Holdet 3 ps62 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Birgitte Rye Lund
Hold 3 ps62 (3 ps62)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kritisk tænkning
Titel 2 Kriminalitet, vold og ondskab
Titel 3 Kærlighed og parforhold
Titel 4 Unge og trivsel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kritisk tænkning

Den videnskabelige psykologi forsøger gennem forskning at finde frem til mulige 'sandheder' om menneskets psyke og adfærd gennem at generere ny viden. At drive videnskab betyder systematisk udforskning af et bestemt genstandsfelt samt brug af accepterede videnskabelige metoder.

I dette forløb arbejdes med, hvordan vores hverdagstænkning, perception og kognitive skemaer udgør forhindringer, bl.a. når vi skal finde ny viden i psykologi.

Faglige mål:
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologisk identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Antal læste sider:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Kriminalitet, vold og ondskab

Formål: Undervisningsforløbets fokus er rettet mod at give eleverne en dybere forståelse af, hvordan individualpsykologiske og gruppepsykologiske perspektiver kan forklare kriminel adfærd. For at kunne forstå dette arbejder vi først med forskellige psykologiske teorier om kriminalitet, herunder biologiske, personlighedsmæssige og kognitive forklaringer på kriminel adfærd. Vi arbejder i første omgang med at forstå, hvordan faktorer som impulskontrol, empati, aggression, moralsk udvikling og personlighed spiller en rolle i individuelle kriminelle handlinger samt forholdet mellem arv og miljø. Vi belyser desuden hvordan kriminalitet kommer til udtryk på tværs af forskellige kulturtyper.

Faglige mål der arbejdes med i forløbet:
- Demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
- anvendte viden på et fagligt grundlag
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Antal læse normalsider: 38,1 + dokumentar (10 sider) = 48,1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kærlighed og parforhold

Vi har arbejdet med forskellige psykologiske teorier om tiltrækning, forelskelse og kærlighed og belyst kærlighed med kulturelle perspektiver.

Kernestof:
Socialpsykologi:
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Kognition og læring:
– følelser og kognition
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data

Faglige mål:
• redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå̊ dem i en historisk-kulturel kontekst
• udvælge og anvende relevant psykologisk viden på̊ konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på̊ et fagligt grundlag
• inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger herunder vurdere betydningen af historiske, sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd


Antal læse normalsider: 34,9 + dokumentar svarende til 15 sider = 49,9
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Unge og trivsel

Hvad gør livet værd at leve?
Skal man søge lykken, eller er det mening, som betyder noget? Og er det såden ultimative dybere mening med livet - eller den mere hverdagsprægede og enkeltstående mening?

Det undersøges, om vi kan blive enige om, hvad trivsel /lykke og mening er, og om disse begreber kan måles?

Forløbets formål har været at nuancere forståelsen af begreber knyttet til 'det gode liv' og spørgsmålet om, hvordan vi opnår dette:
Vi skal måle vores egen lykke før og efter en lykkeintervention.
Der arbejdes med forskellige undersøgelser om livskvalitet og problemstillingen med at operationalisere viden om trivsel.
Der arbejdes med den humanistiske teoris (repræsenteret af Maslow), den eksistentialistiske teoris (repræsenteret af Frankl) og den positive psykologis bud på vejen til det gode liv. Teorierne under den positive psykologi har været Barbara Fredricksons 'Build and broaden'-teori, Seligman og Petersons karakterstyrketeori, teorierne om selvbestemmelse (Ryan og Deci) og flow (Maslow og Csikszentmihalyi).


Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologisk identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Antal læste sider: 33,3
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde