|
Titel
11
|
Ny verdensorden og Dansk Udenrigspolitik?
Forløbet har haft til formål at undersøge og diskutere centrale spørgsmål og problemstillinger gennem anvendelse af kernestof (teorier og begreber) fra IP-disciplinen:
- Hvilken verdensorden er der i international politik i dag? Herunder stormagtsrivaliseringen mellem USA, Kina og Rusland
- Bliver der krig (konflikt) eller fred (samarbejde) i det 21.årh.? Herunder fokus på magtforholdet mellem USA og Kina og en mulig ny (kold) krig samt Krigen i Ukraine i forlængelse af Ruslands invasion.
- Hvordan påvirker stormagtsrivaliseringen og en mulig ny verdensorden i en brydningstid dansk udenrigspolitik?
For at besvare disse overordnede spørgsmål har der været fokus på at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system. Kernestoffet har derfor haft fokus på hovedteoriernes syn på international politik (bl.a. realismen, liberalismen og konstruktivismen), herunder synet på stater, centrale aktører, blød og hård magt, konflikter og integration internationalt samt hvordan stater fører udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på staters mål og muligheder og staters forskellige determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Efter at have undersøgt hvordan verdensordenen i international politik ser ud i dag og hvordan denne er præget af især Ruslands invasion i Ukraine afsluttedes forløbet med at undersøge og diskutere, hvordan rammer og vilkår for dansk udenrigspolitik er forandret. Her har eleverne arbejdet med en case om Arktis og USA´s trussel omkring mulig annektering af Grønland.
Ligeledes har vi i forløbet afviklet SRP4 sammen med historie, således det har kunne trække på historisk viden i besvarelse af, hvorvidt vi bevæger os mod en ny verdensorden siden den kolde krigs afslutning.
Centrale begreber og temaer om det internationale politiske system:
- Aktører i IP (supermagter, stormagter, småstater, IGO´er (FN, NATO, G21, G7 og Briks))
- Magtbegreber (hård, blød, smart og kapabiliteter)
- Polaritet (uni-, bi, og multi)
-Teorier i IP
--Realisme (fx John Mearsheimer og Kenneth Waltz, nulsumsspil, cyklisk historiesyn, sikkerhedsdilemma, balancering, bandwagoning, neorealisme)
--Liberalisme (fx Joseph Ney, plussumsspil, lineært historiesyn, interdependens, kommercielle fredstese, demokratiske fredstese, neolieberalisme)
--Konstruktivisme (fx Alexander Wendt, Socialkonstruktivisme, diskurs, norm-entreprenører, interessefære)
- Ukrainekrigen belyst ud fra teorierne
- Konfliktakser mellem øst-vest og nord(øst-vest)-syd
- Globalisering (økonomisk (outsourcing), politisk og kulturel (amerikansiering, ensliggørelsetese og forskellighedstesen), globaliseringsoptimister > < globaliseringspessimister, elefantkurven, verdensøkonomiens trilemma (Danni Rodrik))
- Fokus på rivalisering mellem særligt Rusland, Kina og USA
Centrale begreber og temaer om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik:
- Hvad er udenrigspolitik (figur 6.1)
- Udenrigspolitik i normal og unormal situation (model 6.2)
- Aktør > < struktur trusler
- Københavnerskolen (sikkerhedsliggørelse og regionale sikkerhedskompleks)
- Udenrigspolitiske mål (lagkagen; sikkerhed (NATO), økonomi (EU) og idepolitik (FN))
- Udenrigspolitiske midler (trekanten: determinanter, kapabiliteter og instrumenter)
- Sikkerhedspolitik (paraplyen; militær, økonomi, miljø, forsyning og politik)
- Spørgsmålet om USA´s interesse i Grønland – en analytisk og diskuterende podcast.
|