|
Titel
1
|
Grundforløb G07
Grundforløb: Lineære funktioner og regneregler
I dette forløb arbejder vi med lineære funktioner, regression og ligningsløsning, samt overgangen fra folkeskolens beskrivende og forklarende matematik til gymnasiets ræsonnerende og begrundende matematik.
Vi skal genopfriske den viden, vi har fra grundskolen om koordinatsystemet og lineære funktioner, og udvide denne til også at omhandle begrundelserne for de kendte formler. Det betyder, at vi skal gennemføre matematiske beviser for bl.a. formlen for bestemmelsen af hældningskoefficienten i den lineære forskrift. Derudover skal vi arbejde med skiftet mellem de forskellige repræsentationsformer (forskrift, tabel, sprog, graf).
I forbindelse med vores samarbejde med nv, skal vi arbejde med lineær regression i Excel samt kritik af lineære modeller.
I forløbet vil der derudover være et særligt fokus på de grundlæggende regneregler, regningsarternes hierarki og ligningsløsning.
I ugen inden studieretningsvalget afholdes en screeningstest, der vil indeholde opgaver, der behandler de forskellige dele af den første del af forløbet. I forbindelse med screeningstesten er der mulighed for en kort samtale i forhold til afklaring af studieretningsvalg.
Efter screeningstesten arbejder vi med funktionsbegrebet mere generelt og ser på, hvad der er karakteristisk for en funktion. Vi skal blandt andet se nærmere på definitions og værdimængde. Desuden skal vi i denne del af forløbet arbejde med TI Nspire og få et grundlæggende indblik i, hvilke fordele der kan være ved at arbejde med et CAS program i matematik.
|