Holdet 3 fi12 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Maj Bluhme Korterman
Hold 3 fi12 (3 fi12)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Etik
Titel 2 Eksistensfilosofi
Titel 3 Ondskab
Titel 4 overvågning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Etik

Etikforløb

Formål:

I etikforløbet starter vi med at arbejde med de to hovedpositioner ved at læse om Kants pligtetik og Benthams utilitarisme/nytteetik.
Efter eleverne har styr på de etiske teorier, skal vi arbejde med transhumanisme og se på hvilke etiske problematikker, der kan være i forbindelse med at transcendere det biologisk menneskelige. Samt hvilke etiske teorier som kan understøtte transhumanismen.
Eleverne skal være i stand til at redegøre for de etiske teorier, samt at kunne analysere de filosofiske tekster. De skal desuden kende til den mest udbredte kritik af de forskellige etiske teorier.

Indhold:

Begreber

Det deskriptive vs. det præskriptive
Moral og etik

Kant: pligtetik, det kategoriske imperativ, det praktiske imperativ, perfektibilitet, fornuften, reciprocitet

Bentham: Utilitarisme/nytteetik, hedonisme, lystmaksimering, demokrati, lyst vs. smerte

Løgstrup: Kommunikativ etik/Nærhedsetik, etiske fordringer, livsytringer, gensidighed, tillid og mistillid

Hans Jonas: teknologietik, afstandsetik, relationsetik (Aristoteles), redningsbådseksemplet, ansvarsfuld, forsigtighedsprincippet

Lippert-Rasmussen: transhumanisme, sygdomsforhindrende genmanipulation vs. forbedrende genmanipulation, eugenik (arvehygiejne), det naturlige vs. det unaturlige (kunstige)

Fukuyama: transhumanisme, lighed, menneskelig essens, rettigheder, evolution

Materiale:

Primærtekster

Immanuel Kant
Tekstuddrag: “Grundlæggelse af moralens metafysik” (1785)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 14-15

Jeremy Bentham
Tekstuddrag: “En indføring i principperne for moral og lovgivning” (1780)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20

Knud Ejler Løgstrup
Tekstuddrag: “Den etiske fordring (1956)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 24-25

Hans Jonas
Tekstuddrag: “Hen imod en teknologietik” (1979)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 34

Kasper Lippert-Rasmussen
Tekstuddrag: “Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?” (2002)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 80-81

Francis Fukuyama
Tekstuddrag: “Transhumanisme er verdens farligste idé” (2004)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 88-90

Supplerende materiale

Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Kants pligtetik” (2013-2016), Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 11-13

Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Benthams utilitarisme” (2013-2016), Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 18, 21-22

Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Løgstrups kommunikative etik” (2013-2016), Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 23-24, s. 26

Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Hans Jonas – en teknologietik for menneskeheden” (v), Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 32-33, s. 35

Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Det naturlige og det kunstige” (2013-2016), Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 78-79, s. 82
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Eksistensfilosofi

Formål:

I dette forløb skal vi se på den menneskelige eksistens - hvad det vil sige at være et menneske.
Vi skal arbejde med spørgsmål såsom, hvilket ansvar man har som menneske, om man har en menneskelig essens, hvordan man som menneske skaber mening mv. Vi skal arbejde med forskellige filsoffers bud på hvad der kendetegner den menneskelige eksistens.
Vi skal desuden inddrage det kvindelige perspektiv ved Beavoir.
Til sidst skal vi inddrage computer og AI, hvor vi skal diskutere om man kan tilskrive en computer/AI bevidsthed og hvilken form for bevidsthed.

Indhold:

René Descartes: sikker viden, metodisk tvivl, fornuften, den onde dæmon, cogito ergo sum, det antropologiske gudsbevis, dualisme

Fredrich Nietzsche: Viljen til magt, slavemoral, herremoral, Gud er død, overmennesket, perspektivisme, hadet mod livet

Jean-Paul Sartre: Eksistens før essens, dømt til frihed, ond tro, angst, væren-i-sig, væren-for-sig

Simone de Beauvoir: det andet køn, immanens vs. transcendens, objekt vs. subjekt, køn som social konstruktion, internalisering af normer

John Searle:

Materiale:

Primærtekster

René Descartes
Tekstuddrag: “Afhandling om metoden – Filosofiens principper”
Larsen, Kasper & Skov, Christoffer Boserup (2013): Grundbog til filosofi. Mennesket i verden, Systime, s.83-84.

Friedrich Nietzsche
Tekstuddrag: “Afgudernes Ragnarok”
Larsen, Kasper & Skov, Christoffer Boserup (2013): Grundbog til filosofi. Mennesket i verden, Systime, s. 91-92.

Jean-Paul Sartre
Tekstuddrag: “Mennesket som valg”
Larsen, Kasper & Skov, Christoffer Boserup (2013): Grundbog til filosofi. Mennesket i verden, Systime, s. 100-101.

Simone De Beavoir
Tekstuddrag: “Det andet køn”
Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 99-101 l. 65.

John Searle
Tekstuddrag: “Bevidsthed, hjerner og programmer” (1980)
Sparsø, Mikkel Guldhammer (2013-2016): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 117-119.

Supplerende materiale

Sparsø, Mikkel Guldhammer: ”Searles kinesiske værelse” (2013-2016), Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 115-116, s. 120-121.

Larsen, Kasper & Skov, Christoffer Boserup: “Hvad vil det sige at være menneske” (2013)
Grundbog til filosofi. Mennesket i verden, Systime, s. 78-82, s. 85-91, s. 92-99, s. 101

Rangvid, Mads: ”Simone De Beavoir” (2010), Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99

Garland, Alex: ”Ex Machina” (2014), Universal Pictures

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

Formål
I dette forløb skal vi arbejde med ondskab og den fri vilje. Vi skal se på hvordan ondskab er blevet forklaret filosofisk gennem historien og hvordan ondskab er forklaret metafysisk og gennem den fri vilje.
Vi starter med Augustin forklaring af ondskaben eksistens i en verden med en gud som er god og hvordan Leibniz bygger videre på denne forklaring af ondskab.
Derefter skal vi arbejde med Kants fornuftsbaserede tilgang og Nietzsches herremoral og slavemoral. Til sidst ser vi på Svendsens typologiske definitioner af den moralske ondskab.

Indhold
Augustin: arvesynd, syndefald, fri vilje, Guds vilje, etisk Voluntarisme, manikæisme, privatio boni, theodicé

Leibniz: theodicé-problemet, naturlig og moralsk ondskab, kompatibilisme, substansbegrebet, den bedste af alle verdener

Kant: fornuft, pligt, det kategoriske imperativ, det praktiske imperativ, egenvilje vs. universel vilje, menneskelig frihed, radikal ondskab, naturtilstand vs. civilisation

Nietzsche: en meningsløs verden, vilje til magt, herremoral, slavemoral, ja- vs nej-siger, kaos vs. orden, dynamik vs. stilstand, aktivitet vs. passivitet, ressentiment, slaveopstanden i moralen, dem og os

Svendsen: naturlig og moralsk ondskab, frie og ikke-frie aktører, de fire ondskabstyper (den dæmoniske ondskab, den instrumentelle ondskab, den idealistiske ondskab, den dumme ondskab)

Materiale

Augustin (Uddrag fra Ondskabens filosofi (2001)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, 23-32

G.W. Leibniz (Uddrag fra Ondskabens filosofi (2001)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, 33-42

Immanuel Kant (Uddrag fra Ondskabens filosofi (2001)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, 45-52

Friedrich Nietzsche
(Uddrag fra Ondskabens filosofi (2001)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, 55-65

Lars Fr. H. Svendsen (Uddrag fra Ondskabens filosofi (2001)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, 133-142

Perspektiverende materiale

Søndergård, Britta: Det er en etisk pligt at begrænse indvandringen (Kristeligt Dagblad, 3/7-2015)

Toft, Søren Berggren: Vi skal acceptere at vi kan vælge det onde. Ellers fratager vi os selv friheden til at vælge mellem godt og ondt (Information, 13. juni 2012)

Nossell, Jacob: Hvad er der egentlig i vejen med at fejle (Folkekirken, fortalt til Malene Bjerre)

Naturens uorden (2015) Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=vCMC8dBwKT0&t=13s (tilgået d. 6/5-2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 overvågning

Formål

I dette forløb vil vi fokusere på filosofiske tanker, der kan være med til at belyse de udfordringer, der kan være ved den stigende overvågning og dataindsamling fra samfundets borgere.  I de sidste årtier har vi oplevet en teknologisk udvikling, som gør os mere overvåget end nogensinde. Vi overvåger os selv og hinanden, fx på sociale medier. Vi giver vores personlige oplysninger – vores data – til store virksomheder, der kan bruge dem i forbindelse med markedsføring eller sælge dem videre til interesserede købere. Det er også muligt i udstrakt grad for fx en stat at overvåge sine borgere og kontrollere dem.

Indhold

Begreber:

Jeremy Bentham: Panoptikon, determinisme, utilitarisme, disciplinering, social kontrol  

Michel Foucault: Panoptisme, undertrykkende magt vs. normaliserende magt, selvregulering, adfærdskontrol, normalisering, magt og viden

Shoshana Zuboff: Adfærdskontrol, adfærdsdata, forudsigelseprodukter, overvågningskapitalisme, dataoverskud, instrumentær magt, adfærdsmæssigt futures-marked

Nick Bostrom: HSV (Hypotesen om den sårbare verden), high-tech Panoptikon, den sorte kugle, den semi-anarkistiskiske tilstand, friheds-tag, den apokalyptiske rest



Materiale

Grundbogsmateriale:
Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog, 6.1-6.8


Filosofiske tekster:

Jeremy Bentham: Uddrag fra Panoptikon eller opsynshuset (1791)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Michel Foucault: Uddrag fra Overvågning og straf (1975)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Shoshana Zuboff: Uddrag fra Overvågningskapitalismens tidsalder (2019)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Nick Bostrom: Uddrag fra Hypotesen om den sårbare verden (2019)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)


Immanuel Kant: Uddrag fra Hvad er oplysning? (1784)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)

Supplerende materiale

Jakob Silas Lund: "Jeg beklager, men du har nok ikke en fri vilje.
Hvad stiller vi op med den viden?", Zetland, 16. juli 2021

Kurzgesagt: "Do You Have a Free Will?", Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=UebSfjmQNvs

Youtube, VPRO dcumentary: https://www.youtube.com/watch?v=hIXhnWUmMvw&t=2804s (Shoshana Zuboff)

Netflix: Nosedive, Black Mirror Season 3

Youtube, Snowden: An Enemy of the State: https://www.youtube.com/watch?v=i4eVRPwq-XI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer