Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jan Dahl
Hold 2023 23 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Middelalder og korstog
Titel 4 Opdagelser og kolonisering
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner
Titel 6 Imperialisme
Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 8 Optakten til den kolde krig
Titel 9 Velfærdsstat
Titel 10 Danmarks internationale placering
Titel 11 Rwanda

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget


Forløbet fokuserer indledningsvist på Romerrigets grundlæggelse, hvorefter der lægges vægt på Republikkens økonomiske og politiske system, herunder klient-systemet og de tre institutioner: senatet, folkeforsamlingen og embedsmandssystemet.
Periodens krise analyseres ud fra aktør-struktur forklaringer, ligesom overgangen til kejserdømme behandles med hensyn til styreform og konsekvenser.
Kildekritik introduceres og anvendes bl.a. i forbindelse med synet på slaver og slavernes rolle i samfundet samt årsagerne til Romerrigets undergang. Derudover arbejdes der kort med politisk og underholdende historiebrug.
Endelig fokuseres der på arven efter Romerriget, og de spor perioden har sat i eftertiden.

Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1 (2019) s. 52 – 53, 57 – 61, 65, 74 - 76
- Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget (2015), s. 110 – 113
- Jesper Carlsen: Romernes historie (2010), s. 161
- Knud Helles: Romerriget (1987), s. 82 – 84
- BBC: Antikkens verden: Dydens republik (2013) (dokumentar)    

Kildemateriale:
- Augustus Bedrifter
- Polyp om Roms forfatning
- Varro: Om landbrugets slaver
- Columella: Om slaven i det romerske landbrug (ca. 65 e.Kr.)
- Seneca: Om slaveri (brev til Lucilius)
- Augustin om gladiatorkamp

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden

Et omdrejningspunkt i forløbet er Danmarks tilblivelse og hvornår det kan antages, at landet blev et samlet kongerige, med en stærk centralmagt. Kristendommens betydning, arkæologiske fund samt togternes forskellighed med fokus på omfang, plyndring, handel og kolonisering behandles i denne kontekst.
Der arbejdes med erindringshistorisk teori og metode, og eleverne skaber et attraktivt vikingetids-erindringssted ved den lokale Gødvad kirke.
Derudover fokuseres der på historiebrug, og forskellig anvendelse af vikingerne i skiftende perioder.

Fremstillingsmateriale:
- Ulrik Grubb m.fl.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion (2016), s. 75 – 79
- Kristian Iversen m.fl.: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2014), s. 28 – 34, 46 - 50
- Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (2021), s. 44 – 47
- Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, s. 28 - 30 (Om erindringshistorie)
- Dr2: 1000 års tro: Danernes store religionsskifte (2016) (Dokumentar)

Kildemateriale:
- Den Angelsaksiske Krønike: Hedningernes hærgen på Lindisfarne
- Alcuin om Angrebet på Lindisfarne, ca. 793
- Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga (922)
- En arabisk købmands beretning om Hedeby (ca. 950)
- Forskellige billeder og tegninger af vikinger (1800-tallet - i dag)

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og korstog


Forløbet behandler middelaldersamfundets struktur og kultur med fokus på magtforhold og menneskesyn og herunder forholdet mellem konge, kirke og adel. Som en del heraf analyseres forskellige opfattelser af samfundet i samtiden, samt hvilket syn eftertiden har haft på perioden. Herunder behandles den sortes død, der havde stor betydning for mange i perioden.
Der introduceres til periodiseringsprincipper, og arbejdes med ordvalg, brud og kontinuet, overgangen fra middelalder til reformation og sammenlignes med Vikingetiden i DK.
Årsagerne til korstogene undersøges ved hjælp af et idealistisk og materialistisk historiesyn, ligesom det belyses, hvem der deltog i de pågældende korstog.
Derudover vurderes korstogenes konsekvenser i samtiden, og begrebets anvendelse i eftertiden, i forskellige sammenhænge.
I forløbet arbejdes der med problemstillinger i forbindelse med kilder om henholdsvis samfundsstruktur og det 1. korstog.

Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1 (2019) s. 120 – 124, 129 – 134, 142 – 146, 148
- Mette Marie Hartmann: Forløb ”Korstog til karikaturkrise” fra Historieportalen.systime.dk om korsfarerstater, korstogene i perspektiv o.a.
- DR2: Korstog til Jerusalem (Hellig krig 2/5) (2013)

Kildemateriale:
- Billede af skærsilden, 1435
- Gregor af Tours om Kirkens fritagelse af skat, Frankerkrøniken (uddrag)
- Pave Gregor d. 7. om gejstlig og verdslig værdighed (1076) uddrag)
- Pave Innocens d. 3. Om den pavelige og kongelige magt (1198) uddrag)
- Pave Urbans 2s´tale i Clermont (1095) (uddrag)
- Gesta Francorum om Jerusalems ødelæggelse (ca. 1101) (uddrag)
- Skøde for Stefan af Neublens i Cluny Kloster, (1100) (uddrag)
- ”Jeg anklager Gud”, anonymt middelalderdigt (uddrag)
- Edvard Gibbons vurdering af korstogene (1700-tallet) (uddrag)
- Akbar Ahmeds vurdering af  korstogene (1993)
- Kim Esmark og Brian Patrick Maguires vurdering af korstogene  (2000)
- Larsen og Smitt: En europæisk verdenshistorie (uddrag)
Faglige mål:
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdagelser og kolonisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og revolutioner

Forløbet fokuserer på Oplysningstidens nybrud samt på periodens betydning for eftertiden.
Den amerikanske og franske revolution behandles med fokus på fællestræk og sammenhæng.
Årsager til den franske revolution diskuteres bl.a. ud fra et idealistisk og materialistisk historiesyn, ligesom oplysningstænkernes betydning for revolutionen vurderes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten

Forløbet giver et bredt overblik over den historiske konflikt, og fokuserer på at undersøge årsagerne til dens oprindelse og udvikling.
Herunder en diskussion om retten til området, brudte aftaler, intifadaer, dobbeltspil og anden arabisk samt international indblanding, krige, indvandring samt flygtninge.

Verdenssamfundets interesser i konflikten analyseres. og slutteligt vurderes fremtidige scenarier og løsningsforslag.

Holocaust behandles i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Optakten til den kolde krig

Efter en kort introduktion til den kolde krig og relevante begreber i forbindelse med denne, fokuserer forløbet på årsager til stormagtskonflikten som krigsskadeserstatning, økonomiske forhold og atombombens betydning samt interessesfærer i både Øst- og Vesteuropa, og herunder satellitstater, Kennans X-artikel, Trumandoktrinen og Marshallplanen.

Trumandoktrinen analyseres kildekritisk, mens der opstilles problemstillinger på baggrund af Ambassadør Novikos analyse af USA´s udenrigspolitik.  

Forløbet behandler også forskellene på revisionistiske og traditionalistiske udlægninger af, hvor ansvaret for den kolde krigs udbrud skulle placeres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstat

Forløbet omhandler velfærdsstatens historie fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Vi har metodisk behandlet kildemateriale, hvor fokus har været på hjælp til selvhjælp og udviklingen fra skøn og almisse til ret og pligt, og vedtagelsen af alderdomsunderstøttelse og Fattigloven i 1891, hvor fattigdom ikke længere blev betragtet som selvforskyldt til K.K. Steinckes Sociallov, 1933 og til sociale ydelser, der var uafhængige af trangs- og skønsvurderinger.

I behandlingen af efterkrigstiden fokuseres der bl.a. på kritik af velfærdsstaten, ligesom de tre klassiske ideologiske grundfortællinger om velfærdsstaten analyseres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmarks internationale placering

Forløbet giver indsigt i hovedlinjerne i Danmarks internationale placering fra 1. verdenskrig til Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode.

Årsagerne til udviklingen fra neutralitetspolitik til aktivistisk udenrigspolitik belyses, med fokus på forholdet til Tyskland, NATO, fodnotepolitikken, flere indsatser i internationale konflikter samt alliancen med USA.  

Både samtidens og eftertidens vurdering af det Munch'ske system og samarbejdspolitikken analyseres.  Aarhus Universitets ”Dilemmaspillet 9. april 1940” spilles, og vi fokuserer på problemstillinger og valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Rwanda

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer