Holdet 3jps id2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Julia Dalgaard, Martin Klaris Madsen
Hold 2023 23 jps/id2 (1jps id2, 2jps id2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmningsprogram
Titel 2 Basketball
Titel 3 Parkour
Titel 4 Ultimate
Titel 5 Pickleball
Titel 6 Pardans - vals og jive
Titel 7 Fodbold og sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmningsprogram

I forløbet "Rytmisk opvarmning" har vi arbejdet med gang, løb, hop, sving og styrke som dele af et opvarmningsprogram, hvor musikkens udtryk, tempo og rytme er grundlæggende for udførslen af øvelserne. To gange har undervisning foregået online pga. sne.

I modulerne har vi talt om forskelle på et alment opvarmningsprogram (fx rytmisk opvarmning) og et specifik opvarmningsprogram (fx basketball eller fodbold). Vedrørende musik har vi arbejdet med tælling af taktslag, tælling i almindeligt eller dobbel-tempo og at finde 1-slaget.

Produkt/forløbsprøve
Eleverne har i grupper lavet tre opvarmningssekvenser med hhv. sving, hop og styrke. Krav til sekvenserne var, at de skulle varme hele kroppen op, bevægelser skulle udføres i høj kvalitet og i takt til musikken. Hver gruppe foreviste deres opvarmningssekvenser som en del af opvarmningen det efterfølgende forløb (basketball).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Basketball

I forløbet "basketball" har vi arbejdet med tekniske, taktiske og psykologiske elementer af spillet. Forløbet har til en start haft stort fokus på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud og lay-up. Der er senere bygget på med taktiske elementer relateret til kaosspil såsom ”løb i det tomme rum” og at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts. Dette er først trænet i skabelonøvelser og små afleverings- og løbemønstrespil og senere forsøgt inddraget i forskellige former for spil som fx partibold og kamp. Vi har desuden arbejdet med forståelsen af den individuelle toppræstation i holdsport med fokus på regulering af spændingsniveauet i praktiske øvelser.  
Spil på kurv har været i streetbasketformat med 3 vs. 3 på én kurv.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Jump-stop, 1-2 standsning, pivotering, triple-threat position
- Finter fx, in and out-dribling, crossover
- Forståelse for udførelsen af rebound i isolerede øvelser
- Taktisk forståelse af cuts i angrebsspillet
- Taktisk forståelse af opstilling i forsvaret med fokus på personforsvar
- Indgå i kampsituationer med tydelig forståelse af spillets regler

Litteratur:
Skud: https://www.youtube.com/watch?v=nWgcOlUQM4U
V-cut: https://www.youtube.com/watch?v=CzkBfzA0jWk

Yubio (2023-2026) s. 136-138 inkl. figurer, afsnit "5.2.2 Spændingsregulering"

Spørgsmål relateret til litteratur om spændingsregulering
- Hvad har indflydelse på en persons spændingsniveau?
- Hvordan vil med egne ord forklare figur 5.3 på side 136?
- Bueskydning og vægtløftning er to discipliner med forskellige spændingsniveauer (figur 5.4, s. 137). Kan du komme på andre sportsgrene, hvor det er bedst med hhv. lavt eller højt spændingsniveau?
- Hvordan kan man regulere spændingsniveauet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Parkour

I forløbet "Parkour" har eleverne arbejdet med teknikker indenfor de 4 hovedområder i parkour jumps, vaults, rails og balance. Indenfor de enkelte øvelser er der arbejdet med en progressivt stigende sværhedsgrad, således at eleverne har haft mulighed for at arbejde med øvelserne i gradvist sværere udgaver og med højere hastighed.

Teknikker vi har arbejdet med:
Jumps: primært precision jumps fra samlet eller et-bensafsæt. I begrænset omfang strides og på hinanden følgende jumps.
Vaults og rail: Safety (eller step vault), side vault, monkey, turn vault og lazy vault.
Balance: Balance på forskellige objekter, fremad, baglængs, catwalk.

Teori:
Hvordan parkour skiller sig ud fra andre sportsgrene qua sin uorganiserede struktur.
Parkour vs. freerunning (hurtigst fra A til B vs. æstetik)
Parkour handler om selvudvikling. Mere fokus på at skubbe sine egne grænser end at vinde over andre.

Litteratur:
Yubio s. 1013-1015, afsnit "26.2 Regler, idé og organisering"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ultimate

Forløbet har været en indføring i grunlæggende tekniske og taktiske færdigheder i ultimate.

Der har primært været fokus på basale kaste- og gribeteknikker samt cuts og spilbarhed.
Sekundært har der været fokus på taktikken i det færdige spil – herunder berøring af grundlæggende principper for kaosspil, som fx at skabe frie rum på banen, samt forståelse af udnyttelse af dybde og bredde. Angrebstaktikken 'stack' er også berørt kort.

Desuden har vi arbejdet med spillets idé og regler.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
• Beherske baghåndskast til makker – afstand 5-10 meter.
• Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter.
• To forskellige gribeteknikker: Pandekage- og pincetgribning.
• Pivotere under opdækning og aflevere til makker.
• Udføre et ”cut” og modtagelse af aflevering.  
• Aflevere hensigtsmæssigt til makker i løb (dvs. foran makkeren – det frie rum).
• Udvise generel taktisk forståelse af det færdige spil – fx at gøre sig spilbar i de frie rum.
• Indgå i spillet med forståelse af de basale regler og ”spirit of the game”.


Litteratur:
Yubio (2023-2026)
Afsnit 15.6 - Spirit of the game, 690-692
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pickleball

I forløbet "Pickleball" har vi arbejdet med tekniske og taktiske aspekter af spillet.
Undervisningen har indebåret individuelle øvelser og parøvelser med især teknisk fokus, samt spiløvelser og færdigt spil 2 mod 2 med større fokus på taktiske elementer.

Tekniske mål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring udføre diverse slag: Serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob.
Fokusere på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling i grundslagene.

Taktiske mål:
I rimelig grad placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden.
Med rimelig sikkerhed søge mod nettet, når chancen byder sig.
I rimelig grad beherske simple slagserier.

Teoretisk arbejde:
Da pickleball er en ukendt sport for de fleste, har fokus været på at forstå spillet, både formelt (regler og afvikling) og uformelt taktisk. I den forbindelser har vi arbejdet med, hvad der adskiller pickleball fra andre ketsjerspil (fx tennis eller badminton).
Hvilken betydning har regler som fx “The two bounce rule” og regler for "The kitchen"for spillet?


Videomateriale
Regler for 'køkkenet': https://www.youtube.com/watch?v=5sKMsK2C-fY
3rd drop shot: https://www.youtube.com/watch?v=QDE8hXnpARg
Pointtælling: https://www.youtube.com/watch?v=RoheCHp6IDw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pardans - vals og jive

I forløbet "Pardans" har vi arbejdet med engelsk vals og jive. Der har været 4-5 moduler til hver af dansene. Den praktiske del af dansene er blevet koblet til teori hvad angår dansenes karakteristikker, udtryk og samspil med musik. Gennem forløbet har eleverne lært gradvist sværere trin for til at sidst at indøve en eller flere rutiner udenad.

Indhold og fokus:
Eleverne har danset vals med traditionel dansefatning og jive med tohåndsfatning. Øvede trin kan ses i litteraturlisten nedenfor. Vi har haft fokus på at danse i takt til musikken, arbejdet med kropsholdning og føring og i nogen grad hvordan man bevæger sig over gulvet.

Teoretiske spørgsmål:
- Hvad skal herren kunne, for at være god til at føre dansen?
- Hvad skal damen kunne, for at være god til at blive ført?
- Hvad har damen og herren fælles ansvar for?
- Hvad betyder medføring og modføring? Giv eksempler fra hhv. vals og jive.

Litteratur:
Yubio 2023-2026
- s. 1355, afsnit 32.4 Engelsk vals (standard)
- s. 1302-1303, afsnit 32.3 Jive (latin)

Dans, Sundhed, Samvær, Samfund og Show, s. 21-23, afsnit "Føring"

Videoer
Vals:
Grundtrin: https://www.youtube.com/watch?v=lk14XCYBDAI
Vals i firkant: https://www.youtube.com/watch?v=xTMcNcMEX2U
Højredrejning: https://www.youtube.com/watch?v=4goSs-hQwKg
Throw away oversway: https://www.youtube.com/watch?v=O1PzS-Yj7tM
Whisk og chassé: https://www.youtube.com/watch?v=8iTVP2Eitf4

Jive
Grundtrin: https://www.youtube.com/watch?v=M_oc8-prA-4
Damedrejning: https://www.youtube.com/watch?v=QQiiaNpvDJ0
Chassé ved siden af hinanden: https://www.youtube.com/watch?v=PNWE2n7NIwY
Kick 2: https://www.youtube.com/watch?v=M0GC_whXpU0
American Spin: https://www.youtube.com/watch?v=LV6iBh6lAqU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fodbold og sundhed

Forløbsbeskrivelse
Formålet med fodboldforløbet er en indføring i grundlæggende tekniske færdigheder og sekundært grundlæggende taktiske færdigheder. I den første halvdel af forløbet er hovedvægten på de tekniske færdigheder. I den sidste del af forløbet var fokus på sammenspil og taktik samt at anvende tekniske og taktiske færdigheder i spil og kamp. Teoretisk er fodbold og generel fysisk aktivitet koblet med sundhed på såvel individuelt niveau som på samfundsniveau.

Tekniske færdigheder: Indersideafleveringer, tæmning og retningsbestemt tæmning med inderside, afslutning med inderside (og eventuelt vristspark), simple driblinger (inderside, yderside, fodsål, retningsskift, holde bolden tæt på fødderne).

Taktiske færdigheder: Gøre sig spilbar, spil og løb i det frie rum, bandespil, overlap, presspil med højt og lavt pres, udnyttelse af overtal.

Hvad skal jeg kunne?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk – evt. med en retningsbestemt tæmning.
- Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand – fx direkte eller efter tæmning med bryst, lår eller fødder.
- Udføre driblinger og vendinger med inderside og yderside samt anvende disse i finterne
- Løbe med bolden tæt på dine fødder, mens du har kontrol over den.
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en eller flere modspillere presser (fx 4:1)
- Gøre dig taktisk spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål med indersiden med placering af bolden og eventuelt med vristen.
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre.

Litteratur
- Van Ee, J.E.; Kristensen, L.B.; Wolf, T. (2018). Grundbog i idræt C. Gyldendal A/S, 2. iBogsudgave, 2019, kap. 9.1. Hvad er sundhed?
- Halling, A.; Andersen, Bjarne; Agergaard, C.S.; Worm, C (2011) Bolden i spil – teambold i teori og praksis. 2. udgave, 3. oplag, afsnittet Forsvarsspil i kap. 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer