Holdet 2u Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Karen Wrist Poulsen
Hold 2024 24 Ke/u (1u Ke, 1u Keø, 2u Ke, 2u Keø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende kemi
Titel 2 Mængdeberegninger
Titel 3 Molekyler og blandbarhed
Titel 4 Ioner og ionforbindelser
Titel 5 SRP1 - Opløselighed og DNA
Titel 6 Syrer og baser
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Repetition
Titel 9 Redoxtitrering
Titel 10 Plastik (organisk kemi)
Titel 11 Kemisk ligevægt
Titel 12 Parabener
Titel 13 Kemisk test
Titel 14 Acetylsalicylsyre
Titel 15 Tilbage til syrer og baser
Titel 16 Verden i farver
Titel 17 Reaktionshastighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende kemi

Vi har arbejdet med
- Intro til kemifaget
- Grundstoffer
- Atomers opbygning med særligt fokus på elektronstruktur
- Grundstoffer og kemiske forbindelser
- Grundstoffernes periodiske system. Herunder hovedgrupper, perioder, atomnummer, metaller, ikke-metaller, massetal
       ¤ sammenhængen mellem perioder og antallet af skaller
       ¤ sammenhængen mellem hovedgruppenummer og antal elektroner i yderste skal
       ¤ antallet af elektroner i yderste skal bestemmer kemiske egenskaber
- Oktetreglen/ædelgasreglen
- Reaktionsskemaer: Reaktionspil, reaktanter, produkter, afstemning
- Tilstandsformer i reaktionsskemaer (s), (l), (g) og (aq)
- Exoterme reaktioner og endoterme reaktioner

Demonstrationsforsøg: Butanraketten (forbrændingsreaktion som en exoterm reaktion)

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 7-10, 18-26 og 48-50
- Grundstoffernes periodiske system (se vores OneNote)
- I OneNote under sektionerne 'Generelle materialer' og 'Grundlæggende kemi' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mængdeberegninger

I forløbet har vi arbejdet med:
- Masse (m): Hvor meget et stof vejer. Måles i g
- Molarmasse (M): Hvor meget 1 mol af et stof vejer. Måles i g/mol. Findes i periodisk system
- Stofmængde (n): Antallet af formelenheder af et stof. Måles i mol
- Avogadros tal. Omregning mellem faktisk antal (N) og antal mol (n)
- Tilstandsformer
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Koefficienter i reaktionsskema og deres betydning for mængdeberegning (forholdet mellem koefficienter er det samme som forholdet mellem stofmængder)
- Beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Koncentration (c): Måles i M (= mol/L)

Eksperimenter:
- Natron
- Saltindholdet i popcorn

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 79-93
- I OneNote under sektionen 'Mængdeberegninger' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler og blandbarhed

I forløbet har vi arbejdet med:
- Elektronprikformler. Uparrede elektroner og ledige elektronpar
- Den kovalente binding og oktetreglen/ædelgasreglen
- Enkeltbinding, dobbeltbinding og tripelbinding
- Molekylers rummelige struktur
- Navngivning af molekyler
- Elektronegativitet. Polære og upolære bindinger
- Polaritet i molekyler, herunder symmetriske molekyler og tyngdepunkter for delladninger
- Hydrofile og hydrofobe grupper
- Hydrofile og hydrofobe molekyler. Herunder opløselighed og blandbarhed
- Destillation

Udførte forsøg:
- Fedtindholdet i chips

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 53-75
- I OneNote under sektionen 'Molekyler og blandbarhed' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ioner og ionforbindelser

I forløbet har vi arbejdet med:
- Ioner: Hvad er det?
- Dannelse af positive og negative simple ioner ud fra neutralt atom. Oktetreglen/ædelgasreglen
- Ioner: Opbygning og navngivning
- Simple og sammensatte ioner
- Ionforbindelser: Opbygning, navngivning og fysiske egenskaber (med særligt fokus på smeltepunkt og opløselighed)
- Opløsning af ionforbindelser i vand. Herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema
- Iongitter og formelenhed
- Ionbinding
- Krystalvand
- Fældningsreaktioner. Herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema
- Tilskuerioner

Udførte forsøg:
- Fældningsreaktioner i spildevand (dråbeforsøg)

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 31-38 og 41-47
- I OneNote under sektionen 'Ioner og ionforbindelser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SRP1 - Opløselighed og DNA

I forløbet har vi arbejdet med:
- Polaritet og elektronegativitet
- Hydrofile og hydrofobe grupper
- Blandbarhed
- DNA'ets opbygning (i samarbejde med biologi)
- Cellemembranens opbygning (i samarbejde med biologi)
- Intermolekylære bindinger og deres betydning for blandbarhed

Udførte forsøg:
- Øvelse med blandbarhed
- DNA fra kiwi (i samarbejde med biologi)

Anvendt litteratur:
- I gang med kemi: s. 67-74
- I OneNote under sektionen 'Ioner og ionforbindelser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrer og baser

I forløbet har vi arbejdet med:
- Formel og aktuel stofmængdekoncentration
- Definition på syre (kan afgive hydron)
- Definition på base (kan optage hydron, så skal have ledigt elektronpar)
- Syre-base-reaktioner
- Korresponderende syre-base-par
- Dihydron syre og trihydron syre
- pH-begreber og måling af pH
- Stærke og svage syrer og baser
- Kolorimetrisk syre-base-titrering
- Potentiometrisk syre-base-titrering
- Amfolytter

Udførte forsøg:
- Eddikesyreindholdet i husholdningseddike
- Sure appelsiner og citroner

Anvendt litteratur:
- Basiskemi s. 153-170
- I OneNote under fanen 'Syrer og baser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redoxreaktioner

I forløbet har vi arbejdet med:
- Spændingsrækken. Reaktionsvillige metaller og ædle metaller.
- Oxidation og reduktion. Redoxreaktioner
- Elektronoverførsler i redoxreaktioner
- Afstemning ved elektronoverførsel: Husk at afstemme både stoffer og ladninger
- Reaktion mellem metal og metalion
- Reaktion mellem metal og H+
- Tilskuerioner
- Tildeling af oxidationstal
- Afstemning af redoxreaktioner i sur opløsning, i neutral opløsning og i basisk opløsning

Anvendt litteratur:
- Basiskemi s. 173-185

Udførte forsøg:
- Spændingsrækken
- Fremstilling af jern(II)sulfat
- Redoxreaktioner med mangan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Redoxtitrering

I forløbet arbejder vi med:

- Mængdeberegninger (repetition fra 1.g)
- Titrering (repetition fra 1.g)
- Redoxreaktioner herunder oxidationtal og afstemning af redoxreaktioner samt spændingsrækken (repetition fra 1.g)
- Offermetaller

Udførte forsøg:
- Jernindholdet i jernsøm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Plastik (organisk kemi)

Vi har arbejdet med:

- Carbonhydrider: Alkaner, alkender og alkyner

- Alkaner:
○ Struktur og navngivning. Herunder navngivning af forgrenede alkaner. Alkylgrupper.
○ Fysiske egenskaber: Smeltepunkt og kogepunkt relateret til kædelængde, blandbarhed med vand. Forklaret på baggrund af mulighed for dannelsen af intermolekylære bindinger
○ Kemiske egenskaber: Forbrændingsreaktioner, fuldstændig og ufuldstændig. Substitutionsreaktioner under særlige betingelser (herunder affarvning af bromvand).

- Alkener og alkyner
○ Struktur og navngivning. Herunder navngivning af forgrenede alkener og alkyner.
○ Fysiske egenskaber: Minder om alkaners
○ Kemiske egenskaber: Forbrændingsreaktioner, fuldstændig og ufuldstændig.
○ Additionsreaktioner (herunder affarvning af bromvand)
○ Dannelse ved eliminationsreaktion f.eks. ved bromholdige alkaner.

- Cycliske og aromatiske carbonhydrider
○ Navngivning af cycliske carbonhydrider med mere end én sidekæde
○ Kemiske egenskaber: Svarer til lineære alkaner, alkener og alkyner
○ Benzen: Det delokaliserede elektronsystem. Reaktionstræge. Sidegrupperne phenyl og benzyl.

- Isolmeri
○ Kædeisomeri
○ Stillingsisomeri
○ Geometrisk isomeri: cis/trans og E/Z

- Polymerer (plastik)
○ Monomerer
○ Additionspolymerisation
○ Polypropen og polyethen


Elevforsøg:
- Reaktioner med carbonhydrider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kemisk ligevægt

Vi har arbejdet med:
- Reversible og irreversible kemiske reaktioner
- Homogen og heterogen ligevægt
- Endoterme og exoterme reaktioner
- Dynamisk ligevægt
- Reaktionsbrøken Y, herunder enhed. Opløsningsmidlet indgår ikke i reaktionsbrøken.
- Ligevægtskonstanten KC, herunder temperturafhængighed. Betydning af lille KC og stor KC.
- Ligevægtsloven: Y = KC ved ligevægt.
- Le Chateliers princip
- Forskydning af ligevægt
○ Ændring af stofmængdekoncentration: Argumentation ud fra Le Chateliers princip og ligevægtsloven. KC uændret.
○ Ændring af temperatur: Argumentation ud fra Le Chaterliers princip og ligevægtsloven. KC ændres.
- Betydning af Y < KC, Y = KC og Y > KC


Elevforsøg:
- Forskydning af kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Parabener

I forløbet har vi arbejdet med følgende:

Hydroxyforbindelserne alkoholer og phenoler

Alkoholer:
- Primær, sekundær, tertiær
- Navngivning af alkoholer
- Divalente og trivalente alkoholer
- Fysiske egenskaber på baggrund af intermolekylære bindinger. Kogepunkt og opløselighed i vand.
- Kemiske egenskaber. Elimination, forbrænding og mild oxidation (vi gik i dybden med mild oxidation af alkohol i det efterfølgende forløb 'Kemisk test').
- Fremstilling ved addition

Phenoler:
- Navngivning
- Kemiske egenskaber: Phenol som stærkere syre end alkohol pga. mere stabil korresponderende base

Carboxylsyrer:
- Opbygning og navngivning
- Divalente og trivalente carboxylsyrer
- Fysiske egenskaber. Højt kogepunkt pga. dannelse af dimerer. Opløselighed i vand på baggrund af intermolekylære bindinger.

Estere:
- Opbygning og navngivning
- Estersyntese ved kondensation
- Fysiske egenskaber: Kogepunkt og opløselighed i vand på baggrund af intermolekylære bindinger
- Kemiske egenskaber: Sur hydrolyse, basisk hydrolyse (kun kort)

Parabener (SRO i samarbejde med biologi):
- Struktur af methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben. Polaritet.
- Ekstration af parabener fra kommercielle produkter
- TLC af parabener. Herunder teori om TLC: separationsmetode, stationær og mobil fase, affinitet, retentionsfaktor (Rf)
- Optagelse af parabener i kroppen. Lipinskis regler.

Fordelingsligevægte (i forbindelse med Lipinskis regler)
- Betydning af forskellige log(P)-værdier

Isomeri: Stillingsisomeri

Øvelser:
- Frugtduftende estere
- TLC af parabener
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 15 Tilbage til syrer og baser

Vi har arbejdet med:

Definitionen på en syre og en base, amofolytter, syrebasereaktioner, hydronoverførsler, korresponderende

Vands autohydronolyse og sammenhængen med udtrykket for vands ionprodukt

[H3O+], [OH-] og pH-værdi ved sur, neutral og basisk opløsning

pH-skalaen som en logaritmisk skala, så pH-fald på 1 betyder at [H3O+] 10-dobles

Styrkekonstanten Ks: Høj værdi for stærk syre (argumentation ud fra reaktionsbrøken)
Styrkekonstanten Kb
Styrkeeksponenten pKs. pKs = -logKs. Lav værdi for stræk syre.

pH-beregninger ved stærk syre, ikke-stræk syre, stræk base og ikke-stærk base.

Dihydrone og trihydrone syrer

Puffere: Fastholder pH-værdi, svag syre og korresponderende svag base. Forklaring på hvordan det virker, pufferligningen. Hvornår virker en puffer godt?

Bjerrumdiagrammer. Syrebrøk og basebrøk. Aflæsning af xs ved bestemt pH-værdig. Aflæsning af pH-værdi ved bestemt xs. Hvor sker omdannelsen fra syre til base hurtigst, når pH-værdien ændres?

Titreringer: Kolorimetrisk titrering og valg af passende pH-indikator. Potentiometrisk titrering. Titrerkurver. Ækvivalenspunkter. Titrering af polyhydrone syrer (hvornår ses et ækvivalenspunkt (citronsyre) og hvornår ses flere (phosphorysre)? pH-beregning i ækvivalenspunkter. Udpegning af pufferområder på titrerkurver. Relatere områder på titrerkurven til de(t) tilhørende reaktionsskema(er).

Forsøg:
- Phosphorsyre i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Verden i farver

Vi har arbejdet med:

Farvede organiske forbindelser. Konjugerede dobbeltbindinger. Delokaliseret elektronsky. Chromofore og auxochrome grupper.

Det elektromagnetiske spektrum (den synlige del). Hvidt lys og farvet lys. Grundtilstand og exciteret tilstand. E(foton) = E2 - E1. Dobbeltbindingers betydning for E2 - E1. Farvecirklen.

Spektrofotometri (princippet i teknikken). Absorbans. Absorptionsspektrum og farven på forbindelsen. Ændring af absorptionsspektrum når [farvestof] ændres. Fremstilling af fortyndinger ud fra stamopløsning.

Lambert-Beers lov. Standardkurve. Bestemme ukendt koncentration af farvestof ud fra standardkurve.

Forsøg:
- Bestemmelse af Brilliant Blue i Powerade (NB! 2 forskellige udgaver af Brilliant Blue, men vi 'lod som ingenting')
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Reaktionshastighed

Vi har arbejdet med:

Hastighedsgrafer for [reaktant]. Hastighedsgrafer for [produkt].

Gennemsnitlig (formel) og øjeblikkelig (tangenthældning) reaktionshastighed.

Energiprofil. Aktiveret kompleks. Aktiveringsenergi.

Fart af molekyler i en opløsning (fordelingen).

Hvordan følgende påvirker en reaktionshastighed: Koncentration af reaktanter, overfladeareal ved heterogene reaktioner, temperatur, brug af katalysator, brug af inhibitor.

Hvorfor ovenstående faktorer påvirker reaktionshastigheden (påvirker de molekylernes fart? Påvirker de aktiveringsenergien?)

Forsøg:
- Metal og syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer