Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lasse Ørum Wikman
Hold 2023 23 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Svenstrup-forløb
Titel 2 Republikkens fald
Titel 3 DHO - Dansk national identitet i 1800-tallet
Titel 4 Kolonisering og europæernes menneskesyn
Titel 5 Årsager til 1. verdenskrig
Titel 6 Besættelsestiden
Titel 7 Nazisme og Holocaust
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 SRP4: Ny verdensorden
Titel 10 Ungdomsoprør
Titel 11 Kina under Mao
Titel 12 Folkedrab i Rwanda
Titel 13 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Svenstrup-forløb

Overbliksforløb med nedslag i: Middelalder. Enevælde. Oplysningstid. Demokratiets indførelse. Industrialisering.

Målet med forløbet er at give eleverne et basalt overblik over tidsperioder: Årstal. Styreform. Produktionsforhold.

Forløbet opgives ikke som selvstændigt forløb til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Republikkens fald

Forløbet har fokus på at forklare Romerrigets overgang fra republik til Kejserdømme.
Der indledes med et overblik over Romerrigets udvikling fra bystat til imperium. Derefter beskæftiger vi os med den romerske republik som styreform, samt de historiske udviklinger der fører til republikkens fald og overgang til kejserdømme. Afslutningsvis arbejdes med, hvordan eftertiden har set på republikken og heri inddrages historiebrug.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad kendetegnede republikken som styreform?
- Hvad kendetegnede politik i republikken?
- Hvorfor blev Rom en stormagt i Middelhavsområdet efter år 200 f.v.t.?
- Hvilken betydning fik Roms opstigning for stormagt for Romerriget og det politiske system?
- Hvorfor kollapsede republikken?
- Hvad kendetegnede Augustus magtovertagelse og styre?
- Hvorledes har man i eftertiden brugt erindringen om Romerriget, og til hvilke formål?
- Kan man drage paralleller mellem republikkens fald og i dag?

Faglige mål:
I forløbet introduceres til ”Metodepakken” og eleverne får en overfladisk indblik i og overblik over de metoder vi arbejder med i historie: Kildekritik. Forskellige typer af årsagsforklaringer. Historiebrug. Kollektiv erindring.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Dansk national identitet i 1800-tallet

I dette forløb skriver klassen DHO ud fra et forløb om fremkomsten af national identitet i 1800-tallet.

Vi har tager udgangspunkt i en række nederlag for Danmark i starten af 1800-tallet: Slaget på Reden. Københavns bombardement. Tabet af flåden. Danmarks inddragelse i Napoleonskrigene.  Statsbankerot i 1813. Tabet af Norge i 1814.

Derudover er der perspektiv til Danmarks videre udvikling i 1800-tallet: Gårdmændenes århundrede. Konflikten om Slesvig-Holsten med hovedfokus på fremkomsten af dansk national identitet. Enevældens afskaffelse.

Samt perspektiv til den nationale identitet i nutidens Danmark bl.a med DF's retotik og Nadia Nadims bud på hvad der er en nutidig globaliseret dansk nationalitet er i dag.

Faglige mål:
Du skal lære at skrive en akademisk opgave
Du skal lære at belyse et emne fra flere vinkler
Du skal lære at udvælge og fremlægge vigtige pointer og tanker mundtligt - med udgangspunkt i dit
skriftlige arbejde
Du skal tage vigtige erfaringer med dig fra DHO til de næste større skriftlige opgaver.
Du skal lære at belyse et emne fra flere vinkler.
Du skal lære at udvælge og fremlægge vigtige pointer og tanker mundtligt - med udgangspunkt i dit skriftlige arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kolonisering og europæernes menneskesyn

Forløbet handler om hvordan europæernes opdagelser i 1400-1600 og deres kolonisering af store dele af verden ændrer deres syn på verden og på mennesket.
I forbindelse med verdensopfattelse diskuterer vi med udgangspunkt i forskellige verdenskort hvordan forståelse af verden er en konstruktion. I forbindelse med menneskesyn analyserer vi kilder (både billeder og skriftlige kilder) og ser på hvordan kulturmødet med andre mennesker påvirkede europæernes menneskeopfattelse.
Forskydning i magtforholdet fra Spanien og Portugal til England, Holland og Frankrig inddrage kort.
Desuden inddrage udviklingen i koloniseringen fra handelsstationer og handel med luksusvarer til kolonisering og kontrol med de koloniserede lande og til trekantshandel med mere almindelige varer.
Afslutningsvis ser vi på afkolonisering og menneskesyn i det tyvende århundrede.
Det vigtigste i dette forløb er dog træning af kildeanalyse.

Kompetencer:
Hovedfokus er på kildeanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Årsager til 1. verdenskrig

Dette forløb gennemgår industrialiseringen, imperialisme og nationalisme. Imperialisme bygger videre på det foregående forløb om ”Opdagelser og kolonisering”.
De tre elementer (industrialisering, imperialisme og nationalisme) behandles først hver for sig og samles i afslutningen af forløbet i et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med disse tre som årsager til 1. verdenskrig. Desuden inddrages i kortere form Tysklands samling samt alliancesystemet op til 1. verdenskrig.

Imperialisme:
Kapløbet om kolonierne og tankerne bag det imperialistiske stormagtsspil førte til konfrontationer mellem Europas stormagter. Dette var måske ikke direkte anledning til 1. Verdenskrigs udbrud, men var med til at tilspidse forholdet mellem Europas stormagter. Desuden var magthavernes tanker/forståelse af hvad der skulle til for at være en stormagt, og tanker om det strategiske spil stormagterne imellem, af betydning for forholdet mellem stormagterne.

Industrialisering: Industrialiserings opstart og årsager. Den industrielle revolution førte til forskydninger i magtforholdet i Europa. Tyskland blev i løbet af 1800-tallet den nye stormagt i Europa og forskydninger i magtforholdet førte til ubalance i stormagtsbalancen (Også kaldet ”Den tyske udfordring”).

Nationalisme: De nye nationalistiske bevægelser både i de Europæiske stormagter, men også i områder med etniske mindretal førte til en tilspidsning mellem de europæiske stormagter. Her skelnes mellem nationalisme i multietniske stater og nationalistisk indoktrinering. Og vi ser på udviklingen i nationalismen i 1800-tallet.

1. verdenskrig: Forløbet munder ud i en diskussion af årsagerne til 1. verdenskrig samt et overblik over parterne i 1. verdenskrig og begivenhedsforløbet i 1914 der ledte frem til krigsudbruddet.

Faglige mål:
Hovedformålet med dette forløb er klassisk træning af kildeanalyse. Derudover lægges vægt på forskellige typer af årsagsforklaringer: udløsende og bagvedliggende årsager, aktør- og strukturforklaringer samt materialistiske og idealistiske årsagsforklaringer.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 9 SRP4: Ny verdensorden

Forløbet tager udgangspunkt i den kolde krigs afslutning: Hvordan forløb den kolde krigs afslutning og hvad var årsagerne til den kolde krigs afslutning.
I forlængelse heraf diskuteres hvordan den internationale verdensorden har udviklet sig siden den kolde krigs afslutning, og hvilken betydning det har haft for Danmarks position og Danmarks udenrigspolitik fra ca. 1914 og frem til i dag.
Heri inddrages magtforholdet mellem USA og Kina, samt Kinas opkomst som supermagt og Ukrainekrigen inddrages heri.
Forløbet er i samarbejde med samfundsfag og der inddrages begreber om IP-teori fra samfundsfagsundervisningen.

Centrals spørgsmål:
• Redegør for Hvordan ophørte den kolde krig.
• Undersøg hvilket syn på den ansvaret for den kolde krig der kommer til udtryk i kilde A.
• Undersøg hvilket syn på den kolde krigs ophør der kommer til udtryk i kilde A.
• Diskuter hvorfor den kolde krig ophørte.
• Redegør for udvikling i dansk udenrigspolitik.
• Undersøg hvilket syn på dansk udenrigspolitik der kommer til udtryk i Kilde A.
• Diskuter den internationale politiske situations betydning for dansk udenrigspolitik.
• Diskuter hvilken ny verdensorden vi er på vej i mod.

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ungdomsoprør

Forløbet omhandler udviklingen i familieliv, ungdomskultur og ligestilling fra 1950 til 1970'erne i Danmark (med perspektiver til USA).

Vi tager udgangspunkt i kilder til belysning af kulturen i Danmark i 1950'erne: Traditionelt patriarkalsk familieliv med aldershierarki og fastlagt livsforløb. Derefter kigger vi på årsager til ungdomsoprøret: Stigende velstand og uddannelsesniveau. Fremkomsten af en særskilt ungdomskultur. Forskelle i generationserfaringer. Overgang til service/informationssamfund og dermed efterspørgsel af andre kompetencer hos de unge.
midtvejs i forløbet arbejder eleverne med et projekt om udvikling i enten: Musik, film eller mode (selvvalgt) med særligt fokus på amerikaniseringen af dansk ungdomskultur.
Afslutningsvis ser vi på ungdomsoprørets betydning for køn og ligestilling og trækker perspektiver frem til i dag.

Centrale spørgsmål:
• Redegør for hvordan ungdoms- og familiekultur var i 1950’erne.
• Redegør for hvordan ungdomskulturen udviklede sig fra 1950’erne til 1970’erne.
• Redegør for hvordan kønsrollerne udviklede sig fra 1950’erne til 1970’erne.
• Undersøg den ældre generations syn på ungdommen i 1950’erne og 1960’erne.
• Undersøg hvilket syn på ungdommen der kommer til udtryk i kilde X og Y.
• Diskuter årsagerne til udviklingen i ungdomskulturen 1950’erne til 1970’erne.
• Diskuter årsagerne til udviklingen i kønsroller 1950’erne til 1970’erne.

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer