Holdet 3bmr id2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Ida Dietz, Lærke Tougaard Andersen
Hold 2023 23 bmr/id2 (1bmr id2, 2bmr id2, 3bmr id2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Basketball
Titel 2 Forløb 2 Rytmisk opvarmning og Capoeira
Titel 3 Forløb 3 Crossfit
Titel 4 Ultimate og teamudvikling
Titel 5 Pardans og sundhed
Titel 6 Pickeball
Titel 7 Volleyball
Titel 8 Fodbold og træning
Titel 9 Yoga
Titel 10 Hip hop
Titel 11 Hiphop

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Basketball

I dette forløb har der foruden indlæring af basketball regelsættet, været fokus på opvarmningsøvelser som indeholder færdighedmæssige aspekter af basketball, samt tekniske og taktiske øvelser. Herudover har det færdige basketballspil været spillet som 3-mod-3 basket og pladebasket, og der er spillet turnering mod en anden klasse.

Tekniske elementer:
Driblinger, afleveringer, stående skud og hopskud, lay-up, pivotering, afleveringer til spiller i løb, skudfinte

Taktiske elementer:
Løbemønstre, overblik over medspillere, give-and-go, v-cut, retningsskifte

I basketballforløbet er formålet at opnå:
Forståelse for basketballregelsættet
Forståelse for, hvad der definerer et kaosspil
Tekniske færdigheder i afslutningstyperne, så de kan anvendes i kamp
Forståelse for, samt at kunne anvende pivoteringsbevægelsen i kamp
Forståelse for angrebstaktiske principper i basketball
Forståelse for og anvendelse af forsvarstaktiske principper i basketball

I basketballforløbet er følgende faglige mål opnået:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Rytmisk opvarmning og Capoeira

Rytmisk opvarmning og capoeira
I dette forløb er der fokus på at lære at sætte bevægelse til musik indenfor klassisk rytmisk opvarmning og inden for capoeira, som er en kampdans, der udøves til musik.
I første del af forløbet introduceres eleverne til forskellige udgaver af klasssiske opvarmningsprogrammer, med gang-, sving-, løbe-, hoppe- og styrkesekvenser. I grupper skal eleverne selv udarbejde en svingsekvens, som de viser for resten af klassen, der også deltager. Her er fokus på at vælge musik der egner sig til svingende bevægelseskvaliteter, og at kunne tælle takten, samt bruge overgangene i musikken til at lave bevægelsesskift.
I første del af forløbet skal eleverne også have grundlæggende kendskab til de fysiologiske aspekter af opvarmning. Dette afprøves ved test, hvor elevernes præstation i forskellige situationer testes før og efter opvarmning, og den grundlæggende teori omkring opvarmning gennemgås.

Eleverne præsenteres efterfølgende for kampdansen Capoeira.
Her arbejder eleverne med følgende elementer: Ginga (grundtrin) Meia lua de Frente (spark udefra og ind), Cocrinha (lav forsvarsposition), Au (vejrmølle) Esquiva (lav forsvarsposition fremad), Bancao (Trykspark), Role (benspænd) og Balanca (personlig finte).

I Capoeira er der fokus på flow igennem dansen. Derudover samtalen mellem de to kæmpende, som skal foregå som nonverbal kommunikation. Der arbejdes både med synkrone bevægelser mellem de to kæmpende, samt aktion og reaktion. Eleverne præsenteres for forskellige typer af capoeira-musik, og skal eksperimentere med at danse til forskellige tempi.
I slutningen af forløbet skal eleverne arbejde med at sammenligne udvalgte sving og capoeira-trin, med fokus på at kunne beskrive, hvilke bevægelseskvaliteter der gør sig gældende inden for de to discipliner, samt at kunne udpege forskelle og ligheder.

Eleverne har:
Grundlæggende viden om fysiologisk teori omkring opvarmning.
Grundlæggende styr på Capoeiras historie
Grundlæggende kendskab til forskellige typer af bevægelseskvaliteter og Labans BESS(R) teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Crossfit

Formålet med forløbet er at få en grundlæggende forståelse for crossfit som træningsform, herunder at kunne mestre centrale tekniske øvelser og måder at sammensætte træningen på med udgangspunkt i forskellige workouts. Hver lektion byder således på nye måder at træne crossfit, som AMRAP, EMOM, YGIG og Tabata m.fl.

Forløbet starter med at introducere til øvelser med egen kropsvægt, herunder særligt fokus på at mestre forskellige variationer af et-bens squat. Efterfølgende introduceres til crossfit med forskellige redskaber, som kettlebells, medicinbolde, TRX og et særligt fokus på at mestre teknikken i sjipning, både single- og doubleunders.

I grupper á 3-4 udarbejder eleverne deres egne workouts, som de instruerer en anden gruppe i og får feedback på. De får mulighed for at prøve deres workout af flere gange, og at justere på øvelsesvalg og variationer af øvelser, som kan skaleres efter gruppemedlemmernes forskellige niveauer.

I crossfitforløbet er det et væsentligt fagligt mål at kunne udføre tekniske øvelser korrekt, og at kunne bruge det anvendte udstyr på en korrekt måde. Det er også er fagligt mål at være fysisk i stand til at gennemføre øvelser og programmer.

I forløbet vil der være særligt fokus på kropsidealer, og der arbejdes med teori om krop og træning som en del af unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund, men også den funktionelle krop i elitesport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ultimate og teamudvikling

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i centrale dele af ultimate – herunder ’’the spirit of the game’’. Der lægges vægt på tekniske elementer så som greb, kast, gribe og pivotering. Mere taktiske elementer så som at løbe sig fri vha. cuts og angrebssystemet ’’vertikal stack’’ inddrages ligeledes. I forløbet arbejdes der desuden teoretisk med fokus på vigtigheden af de relationelle færdigheder og det velfungerende team – herunder hvordan kohæsion, roller og kommunikation på et hold kan påvirke teamets produktivitet og præstation.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kendskab til basale regler og ''the spirit of the game''
- Beherske baghåndskastet til makker 10 meter væk med rimelig præcision
- Kendskab til forhåndskastet og mulig aflevering til makker
- Kunne gribe en aflevering fra en medspiller korrekt (pincet/pandekagegreb) afhængig af hvor afleveringen ligger.
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i det tomme rum
- taktisk evne til at modtage en aflevering og spille den videre.
- Udføre et ''cut'' under modtagelse af en aflevering
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- En angrebstaktik: Stak  
- En forsvarstaktik: Personopdækning
- Kendskab til idrætspsykologisk teori omkring det velfungerende team – herunder hvordan kohæsion, roller og kommunikation på et hold kan påvirke teamets produktivitet og præstation.


Teori:
Yubio idræt c+b 2021-2024 s.138-145+ 664-670 + 690-692

Centrale spørgsmål:
Hvordan kan man se, at ultimate er et kaosboldspil?
Hvad er de vigtigste regler i Ultimate?
Hvad er de vigtigste tekniske elemener i hhv. greb, kast og pivotering?
Hvad menes med ’spirit of the game’ og hvordan ses denne konkret i Ultimate?
Hvilke forskellige typer af fairplay kan der skelnes mellem?
Hvad kendetegner en synergieffekt på et velfungerende hold? Kom ind på teamets produktivitet.
Hvad beskriver Ringelmann-fænomenet ift motivationstab på et hold?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pardans og sundhed

Forløbsbeskrivelse Pardans og sundhed – vals og jive
Formålet med forløbet Pardans og sundhed er at opnå en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse samt en forståelse for det brede sundhedsbegreb, og hvordan det kan relateres til dans. Der afsættes tre moduler til hver af de to danse, hvor der i starten vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod, at eleverne i par udarbejder en rutine i hver dans, som filmes og vises til afdansningsbal.  


HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fx kropsholdning, dansefatning, Fødders og bens (og hoftens) placering (bevægelseskvalitet)
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans og sætte forskellige variationer sammen- fx grundtrin, damedrejning, chasse på linje, kicks, vindmøllen og american spin i jive samt i vals grundtrin ligeud og i firkant, højredrejning, venstredrejning, Whisk&chasse og throw away oversway.
- Vise en kort rutine (sammensat danseserie) for hver af dansene
- Kendskab til vals (som eksempel på en standarddans) og jive (som eksempel på en latinamerikansk dans)
- Anvende teoretisk viden indenfor det brede sundhedsbegreb, herunder WHO´s sundhedsdefinition og Antonovskys Salutogenesiske sundhedsperspektiv med fokus på oplevelsen af sammenhæng.

Materiale: Yubio idræt C+B 2021-2024 s.13-15, 1231-1233, 1241-1245, 1248-1250

Centrale spørgsmål:
Hvad vil det sige, at "dans er en helt særlig samværs- og udtryksform"?
Hvad kendetegner standarddanse, og hvad er karakteristisk for standarddansen engelsk vals?
Hvad kendetegner latinamerikanske danse, og hvad er karakteristisk for latindansen jive?
Hvordan definerer WHO sundhed?
Hvordan definerer Aron Antonovsky sundhed? Hav fokus på oplevelsen af sammenhæng (OAS).
Hvordan passer sundhedsbegrebet på vores forløb med pardans?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pickeball

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i
pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige
slagserier, og der spilles en masse kampe.
Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der
spilles ofte doublekampe.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede
øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evne i kamp.
De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt
på til denne.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
- Have en teoretisk viden om komplekse, tillærte bevægelser og de tre faser i indlæring (s. 881-883 i Yubio 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Volleyball

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og
taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige
slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.
I de to sidste moduler i forløbet prøver vi kræfter med det færdige spil 6 v 6 på en beachvolleybane.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Udføre aggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Kende til smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Viden om teamets toppræstation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fodbold og træning

Undervisningsforløb i fodbold, hvor der samtidigt indgår et træningsprojekt over ca. 10 uger, hvor eleven opnår en målbar forbedring i konditionen samt opfylder de tekniske krav i udførelsen af fodboldspillet. Fokus vil være på udvalgte tekniske krav i spillet samt hvordan træning og kamp kan planlægges og udføres, så der sikres arbejde med høj intensitet.

Teknisk og taktisk mål: Beherskelse af indersideaflevering med og uden tæmning, beherskelse af vendinger, driblinger og simple finter med fokus på temposkift og boldkontrol. Desuden placering og bevægelse på banen og evnen til at kunne gøre sig spilbar i kampsituationer fx ved af cuts
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Yoga

Formålet med forløbet i yoga er at præsentere jer for yogaens forskellige aspekter med fokus på de fysiske stillinger (asanas), men derudover vil vi også arbejde med åndedrættet og afspænding. Vi vil primært have fokus på hatha yoga, som arbejder med styrke, balance og bevægelighed i forskellige grundstillinger.

I forhold til yogaarbejdet vil det primære fokus ligge på at kende til grundlæggende alignment-principper og kunne anvende den viden i arbejdet med stillingerne. Desuden skal I afslutningsvis udarbejde små yoga programmer som I fremviser og instruerer hinanden i.

Faglige mål

Teknisk at kunne udføre 8 grundstillinger (hund-hoved-ned, planke + sideplanke, kriger 2+3, universalstilling, siddende twist, båden, duen) samt solhilsen A/basis eller B/udvidet
Fysisk kapacitet: styrke, balance og bevægelighed inden for en række grundstillinger i yoga
Teoretisk og praktisk viden om yogaens principper, åndedrættets betydning samt ryggens opbygning og funktion
Udarbejdelse af mindre yogaprogram
Øget kropsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hip hop

Formålet med hiphop-forløbet er, at eleverne skal kunne tilegne sig forevist koreografi og selv lære at lave hiphop-koreografi. Eleverne vil i forløbet lære nogle af de basisbevægelser og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans, ligesom de teoretisk introduceres for hiphopdansens historiske oprindelse og udtryk. Eleverne introduceres til slut i forløbet desuden for enkelte, basale breakdance moves.
Rudolf Labans bevægelseslære danner en teoretisk ramme om forløbet, idet eleverne løbende arbejder med udvalgte dele af Labans BESS-koncept (fokus på Effort, Space og Relation) i forbindelse med analyse og udvikling af egen koreografi.  

HVAD SKAL JEG KUNNE?
Kropsbeherskelse, herunder:
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Kreativitet og samarbejde, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- I grupper; finde og sammensætte hiphop og breakdance bevægelser i koreografi
- Anvende Labans bevægelsesteori til at analysere og udvikle koreografi inden for genren
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken og holde et flow
- Balance og styrke til at udføre et freeze
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hiphop

Formålet med hiphop-forløbet er, at eleverne skal kunne tilegne sig forevist koreografi og selv lære at lave hiphop-koreografi. Eleverne vil i forløbet lære nogle af de basisbevægelser og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans, ligesom de teoretisk introduceres for hiphopdansens historiske oprindelse og udtryk. Eleverne introduceres til slut i forløbet desuden for enkelte, basale breakdance moves.
Rudolf Labans bevægelseslære danner en teoretisk ramme om forløbet, idet eleverne løbende arbejder med udvalgte dele af Labans BESS-koncept (fokus på Effort, Space og Relation) i forbindelse med analyse og udvikling af egen koreografi.  

HVAD SKAL JEG KUNNE?
Kropsbeherskelse, herunder:
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Kreativitet og samarbejde, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- I grupper; finde og sammensætte hiphop og breakdance bevægelser i koreografi
- Anvende Labans bevægelsesteori til at analysere og udvikle koreografi inden for genren
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken og holde et flow
- Balance og styrke til at udføre et freeze

inkl. musiktælling basis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer