Holdet 3w ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Maren Borchert Pihlkjær
Hold 2023 25 ol/w (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Helte i Illiaden - Ære og skam
Titel 2 Litterær søjle - Ødipus
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Helte i Illiaden - Ære og skam

Første modul er brugt til en kort introduktion til oldtidskundskab.

Herefter er eleverne introduceret til epos-genren og Illiaden gennem læreroplæg.

Vi har haft fokus på helte i et samfund præget af en etik (eller mangel på samme) bygget op om begreber som ære og skam.

Kreativt har eleverne lavet egne homeriske lignelser samt remedieret afskedscenen mellem Hektor og Andromache.

Primær litteratur:
Illiaden:
I. sang vv. 1-47
III. sang vv. 1-170
VI. sang vv. 399-516
XXII. sang vv. 157-207

Sekundær litteratur:
"Helte er ikke hvad helte har været"
Friedrich Schiller "Hektors afsked" (1780)

Begrebsliste:
Time
Oikos
Kleos
Arete
Kosmos
Kaos

Samt genrebegreber som:
Epiteton ornans
Patronymikon
Formelvers
Musepåkaldelse
Homeriske lignelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litterær søjle - Ødipus

Som det første forløb i oldtidskunskab arbejder vi med den græske tragedie, nærmere bestemt med Ødipus.

I forløbet er eleverne desuden blevet introduceret til hvad oldtidskundskab er samt til de græske guder.

I forløbet har eleverne læst hele "Ødipus" med fokus på plottet (Ødipus som detektiv og forbryder) og Ødipus som karakter, samt hans overgang fra elsket konge til tyran. Derudover har vi anvendt Artistoteles' dramabegreber på tragedien.

Eleverne har set første del af dokumentarserien "Ancient Greece - the greatest show on Earth", dels for at give eleverne en forståelse for tragediernes kontekst, nemlig det athenske demokrati i 400-tallet f.Kr., dels for at introducerer dem til tragediernes funktion i det athenske samfund - som dannelse for demokrater, som propaganda for Athen, som religiøst ritual og som underholdning.

Som perspektivering har eleverne set Wulffmorgenthalers "Pandaerne: Ødipus"

Som kreativopgave har eleverne på baggrund af deres viden om den græske tragedie, skrevet og filmet deres bud på en slutning til Ødipus, før de har afsluttet tragedien.

Eleverne har efter forløbet set en opførelse af Sofokles' "Antigone" ved ZeBU på

Kernebegreber:

- Demokrati
- Kongedømme/Tyranni
- Moira (skæbne)
- Anagnorisis (genkendelse)
- Hamartía (tragiskfejl)
- Peripeti (vendepunkt)
- Den tragiske helt
- Tragisk faldhøjde
- Katharsis
- Eleos (Medynk)
- Fobos (frygt)
- Kosmos
- Kaos


Antikke tekster:
Sofokles: "Kong Ødipus", overs. Marcel Lysgaard Lech 2017 - hele tragedien

Perspektivmateriale:
Wulffmorgenthalers "Pandaerne: Ødipus"

Sekundær litteratur:
- "Ancient Greece: The Greatest Show on Earth - Democrats", BBC-dokumentar (2013) - https://youtu.be/Ss45VpGhVgw?si=gdYVf_3r9aIwXIgB
- "Paideia" s. 101-108, 115-116.

Andet:
- Opførelse af Sofokles' Antigone ved ZeBU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

Kunstsøjle - Skulptur

I kunstsøjlen har klassen arbejdet med skulpturer, hvor eleverne har arbejdet med en fast analysemodel i hele forløbet. Forløbet lægger vægt på induktiv læring, og lægger ud med en øvelse, hvor eleverne skal argumentere for kronologien på 8 skulpturer uden forhåndskendskab til græsk og romersk skulpturhistorie. Elevernes argumenter undersøges efterfølgende og vi afklarer hvilke af deres argumenter der kan bruges som dateringsmarkører. Efterfølgende får eleverne en grundig introduktion til den arkaiske tid, men i de efterfølgende perioder skal de selv gennem analysearbejde udlede de nye tendenser i de forskellige perioder.

Der er lagt størst vægt på klassisk tid.

Til alle perioder fører også en kort indføring i de historiske omstændigheder.


Kernestof:
Følgende skulpturer behandles i undervisningen (Nummer refererer til skulpturnummeret (ikke sidetal) i Fich m.fl. “Græsk Kunst)”:

Mandeskulpturer:
• 64. Kritios-drengen
• 102. Sounion-kouros
• 103. Anavyssos-kouros
• 239. Poseidon/Zeus fra Kap Artemision
• 244. Spydbæreren
• 271. Portræt af Aristoteles
• 274. Hermes med Dionysos-barnet
• 310. Bronzestatue af en bokser

Kvindeskulpturer:
• 70. Kore fra Akropolismuseet
• 83. Auxerre-koren
• 197. Karyatide fra Erechteion
• 198. Nike fra Athene-Nike-templet i Athen
• 227. Athene på metope fra Zeustemplet i Olympia
• 273. Afrodite fra Knidos
• 302. Gammel markedskone

Skulpturgrupper:
• 290. Galler der dræber sig selv og sin hustru
• 304. Kyklop-gruppen fra Sperlonga [Kun hovedet er vist i Græsk Kunst, men vi har anvendt hele gruppen i undervisningen]
• 306. Laokoon-gruppen
• 312. Pan & Afrodite

Romerske skulpturer:
Portræt af ukendt patricier - Ca. 75–50 f.v.t.
Portræt af Vespasian - Ca. 69-79 e.v.t.
Portræt af romersk kvinde, Ca. 98-117 f.v.t.
Poræt af Hadrian - Ca. 117-138 e.v.t.

Perspektiverende materiale:
• Renæssancen - Michelangelo: David
• Barokken - Bernini: Saint Longinus & Bernini: David
• Nyklassicisme - Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
• Samtidskunst - Michaelangelo Pistoletto: Venus of the Rags, 1967; Elmgreen & Dragset: Jason (Briefs); Christian Lemmerz: Adam-Kadmon, Tyler Ziegel 2015; Sif Itona: uddrag fra Immorial 2021;

Supplerende materiale:
• Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013: s. 45-53, s. 93-98, 129-136, s. 171-176, s. 201-205 og s. 247-254.

Der eksamineres i ukendt skulptur.

Arbejdsformer
Tavleundervisning
Gruppearbejde
Induktivt arbejde
Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Stoicisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer