Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Viby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: ung i en klimatid
Titel 2 Politik og ideologi
Titel 3 Socialisering og identitetsdannelse
Titel 4 Ulighed og fattigdom
Titel 5 Økonomi og velfærd
Titel 6 USA
Titel 7 National identitet og nationalisme
Titel 8 Magt og demokrati
Titel 9 Ulighed og fattigdom
Titel 10 IP- en ny verdensorden
Titel 11 Hvad afgør dit kryds
Titel 12 Kriminalitet og straf
Titel 13 International økonomi
Titel 14 Ung i et præstationssamfund
Titel 15 Metode, beregninger, opgavetyper .mv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: ung i en klimatid

Forløbet blev læst i grundforløbet, hvor eleverne var delt ud i forskellige grundforløbsklasser.
Forløbet er delvist læst virtuelt.

Et forløb om årsager til klimaudfordringer, samt vores handlemuligheder som individer og samfund.
- Økonomiske målkonflikter
- Giddens og det senmoderne samfund
- Lovgivningsprocessen
- Demokrati og medborgerskab
- Værdipolitik
Forløbet  blev afsluttet med et gruppeprojekt 'klimaaktivisme', hvor eleverne skulle finde og præsentere konkrete løsninger til, hvordan vi kan begrænse CO2-udledning.

Materialer:
Peter Brøndum,Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Colombus: side 132-135, 114-118, 152-166
Luk Samfundet Op (3. udg): s. 147-150,

Vi kan kun løse klimakrisen, hvis vi overvinder vores konfliktskyhed, 29. december 2018
Bredt flertal vedtager ny klimalov: ”En god dag for klimaet”, Altinget 18. juni 2020 - https://www.altinget.dk/artikel/bredt-flertal-vedtager-ny-klimalov-en-god-dag-for-klimaet
Verden i dine hænder: Globalt udviklingsmål - gør noget ved klimaet https://www.youtube.com/watch?v=CJJsa4lHo_Q
Gretha Thunbergs tale ved FN's generalforsamling 2020 - https://www.facebook.com/watch/?v=2442122509248669

Forløbet blev afsluttet med Projekt-klimaaktivisme

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.  
Økonomi
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik og ideologi

Forløbsintroduktion:
Et introducerende forløb om politik, ideologier, spin og demokrati. Vi arbejdede med Folketingsvalget 2022 samt den sidende midterregering som case.

Begreber:
Eastons model og definition af politik
Direkte vs. repræsentativt demokrati + konkurrence vs. deltagelsesdemokrati .
Ideologi og ideologiske forgreninger samt det danske politiske landskab.
Politiske partier
Folketing og regering
Class- og issuevoting, kerne- og marginalvælgere samt klassepartier og catch-all-partier.
Parlamentarisme (positiv vs. negativ)
Policy-, office- og voteseeking.
Downs model (nærheds og retningsmodellen)
Spin, politisk diskurs og mediernes magt (4. statsmagt) samt sociale medier
Medialisering
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Materialer:
Peter Brøndum,Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 4. udgave, Colombus 2021; side: 101-111, 112-114, 114-118, 118-120, 122-125, 127-130, 130-133, 133-137, 145-148, 152-154, 157-160

Supplerende materialer:
Grafik viser voldsomme vælgervandringer i blå blok, Tv2.dk 31. oktober 2022
valgresultatet, 4. november 2022, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
Valgdeltagelsen var den laveste i mere end 30 år: 'Der er grund til at råbe vagt i gevær', dr.dk 2. november 2022
Meningsmålinger 2023, dr.dk
Kongehuset er en forestilling indhyllet i tryllestøv, mener kritiker – og det skal vi gøre op med, dr.dk 8. januar 2024,
Sognepræst: Vi har brug for et kongehus, der viser os den forpligtende skæbne, Kristeligt Dagblad 12/9 2022
Debatten: Hvad skal vi med kongehuset?, 2024 afsnit 1

Borger, sæson 1 afsnit 1
Kalifatets løveunger, genstart (Podcast)


Kernestoffet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Socialisering og identitetsdannelse

Forløbsintroduktion: Socialisering og identitetsdannelse
Et introducerende forløb om samfundstyper og særligt om socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi havde som afslutning på forløbet et særligt fokus på køn.
Forløbet fortsættes i 3g med forløbet Socialisering og identitetsdannelse (Ung i et præstationssamfund)

Indhold:
Samfundstyper, og det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Ferdinand Tönnis (gemeinschaft und gesellschaft), Riesman (ydre, indre og gruppestyret) og Bouchet (myren, sneglen og kamæleonen)
Giddens karakteristik af det senmoderne samfund (aftraditionalisering og individualisering + opgør tid/rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet)
Thomas Ziehes karakteristik af det senmoderne samfund (kulturel frisættelse og altings formbarhed + de tre orienteringsmekanismer: ontologisering, potensering og subjektivisering)
Ulrich Beck: risikosamfundet, institutionaliserede individualisering og valgbiografien.
Jeg/personlig/social/kollektiv idenitet + I and ME.
Goffmans frontstage/backstatge
Familietyper i det moderne og senmoderne samfund

Sociologiske teorier om køn (funktionalisme vs. marxistisk magtkritisk)
Simone de Beauvoir, Carole Pateman og Judith Butler
Pierre Bourdieu: Social differentiering, social arv og kapitaler/habitus


Materialer:
Peter Brøndum,Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave 2021 Colombus; sider: 29-32, 37-41, 52-56, 61-67, 71-75

Køn og ligestilling Af Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup, Forlaget Colombus, afsnit 1.7,

Supplerende materialer:
Her er Danmarks 37 forskellige familieformer, tv2.dk 31. juli 2016
Debatten: Lang fra ligestilling, 7. marts 2024

Kernestoffet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed og fattigdom

Et forløb om ulighed, fattigdom og velfærd.
I forløbet har vi arbejdet med de sociale klasser, ulighed og fattigdomsbegreber. Vi har arbejdet med  velfærdsstatsbegreberne og forskellige syn på ulighed i form af ideologi. Derudover har vi talt om politiske skillelinjer.

Fagbegreber og teori:
Ulighed: Definition af ulighed, ginikoefficient, mønsterbrydere, social arv, social mobilitet samt ulighed i Danmark. Bourdieus begreber om kapital og habitus. Ideologi og velfærdsmodeller.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund


Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave 2021 Colombus; 86-90, 96-99, 101-106, 197-204, 204-217

Sociologisk set, uddrag kap. 8 (Social arv og mønsterbrud), e bog, Systime

Materiale fra hjemmesiden www.klassesamfund.dk

TV: En syg forskel afsnit 1, sæson 1
21 søndag 17 marts 2024, "En syg forskel"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og velfærd

Økonomi og velfærd.-

Indhold:
Vi arbejder i forløbet med trusler mod den danske velfærdsstat, ydelser, skat og omfordeling, økonomiske mål og økonomisk kredsløb, økonomisk politik, prisdannelse.  Velfærdstatsmodeller, ideologi, ulighed samt kritik af velfærdsstaten. Vi har haft særligt fokus på det gældende økonomiske situation.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

Kernestof:
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

Materiale:
Økonomibogen af Lene Andersen og Jakob Skött, Columbus 2016 (1. udgave, 1. oplag), side 22, 27-38, 58-64, 64-69, 70-74, 79-82, 82-85,  92-118, 126-132, 132-139, 144-151, 151-154, 161-163, 188

Artikler

Slik, snacks og sodavand lokker: Supermarkeder skal droppe fristende placeringer, lyder nyt krav, 16. august 2024, dr.dk
En ting afholder dansk økonomi fra at klare sig endnu bedre, 2. maj 2024
Pengepolitikken er stram og dæmper inflationen, 20. marts 2024, Danmarks nationalbank
Nationalbanken præsenterer sine forventninger til dansk økonomi, 25 september 2024, Tv2.dk
"Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker", Arbejdernes erhvervsråd 11. marts 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA

USA - med særligt fokus på præsidentvalget.

Vi har i forløbet arbejdet med: den amerikanske drøm, det multikulturelle USA, demokrati, føderalisme, politisk system, magtens tredeling, politiske partier, præsidentens rolle, Checks and balances samt vælgeradfærd. Vi afsluttede forløbet med et fokus på USA vs. EU


Faglige mål:
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer
– forskellige typer politiske systemer
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet

Klassen deltog i livestream fra Aarhus universitet ved Derek Beach om det amerikanske præsidentvalg ”Harris vs. Trump”
Deltog i foredrag med Annegrethe Rasmussen om valg og USA


Materiale:
”USA, historie, samfund og religion”, af Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne (i-bog), afsnit 2.4, 2.5
”USA's udfordringer” af Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe, 4. udgave (i-bog) afsnit 1.5, 1.5.1, 1.6, 1.6.1, 1.6.2, 2.5.1, 2.7, 15.1
”EU's udfordringer” af Lars Frederiksen, Columbus (i-bog) afsnit 2.1


Artikler:
”Her er alt hvad du skal vide om valget”, Tv2.dk, 5. oktober 2024 Præsidentvalg i USA 2024 → Her er alt, du skal vide - TV 2
Valgresultatet, dr.dk 5. november 2024, Valgresultat USA - Se resultatet for præsidentvalget 2024 | DR
Robert Putnam: Vores fællesskaber smuldrer langsomt væk, 14 november 2013
Her er fire vigtige faktorer, der banede vejen for Trumps valgsucces, tv2.dk 6. november 2024, Her er fire vigtige faktorer, der banede vejen for Trumps valgsucces - TV 2


TV:
Explainer, ”er det amerikanske demokrati truet”, sæson 2022
Trumps USA ”Hvad vil Trump med magten” dr.dk
”De glemte fattige”, dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 National identitet og nationalisme

National identitet og nationalisme
I forløbet er blandt andet inddraget følgende begreber: Kulturmødebegreber, globalisering, socialisation og identitetsdannelse, identiteter og identitetsforvirring hos især minoriteter, herunder Hylland-Eriksens tre strategier.
Integrationsbegreberne (assimilation, segregation og pluralistisk integration)
Danskhed,  om værdipolitik (Rawls vs. Bloom)


̶Kernestof:
̶- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
̶-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
̶ ̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


”Nationer og nationalisme” af Iversen, Kristian (ibog) Columbus 2025, uddrag af kap. 2 og  5 uddrag 5 samt  afsnit 7.4, afsnit 5.4
”Ærkedansker Perkerdansker” af Thorndal, Morten Columbus 2025 (i-bog), Uddrag kap. 1 og 3, samt afsnit 2.15

”Ærkedankser Perkerdansker” af Thorndal, Morten 2020 Columbus, side 67-70
”Luk samfundet op” 4. udgave (i-bog) afsnit 2.5

Artikler:
Europa rykker mod det yderste højre – i flere lande ser en uventet gruppe ud til forrest, 3. juni 2024 tv2.dk Europa rykker mod det yderste højre – i flere lande ser en uventet gruppe ud til at gå forrest - TV 2
Danskernes viden om integration haler: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse. Altinget 29. november 2021 Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse - Altinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Magt og demokrati

Magt og demokrati (Hvem har magten i Danmark?) - Bygger ovenpå på vores forløb fra 1g om politik og ideologi

Indhold:
Forløbet forsøger at besvare spørgsmålet ved se på de forskellige aktører, folketing, regering, centraladministration og medier, startende med udgangspunkt i magtbegrebet. Vi kigger altså på aktørerne i den parlamentariske styringskæde. Aktørernes muligheder og begrænsninger belyses, og det diskuteres om forholdet mellem dem har ændret sig.

Magt: Magt som ressource, institutionelle magt (strukturel magt), direkte magt, Indirekte magt, Skjult magt, Symbolsk magt (Magtens ansigter)
Politik: Eastons model og den parlamentariske styringskæde, folketingets arbejde og organisering, lovgivningsprocessen,  regeringens arbejde og organisering, folketingets kontrolmuligheder ift. regeringen, centraladministrationens arbejde og opbygning.
Demokrati, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Projektarbejde om udfordringer for den parlamentariske styringskæde har vi ud over ovenstående også kigget på medierne, interesseorganisationer, EU, globalisering.

Som en tema i forløbet arbejdede vi med Minkskandalen

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Kernestof:
– massemedier og politisk meningsdannelse
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet

Materiale:  

Bog:
Politikbogen, Columbus 2018, side 168-170, 175, 175-177, 180-186, 221-228, 229-233, 234-238, 243-248, 248-251, 258-262

Artikler:
Lille spejl på væggen der, hvem er den mest magtfulde i landet her? Han hedder Claus og du kender ham nok ikke. Zetland,
Den nye regering angribes nu også for at være magtfuldkommen – men det er på en helt ny måde, tv2.dk 13. januar 2023
Der er sket noget med Folketingets magt - og Søren Gade har også lagt mærke til det
Berlingske, 28. januar 2023 
En lille håndfuld organisationer trækker i trådene i dansk politik, Information, 10 marts 2014
Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen, dr.dk 7. oktober 2021
Overblik, sådan er det gået de involverede i minkskandalen, dr.dk 2. april 2023

TV:
Hvordan kan man undersøge hvem der har mest magt i det politiske system, Vimeo

Minkskandalen, afgørelsens time, Minkskandalen - afgørelsens time | Se online her | DRTV


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ulighed og fattigdom

Ulighed og fattigdom II

I forløbet repeterer vi velfærdsstatsbegreberne og velfærdsstatens udfordringer, derudover arbejder vi med ulighed og fattigdom, herunder et teoretisk syn på fattigdom.

Ulighed: Definition af ulighed, mønsterbrydere, social arv, social mobilitet samt ulighed i Danmark. Teoretisk ud fra funktionalisme, Durkheim, Marx, Weber, Giddens, Bourdieu.
Vi ser på fattigdom i Danmark, herunder definitioner af fattigdom.
Ideologiernes holdning til ulighed


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

Materiale:
Sociologisk set, Bundgaard m.fl., Systime (i-bog), afsnit 8.1
Ulighedens mange ansigter, Jensby, Morten Glenstrup, Columbus (i-bog) 1.4, 1.6, 5.1, 5.2, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.6
Økonomibogen, side 169-175, 184

Artikler:
Uligheden er rekordhøj: regeringens politik får det til at fortsætte, DR.dk 31. maj, 2023, opdateret 28. maj 2024

Forløbet fungerer som optakt til SRO om ulighed og fattigdom i Storbritannien (samarbejde med engelsk)

Vi har arbejdet med to opgaver med henholdsvis fokus på:
-  ulighed og fattigdom (analyse af uddrag af ”Poor”af Katriona O´Sullivan samt
- velfærdsstaten (analyse af tale af Keir Starmer, januar 2025 ”Prime Ministers remarks on the NHS´s”)

Materiale udleveret i forbindelse med arbejdet:

Brexit Britain af Ole Helmersen, Columbus 2025 (I-bog), kapitel 9

UK Now, an introduction to modern Britain (i-bog), Part III: Economy and Welfare, a broken society
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP- en ny verdensorden

Forløbsintroduktion:
Et forløb om international politik. Vi har blandt andet haft fokus på krigen i Ukraine og forholdet mellem Europa og USA samt Arktis.

Indhold:
Den internationale verdensorden, og forskelle på landes determinanter og kapabiliteter.
Teorier om international politik, særligt liberalisme, realisme og konstruktivisme.
Konflikter og trusler i en international verden.
Internationale organisationers betydning for sikkerhed og fred, herunder EU, Nato og FN.
Afsluttedes med et fokus på dansk udenrigspolitik, herunder Arktis.

Kernestoffet:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Materialer:
Jacob Gravers Sørensen, Martin og Janus Gravers Rasmussen: IP & Ø, Columbus; sider: 11-16, 16-20, 20-22, 42, 43-47, 51-61, 70-79, 79-88, 110-112, 148-154, 173-175 165-173, 293-297.


Supplerende materialer:

Vi står i en ny verdensorden og der er ingen vej tilbage, Tv2.dk 23. marts 2025

Trump har svækket NATO – øger risiko for russiske angreb, Tv2.dk, 7. februar 2025

Droner over Danmark, Tv2.dk. 22. september 2025

Her er regeringens planer for forsvaret af Arktis, 10. januar 2025

Ruslands ambassadør kritiserer Danmark – det er voldsomt, siger ekspert, 19. september 2025

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023 (uddrag)
Forord af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister

OVERBLIK: Her er de største trusler mod Danmarks sikkerhed ifølge ny sikkerhedsrapport, 1. september 2022


”Jeg fandt på begrebet “blød magt”. Trump smadrer alt, hvad det indebærer”, Zetland 2018

Trumps har fremlagt ny ”America First” sikkerhedsstrategi, Jyllandsposten 18. december 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvad afgør dit kryds

Et forløb om demokrati,  valg, partier, vælgeradfærd, partiadfærd, politisk socialisering samt ideologi og politiske beslutningsprocesser.

Vi har brugt kommunalvalget 2025 som case og arbejdet med hvad der er med til at afgøre vælgernes kryds.

Fokuspunkter:
- Forståelse og inddragelse af konfidensintervaller for selvvalgte
meningsmålinger
-Inddragelse af samfundsfaglig viden om parti- og vælgeradfærd (politisk socialisering) samt viden om kommuner og kommunalvalg.

Fra læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske
- Beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kernestof:
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politiske ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd
Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Materiale:
"Politikbogen" af Jacob Jensby og Anders Pedersen,  Side: 13-18, 83-90, 97-103,  106-108,  110-11, 123-135,  143-151, 158-162, 168-175, 180-188,
"Byrådet, magt og politik i baghaven", (Udleveret som pdf)  uddrag kap. 1,  uddrag kap. 4 (vælgeradfærd), Uddrag kap, 2 (Opstilling og fordeling af mandater)
"Sociologi ABC" (Udleveret som pdf) side 159-162


Artikler mv.
Stemmefordeling i Aarhus Kommune, valg.dk/kv
Mange unge fatter ikke, hvad 18-årige Viggo har gang i, Politiken 1. september 2025
Seks partier i Aarhus: Drop gammeldags styreform på rådhuset, Dr.dk 7. november 2025
Explainer: Så meget bestemmer din kommune

Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati, 8. september 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kriminalitet og straf

Kriminalitet og straf

Vi arbejdede med spørgsmålene: Hvem er de kriminelle? Hvorfor begår man kriminalitet? Hvorfor straffer man? Hvordan fungerer retssystemet? Vi koblede samfundsfaglige begreber og teori på dokumentar om unge kriminelle.

Begreber/teori:
Social arv og chanceulighed, kontrolteori, motivationsteori og kulturteori, gengældelse, resocialisering, retsfølelse, Dürkheim, Neomarxisterne og Foucault om straf, straftyper
Forløbet blev afsluttet med en synopsisøvelse

Faglige mål:
- Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge og dokumentere et politikområde (retspolitik)
- Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer (aktør-struktur)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer

Kernestof:
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.

Materiale:
Skov, Oliver m.fl. "Fri eller fortabt?" i-bog afsnit 11.4 og 11.5 (Kompendiet side 10-14)
samt afsnit 11.3 (Kompendiet side 9-10)
Bjørnstrup, Viktor m.fk. "Fra drengestreger til bandekrig", Columbus 2017, i-bog, afsnit 1.2 og 1.3 (kompendiet side 2-6), afsnit 2.2, 2.3, 2.4 (uddrag) (Kompendiet side 5-20), afsnit 4 (uddrag) (Materiale om bandekriminalitet)

Andet materiale:
Børn bag tremmer, DR1 7/11 2007
Retten indefra afsnit 1 sæson 1, dr tv.
Hvorfor straffer man: https://www.youtube.com/watch?v=eB3xiFnsExk#t=307
Deadline 27.12.2021 (Om bandekriminalitet)
Deadline fra den 14.11.2021 (Hakan Kalkan interview)

Sådan vil regeringen komme banderne til livs i ny bandepakke, 12. september 2023
Flere sager om børn, der begår personfarlig kriminalitet, Tv2.dk 23. maj 2024
Problemet fandtes længe før indvandrerne kom til Danmark, Politiken november 2021
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst 1 års fængsel, Tv2.dk 30. januar 2026

Materiale fra partiernes hjemmesider om deres holdning til straf.
Materiale fra Danmarks domstoles hjemmeside.

P3 Essensen: Virker højere straffe?, 5. juni 2025 (DR.dk)

Synopsis-øvelse:

Bilag 1: ”Bander og rockere skaber utryghed i udsatte område: Derfor skal den næste bandepakke gøre en forskel.”, Fyens.dk 14. maj 2023
Bilag 2: ”Det Kriminalpræventive Råd: Rockere og bander i Danmark og udsatte boligområder”, rapport fra det Det Kriminalpræventive råd (Uddrag) Januar 2021
Bilag 3: ”Derhjemme var jeg forkert. I skolen var jeg forkert. Så jeg gik derhen, hvor vi var sammen om at føle os forkerte. Over til dem, der også har lært at elske vold”, Politiken 2022
Bilag 4: ”Eksperter hælder regeringens forslag om hårde straffe ned ad brættet: Vores viden er slet ikke sat i spil”, 24. august 2022 Altinget.dk
Bilag 5: ”Bander og rockere i tal”, det kriminalpræventive råd, hjemmeside besøgt maj 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 International økonomi

Forløbsintroduktion:
Et forløb om økonomi, globalisering, konkurrenceevne og Danmarks handlemuligheder  i en global (og europæisk) konkurrence.

Indhold:
- Økonomiske mål og -kredsløb
- Konkjunkturer
- Finans- og strukturpolitik
- Pengepolitik
- Valutapolitik, herunder EU's betydning for Danmark
- Globalisering
- Konkurrencevne
- Rostows faseteori og globaliseringens handelsteorier
- Alternative globaliseringsopfattelser (protektionisme og neomarxisme)
- Økonomiske skoler
- Danmarks økonomiske handemuligheder som medlem af EU:

Kernestoffet:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer:
Lene Nibuhr Andersen, Jakob Sinding Skött: Økonomibogen; side: 91-119 (Økonomiske mål), 127-132 (finanspolitik)132-139 (Pengepolitik), 140-143 (valutapolitik), 151-153, 155-156, 214-219,
Jacob Gravers Sørensen, Martin og Janus Gravers Rasmussen: IP & Ø, Columbus; sider: 197-200, 202-208, 234-240,
Henrik Kureer: ØkonomiNU kap. 18 (uddrag) om økonomiske skoler

Supplerende materialer:
P3 Essensen: Derfor er det så dyrt at handle, 17. december 2023
Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere , DR.dk 27. januar 2026
Penge­politikken er stram og dæmper inflationen, Danmarks Nationalbank 20. marts 2024
Trump har erklæret handelskrig mod "resten af verden" – hvad er det, han vil opnå?, 4. april 2025
Deadline 13.03 2025 om Trumps handelskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ung i et præstationssamfund

Ung i et præstationssamfund

Forløbet bygger ovenpå forløbet om socialisering og identitetsdannelse fra 1g og undersøger, hvordan det senmoderne menneske kan blive presset af både krav og forventninger til identitetsdannelsen, men også ydre faktorer, fx konkurrencestaten.

Indhold:
- Giddens teori om det senmoderne
- Kritiske udlægninger af modernitet: Beck, Baumann,, Honneth, Sennett og Rosa.
- Identitetsdannelse og mistrivsel
- Identitet på sociale medier (Goffman)
- Konkurrencestaten,

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Materiale:
Sociologibogen 2. udgave, Søren Juul m.fl., Columbus 2020, s., 43-49, 102-108, 110-115,
Luk samfundet op, Peter Brøndum m.fl. Columbus 2022, 39-43

Artikler:
Pressede og nedtrykte unge: - Vi føler os stressede og trætte, Tv2 Østjylland, 16. marts 2022
Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig), Zetland 5. juni 2018

Eksamenstræningsøvelse:
”Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge, 9. oktober 2022, DR.dk  
”Kommende jurastuderende: I jagten på det perfekte har en generation af unge gjort alle fejl til en personlig katastrofe”, Politiken 2. august 2020
Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021 - Sundhedsstyrelsen, 9. marts 2022
”De fleste teenagepiger oplever stress fra sociale medier”, Tv2 22. august 2018
Ny rapport: Sociale medier kan også være gode for unge”, Videnskab.dk 12. juni 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Metode, beregninger, opgavetyper .mv.

Metode og basal videnskabsteori:

- I løbet af de tre år, har vi arbejde med en række metodiske overvejelser og relevante begreber:
Teori og forskellige typer af teori
Empri, herunder kvantitativ og kvalitativ viden, materiale og metode.

Vi har arbejdet med  med statistisk usikkerhed og konfidensintervaller.

Materialer:
Vi har bl.a. arbejdet ud fra bogen Vidensmønstre, men også ud fra diverse grundbøger og noter.

Skriftligt arbejde:
I det skriftlige arbejde, har vi fokuseret på de 6 opgavetyper ud fra octavius.vibygym.dk, hvor vi har især har fokuseret på siderne om:
Opgavetyper: https://octavius.vibygym.dk/opgavetyper-i-skriftlig-samfundsfag.html
Formelsamling: https://octavius.vibygym.dk/formelsamling.html
men også ALLE øvrige undersider under samfundsfag.

Desuden har vi anvendt uddrag af bogen "Sådan skriver du i samfundsfag" om enkelte opgavetyper.

Vi har i den forbindelse gjort anvendenlse af forskellige hjælpeværktøjer, word/excel mv, herunder også ordbog.com.

Tilladte hjælpemidler til den skriftlige eksamen:
- OneNote (downloadet til skrivebord)
- Materialer fra mappen i teams (downloadet)
- Ordbogen.com

- Vejledninger fra octavius (downloadet)
- Videoer om beregninger (Downloadet)


Derudover naturligvis bøger, noter mv.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer