op om hvert sit tema, der skal give eleverne indsigt i overgangen fra republik til kejserdømme, det politiske system, samfundsopbygningen, sociale klasser og menneskesyn i perioden, samt endelig introducere til forskellige teorier om, hvorfor riget brød sammen. Vi arbejder løbende med at læse kilder, hvortil vi diskuterer det funktionelle kildebegreb. Eleverne øver sig på at forhandle politiske beslutninger igennem Senatet i et rollespil.

Forløbet arbejder også med Ridley Scotts film Gladiator fra 2000, og vi diskuterer i den forbindelse, hvordan og til hvad vi kan bruge film i historieundervisningen.

Afslutningsvis arbejder vi med forskellige årsagsforklaringer til sammenbruddet af det Vestromerske rige i 476 evt. samt med periodisering. Middelalderen diskuteres som en periode, der både bryder med og fortsætter arven fra Antikken.

Faglige mål
- At redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- Reflektere over mennesket som historieskabt og især historieskabende
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Kernestof
Antikkens samfund

Fremstillingsmateriale
Frederiksen, Vores verdens historie, 1, Forlaget Columbus 2019, s. 51-53+57-60, 65-66, 68-69, 71
Danielsen, m.fl., Fokus 1 - kernestof i historie. Fra antikken til reformationen, Systime 2007, s. 39-43.
Erik Christiansen, Den romerske republiks sidste 100 år, Gjellerup 1971, s. 60-63 (om Cæsar).
Jesper Carlsen, Romerriget, Systime 2002, s. 60-67 (Om slaver og gladiatorer).
Bryld, Verden før 1914, Systime 2008, s. 59-66.
R. Falbe-Hansen, Historie i levende billeder, Columbus 2013, s. 44-48 (analyse af Gladiator).
Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2013, s. 23-27. (Om populær- og faghistorie)
Gravesen og Ott, Film skal ses i historie, Gyldendal 2018, s. 86-87, 110-111 (om Gladiator og historiebrug i film).
Dansk Wikipedia om middelalderen downloaded den 23.5.2017 (!) (til periodiseringsøvelse).

Kilder
Plutarch om Cæsars død, kap. 62 og 63 (uddrag), 64 og 65. Oversat til dansk af Simon Laursen for Ribe Katedralskole http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/plutark/caesar.htm
Seneca, Om slaveri, kildetekst 36 fra J. Carlsen, Romerriget, Systime 2002, s. 98.
Varro, Om landbrugets slaver og hyrder, kildetekst 24 fra J. Carlsen, Romerriget, Systime 2002, s. 82-84.
Ridley Scott (instr.): Gladiator, 2000 (151 min).
Edward Gibbon, uddrag af Det romerske riges forfald og undergang (opr. 1781), udg. af Knud Helles, Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og undergang, Columbus 1987, s. 86-88.

Øvrigt materiale
Christopher Cassel: "Rome. Engineering an empire", 2005 – youtube – ca. 30 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid

Forløbet sigter mod, at I tilegner jer grundlæggende viden om vikingesamfundet i Danmark i perioden fra 793 til omkring år 1000. Fokus er både på vikingetogter (at drage i viking), Danmarks tilblivelse og slægtssamfundet. Vi vil til at starte med gennem kildeanalyse beskæftige os med, hvornår man kan tale om Danmark som et egentligt kongerige, og senere med overgangen til middelalderen. Ligeledes vil forløbet omhandle hvilken betydning vikingetiden har for os i dag, og hvordan vi i dag bruger vikingetiden både som et spejl og som et særligt brand for Danmark og danske produkter (historiebrug).

I løbet af forløbet skal vi arbejde med både fremstillingsmateriale og kildemateriale. I kan når forløbet er overstået skelne mellem disse to begreber. I vil stifte bekendtskab med begreber som erindringshistorie og historiebrug. Vi arbejder med at introducere historiebrug gennem serien "Vikings" (HBO, 2013).

Materiale:
Fremstillingsmateriale
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2014, s. 12-17, 28-40
Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal 1990, s. 62-63, 66-68.
Chr. Vollmond m.fl. red.: Vinkler på vikingetiden, Skoletjenesten 2013, s. 104-111.

Kilder:
Kildesæt til Danmarks oldtid: Detektivarbejde (Jellingestenen, Ringborge, Dannevirke, uddrag af de frankiske rigsannaler fra perioden 804-811 om kong Godfred, uddrag af Beovulf-kvadet)
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Yukuin af York- Lindisfarne-kilde, (Sørensen, s. 81)
Michael Hirst, HBO, Vikings (TV-serie, første afsnit fra første sæson 2013)

Øvrigt materiale:
“Miniforedrag: Danmarks oprindelse” af Kasper Holdgaard Andersen (danmarkshistorien.dk; Youtube)
Vikingernes våben: Hvordan samler vi viden om vikingetiden? Nationalmuseet; Youtube
https://www.dr.dk/tv/se/1000-ars-tro/-/1000-ars-tro-danernes-store-religionsskifte#!/02:40

Kernestof:
- Danmarks tilblivelse og oldtid
- Vikingetiden

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den danske besættelse og minerydningen

Den danske besættelse og minerydningen efter krigen

Forløbet er et DHO-forløb med dansk, hvor vi undersøger filmen “Under sandet” som et eksempel på historiebrug. Forløbet starter med at opbygge viden om besættelsestiden helt generelt for derefter at fokusere på samarbejdspolitikken, samarbejdspolitikkens sammenbrud, modstandsbevægelsen, augustoprøret, Frihedsrådets rolle, tyske flygtninge i Danmark, befolkningens generelle holdning til tyskerne, befrielsen og særligt mineudlægningen og -rydningen efter krigen.

Vi har i forløbet fokus på kildekritikkens betydning for at kunne vurdere forskellige fortolkninger af fortiden, idet vi med udgangspunkt i John Jensen forskning og dokumentation af minerydningen forholder os til, hvilke fortællinger eftertiden har produceret om Danmarks rolle over for de tyske mineryddere og flygtninge efter krigen. Vi kigger på forskellige opgørelser over tabstal i forbindelse med minerydningen, fotos mv. og sammenholder det med filmen “Under sandet”s forhold til fakta- og fiktion. Vi diskuterer etiske dilemmaer i forbindelse med at skabe historiske film, kollektiv erindring samt erindringsfællesskabers betydning og skabelse gennem populærhistorien. Fokus i forløbet er derfor at vurdere filmen “Under sandets” brug af historien og hvorvidt der er belæg i kilderne for filmens rekonstruktion af en historisk begivenhed, der former vores kollektive bevidsthed om en central begivenhed i Danmarks historie.

Kernestof: (Forløb om danmarkshistorie)
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
redegøre for centrale begivenheder i Danmarks og Europas
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Kr. Iversen m.fl.: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus 2014, s. 123-129, 150-153.

Tyskland besætter Danmark:
Carl-Johan Bryld: Danmark – tider og temaer. danmark.systime.dk. Systime, 2013
https://danmark.systime.dk/?id=p622&MP=176-212 p622


Danmarkshistorien.dk :
Om befrielsen
https://danmarkshistorien.lex.dk/Befrielsen_i_maj_1945

Om tyske flygtninge
https://danmarkshistorien.lex.dk/Tyske_flygtninge_og_danske_l%C3%A6ger_i_1945

Om landminer ved Vestkysten,til og med afsnittet "Dræbte og sårede tyske soldater"

https://danmarkshistorien.lex.dk/Landminer_ved_Vestkysten,_1943-2012

Fra og med afsnittet “Retsopgøret”
https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsestiden_i_eftertidens_lys

Morten Mikkelsen: “Ekspert: Film og TV forplumrer historieformidlingen”, Kristeligt Dagblad, 1. dec. 2015.

Anders Højberg Kamp: “Producenterne foretrækker leverpostej”, Filmmagasinet Ekko, 3. dec. 2015.

Morten Piil: Anmeldelse af “Under sandet”, Filmmagasinet Ekko, 2. dec. 2015.

Kilder:
Major Stanley Hollands "Orientering vedrørende “Minekommando Dänemark" fra 18. juni 1945

Frihedsrådet, opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945
https://danmarkshistorien.lex.dk/Frihedsr%C3%A5det_Opr%C3%A5b_ang%C3%A5ende_hj%C3%A6lp_til_tyske_flygtninge,_21._marts_1945

Oplysningsfilm fra staten: Livsfare Miner! Ole Palsbo, instr., 1946, 12 min.
https://www.danmarkpaafilm.dk/film/livsfare-miner


Øvrigt materiale:
Dokumentar: Historien om Danmark, DR, 2017, episode 10, min. 0-30.
Martin Zandvliet: Under sandet, 2015
Powerpoint fra John Jensens foredrag ved Silkeborg Gymnasium, forår 2024 (div. fotos og opgørelser over tabstal)
Dokumentarfilm: Hitlers tyske flygtninge i Danmark, Jacob Andersen, instr. 2023.
Marianne Toft: Metodepakken til historie, Forlaget Alt i ord, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Koloniseringen og afkolonisering af Afrika

Koloniseringen og afkoloniseringen af Afrika

I forløbet om koloniseringen og afkoloniseringen af Afrika starter vi kort med renæssancens opdagelser af forskellige teknologier (forbedrede navigationsredskaber, skibe, kort), der gjorde det muligt at rejse længere og fragte gods over store afstande. Vi ser på overgangen fra et geocentrisk til et heliocentrisk verdenssyn, samt på hvilket menneskesyn renæssancen introducerer. Vi arbejder med trekantshandlens globalisering, merkantilisme og det eurocentriske verdenssyn. Helt kort nævnes reformationens betydning i Europa.

Herfra springer vi frem til imperialismens tidsalder i slutningen af 1800-tallet, der også er omdrejningspunkt for forløbet. Her er fokus først på, hvordan europæernes ekspansion eskalerer fra handelsstationer til en egentlig erobring af det Afrikanske kontinent. Vi har særligt fokus på Belgisk Congo som eksempel på europæernes hårdhændede behandling af lokale. Dertil er der fokus på europæernes menneskesyn, dannelsen af landegrænser og et øget konflinktniveau i landende langt ind i det 20- århundrede. Vi følger herfra afkoloniseringsprocessen - med særligt fokus på DRR Congo og Rwanda. Vi benytter forskellige afkoloniseringsteorier til at diskutere, hvorfor Afrika til stadighed er et fattigt kontinent trods store naturressourcer. Og ikke mindst om Afrika stadig kan siges at være koloniseret.

Fokuspunkter fra forløbet: Hvordan skifter verdenssynet i fra middelalderen til renæssancen, hvilken rolle spiller religion for forståelsen af mennesket og verden, hvilke teknologiske forudsætninger er der for Columbus’ “opdagelse” af Amerika, hvorfor lykkes det europæerne at få verdensherredømmet, på hvilken måde adskiller den tidlige kolonisering fra 1500-tallet og frem sig fra imperialismen i 1870-1914, , årsager til underudviklingen af det afrikanske kontinent og Europas fortsatte engagement i kontinentet.

Fokuspunkter: De store opdagelser, Renæssance og reformation (behandles sekundært), imperialisme, merkantilisme, trekantshandel, globalisering, afkolonialisering, Congo (Belgisk Congo, Den Demokratiske Republik Congo, sekundært Rwanda), folkedrab.

Kernestof: (Verden uden for den vestlige verden, forløb med vægt på tiden 1500-1900)
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Folkedrab
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Fremstillingsmateriale:
Ulrik Grubb m.fl.: Overblik - Verdenshistorie i korte træk, Systime 2005, 1. udg. 7. opl.,, s. 80-89, 104-109.
Inge Adriansen, m.fl.: Fokus 2, Fra oplysningstid til imperialisme, s. 9-14, 17-22.
Thorsten Borring Olesen m. fl.: Verdenshistorie 2, s. 131 – 135:
Geert A. Nielsen: I globaliseringens lys, Systime 2008, s. 53-60.
Kim Beck Danielsen: Fokus 1, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016, afsnittet “Kolonisering”
Frederiksen: Vores verdens historie, 2, Columbus 2019, s. 194-200 (minus kilder).
Harry Haue og Carl-Johan Bryld, Den nye verden, Systime 2000, 2. udg., s. 52-55, 304-311
John Degnbol Martinussen, Globalisering og udvikling, Mellemfolkeligt samvirke 2002, s. 20-29.

Kilder:
Forskellige verdenskort: Middelalderkort fra Ebsdorf kloster, ca. 1250, Hartman Scheidels kort fra 1493 og Ribeiros kort fra 1529 (findes i Skovgaard-Nielsen: Opdagelserne, s. 27-29 - se pdf).
“Vore gamle Tropekolonier”, Bind 8, København 1966, her efter Niels Johannsen: Europæisk kolonialisme før imperialisme  1750-1850.
Leksikon.org “Kolonialisme” - uddrag
Leopold 2. forsvarer sit styre i Congo (pdf.)
Fotos af congolesere med afskårne hænder, 1904 (pdf).
Graf over økonomisk udvikling i Afrika 1800+
De mindst udviklede lande i flg. FN https://unctad.org/topic/least-developed-countries/list
Billede: Statue af den engelske Kong George fjernes i Kenya 1963.


Øvrigt materiale:
DR-lyd podcast: Kampen om historien med Adam Holm. Belgiens sorte fortid i Congo.
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-7

Spillefilm: Out of Africa, Sydney Pollack, instr. 1986.

Dokumentar: Ambassadøren, Mads Brügger, instr. 2011.

Lasse Horne Kjældgaard: En af de farligste bøger der nogen sinde er skrevet om Afrika? Blixen og kolonialismen, TijdSchrift voor Skandinavistiek vol. 30 (2009), nr. 2.

David Gibbs: “Afkoloniseringens konsekvenser for Congo”, oversat og redigeret af Irene Clausen, efter: ”International Commercial Rivalries & the Zaïrian Copper Nationalisation of 1967, af David Gibbs fra University of Arizona. Trykt i tidsskriftet ”Review of African Political Economy, no 72: 171-184, 1997.

Foredrag ved Jørn Stjerneklar om folkemordet i Rwanda (3.g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden

Oplysningstiden og den franske revolution

Forløbet introducerer til oplysningstiden som periode, hvor vi diskuterer skiftet i videnskabssyn, samfundsdebatten, menneskerettighedernes oprindelse samt den franske revolution som et brud med enevælden.
Forløbet har fokus på overgangen fra et videnskabsideal, hvor viden blev baseret på autoritative skrifter (særligt Biblen, men også forældede skrifter fra antikken og middelalderen), til et moderne, empirisk paradigme, hvor viden blev afprøvet og indsamlet ud fra et empirisk grundlag. Dermed bliver periodisering også et tema, for hvornår starter en sådan udvikling egentlig? Vi arbejder også med Danmarks oplysning, der kommer sent ift. fx Frankrig og England og kulminerer med Struensees trykkefrihedseksperiment.

Forløbet fokuserer på kernebegreber som samfundspagten, naturretten, menneskerettigheder, empirisk videnskab, enevælde, den franske revolution, oplyst enevælde og grundlæggende borgerlige rettigheder. Forløbet er ikke optaget af det præcise forløb af den franske revolutions forskellige faser, men snarere af revolutionens mere grundlæggende ændring i selvopfattelsen, dvs. skiftet fra at være en undersåt under kongen med pligter til at være en borger med rettigheder i et (demokratisk) samfund. Oplysningens politiske bevidstgørelse af borgerskabet som grundlæggende for at gennemføre en “demokratisk” eller folkelig revolution er et af forløbets centrale pointer.

Læsefokusspørgsmål har været: Hvad er det nye i oplysningstiden i fht. enevælden? Hvilke videnskabelige idealer får man? Hvad kendetegner enevælden som styreform? Hvad er oplyst enevælde? Hvad førte til den franske revolution? Hvorfor fik vi ikke en tilsvarende revolution i Danmark? Hvilken betydning for menneskesynet havde oplysningstænkerne? Hvad er menneskerettighederne? Hvilken betydning fik Johan Struensee i dansk kontekst? Hvad er landboreformerne og hvorfor fik de betydning? Hvorfor er oplysningstiden grundlæggende for vores moderne samfund i dag?


Kernestof:
Styreformer
Demokrati og menneskerettigheder
Politiske og sociale revolutioner
Forandringer i levevilkår

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Historiebrug

Fremstillingsmateriale:

Oplysningstiden:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Oplysningstiden,_ca._1750-1800

Inge Adriansen, m.fl.: Fokus 2, s. 59-75

Jeppe Villadsen, Ret og vrang. - Om menneskerettighederne, Frydenlund 2007, s. 17-24 (pdf)

C.H. Færch: Forbudt litteratur, Da censuren blev ophævet, Systime 2021, s. 38-41.

Om Struensee:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Johann_Friedrich_Struensee,_1737-1772


Fra borgerlige til universelle menneskerettigheder
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/menneskerettigheder-fra-borgerlige-rettigheder-til-frihedsrettigheder

Kilder:
Ambroise Paré: Om monstre og Vidundre, 1573, s. 1006.
Michael Von Haven: Fra Christian Vs kroning 1671, 2 malerier (portræt og kroningssalen).
Ludvig Holberg: “Om Menneskets Gerning”, kap. 1 i Introduktion til Natur- og Folkerettens Kundskab, 1716 (pdf)
Adam Smith: Om statens opgaver, 1776 (pdf)
John Locke: Two Treatises of Government, 1690 (pdf)
Bossuet: Om det guddommelige monarki (i Fokus 2, s. 50)
Bossuet: Den gudskabte enevælde (Fra: Frederiksen, Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000)
Voltaire: Tolerance, 1764 (i Fokus 2, s. 48)
Rousseau: Samfundspagten 1762 (i Fokus 2, s. 50-52).
Anonymt smædevers: Tanker i anledning af natten 1772, fra C. Færch: Forbudt litteratur, s. 69-70.

Øvrigt materiale:
https://menneskeret.dk/nyheder/75-aar-verdenserklaeringen-menneskerettighederne-angreb-aldrig-foer

Habermas’ model for den borgerlige offentlighed, pdf.

Dokumentar: Historien om Danmark, episode 7, DR 2017.

Powerpoint om videnskabsidealer i 1700-tallet, CF.

Dokumentar: Monarkiets myter, episode 4, Britisk dokumentarserie fra 2021. (59 min)
https://www.dr.dk/drtv/se/monarkiets-myter_-syndebukken-marie_antoinette_327692
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Første verdenskrig

Første verdenskrig

Forløbet vil beskæftige sig med de direkte og indirekte, udløsende og bagvedliggende årsager til første verdenskrig. Spørgsmålet om, hvad der faktisk fører nationerne i krig med hinanden, er omdiskuteret, og forløbet vil kigge på forskellige historiske forklaringer på årsagerne til krigen. Vi vil ikke kigge så meget på forløbet af selve krigen, men derimod på forudsætninger for krigsudbruddet, samt konsekvenserne af krigen særligt for Tyskland.

Fokuspunkter er derfor:
Imperialisme, “The scramble for Africa”, våbenkapløb, stormagtspolitik og alliancesystemet (herunder de forskellige forsvarstraktater samt tripleententen og triplealliancen), von Schlieffen-planen, skyttegravskrig, militærteknologiens ændring af krigens forudsætninger, Versaillesfredens indhold og dens konsekvenser for Tyskland. Vi diskuterer, om første verdenskrig kunne være undgået.

Kernestof (Forløb med fokus på tiden efter 1900)
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Faglige mål

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Fremstillingsmateriale:
Bryld, Verden efter 1914, Systime 2008, s. 31-36, 40-56.
Søren Vrist Christensen, Første verdenskrig, part 1 og 2, youtube: https://www.youtube.com/watch?v=gD8DJH-9hDM
https://www.youtube.com/watch?v=0JjlhPzbZ8w

Nils Arne Sørensen: Første verdenskrig, Weimarrepublikken og erindringshistorie: https://www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw


Kilder:
Kejser Wilhelms tale til Rigsdagen 4. august 1914 (kompendium)
Premierminister Asquiths tale til Underhuset 6. august 1914 (kompendium)
Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz, august 1914 (kompendium)
Den tyske statssekretær Von Jagows samtale med General von Moltke, 1914 (pdf)
Woodrow Wilsons 14 punkter (kompendium)

Øvrigt materiale:
Georg Metz: “Generalerne udkæmpede fortidens krige”, Information 18. jan. 2014.
Bent Blütnikow: “Kunne første verdenskrig være undgået?”, berlingske.dk 21. oktober 2013.
Film: Intet nyt fra Vestfronten, Edward Berger, instr., 2022, 147 min.
Podcast: Kampen om historien, Krigen på vestfronten, 1914-1918, Adam Holm, DRLyd, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/krigen-paa-vestfronten-1914-1918-11032215452
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hitlers vej til magten

Hitlers vej til magten

Formålet med forløbet er at tegne et billede af Weimarrepublikken efter 1. verdenskrig og undersøge forudsætningerne for en autoritær magtovertagelse. Vi undersøger de sociale, økonomiske og politiske forudsætninger for, at Hitler kunne overtage magten i 1933 og sætte demokratiet ud af spil. Forløbet arbejder med afslutningen på 1. Verdenskrig og Versaillestraktatens betydning for uviljen mod demokratiet, med den økonomiske udvikling i Tyskland, børskrakket i 1929, med følelsen af sammenbruddet af normer og moral i mellemkrigstiden samt med Dolkestødslegenden, opbygningen af SA, Ølstue-kuppet og Hitlers opbygning af sin organisation og ultimative undergravelse af demokratiet i Weimarrepublikken. Vi kigger også i forløbet på eksempler på filmisk gengivelse og revidering af den kollektive fortælling om mellemkrigstiden - herunder i serien Babylon-Berlin samt “Hitler the Rise of Evil”. Endelig afsluttes forløbet med et kort gruppearbejde, der skaber udblik til konsekvenserne af nazismens ideologi med holocaust og folkedrabet af jøderne. Endelig taler vi om i forløbet, hvorvidt vi kan sammenligne nutiden med mellemkrigstiden med fokus på afgørende forskelle, men også hvordan et demokrati kan underløbes.

Formål:
At undersøge Versailles-fredens betydning for mellemkrigstidens Tyskland, økonomisk, socialt og politisk.
At undersøge baggrunden for og årsagerne til Hitlers og nazismens fremkomst samt at forklare dens succes i Tyskland i mellemkrigstiden. Hvilke demokratiske problemer stod Weimarrepublikken over for?
At undersøge den nazistiske ideologi, samfundsvision, menneskesyn, førerdyrkelsen og synet på ”jøden”.
At undersøge historien ud fra et aktørperspektiv: Hvordan kunne det lykkes en mand som Hitlers at blive valgt og med hvilke midler?

Kort projektarbejde om holocaust (se powerpoint) - med udgangspunkt i folkedrab.dk er der forkus på definitoner af folkedrab, Stantons ti stadier, hvad antisemitisme er, hvilken ideologi, der ligger i nazismen, holocaustbenægtelse og analyse af forskellige øjenvidneberetninger. Hver gruppe arbejder med hver sit emne og fremlægger mundtligt i matrix.

Kernestof (Forløb med fokus på det 20. århundrede, holocaust)
Europas historie
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Fremstillingsmateriale:
Peter Frederiksen, Det tredje rige, Systime 2001, s. 15-19, 21-27, 37-53.
Axel Kjerulf (?): Nazisme og fascisme som ideologi, i Livet i Danmark, s. 50-51 (kompendium)
Henrik Adrian m.fl: Fundamental historie, Fra krig til krig 1914-1945, Gad 1974,  s.182-184.
Kristian Iversen m.fk.: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus 2014, s. 122-129 (om film i historieundervisningen).

Kilder:
NSDAPs partiprogram (pdf)
Uddrag af Stefan Zweigs "Verden af i går" (pdf)
Tabeller, der beskriver inflationen i 1913 og 29 (pdf)
Statistik over stemmetal ved valgene i 1928-33. (powerpoint)
Interview fra1990 med tidligere nazist Otto Kumm: Hvorfor han blev nazist (pdf udleveret).

Øvrigt materiale:
Styreformer (Demokrati, autokrati, diktatur), fra opslagsværk på https://samfundsfag.dk/begreber/politik/generel-politologi/

Did WW1 lead to WW2?
https://www.youtube.com/watch?v=UBI6ZzaP2Uk
Dokumentar: Hitlers Circle of Evil, episode 2, Netflix
Fiktionsserie: Babylon-Berlin, Tom Tykwer m.fl, instr. 1. afsnit, 1. sæson, 2017.
Spillefilm: Hitler. The Rise of Evil, Christian Duguay instr., 2003.
Powerpoint CF: Erindringshistorie og Hitler and the rise of evil.
Powerpoint CF: Inflation og økonomisk krise
Powerpoint CF: Hitlers vej til magten 1933-34
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Den kolde krig

I forløbet arbejder vi med, hvad der fører til opdelingen af Verden i 1946 og en ny verdensorden med to supermagter: USA og USSR. Vi starter med situationen efter 2. verdenskrig og de allieredes tidlige problemer. Vi taler om bipolaritet, ideologiske spændinger og oprettelsen af internationale organer som FN, NATO og senere Warszawapagten. Vi kigger på frygten i USA for, at de europæiske lande skal blive kommunistiske og på den ideologiske og økonomiske begrundelse for at hjælpe (Marshallplanen og Trumandoktrinen). Vi kigger desuden på de forskellige kriser i perioden, men denne del er tilrettelagt som et projektarbejde, hvor hver gruppe har fået tildelt en "krise", som de skal fremlægge mundtligt for resten af klassen (Korea, Berlin, Cuba, Vietnam osv. - se nedenfor).
Vi arbejder overordnet med leveforholdene i Øst og Vest og om Sovjetunionens opløsning med Berlinmurens fald og Gorbatjovs reformer.

Vi perspektiverer forløbet til i dag, hvor Ukraine-krigen aktualiserer spørgsmålet om den kolde krig nogensinde er rigtig sluttet, eller om vi kan tale om en ny kold krig. Vi kigger på Putin som person og aktørforklaringer af krigen som utilstrækkelige for at forstå den nuværende konflikt i Ukraine.

Vi diskuterer, hvorfor modsætningen mellem øst og vest opstod. Hvorfor blev FN og NATO oprettet og hvilken rolle spillede organisationerne? Hvilke incitamenter havde USA til at iværksætte Marshallhjælpen? Hvilke modsvar på den vestlige offensiv havde Sovjet? Hvilke økonomiske, teknologiske, kulturelle og politiske forudsætninger var der for den kolde krig? Hvorfor blev rumkapløbet så vigtigt? Hvorfor forblev krigen kold? Og hvorfor kun i Europa? Hvad var årsagen til Berlinmurens fald? Hvorfor opløstes Sovjetunionen netop på det tidspunkt? Hvad kendetegner et totalitært regime? Hvor stor en del af skylden for Ukraine-krigen tilfalder Putin?

Centrale begreber i forløbet:
Den kolde krig, bipolaritet, Atlanterhavserklæringen, NATO, FN, Truman-doktrinen, 1947, Marshall-hjælpen, Warszawa-pagten, socialisme/kommunisme, liberalisme, kapitalisme, John Adam Smith og markedskræfterne, Vietnamkrigen som et nationalt amerikansk traume, Berlinmurens opførelse og fald, DDR og Vesttyskland, Gorbatjov, Glasnost og Perestrojka, Putins styre, Ukrainekrigen.

Eleverne laver projektarbejde om en specifik konflikt eller højdepunkt under den kolde krig (Koreakrigen, Cubakrisen, Vietnamkrigen, Sovjetunionens sammenbrud, Danmark under den kolde krig), som undersøges ved hjælp af selvvalgte kilder, der opstilles problemstillinger til emnet og emnet formidles for klassen.

Dertil har vi været på ekskursion til koldkrigsmuseet Regan Vest i nov. 2025, hvor vi spillede dilemmaspil, blev vist rundt i bunkeren og besøgte museet.

Kernestof:
Hovedlinjer i verdens og Europas historie
regionale og globale konflikter
politiske ideologier og ideologiernes kamp i det 20. århundrede
demokrati og menneskerettigheder
historiebrug

Faglige mål:

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Fremstillingsmateriale:
Bryld, Verden efter 1914, Systime 2008, pp. 149-171.
Kai Otto von Barner: Den kolde krig, Systime 2011, s. 63-71, 149-157, øv. 168-171, 220-223

Kilder:
Atlantpagten, 1949 (i fremstillingsmaterialet)
CIA-kilde om Berlin-blokaden (pdf)
Vesttysk skolebog om Murens opførelse (1971) og Østtysk skolebog om Muren (1971), fra Bender: Stormagtspolitikken, Munksgaard 1983, kilde 15 og 16.

Øvrigt materiale:
Om forskellen mellem socialisme og kommunisme
https://www.youtube.com/watch?v=FrtDZ-LOXFw

CNN-dokumentar: The Cold War, Turner Original Productions 1998, nr. 3/24 - om Marshall-planen.

Film:  Apocalypse Now, Francis Ford Coppola, instr. 1979

Anmeldelse af Apocalypse now: Robert Ebert: 28. nov. 1999 (vedhæftet)

Ræson 1.10.2022: Interview med Oleg Ignatov, https://www.raeson.dk/2022/tidligere-ansat-i-putins-parti-ruslands-demokrati-er-fortabt-selv-teknokraterne-oensker-den-autoritaere-stat/

Dokumentar: Patrick Forbes, instr., Putin - Ruslands nye zar, Oxford Films/BBC, 59 min.
https://www.dr.dk/drtv/program/putin-_-ruslands-nye-zar_304528

Podcast: Adam Holm: Kampen om historien. Putins historielektioner til børn og voksne, DRLyd
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/putins-historielektioner-til-boern-og-voksne-11032515092


Projektarbejde:
Koreakrigen: Caroline H, Elise, Sofie, Luna
Cubakrisen: Kristina, Julie, Regash
Vietnamkrigen: Metha, Louise, Ida, Caroline S
Propaganda: Rasmus, Asbjørn, Mads, Adam
Rumkapløbet: Isak, Magnus, Asger, Jens
Danmark under den kolde krig, Thulesagen: Alberte, Naja, My
Gorbatjov og sovjetunionens sammenbrud: Theo, Alma, Luka, Lauge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Historien om køn

Historien om køn

Forløbet undersøger, hvordan vores syn på køn i den vestlige verden har udviklet sig over tid. Særligt undersøger vi, hvordan kvindens køn er blevet fremstillet i lægevidenskaben, men også i den offentlige debat om køn og ligestilling. Vi arbejder således i to spor - hhv. et lægevidenskabeligt spor og  et politisk - der alligevel er flettet ind i hinanden og påvirker hinanden gensidigt.

Vi starter i renæssancen, hvor interessen for menneskets anatomi blusser op og man udfordrer antikkens og middelalderens lægevidenskabelige metode ved at foretage flere dissektioner af døde menneskekroppe. Derved opdager man fx igen den kvindelige klitoris, som pga. oversættelsesproblemer er forsvundet ud af lægevidenskabelige beskrivelser af den kvindelige krop.

I forløbet kigger vi på den historiske skelnen mellem etkøns- og tokønsmodellen og vi ser på forskellige tidsaldres forståelse af kønnenes relation til hinanden. Hvordan har lægevidenskaben behandlet og beskrevet det kvindelige køn, og hvordan har dette fokus på kvindens køn og seksualitet også betydning for den politiske side af sagen. Etkønsmodellen, som er dominerende frem til slutningen af 1700-tallet, betyder, at man betragtede kvindens orgasme og dermed aktive seksualitet som nødvendig for reproduktion. Da lægevidenskaben i 1800-tallet opdager, at kvindens orgasme ikke har en praktisk funktion (Laqueuer), forsvinder den videnskabelige interesse for at beskæftige sig med denne del af kvindens anatomi og i stedet sygeliggøres de kvinder, der har en seksuel appetit. Dette bliver samtidig et politisk argument for at sætte kvinden uden for indflydelse (Lombroso).

Vi arbejder med den tidlige ligestillings argumenter (Mary Wollstonecraft, sædelighedsdebatten i Norden, debatten om kvinders valgret).

Teoretisk baserer forløbet sig bl.a. på Thomas Laqueuer, Katherine Park, Michel Foucault og Peter Thielst.

Centrale begreber og personer i forløbet:
Etkønsmodellen vs. tokønsmodellen, Andreas Vesalius, William Acthon, Krafft-Ebing, Mary Wollstonecraft, seksualitet som sindslidelse, sædelighedsdebatten i Danmark, ligestillingskamp og kampen for kvinders stemmeret.

Vi har i forløbet været så heldige at få besøg af prof. Nina Koefoed, der fortalte om supplikker som kildemateriale.

Fremstillingsmateriale:
Espen Strueland: Gennem Kødet, Forlaget Oktober 2009, Side 67-84 (om Andreas Vesalius og dissektion)
Thomas Laqueuer: Making Sex , 1990, s. 1.4 - oversat af CF (vedhæftet)
CFs upublicerede manuskript KROPSBOGEN (vedhæftet)
Sædelighedsfejden: https://danmarkshistorien.lex.dk/S%C3%A6delighedsfejden_1883-1887
Debatten om den reglementerede prostitution: https://danmarkshistorien.lex.dk/Debatten_om_den_reglementerede_prostitution,_1874-1906
Kvinders valgret: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindesagsorganisationerne_og_valgretssp%C3%B8rgsm%C3%A5let_1871-1915

Kilder:
Biblen: 1. mosebog, kap. 2 og 3 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2
Andreas Vesalius: Det kvindelige køn
Vidus Vidius: Det kvindelige køn
Kvindens anatomi fra Niels Høgslund, Liv - Grundbog i biologi, Praxis 2018, s. 171-172.
Tizian: Venus d’Urbino (Maleri 1532-34)
John Collier: Lady Godiva (Maleri 1898
Richard von Krafft-Ebing: Psychopathia Sexualis, fra kapitlet "Tillagt homoseksualitet, side 188ff
Mary Woolstonecraft: Et forsvar for kvinders rettigheder, 1797, s. 21-22.
Supplik om



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer