Holdet 3p HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Simon Bjerg Hellesøe Sørensen
Hold 2023 23 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og korstog
Titel 2 Revolution!
Titel 3 Danskhed i 1800-tallet (DHO)
Titel 4 Viktor Orbans Ungarn
Titel 5 Vikings
Titel 6 Grønland - Farvel?
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Kinas moderne historie
Titel 9 Danmarks internationale placering
Titel 10 Vietnamkrigen
Titel 11 Romerriget - republikkens fald
Titel 12 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og korstog

Dette forløb handlede om den europæiske middelalder og korstogene. Hovedfokus var middelaldersamfundet og det første korstog. Først så vi på to forskellige historikeres synspunkter i forhold til korstogene: 1) At korstogene var en uprovokeret handling fra de kristnes side, og 2) at korstogene var en modoffensiv mod muslimsk ekspansion. Vi forholdt os derfor til, hvorfor historikere kan se forskelligt på den samme sag, og til deres politiske ståsted.
Dernæst skabte vi os et overblik over middelalderen og diskuterede, om det er rimeligt at betegne 1000 års historie som én periode (brud og kontinuitet). Vi arbejdede med middelalderens kendetegn: et landbrugssamfund præget af selvforsyning, en svag centralmagt, det feudale system, det tredelte samfund og den kristne katolske kirke. Efterfølgende arbejdede vi med magtkampen mellem kejsermagten og pavemagten, før vi så på pavens motiver for at indkalde til korstog. Vi læste kilder, der kunne give indsigt i, hvorfor korsfarerne drog afsted på korstog.
Vi har ligeledes arbejdet med kulturmødet mellem de kristne og muslimerne, der både var præget af kulturel udveksling og konflikt. Afslutningsvis så vi på Jerusalems erobring og diskuterede kildekritik samt, hvorfor erobringen udviklede sig til en massakre.
Vi arbejdede med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede middelaldersamfundet? Hvorfor eksisterede der en magtkamp mellem kejsermagten og pavemagten? Hvorfor indkaldte pave Urban II til korstogene? Hvorfor drog korsfarerne afsted på korstog til Jerusalem? Hvilke konsekvenser fik korstogene? Hvordan bruges korstogene i den aktuelle debat om flygtninge og indvandrere?

Fremstillingsmateriale:
Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld (Systime, 2023), s. 69-71, 91-95, 97-100
Korstogene - Idé og virkelighed af , s. 15, 17-21
Fokus - kernestof i historie 1 Fra antikken til reformationen, s. 128-132
“Hellig krig De kristne krigere plyndrede sig frem” fra Historie (Illustreret Videnskab)
“En uløselig strid 622-1095” fra Historiens højdepunkter (Bonnier Publications International, 2012) s. 14-18
Hellig Krig (2) (DRKultur, 2013) se den på CFU
Retfærdig krig (Vores verdenshistorie 1, s. 81)
1000 år
"Med tro skal land bygges" fra serien "1000 års tro" (DR, 2016) 0:00-17:56.

Kildemateriale:
Statistik over befolkningsudviklingen fra 1000 til 1500 i England.
De tre stænder: Fransk illustration i en bog fra  1200-tallet (Wikipedia)
Eksempler på troskabseder fra Vores Verdenshistorie 1, s. 126
Kalif Omars pagt med de kristne fra: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (gyldendal)
Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur fra: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (gyldendal)
Johan de Joinvilles Ludvig den Hellige (omkring 1224-1317): En ridders korstogsforberedelse (ukendt årstal) Fra ”Hellig Krig af Johnny Thiedecke” (1999)
Anonym: Korstogene er Satans værk (1149) Fra: Hellig Krig af Johnny Thiedecke (1999), s. 103
Pave Urban d. 2.’s korsfarer tale (1095)
Fransk korsfarersang (o. 1145) Fra ”Korstogene – Idé og virkelighed” af Lars Peter Visti Hansen (2012)
Ukendt korsfarer Om Jerusalems erobring
Ibn-el-Athir om ‘Jerusalems fald’ (ukendt årstal)

Synspunktsmateriale
“Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd” af historiker Brian Patrick McGuire (DR.dk, d. 31. Marts 2016)
“Vi står i gæld til korstogene” af Mikael Jalving (jp.dk, den 9. marts 2016)
“Forskere: De første korstog var del af en større konflikt” af Theis Schønning Johansen (Religion.dk., den 16. september 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Revolution!

Forløbet startede med fokus på Danmarks udvikling i 1700-tallet – fra enevælden, der blev retfærdiggjort ud fra traditioner og religion, til det oplyste enevælde, som var inspireret af oplysningstidens tanker.
I forbindelse med oplysningstiden arbejdede vi med korte uddrag af oplysningsfilosoffernes tanker. Disse idéer lagde grunden for den franske revolution, som vi efterfølgende arbejdede med.
Først så vi på det franske enevælde og stændersamfundet, og i den forbindelse arbejdede vi med klagebreve fra befolkningen i forbindelse med stænderforsamlingen i 1789.
Vi undersøgte årsagerne til, at kong Ludvig d. 16. indkaldte til stænderforsamling, og så på, hvordan et forsøg på at løse statens økonomiske problemer udviklede sig til et opgør med det eksisterende stænder- og feudalsamfund. Derfor læste vi menneskerettighedserklæringen og koblede rettighederne til både oplysningstiden og vores egen tid.
Herefter undersøgte vi den franske revolutions udvikling fra 1789 til Rædselsherredømmet – en proces, hvor både ydre og indre fjender af revolutionen førte til paranoide forestillinger, udrensninger og forfølgelser. Vi analyserede derfor lederen af Rædselsherredømmet, Robespierre, og hans visioner og idealer for den nye republik.

Kilder
Pave Innocens d. 3: Om den menneskelige elendighed (begyndelsen af 1200-tallet)
Den franske menneskerettighedserklæring (1789)
I Wrights A Philosopher Lecturing on the Orrery (1766)
Billede fra Encyclopédie (1772)
Trykkefrihedsforordningen (1770)
Frederik den 3.s håndfæstning
Kongeloven (1665)
Thomas Hobbes: Leviathan (1651)
John Locke: Two Treatises of Government (1690)
Voltaire: Om religiøs tolerance (1761)
Jean Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762            
Immanuel Kant: Hvad er oplysning (1784)
Charles de Secondat, baron de Montesquieu: Om Lovenes Ånd (1748)
Joseph-Siffred Duplessis: paradeportræt af Ludvig 16. (1777)
Statsbudgettet Frankrig 1788
Tredjestand bærer de øvrige stænder, 1790 (Frankrig)
Kornpriserne i Frankrig fra 1755 til 1790
Valgbrev fra tredjestand i Longne, 1789
Valgbrev fra Paris, 1789
Robespierre -Principperne for Revolutionsregeringen (1793)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danskhed i 1800-tallet (DHO)

Dette tværfaglige DHO-forløb tog direkte afsæt i forløbet om enevælde, oplysningstiden og den franske revolution.
I dette forløb har vi undersøge dansk national identitet, og hvorfor national identitet blev vigtig i 1800-tallet. Efter en  en kort introduktion til de perioder, vi inddeler historien og litteraturhistorien i, arbejdede vi i historie med overblik over de vigtigste udviklingstræk i perioden og analyse af samtidige kilder.
I dansk arbejdede vi med lyrikanalyse af periodens fædrelandssange med fokus på de værdier og nationale symboler, som hyldes i sangene. Herunder perspektiveres til nationalromantikken som litteraturhistorisk periode.
Opgaveformuleringen til DHO-en lød:
Redegør kort for centrale udviklingstræk i første halvdel af 1800-tallet i Danmark. Du må gerne, men behøver ikke, trække tråde til andre perioder.
Undersøg, hvordan national identitet kommer til udtryk i 1800-tallets Danmark. Du skal lave digtanalyse af to  fædrelandssange fra perioden. Du skal vælge mellem følgende fædrelandssange: ”Der er et yndigt land” (1819) af Adam Oehlenschläger, ”Danmarks trøst” (1820) af N.F.S. Grundtvig og ”Danmark, mit fædreland” (1850) af H.C. Andersen. Derudover skal du lave en historiefaglig analyse af en af de valgte fædrelandssange og yderligere en historisk kildeanalyse af en selvvalgt kilde.
Perspektiver til nationalromantikken og diskuter, hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet.

Spørgsmål vi har arbejdet med: Hvad kendetegnede udviklingen fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet i Danmark? Hvad kendetegnede den danske nationale identitet, der kom til udtryk i 1800-tallets Danmark? (herunder: Hvilke forskellige opfattelser af fædrelandet eksisterede der i starten af 1800-tallet?) Hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet? Hvad kendetegnede den nationalliberale ideologi? Hvorfor brød treårskrigen ud? Hvilke aktører og strukturelle forhold blev afgørende for overgangen fra enevælde til folkestyre? Hvilken betydning har vores opfattelse af danskhed for vores samfund i dag?

Kildemateriale
HC Andersen: I Danmark er født (1848)
HC Andersen: I Danmark er født (1848) - Genfortolkning af Isam B (2007)
Dengang jeg drog af sted: Tekst: Peter Faber, 1848 Melodi: E. Horneman, 1848
Friisberg, Claus, (2011), Taler til tiden 100 danske taler 1835-1972, Danmark til Ejderen af Orla Lehmann 1842, Vestjysk kulturforlag
Lauritz Skou Skamlingsbakken (1844)
Grundtvig, N.F.S, (1820), Danmarks trøst
Oehlenschläger, Adam, (1819), Der er et yndigt land, Aarhus Universitet – Danmarkshistorien.dk
Kong Christian stod ved højen mast (1779) - Royal Anthem of Denmark

Fremstillingsmateriale
Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten (DR.dk/undervisning)
Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt, (2006), Danmarkshistorisk oversigt, Systime
Walter Boss, Arne Johansen og Søren Kofod: "Nationalisme, krig og demokrati" (Gyldendal Uddannelse, 1999), s. 7-9 & 31-32
Kristian Iversen: "Nationer og nationalisme" (Columbus, 2017). Begreberne: Nation, stat, nationalstat, multinational stat, nationalisme, patriotisme
Bente Thomsen, Jakob Buhl Jensen, Lars Peter Visti Hansen: Overblik Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010), s. 79-86

Synspunktsmateriale
Petersen, Irene Berg, (2009), Danskhed er en moderne opfindelse, Videnskab.dk
Adriansen, Inge (2016): "Brug af sange i nationsopbygningen"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 6 Grønland - Farvel?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kinas moderne historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmarks internationale placering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnamkrigen

Dette forløb inddrage viden fra
I dette forløb arbejdede vi med Vietnamkrigen. Vi undersøgte baggrunden for Vietnamkrigen i forhold til den franske imperialisme og hvordan Frankrigs mislykkede forsøg på at fastholde deres koloniale kontrol over Indokina (Laos, Cambodia og Vietnam) afspejlede afkoloniseringen på verdensplan efter Anden Verdenskrig.
Dernæst dykkede vi ned i, hvad der kendetegnede den kolde krig, og årsagerne til denne. Denne viden anvendte vi sidenhen til at forstå den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen, nemlig frygten for, at kommunismen ville brede sig i Sydøstasien efter den kommunistiske magtovertagelse i Kina og Koreakrigen (domino-teorien). Dette skifte førte til en ny kurs i forhold til Vietnam, hvor amerikanerne først støttede Frankrig i Vietnam og sidenhen Sydvietnam, på trods af at de ikke var demokratiske og ikke overholdt Geneve-konferencens (1954) beslutning om en folkeafstemning om genforening. Tonkin-episoden blev brugt som en amerikansk undskyldning for øget militært engagement i Vietnam.
Vi undersøgte også FLN’s motiv for at bekæmpe styret i Sydvietnam og den amerikanske tilstedeværelse. Derefter så vi de amerikanske soldaters reaktioner på deltagelse i krigen (My Lai massakren). Videre så vi på erindringen af Vietnamkrigen i nutidens USA og i den forbindelse så vi filmen Platoon (1986).  Afslutningsvis diskuterede vi musikkens betydning for modstanden mod Vietnamkrigen.
Centrale problemstillinger: Hvad kendetegnede den franske imperialistiske politik i forhold til Vietnam / Fransk Indokina? Hvad var målet for forskellige aktører under Vietnamkrigen? Hvorfor gik amerikanerne ind i Vietnam konflikten? Hvordan påvirkede deltagelsen i Vietnamkrigen amerikanerne? Hvilken betydning har Vietnamkrigen haft for amerikansk selvforståelse og identitet siden krigen? Hvordan er erindringen af Vietnamkrigen blevet behandlet i populærkulturen?

Kildemateriale
Satiretegninger: Trouble with some of the pieces (USA, 1945), Step on It, Doc (1947, US), When the Time is Ripe': American cartoon by D.R. Fitzpatrick (1947), The Rival Buses (UK, 1947), og He’s Finally Getting the Hang of It (USA, 1949).
Præsident Truman: Tale i Kongressen (1947) fra “Verden efter 1914” (Systime, ibog)
Ambassadør Novikovs analyse af USA's udenrigspolitik (1946) fra “Verden efter 1914” (Systime, ibog)
Statistik - produktion og eksport af ris i Vietnam (1880-1936), Faktalink.
Statistik over amerikanske tropper i Vietnam og antal omkomne amerikanske soldater (statista.com)
Surveyundersøgelse: The Vietnam War and public opinion. Poll on americans attitudes towards the Vietnam War between May 66 - May 71
Surveyundersøgelse: Was sending troops to Vietnam a mistake, 1965-1973. Under 30 år, 31-49 år og 50+ år.
Interview med Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen (DR.dk/undervisning)
FNL’s 10-punkts program (1960)
Paul Meadlo om My Lai-massakren
Breve fra soldater: Daniel Baileys (1966) og Joseph Sintoni (1968)
Trods 50 års afstand til krigen dukker Vietnam-spøgelset endnu op i USA (Kristeligt Dagblad, 2023)
Protestsange: Creedence Clearwater Revival, “Fortunate Son”, Bob Dylan: “Blowin’ in the wind”, Marvin Gaye: “What’s Going On?” og  Country Joe MacDonald: “I Feel Like I’m Fixing To Die Rag”.
Filmen: Platoon (1986)

Fremstillingsmateriale
Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen (Columbus, 2014), s. 167-177
Vietnam War from the North Vietnamese Perspective | Animated History (youtube, 2021)
The Influence Of Protest Songs On The U.S. Public: A Vietnam War Perspective (2014)
World War II: Crash Course European History #38 (Youtube)
Ideology of the Cold War: Capitalism vs Communism (youtube)
Handout om sovjetiseringen af Østeuropa
Handout - Den kolde krig – optakten
Handout - Stormagternes mål ved krigsafslutningen
Det 20 århundredes verdenshistorie (Systime, 2003), s. 90-92




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer