Holdet 3p ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Esben Harboe Odgaard
Hold 2023 25 ol/p (3p ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homers Odyssé
Titel 2 Euripides' Elektra
Titel 3 Kunstforløb: Skulpturer
Titel 4 Demokrati - idé og kritik
Titel 5 Ovids Metamorfoser (romersk forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homers Odyssé

Tekstsøjle - Homer

I dette forløb arbejder vi med genren epos. Efter en grundig introduktion til emnet skal klassen selv kunne definere, hvad der karakteriserer genren, og hvilke karakteristika den homeriske helt dækker over gennem arbejde med væsentlige begreber.Fokus i tekstlæsningen ligger på Odysseus møde med Nausikaa i 6. sang og kyklopen Polyphemos i 9.sang og i opgøret med bejlerne i 22. sang. De episoderne vil først og fremmest blive brugt som sammenligningsgrundlag for at afdække Odysseus' kompleksitet som helt og som menneske. Udover disse episoder vil hele digtet læses i prosaresumé for at få et overblik over dets overordnede struktur.

For at sætte den homeriske myte i perspektiv ser vi filmen, "O Brother, Where Art Thou".

Forløbet afsluttes med en test.

Epos-genretræk:

Indholdsmæssige genretræk:
Proioimion
Musepåkaldelse
Daktylisk hexameter
Guder og helte

Sproglige genretræk:
Epitheton ornans
Patronym
Homerisk lignelse
Formelvers

Kulturbegreber:
Xenía
Kléos
Timé
Oikos
Nostalgía
Dolos
Bia

Andre begreber:
Travesti
Parodi
Dystopi
Utopi

Antikke tekster:
Homers Odyssé, overs. Otto Steen Due 2002
6. sang vv. 1-331
9. sang vv. 105-566
22. sang vv. 1-88

Perspektivtekster:
Coen-bødrene: "O brother, where art thou?" (2000)

Sekundær litteratur:
Andreasen og Poulsen: "Paideia", s. 20-21 (resumé af Odysséens handling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Euripides' Elektra

Tekstsøjle - drama

Forløbet tager afsæt i første afsnit af dokumentaren "The greatest show on Earth", hvor eleverne introduceres til Athen i 400-tallet f.Kr. med fokus på bystatens direkte demokrati og dennes forbindelse til tragedierne, der skulle fungere som folkeopdragelse, underholdning og religion på én gang.
Dernæst læses hele Euripides' tragedie Elektra. Vi fokuserer på karaktererne, navnligt Orestes og Elektra og deres forskellige tilgange til dilemmaet om de skal dræbe deres mor eller ej (tragediens dilemma). Undervejs introduceres relevante dramatiske begreber, ligesom begreberne hybris, nemesis og ate introduceres mod tragediens slutning, så vi kan diskutere hvorvist Orestes og Elektra reelt har et frit valg. Vi laver ligeledes løbende sammenligninger mellem helteidealet i Odysséen og hos Eurípides, for at understrege forskellene i menneske- og gudssyn mellem 700-tallet og 400-tallet f.Kr., ligesom vi fokuserer på tragediens og retsstatens opgør med det homeriske samfunds idealer om hævn som retfærdighed.

Antikke tekster:
Euripides: "Elektra", oversat af Garff og Hjortsø 1978

Perspektivtekster:
Michael Cacoyannis: "Elektra" 1962 (film), uddrag af slutningen.

Sekundær litteratur:
"Ancient Greece: The Greatest Show on Earth - Democrats", 1.-32. minut, BBC-dokumentar (2013) - https://youtu.be/Ss45VpGhVgw?si=-jHupl8qb7MkVA7Q

Kernebegreber:
Dilemma
Ekstase
Demokrati
Øje for øje (lex talionis)
Hybris (overtrædelse)
Nemesis (straf)
Ate (blindhed)
Timé (ære)
Anagnorisis (genkendelse/erkendelse)
Deus ex machina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunstforløb: Skulpturer

Kunstsøjle

Der eksamineres i ukendte skulpturer til eksamen.

Oversigt over ANTIKKE SKULPTURER, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen

ARKAISK TID, 700-479 f.Kr.:

Analyserede:
"Kléobis og Bíton"/"Dioskurerne"/"Tvillinge-kuroi", Museet i Delfi
"Peplos-koren", Akropolismuseet i Athen

Sete:
"New York-kouros", Metropolitan Museum of Art, New York
"Auxerre-koren", Louvre i Paris
"Berliner-koren", Antikensammlung, Berlin
"Gravstatue for Kroisos", Nationalmuseet i Athen
"Kalvebæreren", Akropolismuseet i Athen

TIDLIG KLASSISK TID, 479-450 f.Kr.:

Analyserede:
"Guden fra Kap Artemísion", Nationalmuseet i Athen

Sete:
"Kritios-drengen", Akropolismuseet i Athen
"Diskoskasteren", Termemuseet i Rom
"Tyrandræberne", Det arkæologiske museum i Napoli
"Vognstyreren fra Delfi", Museet i Delfi

HØJKLASSISK TID, 450-400 f.Kr.:

Analyserede:
"Spydbæreren"/"Doryforos", Det arkæologiske museum i Napoli

Sete:
"Den sårede amazone", Glyptoteket i København
"Diadoumenos"/"Atlet der binder sejrsbånd om hovedet", Nationalmuseet i Athen

SENKLASSISK TID, 400-323 f.Kr.:

Analyserede:
"Afrodite fra Knidos", Vatikanmuseet

Sete:
"Skraberen"/"Apoxyomenos", Vatikanmuseet
2 portrætter af Alexander d. Store fra hhv. Istanbul og Glyptoteket i København
"Eirene med Ploutos", Glyptoteket i München
"Eros i færd med at spænde sin bue", Capitol-museerne
"Hermes og Dionysosbarnet", Museet i Olympia
"Apollo fra Belvedere", Vatikanmuseet

HELLENISTISK TID, 323-31 f.Kr.:

Analyserede:
"Laokoon-gruppen", Vatikanmuseet
"Hercules Farnese", Det arkæologiske museum i Napoli
"Afrodite Kallipygos", Det arkæologiske museum i Napoli
"Fordrukken gammel kone med vindunk", Glypteket i München

Sete:
"Bokseren", Termemuseet i Rom

ROMERSKE SKULPTURER:

Analyserede:
"Portræt af ældre romersk mand fra republikken", De Capitolinske Museer i Rom

Sete:
"Marcia Furnilla", Glyptoteket i København
"Augustus fra Prima Porta", Vatikanmuseet
2 buster af hhv. Vespasian og Hadrian, ukendt museum

Oversigt over EFTERANTIKKE skulpturer, vi har analyseret eller set i løbet af undervisningen:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati - idé og kritik

Tekstsøjle - Filosofi (Demokrati)

I dette forløb bibringes eleverne en grundlæggende forståelse for diskussioner om samfundsindretning og demokrati i antikken og nutiden (jf. læreplanen 1.2)
Herunder opnår eleverne et basalt kendskab til Platons demokratikritik.

Forløbet tager udgangspunkt i uddrag af Hal Kochs ”Hvad er demokrati?”. Uddraget lægger op til en diskussion af demokratiets væsen: Afstemning, samtale eller noget helt tredje?

Herefter læses forfatningsdebatten fra Herodots historie med henblik på at introducerer de tre grundlæggende antikke styreformer: Monarki, aristokrati og demokrati.

Efterfølgende gives en introduktion til det athenske demokrati (lærerfremstillet oversigt over institutionerne) og Platon hvorefter vi læser hele Perikles' gravtale hos Thukydid for at se en af de få fortalere for demokratiets argumenter og kigge på de grundlæggende demokratiske begreber frihed (eleuthería), lighed for loven (isonomía) og talefrihed (isegoría), ligesom Périkles' syn på forholdet mellem staten og individet sammenlignes med de homeriske heltes.

I forlængelse af Perikles' prodemokratiske tale læses Platons statsskibslignelse for at få en kritikers syn på demokratiet, herunder hans syn på frihed og lighed, der i modsætning til Perikles er negative begreber for Platon.

Herefter læses Polyb ”Statsforfatningernes kredsløb”, så eleverne introduceres til de tre grundlæggende styreformer i deres velfungerende og i deres depraverede former, ligesom Polybs menneske- og samfundssyn analyseres. I forlængelse heraf læses også Polybs beskrivelse af den blandede romerske statsforfatning, som har haft indflydelse på udformningen af de moderne repræsentative demokratier - en youtube video om det amerikanske demokrati bruges til at illustrere denne pointe.

Endeligt rundes forløbet af med en diskussion af det danske folkestyres forbindelse til de antikke styreformer ved en læsning af Mogens Herman Hansens "Vi kan stadig lære af de gamle grækere", der inddrager Polybs blandede forfatning som forklaringsmodel for det danske demokrati.

NB! Vi har i forbindelse med Grønlandskrisen i januar 2025 også læst uddrag fra Thukydids meliske dialog med tilhørende inddragelse af diverse videoklip fra World Economic Forum i Davos. Dette sammenkobledes med det realistiske/idealistiske syn på international politik.

Antikke tekster:
Herodot: "Historie", bog 3 kap. 80-83 (Forfatningsdebatten), overs. Hjortsø
Platon: "Staten", 487e-489-d (Statsskibslignelsen), overs. Harbsmeier et al. 2013
Thukydid: "Den Peloponesiske Krig", bog 2, kap. 34-46 (Perikles' gravtale), overs. Holger Friis Johansen
Polyb: "Historie", bog 6 kap. 5-9 (Anakyklosis), overs. Kragelund (let bearbejdet af undertegnede)

Perspektivtekster:
Hal Koch: "Hvad er demokrati?" (uddrag), 1946
Mogens Hermann Hansen: "Vi kan stadig lære af de gamle grækere", artikel i Politikken, 1. februar 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer