Holdet 2p ksh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Viby Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/p (1p ksh, 1p ksh-Hi, 1p ksh-Hi1, 1p ksh-re, 1p ksh-sa, 2p ksh, 2p ksh-Hi, 2p ksh-re, 2p ksh-re1, 2p ksh-sa, 2p ksh-sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten og ungdomsoprøret (historie)
Titel 2 Nazismen (historie)
Titel 3 Politik og ideologi (Samfundsfag)
Titel 4 Danmark i 1800-tallet (historie)
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Økonomi og velfærd (samfundsfag)
Titel 7 Islam
Titel 8 Kulturmøder (historie)
Titel 9 DK - traditionelt, moderne og senmoderne (hi-fæl.)
Titel 10 kristendom - 1.fællesfaglige emne
Titel 11 Ung i det senmoderne samfund (Samfundsfag)
Titel 12 Grønland (Samfundsfag)
Titel 13 Grønland (historie - fællesfagligt forløb)
Titel 14 Grønland. religion. 2. fællesfaglige emne
Titel 15 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten og ungdomsoprøret (historie)

Som optakt til dette forløb blev der introduceret til historiefaget og dets metoder, med særligt fokus på kildekritik
Selve forløbet har haft fokus på de store forandringer, der skete efter 2. verdenskrig, den økonomiske højkonjunktur, velfærdsstatens udvikling samt de kulturelle forandringer disse nye tider skabte, bl.a. i form af generationskløften, ungdomsoprøret og kvindebevægelsen.

Materialer:

Historien om Danmark (afsnit 10: Velfærd og Kold Krig):
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_145568

Scooterpigen. Artikel af Eva Bostrup i Billedbladet 1962 (kilde)

Velfærdsstaten folder sig ud – Danmark -Tider og temaer, kap 1,2 og 3
https://danmark.systime.dk/?id=675#c2854
Kap.1: Socialdemokratiet ved roret
Kap.2: Den ambitiøse socialpolitik
Kap.3: Omsorg og uddannelse

Peter Schroeder: Det 20. århundredes Danmarkshistorie (Columbus, 2007):
- s.140-154: Ungdomsoprøret og det kulturette opbrud
Afsnittene:
Ungdomskultur
Efterkrigstidens hjemlige andedam (generationskløften)
Oprør i ungdommen
Studenteroprør
Vietnam og venstreorientering
Ungdommens nye værdier
Kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse
Hverdags-Danmark under forandring
Kulturel frisættelse

Bob Dylan: The times they are a-changing (sangtekst, 1965)

Ekskursion til Den Gamle By - afdelingen fra 1974, med efterfølgende elevoplæg om:
Studenteroprøret, alternative boformer (kollektiver), Christiania, hippierne, mode og tøjstil,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nazismen (historie)

Temaer:
I forløbet er der blevet arbejdet med følgende temaer:
Afslutningen på 1. verdenskrig, Weimarforfatningen, Versaillestraktaten, gadekampe og økonomisk kaos, dannelsen af NSDAP, Partiprogrammet de 25 punkter, den nazistiske ideologi, , økonomisk krise, Hitlers vej til magten, den nazistiske magtovertagelse, den nazistiske bevægelse, Et-parti staten, totalitarisme, livet i det tredje rige, Hitler-Jugend, propaganda og ensretning,  jødeforfølgelse,  Holocaust og Holocaustbenægtelse.

Metode: Kildekritik, billedanalyse, taksonomiske niveauer, problemstillinger, kildekritik på nettet, historiebrug.

Materialer:
Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp (Systime 2018): Nazismens Tyskland, kap.4, s.65-83  
Indeholder baggrundsstof samt følgende kilder:
NSDAP’s partiprogram
Uddrag fra Bemyndigelsesloven
Fritz Clausen om organismetankegangen
Hitler om det nationale og sociale

Peter Frederiksen: Det tredje rige (Systime 1999), s.75-79: Jødeforfølgelser 1933-1939

Kilder fra samme bog:
Tekst 7. Kampen mellem racerne
Tekst 17: Organisering af Hitler Jugend
Tekst 20: Skolesystemet nazificeres

MH’s oversigt over Hitlers vej til magten

Tema om Holocaust på folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene

https://folkedrab.dk/kilder/kilde-eichmanns-protokol-ved-wannseekonferencen-januar-1942

https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten-0

Afsluttende blev der arbejdet med holocaust-benægtelse / kildekritik på internettet:

https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse

https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/kildekritik-paa-internettet

https://www.nordfront.dk/category/verdensanskuelse/

Film/dokumentarer:

Hitlers vej til magten -dokumentarudsendelse (mitCFU)  
http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321409012140

Filmen: Jeg hedder Arlette:
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-og-jeg-overlevede-auschwitz

Jøden og arieren | Filmcentralen (produceret 1997, baseret på bog af Morten Brask og Siri Aronsen)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og ideologi (Samfundsfag)

Politik og ideologi (Samfundsfag)

Forløbsintroduktion:
Et introducerende forløb om politik, ideologier, spin og demokrati. Vi arbejdede med Folketingsvalget 2022 samt den sidende midter-regering som case.

Begreber:
Eastons model
Direkte vs. repræsentativt demokrati + konkurrence vs. deltagelsesdemokrati .
Ideologi (Liberalisme, konservatisme og socialisme) og ideologiske forgreninger
Politiske partier og politiske skillelinjer
Folketing og regering
Class- og issuevoting, kerne- og marginalvælgere samt klassepartier og catch-all-partier.
Parlamentarisme (positiv vs. negativ)
Policy-, office- og voteseeking.
Molins model
Spin, politisk diskurs og mediernes magt (4. statsmagt) samt sociale medier
Medialisering
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Kernestoffet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Materialer:
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3. udgave,(Grøn) Colombus ; side: 108-115, 118-120, 122-123, 127-129, 130-133, 136-137, 138-142, 145-148, 155, 164 177-183,

Artikler:
Valgresultatet Folketingsvalg 2022
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 30 år: 'Der er grund til at råbe vagt i gevær', dr.dk 2. november 2022
Meningsmålinger Januar 2025, dr.dk

Alex Vanopslagh er på rekordtid blevet en stjerne i et politisk parti, hvor de øvrige medlemmer kan synes blot at være vandbærere, tv midtvest 19. februar 2024

Regeringen som (næsten) ingen vil have, dr.  https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-som-naesten-ingen-ville-have

TV:
Borgen, sæson 1 afsnit 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i 1800-tallet (historie)

Et forløb, der blev afsluttet med historieopgaven.
Fokus har været på landbrugets udvikling, levevilkår på landet, industrialiseringen, arbejdernes levevilkår og arbejderbevægelsen, kvindens vilkår i et patriarkalsk samfund samt et begyndende opgør med dette.
Der er blevet arbejdet med de taksonomiske niveauer (i forbindelse med historieopgaven): den gode redegørelse, kildeanalysen og inddragelse af debatterende, nutidige vinkler på forløbets emner.

Fremstillings-materiale:

Danmark i 1800-tallet (i-bog, Systime 2023):

3. Landbrugets udvikling | Danmark i 1800-tallet
Afsnit 3.1:Herregård og landsby
Afsnit 3.2: De store landboreformer
Afsnit 3.3:Fra fæste til selveje
Afsnit 3.4: Kornsalgsperioden
Afsnit 3.5: Andelsperioden

5. Industrialiseringen | Danmark i 1800-tallet
Afsnit 5.1: Den industrielle revolution
Afsnit 5.2: Den danske industrialisering
6. Arbejdernes levevilkår | Danmark i 1800-tallet  
Afsnit 6.5: Fagforeninger
Afsnit 6.6: Septemberforliget

Carl -Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (Munksgaard 1997), s.182-184: Kvinden bliver borger

Ebbe Kühle: Danmark, historie, samfund (Gyldendal 1989), s.66-67, 94-96, 99-100 (om de forskellige grupper på landet)

MH’s oversigt over udviklingen i 1800-tallet

Kilder brugt i forløbet:
Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960 (Gyldendal 1984):
s.20: En landarbejders regnskab 1879
s.57-59: Reglement for Rubens dampvæveri 1869

Anne Løkke m.fl.: Familieliv i Danmark 1550-2000, s.218-19: Børnearbejde (1907)

Carl -Johan Bryld: Danmark - tider og temaer (i-bog, Systime 2014): En professors syn på kvindelige læger

TV- udsendelser:
Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV

Rabarberdrenge mod panserbasser, 1890-1900. DR Kultur, 18.11. 2015 (episode 3 i serien; Ludere, lommetyve og lirekassemænd)  

Kilder brugt i historieopgaven:
Carl Ploug: Første Behandling af Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret.
Rigsdagstidende 1887-1888, Landstingets Forhandlinger.

'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888 – Danmarkshistorien | Lex

Henriette Laursen: Repræsentation af kvinder i Folketinget er ikke nok. Mændene dominerer fortsat de tunge poster
Information 11. november 2022

Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872 – Danmarkshistorien | Lex  

En stærk fagbevægelse er afgørende for den enkelte lønmodtager - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Marinus Langeland, Ad sandede Veje, 2. udg. 1950, s. 11-14, 98-100, 102-103, 104-106

Anne Løkke m.fl.: Familieliv i Danmark 1550-2000 (Systime 1999), s.28.29: Læserbrev om gårdmandsbørns opdragelse

Camilla B. Arnsberg, Kristeligt Dagblad, 15.10.2018: Andelsbevægelsen har fået æren for mere, end den har fortjent





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Forløbsbeskrivelse Buddhisme 2p
Afviklet d. 10/1 – 14/3 2025
Indhold:
Introduktion til faget med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsmodel og overblik over de 7 forskellige dimensioner i religioner. Desuden introduktion til faget generelt samt begreberne det hellige, det profane og Axis mundi.
Gennemgang af buddhismen ud fra de 7 dimensioner (buddhismens myter, dogmer, ritualer, materielle dimension, etik, organisering, buddhisters erfaringer og oplevelser.) Centrale stikord: Buddhalegenden; de 4 syn; de 3 juveler; Benarestalen og de 4 ædle sandheder om lidelse (dukha); middelvejen; livshjulet og begreberne karma, samsara og nirvana; buddhistisk praksis (herunder nirvanisk, karmisk og apotropæisk praksis) og etiske retningslinjer.
Buddhalegenden, og dermed Prins Siddharta historie, udvikling, erfaringer og vejen til oplysning og vejleder som Buddha, spiller gennemgående rolle i forløbet.
Livet som munk og de etiske forskrifter for lægbuddhisten og munken
Buddhismen i vesten, herunder begreberne immigrantbuddhisme og konvertitbuddhisme. Forskellene på buddhistisk praksis (nirvanisk, karmisk og apotropæisk). Dette indgik i arbejdet med udsendelse: Den 2.dimension, hvor vi møder 3 typer af ritualer: glidefald, meditation og et frugtbarhedsritual.
Teori om hvorfor mennesker bliver religiøse (deprivationsteori, socialisationsteori, teori om rationelle valg, teori om søgen efter mening og tilknytning) – teorien er brugt på at forklare forskelle på konvertit og immigrant buddhisme.
Diskussion om hvorfor buddhisme er blevet populær i Danmark i nyere tid – hvad søger danskere og hvad tiltrækker ved buddhisme. Hermed lægges lidt op til videre arbejde med religion i det senmoderne samfund.


Materiale:
Søren Kauffeldt m.fl.: Klar til KS. Columbus 2020, s.134-139 (Hvad er religion? + Det hellige og det profane + Ninian Smarts religionsmodel),
Allan Poulsen: Religion. Kort og godt: Columbus 2018, s. 35-38 (ritualer), s.177-207 (en gennemgang af buddhisme ud fra Smarts 7 dimensioner)
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (3.udg.2019), s. 190-195 (kopi: ”Buddhistisk praksis. Karmisk, nivanisk, apotropæisk), + 306-308 (Kopi: Hvorfor bliver mennesker religiøse. 4 sociologiske teorier og 5 cases), her indgår følgende tekster:
- Tekst 3:Genki: De hellige skrifters gode fortjenester (fra kopi om buddhistisk praksis)
- Tekst 4:Borup: Japanere på pilgrimsfærd (fra kopi om buddhistisk praksis)
- Tekst 5:Buddhistisk meditation (fra kopi om buddhistisk praksis)

Anders Nielsen: Buddhisme. Introduktion og tekster. Systime 2012-2016, s. 28-31 (se dokumentet: 1p. uddybning af buddhismens livssyn og dogmer) kopieret fra ibog: - her fokus på at dharma – lærens hjul sættes i gang med Benaresprædiken – herunder 4 ædle sandheder om lidelse, middelvejen, de 5 skandhaer), her indgår følgende tekster:
- Citat 3. Om tåben (1. årh. f.v.t.)
- Citat 4. Om munken (1. årh. f.v.t.)

Horisont – grundbog Religion C ( se dokumentet”Horisont C, buddhister i Danmark” – her indgår begreberne konvertit og immigrant buddhisme) Her indgår følgende tekst:
- Tekst 8: En sej religion – interview med Hiep, Lena og Mai”
Tekster:
Historien om Kisagotami (tekst af Buddhaghoshas (lærd buddhist fra det 5.årh.evt). fra bogen: T.Rogers: Buddhaghoshas Parables (1870).

Film:
Religionsnørdens introduktion til buddhismen. Youtube video, 13 minutter. Buddhisme introduktion (youtube.com) – her præsenteres centrale elementer i buddhismen)
The Life of Buddha (Religion) – animation der viser centrale elementer fra Buddhalegenden. Buddhas vej til oplysning samt læren.
A Day in the Life of a Buddhist Monk - full of great self-isolation techniques (Youtube)
Den 2. dimension: Sæson 1 – 6. episode | Se online her | DRTV Kristian Leth besøger buddhisme/buddhister i Århus. Afspejler buddhistiske praksisformer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi og velfærd (samfundsfag)

Økonomi og velfærd (Samfundsfag)

Et forløb om:
- velfærdsarenaer og velfærdsmodeller (og ideologiernes syn på velfærd)
- velfærdsstatens udfordringer
- Økonomiske mål og -målkonflikter
- Økonomisk kredsløb og statens økonomiske styringsredskaber (finanspolitik og strukturpolitik).
- Dansk økonomi lige nu
- Politiske partier og politiske skillelinjer

Kernestof
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, ideologi,
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter, politiske partier og politiske skillelinjer

Luk samfundet op af Peter Brøndum og Thor Hansen, Columbus 3. udgave 2017 (Den grønne), 110-116, 173, 177-184, 203, 205--207, 208-213, 214-216, 184-189, 190-194, 194-198,

Artikler:
"En ting afholder danske virksomheder fra at klare sig endnu bedre" https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-02-en-ting-afholder-dansk-oekonomi-fra-at-klare-sig-endnu-bedre

"Nye tal viser markant fremgang i dansk økonomi" tv2.dk https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2025-02-20-nye-tal-viser-markant-fremgang-i-dansk-oekonomi

" Organisationer, Told rammer danske virksomheder og koster job" https://www.dr.dk/nyheder/penge/organisationer-told-rammer-danske-virksomheder-og-koster-job

"Dansk økonomi i balance trods usikre tider" Danmarks nationalbank https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2025/dansk-oekonomi-i-balance-trods-usikre-tider-19-03-2025


Eksamenstræningsøvelse:
"Vi er på vej mod velfærdsstat version 2.0", https://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-er-paa-vej-mod-velfaerdsstaten-version-20
Grafik: "Danskere tror ikke på bedre velfærd i fremtiden, oktober 2016" https://www.berlingske.dk/samfund/danskerne-tror-ikke-paa-bedre-velfaerd-i-fremtiden-tvaertimod
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Islam


Indhold:
Forløbet tog udgangspunkt i Ramadan – som en muslimsk højtid i Danmark. Inddragelse af sangen ”Ramadan i København” fra højskolesangbogen samt Isam B´s tanker derom. Fokus på minoritets og majoritets problematikker i et kulturmøde.
Gennemgang af islam med udgangspunkt i Ninian Smarts 7 dimensioner. Hermed er Muhammeds rolle og betydning inddraget samt islams hellige skrifter (Koranen, Hadith, Sira), trosindhold (6 trosartikler), hellige steder (Mekka, Medina og Jerusalem)
I forbindelse med gennemgang af de 5 søjler/den praktiske og rituelle dimension har vi inddraget teori om ritualer, herunder van Genneps teori om overgangsritualer samt ritualers 3 planer (det rituelle, det mytiske og virkningens plan). Dette er anvendt i arbejdet med fasten og pilgrimsfærden.  
Der er desuden arbejdet med indefra og udefra synsvinkler både i forhold til tilblivelsen af islam samt i forhold til typer af tekster vi arbejder med i faget.

Materiale
Allan Poulsen: Religion. Kort og godt. Columbus 2018, s. 35-37, 121-136
Sofie Reimick, Lene Madsen og Christina Blach Hansen: Kultur og samfund. Kopieret fra ibog (”To synsvinkler på religion: indefra og udefra”)
Højskolesangbogen: Ramadan i København (Ramadan i København (hojskolesangbogen.dk))
Interview med musiker Isam B: ”Vi har behov for en dansk ramadankultur” artikel af Linnea Molbeh Sabri fra religion.dk d. 12/5 2021 (Musiker Isam B: Vi har behov for en dansk ramadankultur - Religion.dk)
Hvad er Ramadan og faste? Fra hjemmesiden islam.dk
Tekster fra bogen Muslimernes religion af Jens Forman. Systime 2006 (PDF: Tekster til islam)
Tekst1: Koranen og Hadith om tro og pligter, s. 57-58
Tekst2: Koranen om Guds storhed, s. 59
Tekst3: Guds egenskaber, s. 59 (uddrag af tekst af Aminah Tønnsen)
Tekst6: Profetens himmelrejse, s. 66-68
Tekst26: Foran Kabaen, s.105-106

Film
The Life of Muhammad animation.divx (youtube.com)
Religionsnørden. Islam (https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=religionsn%c3%b8rden+islam&mid=4D4C8F2DA30DC99E01114D4C8F2DA30DC99E0111&FORM=VIRE)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kulturmøder (historie)

Dette forløb startede med en generel intro til kulturmødebegreber, en gennemgang af forskellige typer kulturmøder mellem ”os og de andre” igennem tiderne samt begreberne menneskesyn og verdensopfattelse. Derefter blev der arbejdet med 2 temaer: kulturmødet mellem spanierne og den oprindelige befolkning i det, vi nu kalder Latinamerika. Det næste ”møde” omhandlede koloniseringen af Dansk Vestindien

Materialer:
Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca.600-2000 (Gad 1998), s.18-24: Forholdet mellem ”os og de andre” i historisk perspektiv

Oversigt over kulturmødebegreber

Erik Grubb m.fl.: Overblik, (Gyldendal 2008) s.80-84: Opdagelserne

P.C. Willemoes Jørgensen (Gyldendal 1974), uddrag fra s.86-94: Christopher Columbus’ brev til det spanske kongehus 1493

Flemming K. Madsen m.fl.: Opdagelserne (Gyldendal 1995), kilde 19, s.37-39: Mødet med Atahualpa

Rikke Lie Halberg m.fl.: Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk
territorium (Frydenlund 2016):
s.39-43: Det europæiske syn på afrikanerne
Afsnittet er en vekslen mellem fremstilling og kildeuddrag (bl.a. udtalelser fra plantageejeren J R Haagensen samt oplysningsmanden Paul Isert)

MH’s oversigt over hierarkiet blandt befolkningen på De Dansk-vestindiske Øer

Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793). Kilde fra his2rie.dk – tekst 19)

Film: Uddrag fra filmen 1492 - erobring af paradis (Ridley Scott, 1992)

TV-udsendelse:
De Vestindiske Øer – Historien om dansk slavehandel | DRTV


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DK - traditionelt, moderne og senmoderne (hi-fæl.)

I forløbet er der blevet arbejdet med at få et overblik over karakteristiske træk i de tre perioder, især hvad angår familie-former (- og normer) samt kønsroller og kvinders kamp for ligestilling. I analysen af kilderne har der været særligt fokus på vigtigheden af, at ”forstå” kildernes udsagn ud fra den historiske kontekst, og de store forandringer, der er sket især i det moderne og det senmoderne samfund

Materialer:
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfundsfag (Systime 2009), s.94-99: Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

MH’s oversigt over det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

Anne Løkke m.fl.: Familieliv i Danmark (Systime 1999), s.13-27: Det gamle samfund, 1550-1850.
Kilder fra samme bog:
s.120-121: Uddrag fra Katekismus, 1538
s.146-147: Nicolaus Palladius’ ægteskabsregler, 1557
s.222-226: Interview med en faglært kvinde, 1985 (om kendes liv 1915-1950)

Kilde: En professors syn på kvindelige læger (professor Saxtorph, 1874)
Her fra Carl-Johan Bryld: ”Danmark – tider og temaer” (i-bog, Systime 2014), http://danmark.systime.dk/index.php?id=577

Et videnssamfund i globaliseringens tegn:
9. Et videnssamfund i globaliseringens tegn 1973-2023 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

Peter Fredriksen: Vores Danmarkshistorie (Columbus 2021):
s.263-268 – kapitlet Modoprør (på Teams kaldt Danmark fra 1973 og frem)
Kapitel 8: Et land i forvandling (uddrag herfra brugt til elevoplæg) – se nederst

Ændrede familiemønstre: Ændrede familiemønstre | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

Kvinderne på arbejdsmarkedet og i politikken: Kvinderne på arbejdsmarkedet og i politikken | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

TV-udsendelse på DR2, 11.5. 2005: ”70’ernes kvinder?”
mitCFU.DK

Emma Holten, uddrag af artikel på Alt.dk 30.9. 2022: ”I det regnestykke må jeg desværre meddele, at kvinder ikke bliver set som nogen gevinst”:
https://www.alt.dk/artikler/feministisk-oekonomi-emma-holten/1956461

Malou Benniche, fysioterapistuderende: Kronik i Politiken 18.7. 2025: ” Jeg har fire mødre, otte forældre, tre søskende og fire steder, jeg kalder hjem”
https://www.information.dk/debat/2025/07/fire-moedre-otte-foraeldre-tre-soeskende-fire-steder-kalder-hjem

Gruppearbejde og elevoplæg:
Gr.1: De unge – generationskløften / et oprør med forældrenes levevis og forventninger
Basistekst: Et land i forvandling, s.14-16

Gr. 2: Ungdomsoprør – tema: hippier og kollektiver / et opgør med kernefamilien og materialismen
Basistekst: Et land i forvandling, s.25-28

Gr.3: Ungdomsoprør – tema: Studenteroprøret og Vietnambevægelsen / kritik af USA
Basistekst: Et land i forvandling, s.29-31
Gr 4: Den sexuelle frigørelse – et opgør med traditionelle normer om køn og seksuelt samliv
Basistekst: Et land i forvandling, s.31-33

Gr.5: Rødstrømperne - et opgør med de traditionelle kønsroller > ligestilling
Basistekst: Et land i forvandling, s.9-11 + s.33-34
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 kristendom - 1.fællesfaglige emne

Forløb 2.p religion/kristendommen:  Danmark som traditionelt, moderne og senmoderne samfund.
Forløbet er afviklet i perioden 12/8-16/9
Indhold:
Messias-begrebet i jødedom og kristendom. Den kristne frelseshistorie med fokus på skabelsesmyte;  syndefaldsmyte, opstandelsesmyte, pinsemyte og Jesu genkomst. Herunder forståelse af gammel pagt, ny pagt, arvesynden, Jesu død på korset og den stedfortrædende lidelse – der af kristne ses som en løsningsmyte. Det kristne budskab om næstekærlighed. Jesu opgør med den jødiske handlelov til fordel for en tankelov.
Centrale ritualer i den danske folkekirke: fokus på gudstjenestens centrale ritualer, nadver og dåb. Inddragelse af ritual-teori.
Religion i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Hovedfokus på religion i det senmoderne samfund i en dansk kontekst og hvordan danskernes tro har ændret sig i perioden. Der er arbejdet med følgende problemstilling: Hvad er dåben og hvorfor døber danskerne deres børn i det senmoderne samfund?
Vi har i den forbindelse genbesøgt forklaringer på hvorfor mennesker bliver religiøse (4 sociologiske teorier) samt konversionsteori fra vores buddhismeforløb i forbindelse med analyse af artiklen ”Det var ret mirakuløst”

Materiale:
Marie Ravn Nielsen m.fl: Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud. Artikel fra DR d. 31/7 2025. Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud | Kultur | DR
Allan Poulsen: Religion. Kort og godt. Columbus 2018, s. 36 (Ritualanalyse. Det rituelle plan, det mytiske plan, virkningens plan +overgangsritual), s.  89-94 (Hvilke myter og historier fortæller de kristne?), s. 95-99 (Hvad tror de kristne på?), s. 103-105 (Hvilke ritualer har de kristne?), s. 109-112 (Hvordan er de kristnes etik?), s. 113-114 (Hvordan er de kristne organiseret?), s. 115-116 (Hvordan er det at være kristen?)
Preben Medom Hansen: Bag om de ti bud. Artikel fra bibelselskabets hjemmeside. Bag om De ti bud | Bibelselskabet (gammel pagt og ny pagt)
Lene Madsen m.fl: Grundbogen til Religion C. Systime 3.udg. s. 82-86 (Kirken som kultrum – med fokus på folkekirkens gudstjeneste), herunder følgende tekster:
      Tekst 6 – Højmesse i den danske folkekirke
     Tekst 7 – Præstens ord som optakt til nadverritualet
     Tekst 8 – Indstiftelsesordene til nadveren)
     Tekst 9 – Prædiken Skærtorsdag i Odense Domkirke
Lene Madsen m.fl: Grundbogen til Religion C. Systime 3.udg. s. 14-19 (Religion i det senmoderne samfund), s. 306-308 (sociologisk teori)

Tekster om dåb fra folkekirken.dk:
     Artikel: Dåben er et kompas:  Professor Niels Henrik Gregersen om dåbens betydning i dag | Folkekirken.dk
     Artikel:  Videnskabsmand blev døbt sammen med sin døtre:  Rane Willerslev valgte selv at blive døbt som voksen | Folkekirken.dk
Bibeltekster:
GT: Esajas bog, kap. 42, 1-9: Herrens tjener
NT: Matthæusevangeliet, kap.12, 1-21 (aksplukning på sabbatten, helbredelsen af manden med den visne hånd, Guds udvalgte tjener)
Else Marie Nygaard: Det var ret mirakuløst. Kristeligt Dagblad d. 6/8 2010. Det var ret mirakuløst | Kristeligt Dagblad

Søren Kauffeldt m.fl: Klar til KS. Columbus 2020, s. 146-148 (ritual), s. 158-159 (Traditionel, moderne og senmoderne religiøsitet)
Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl: Begrebsnøgle til religion. Systime, her fra ibog. Konversion (Ny gruppe, Ny identitet, Rambos model)

Film/video:
Bing Videoer religionsnørden om kristendommen (youtube 11 minutter)
Video: Livet blev større da jeg blev mor: Video med Liv, der fortæller om, hvordan livet blev større, da hun blev mor | Folkekirken.dk
Video: præsten om dåben: Se video om barnedåb med præst, Louise Højlund | Folkekirken.dk
Vis mig din tro (cfu): unge danske kristne fortæller om deres tro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ung i det senmoderne samfund (Samfundsfag)

Ung i det senmoderne samfund (Fællesfagligt forløb)

Vi har arbejdet med socialisering og identitetsdannelse, arv og miljø samt anerkendelse. Vi har beskæftiget os med kendetegn ved det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Hartmut Rosa) og vi har arbejdet med mediernes betydning for identitetsdannelsen (Frontstage og backstage)

Begreber: Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, identiet,  normer, social arv, social mobilitet, Bourdieus kapitalbegreb, anerkendelse, accelerationssamfund

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder


Luk samfundet op:
31-36, 36-38, 39-43, 51-52, 53-56, 63-69,  71-72, 74-77,  96-98, 101-102

Dokumentar:
Sygt skarp, sæson 1 afsnit 1 og 2, DR.dk
De dyre piger sæson 1, afsnit 1

Artikel: Pressede og nedtrykte unge: - Vi føler os stressede og trætte, Tv Østjylland, 16. marts 2022
"Her er hvad de sociale medier gør ved unge", Zetland 5 juni 2018

Hjælpevideoer Giddens og Ziehe:
https://vimeo.com/537619559 (Giddens)
https://vimeo.com/517037785 (ZIehe)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Grønland (Samfundsfag)

Grønland (Fællesfagligt forløb) (samfundsfag)

Vi har i forløbet haft fokus på
- Samfundstyper (Den traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund). Her er teoretikerne som Giddens og Ziehe blevet introduceret
- det politiske system i Grønland, rigsfællesskabet samt selvstyret.
-  betydningen af identitet og sprog.
- dansk vs grønlandsk (identitet) (Begreber omkring identitet, assimilation og anerkendelse er anvendt)
- Sociale forhold/sociale problemer (Begreber som social arv, social mobilitet og mønstrbrud er anvendt)

Materiale:
Luk samfundet op (den grønne), side 77-80 (Ulrich Bech), 50(integrationstyper), 51 (Anerkendelse) , 96,101, 104 (Social arv, social mobilitet)
Flere sider af KS side 83-84, 87-90, 90-91 (udleveret som PDF, se Teams)

Grønland - Historie, samfund og religion (I-bog)
Identitet: https://groenland.systime.dk/?id=209 (OneNote lektion 4)
Moderne grønlandsk identitet: https://groenland.systime.dk/?id=212 (OneNote lektion 5)
Sociale forhold på Grønland: https://groenland.systime.dk/?id=140 (Onenote lektion 6)
Sociale forhold på Grønland: Levevilkår https://groenland.systime.dk/?id=140#c324




Rigsfællesskabet: https://www.stm.dk/statsministeriet/rigsfaellesskabet/  

Artikel:
Her er alt hvad du skal vide om kampen om Grønlands fremtid, Tv2  19. januar 2025  

Forstå fem centrale begreber mellem Grønland og Danmark, Dr.dk 15. januar 2025

Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage, dr.dk 23 april 2018

"Har du drukket guldøl til morgenmad?" – alle lo, men hun synes ikke, at joken er sjov, TV2.dk 7. april 2021

Grønlændere oplever ifølge FN-rapportør forskelsbehandling i Danmark, Tv2.dk 11. februar 2023

TV:
Deadline 21. juni 2020 (Om Grønland, sprog og identitet
Klip fra filmen "Håbets Ø" https://www.levendegronland.dk/da/samfundsfag/socialisering-og-ulighed/opgaver-til-haabets-%C3%B8/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 87 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Grønland (historie - fællesfagligt forløb)

I dette fællesfaglige faglige forløb har fokus i historie været på de ændringer, Grønland har gennemgået siden den danske kolonisering med Hans Egede og frem til nu.. Især forandringerne med moderniseringen i 50’erne og 60’erne, og hvilke konsekvenser disse fik for grønlænderne og forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi har som et analytisk greb arbejdet med de fortællinger og modfortællinger om hinanden (grønlændere / danskere) der udtrykkes i ord og handlinger. Fortællinger, der stadig påvirker vores syn på hinanden, Danmark som kolonimagt, og Grønland som de koloniserede.  

Materialer:
Tv-udsendelser:
DR1: afsnit 1 i serien Historien om Grønland og Danmark (Hans Egede og koloniseringen)
mitcfu - Mødet ( 1 )
DR1: Afsnit 4 i serien Historien om Grønland og Danmark (årene 1960-1979) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000127861&s=45244084&n=2&o=hits

MH’s oversigt: Grønland og Danmark
På basis af bl.a. oplysninger her:  
Grønlands historie (danmarkshistorien.dk)
Grønlands tidslinje samt
Winnie Færk: Undskyld – kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid (Columbus 2016)

Uddrag fra Instruxen – senere kaldt ”Kolonistyrets grundlov” (kilde). Her fra S.G. Hansen m.fl.: Flere sider af KS – Grønland (R&L 2017), s.69

Operation dagsværk 2018, elevhæfte til historie, s.26-33: Fra hjemmestyre til selvstyre

Rigsfællesskabet og moderniseringen af Grønland: I-bog, Systime: Rigsfællesskabet (historisk) | Grønland – Historie, samfund, religion

Augo Lynge tale i Grønlands statsråd. 8.9. 1952 (kilde): Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952 – Danmarkshistorien | Lex

Video-materiale på DR-skole. 2.11. 2021: Grønlands unge – historie og identitet: De unge grønlændere | Historie Udskoling | DR

Sangtekst: Sume: K'utdligssat Sangen var med på albummet ’Inuit Nunaat’ fra 1974. Hør sangen her: Sume - Qullissat (LIVE) - YouTube

Winnie Færk: Undskyld – Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid (Columbus 2016). s.100-113: Fortællinger, grundfortællinger, modfortællinger > nye fortællinger, billedanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Grønland. religion. 2. fællesfaglige emne

Grønland. Forløbsbeskrivelse religion. Fællesfagligt forløb 2

Indhold:
Inuitisk religion med fokus på verdensopfattelsen, animisme, inua, myter, ritualer, taburegler. Angakkoqqens rolle, magi.
Sammenhængen mellem synet på naturen og livsvilkår i fangerkulturen.
Kolonisering og mødet med kristendommen; synkretisme; identitetsdannelse mellem 2 kulturer; aktuelle problemstillinger og fokus på unge grønlændere i dag og deres forsøg på at genvinde en grønlandsk kultur og identitet.

Materiale:
Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland – historie, samfund, religion. Systime ibog: links til læste sider:
Religion | Grønland – Historie, samfund, religion
Inuitisk religion | Grønland – Historie, samfund, religion
Verdensopfattelse | Grønland – Historie, samfund, religion
Myter | Grønland – Historie, samfund, religion
Ritualer | Grønland – Historie, samfund, religion
Taburegler | Grønland – Historie, samfund, religion
Angakkoq | Grønland – Historie, samfund, religion
Naturens kræfter | Grønland – Historie, samfund, religion
Magi | Grønland – Historie, samfund, religion
Inuitisk religion en del af kulturen | Grønland – Historie, samfund, religion
Kristen mission i Grønland | Grønland – Historie, samfund, religion
Identitetsdannelse i Grønland | Grønland – Historie, samfund, religion
Moderne grønlandsk identitet | Grønland – Historie, samfund, religion
Fire cases om identitetskamp | Grønland – Historie, samfund, religion (Case: Hans Egede og Havets Moder)
Kilder:
Solen og månen | Grønland – Historie, samfund, religion
Havets moder | Grønland – Historie, samfund, religion

Oline I. Olsen: Havets Moder afsløres. Artikel i KNR d. 25/9 2007. Havets moder afsløres | KNR
Suzanna Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Lindhardt og Ringhof 2017, s. 132-139 (Følgende afsnit: Den grønlandske kristendom, religion i dag, traditionens betydning, religion og politik?)

Josef Tarrak Petrussen: Tupilak (2016) sangtekst på engelsk

Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere. Dr.dk. 19/1 2020 (billede 12 og billedtekst 12 + 13)

Om Filmen — Kampen om Grønland. En introduktion til dokumentaren. Præsentation af de 4 unge: Josef Tarrak, Paninnguaq Heilmann, Kaaleeraq M. Andersen og Tillie Martinussen

Film:
DR. Ramasjang: Min bedste ven: havets moder. 10 minutter. Fra cfu
DR. Kampen om Grønland. Dokumentar. Kampen om Grønland | Se online her | DRTV
Tarrak - Tupilak (Official Music Video)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer