|
Titel
1
|
Grib sproget - Mundtlig og skriftlig retorik
I grundforløbet kommer vi omkring centrale elementer i retorikken, som I får brug for senere i danskfaget. Først er det mundtlig retorik med fokus på: Talegenrer, sproglige og retoriske virkemidler - herunder stilistiske virkemidler, kommunikationspentagrammet (Ciceros pentagram), ektraverbale virkemidler og nonverbale virkemidler.
Vi analyserer andres taler, og I producerer selv en tale (og et talepapir) med en række benspænd som skal holdes fir en mindre gruppe af elever, ligesom I skal lære at give faglig og konstruktiv feedback på de andres taler.
Vi ser på forskelle mellem tale-og skriftsprog og glider herefter over i den skriftlige retorik, hvor vi har særligt fokus på at analysere og producere anmeldelser, hvor I bl.a. skal bruge det, I allerede har lært i forløbets første del. Desuden gør vi noget særligt ud af at skrive sanseligt og billedskabende og træner forskellige færdigheder fra AP (bl.a. bevidsthed om variation mellem hypotaktiske og parataktiske sætninger)
|