Holdet 1g de (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Viby Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e)
Hold 2025 de (1g de)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til design
Titel 2 Æstetik og lamper (produktdesign)
Titel 3 Vartegn (arkitektur)
Titel 4 Redesign (kommunikationsdesign).
Titel 5 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til design

Kort introduktion til fagets genstandsfelter (kommunikationsdesign, produktdesign, arkitektur og immaterielt design) og designparametre (form, funktion, kommunikation og æstetik).

Vi skelner i første omgang mellem tre designparametre:

a) Form (hvordan ser genstanden ud).
- organisk/geometrisk, symmetrisk/asymmetrisk, enkel/kompliceret?

B) Funktion (hvad skal designet/arkitekturen) bruges til?
-Er objektet stabilt og ergonomisk (dvs. passer det til kroppen - f.eks. et godt greb på en kniv)?
-hvordan skal det anvendes og har det flere funktioner?

C) Kommunikation (hvad signalerer genstanden?).
-Maskulin/feminin? Billig/eksklusiv? Ungdomelig...øko...corporate?

Lille opgave med at identificere målgruppe ud fra fotos af diverse produktdesign.

Andre ord: moodboard, mock up og prototype

Pensum:
-Jesper Bek: Design og arkitektur, Lindhardt og Ringhof, kapitel 2 (designparametre), ss. 71-80.
-Katrine Charlotte Busk: Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022, ss. 9-14 (afsnit om genstandsfelter: Produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur). Samt siderne 32-39, som omhandler design parametre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Æstetik og lamper (produktdesign)

- dette forløb i produktdesign undersøger japansk og marrokansk æstetik med udgangspunkt i lanternen.

Æstetik er læren om hvad vi oplever og vurderer som smukt og behageligt for sanserne. F.eks. farver og former.

Spørgsmålet er: Er æstetik kulturbestemt og dermed foranderligt alt efter hvor eller hvornår man definerer noget som smukt?  Eller er æstetik derimod eviggyldigt - noget som man kan værdsætte på tværs af kulturer og perioder - f.eks. i klassisk design og klassisk æstetik? Eller i særligt smukke proportioner? - jf. Et symmetrisk ansigt eller særlige proportioner (f.eks. "gyldne snit") hyldes ofte som "divine" eller særligt smukke. Omvendt lever vi en periode i historien, hvor det skæve (jf. dekonstruktivismen) og blandformer blomstrer - måske med ønsket om at skille sig ud og blive set?

I dette forløb kigger vi  som nævnt på hhv. japansk og marokkansk æstetik i et forløb om lamper (lanterner). Vi perspektiverer kort japansk æstetik til minimalismen, modernismen og PH-lampen, herunder med Poul Henningsen og hans moderne tilgang til lampedesign, der skulle sortere lyset med et nyt skærmsystem og dermed løse et designproblem.
Vi kategoriserer den ornamenterede og farverige æstetik fra Marokko i relation til maksimalismen - med lille sidespring til Art Nouveau omkring 1890-1915 (som netop også har farverige lamper, dog med genkendelig ornamentik med blad- og naturformer).

I relation til kultur undersøger vi følgende termer:  "horror vacuii", "amor vacuii", "ma" og "wabi sabi".

Vi har fokus på designprocessen og gennemgår ord som Double diamond, divergent- og konvergent tænkning, C4 og C6 modellen, samt iteration.

Kerneord i dette forløb: Grundbelysning, funktionslys og stemningslys, indirekte og direkte lys, diffust lys, design problem og hoved greb, observation, research, moodboard og persona, Minervamodellen og målgrupper, omvendt brainstorm, mockup og prototype.

Praktiske opgaver:
a) Indledende undersøgelser af diverse typer af belysning og lys.

b) Elever ideudvikler form på "Akari" lanterner ved at "doodle" abstrakte former i kontrastpar: f.eks. organisk/geometrisk, symmetrisk/asymmetrisk, høj/bred, åben/lukket, dynamisk/statisk.

c) Elever bygger fire små lanterner (ca. 15X15 cm.) i silkepapir, ståltråd, lim og pinde. Resultaterne afprøves i en lyskasse, hvor elever tester sammenhængen mellem form og lys. De rangerer lamperne fra mest vellykket/æstetisk til mindst vellykket/æstetisk.

d) Elever ser video om formålet med geometriske mønstre i islamisk kunst. Vi perspektiverer de farverige mønstre med frygten for tomhed - horror vacui.

e) Elever laver mønster til lanterne som skæres i pap og silkepapir. Der arbejdes med passer,  blyant og hobbykniv.

f) Resultaterne testes og fotograferes i lyskasser.

g) Herefter skal eleverne designe en 3. lampe til en virkelig café efter eget valg. De anvender følgende fremgangsmåde:

1) Collect:
Analyse: Fysisk omgivelser.
Evt. observation, foto eller interviews på stedet.
Research på lamper og målgruppe

2) Comprehend:
Persona (lav collage på PC med kernegæsten på caféen)  

3) Conceptualize
Ideudvikling
Skitser
Præsentation

4) Evt. create (hvis tid til det).


Instruktion til elever:
Med udgangspunkt i designproblem og hovedgreb i den grønne kasse forneden, skal I nu planlægge og delvist gennemføre en designproces, som spænder over dagens modul, og tre yderligere moduler.

Arbejdsform: Grupper af tre

Produktkrav: Ideelt set én model af lampe – gerne en pendel, skala 1:1
Derudover yderligere krav: I skal udføre og gemme følgende til en senere præsentation af projektet
• Eksempler på professionelle lamper fra jeres research (husk at nedskrive navn på model/designer). Se i øvrigt liste sidst i dette dokument på kendte lampedesigns.
• Min 4 skitser/visualiseringer af lampen.
• Fotos som I har taget af caféen
• Analyse af caféen (se analysemodel næstsidst i dette dokument).
• Et foto af lampe modellen indsat i et billede fra caféen (brug Photoshop el.).

Materialer:
Karton, silkepapir, snor, pinde, lim, hobbykniv, elpærer, vandfarve, rislamper – og hvad I ellers kan finde hjemme eller i designlokalet.

Designproblem:
Marokkansk, japansk og dansk æstetik er meget forskellige og udspringer af forskellige kulturer og kan være svære at integrere med hinanden eller sælge til samme publikum.

Hovedgreb:
Hvordan Kan man fusionere japansk og marokkansk æstetik i en lampe på en måde, der kan sælges til skandinaviske kunder og hænge i en selvvalgt café i Aarhus C (ikke Viby).

Evaluering:
Jeres evne til at anvende inspiration i jeres proces (lanterner mv.):
Jeres evne til at løse designproblemet
Jeres evne til at lave skitser og udvælge gode/dårlige skitser
Jeres evne til at forholde jer til form, funktion og æstetik i jeres designproces.
Jeres evne til at formidle designprocessen fra research til produkt.

ANALYSE AF FYSISKE OMGIVELSER (findes ikke i grundbogen):
FORM:
Hvilken form, har rummet?
Stedets type og form (symmetrisk/asymmetrisk, geometrisk/organisk, stort/lille, åbent/lukket)
Hvordan er rummets gulv, vægge og loft udformet og hvilken rumlig oplevelse giver det?
Hvordan spiller inventar og udsmykning med eller mod rummets form? (inventar: f.eks. skilte, lys, lamper, møbler).

Farver?

FUNKTION:
Hvordan er stedets primære funktion tænkt, og fungerer det godt i praksis?
Hvordan oplever mennesker rummet med krop og sanser, og hvordan er funktionen tilpasset mennesket?
Materialer? Og effekt af disse på stedets funktion?

Bæredygtighed:
• Materialer (naturlige, lokale, genanvendelige?).
• Social bæredygtighed

Oplevelse og stemning:
• Stemning (rart/ubehageligt, trygt/skræmmende, spændende/kedeligt, hyggeligt/skummelt)
• Møbler, belysning, gulv, vinduer (sol/skygge).

KOMMUNIKATION:
Hvilken målgruppe er stedet beregnet til, og hvem bruger det i praksis?
Hvilken betydning har den geografiske og historiske kontekst for stedets form, funktion og kommunikation?

Forslag til videre søgning - lamper
PH-lamper
• Slotsholmlampen 1921
• PH Glaspendel 5/5 (1926)
• PH Bordlampe 3/2 (1927)
• PH 2/2 Spørgsmålstegnet (1931)
• PH Bombardement 5-armet lysekrone (1930’erne)
• PH Tivolilampen (1942)
• PH Spirallampen (1942)
• PH Kuglen (1957)
• PH Tallerkenlampen (1958)
• PH 5 (1958)
• PH Koglen (1958)
• PH Kontrastlampen (1962)
• PH 4/3 (1966)
Andre designklassikere
• Arne Jacobsen (1902-1971):
o AJ Eklipta væglampen, ude/inde (1959 til Rødovre Rådhus)
o AJ- lampen som gulv-, bord- og væglampe (1957 til SAS Royal Hotel)
o AJ-Pendel (1958)
• Vilhelm Lauritzen (1894-1984):
o Radiohuspendel (1940’erne)
• Le Klint A/S (fra 1943):
o Bordlampen model 343 1948, designet af Gunnar Biilmann-Petersen (1897-1968)
o Le Klint Sax 1952, designet af Erik Hansen (1916-1982)
o Gulvlampe 1979, designet af Flemming Agger (f.1944)
o Swirl serie lamper 2014, designet af Øivind Slaatto (f.1978)
o The Bouquet 2007, designet af Sinja Svarrer Damkjær (f.1982)
• Verner Panton (1926-1998):
o Moonlampe (1960)
o Fun Design (1964)
o Flowerpot (1968)
o Spiral SP01 (1969)
o Globe Pendel (1969)
o Panthella (1971)
o Wire (1972)
o Pantop Portable (1980)

Yngre designeres lamper
• Louise Campbell (f.1970):
o My Moon (1998 sammen med Malene Reiztel)
o Campbell (2004)
o Collage (2005)
o Shine (2012)
o LC Shutter
• Cecilie Manz (f.1972):
o Caravaggio Pendel (2005)
o Mingus (2012)
• Isabel Ahm og Signe Lund:
o Musling Pendel (2019)
• Rikke Frost (f.1973):
o Caleo Original (2019)


Pensum:
-Katrine Charlotte Busk og Jane Yde: Design og arkitekturbogen. Columbus, 2022: Kapitel 2.2, ss. 47-52 om "lysmageren" (P.H.),  kapitel 1, ss. 11-32 om designprocesser og metoder.  
-Jesper Bek: Design og arkitektur, Lindhardt og Ringhof: Ss. 28-22 om lamper og produktdesign, æstetik som designparameter s. 78, analyseskema til produktdesign s. 150-152.
- Handouts om "persona collage", "Minerva", "moodboards", "skitser som ideudvikling" (se mappen i Teams).

Videos:
-Udforsk Wabi-Sabi hos Muubs og find skønheden i det uperfekte
https://www.muubs.com/da/stories/wabi-sabi/
-The concept of ma is at the heart of japanese minimalism (4:19 min.): https://www.treehugger.com/cultural-concept-ma-heart-japanese-minimalism-4858440
-Vitra Akari Lights | Isamu Noguchi | Modern Paper Lamps | nest.co.uk
srsltid=AfmBOop5eWzIxxZ_qHrQitgUMm-kisgXcnl38JtzchynTCwgU6y_8JSh
-Se hvordan Akari lamper laves/See how the Vitra Akari Light Sculpture Collection is made: https://www.nest.co.uk/vitra-akari-light-sculptures?
-The complex geometry of Islamic design - Eric Broug: https://www.youtube.com/watch?v=pg1NpMmPv48
-Danmarks næste klassiker, sæson 2, episode 4 (om lampen): https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-naeste-klassiker_-lampen_380523
-Poul Henningsen: Philosophy of light (Kort film om PH og PH's lampedesign: https://www.youtube.com/watch?v=CFB4qgGTtMo&t=6s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vartegn (arkitektur)

Vartegn er den type bygninger, som gennem en særlig position eller et særligt udseende kommer til at fungere som kendetegn for et lokalområde, en by eller måske et land. På den måde kan de være med til at cementere en by i folks bevidsthed og forbinde stedet med noget bestemt.

Katrine Busk og Janne Yde inddeler vartegn i følgende grupperinger (som måske skal udvides med andre kategorier?):

a) Religion og kongemagt
b) Demokratiets bygninger
c) Kunst og kultur
d) Penge

Kerneord for dette projekt:
Modernisme, Funktionalisme, international stil, minimalisme, Art Deco, Organisk modernisme, pop, post-modernisme, dekonstruktivisme,  ny pragmatisme, tekniske tegninger (opstalt, plan, snit), målestoksforhold, målemand, ornamentik, spejlsymmetri, vinduesbånd, typehuse/gymnasier, upcycle/recycle, LCA, cradle-to-cradle, livscyklus vurdering mv.

Praktiske øvelser:
1) Indledende øvelser, som skal give kendskab til hhv. klassiske og moderne formsprog:
Elever tegner et legehus i bestemt målestoksforhold, som dekoreres med klassisk ornamentik og formsprog (søjler, buer, fokus på midten og etager, kupler osv.).

2) Elever laver plakater, som skal formidle viden om forskellige perioden. Krav: Plakater skal afspejle perioden i valg af typografi, komposition og farver. Elever har ikke opnået teoretisk viden om kommunikationsdesign endnu.

3) Hurtigtegning (som en form for kombineret ideudvikling /indlæring om perioder):
Elever vælger et ikonisk vartegn - Det skæve tårn i Pisa,  Notre Dame eller Big Ben og skal transformere det til "stilen" fra diverse perioder (funktionalisme, ny pragmatisme, dekonstruktivisme mv. ).  

4) Tinkering opgave i grupper (ideudvikling i 3D). Eleverne trækker et materiale/en funktion og en målgruppe, som de skal speedbygge en form for bolig til. Resultatet kan give inspiration til senere vartegn eller give forståelse for, hvor vigtig målgrupper er.

5)  Research og analyse af Viby Gymnasium og perioden.  Elever tager fotos og laver enten kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse af, hvilke fremtidige ønsker skolens elever har til skolens funktioner.

6) Elever laver et vartegn til Viby Gymnasium, som skal have en funktion, der er inspireret af undersøgelser på gymnasiet. De bedes lave et collage, som viser hvilke materialer de gerne vil anvende. Elever laver modeller og/eller tegninger af deres forslag.

7) Nogle elever laver også et flag til gymnasiet og tænker over, hvilke værdier eller fortællinger, som deres bygning og flag kan fremhæve i kommunikationen om gymnasiet (vi har endnu ikke haft teori om kommunikationsdesign).

8) Elever skal efterfølgende - og først efterfølgende - overveje, hvor bæredygtige deres vartegn er.

9) Ekstraopgave til de hurtige: Upcycling af et kasseret objekt.

Teori:
Gennemgang af tekniske tegninger som plan, opstalt og snit.
Gennemgang af arkitekturhistorien.
Hvad er et vartegn og hvad skal det kunne?

Pensum:
-Katrine Charlotte Busk: Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022 (kapitel om vartegn ss.143-148). Elever har også læst Katrines afsnit om bæredygtige materialer fra i-bogen på Systime. Det findes ikke i bogen).
- -Jesper Bek: Design og arkitektur, Lindhardt og Ringhof (kapitel om Arkitektur og designhistorie, ss. 83-132). Samt analyseskema til analyse af arkitektur, ss. 153-155).
-Link til "Træ" i Aarhus (og Lendager Architects som et eksempel på arkitektfirma med fokus på bæredygtighed): https://lendager.com/project/trae/).
-Viby Gymnasiums historie: https://www.vibygym.dk/om-viby/skolens-historie-og-arkitektur/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Redesign (kommunikationsdesign).

Introduktion til typografi
a) funktioner (f.eks. displaytypografi, brødtekst og corporate typeface).
b) tekstfamilier -Antikvaskrift, Grotekstskrift, og skriveskrift
c) Layout (gestaltlove).
d) Kontraster (f.eks. farver og farvepåvirkninger).
e) Illustration (symboler og piktogrammer).

Opgave:
"I er grafiske designere, der har fået til opgave at re-designe det grafiske udseende til et eksisterede produkt. Det er vigtigt, at det nye grafiske udseende appellerer til målgruppen, samt at det grafiske design både fungerer som blikfang, når produktet står på hylden i butikken, og at designet kommunikerer hvad emballagen indeholder. I må ikke lave navnet og produktet om, og I må ikke ændre på den fysiske indpakning – kun det grafiske."

Fremgangsmåde:
Elever laver persona for at definere modtageren af deres kommende produkt samt analyse af oprindelige produkt, som de sammenligner med egen løsning inden de samler op på overvejelser om målgruppe og redesign.

Ekstraopgave:
Design et gulvtæppe inspireret af den natur, som du ser, hvis du lægger dig på ryggen. Flere elevers tegninger fra frøperspektiv klones og danner inspiration til opgaven.

Pensum:
Jesper Bek: Design og arkitektur. Lindhardt og Ringhof, 2017. Siderne 11-27 (kap. 1 kommunikationsdesign), 74-77 om målgruppe. Samt analysemodel til kommunikationsdesign, s. 147.

Gestaltlovene: Vigtige Principper I Design Multimediedesigneren: https://multimediedesigneren.dk/gestaltlovene/

"What makes a truly great logo"? (min. 4:44).
https://www.youtube.com/watch?v=RBTiTcHm_ac

Video om "Typography": https://www.youtube.com/watch?v=sByzHoiYFX0
Grafisk design for nybegyndere - farve: https://www.youtube.com/watch?v=_2LLXnUdUIc&t=10s

Mettes PPTX: "Komposition og gestaltteori.pptx"

Til elevers egen evt. videre research (se materiale i mappen i Teams):
Indidansk AIDA modellen: https://indidansk.dk/aida-modellen/
Rikke Slot Kristensen (m. fl.). Design B. Erhvervsskolernes forlag, 2009., ss. 38-47 (om målgrupper og "manden i midten").
Diverse om persona
Katrine Charlotte Busk og Jane Yde: Design og arkitekturbogen. Columbus, 2022, ss. 9-14 (om designfagets genstandsfelter og processer).
Kim Pedersen og Henrik Birkvig: Grundbog i grafisk design. Bl.a. Oversigt over display, læse- og konsultativ typografi, ss. 22-23

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensforberedelse

6 gange arbejder eleverne med deres eksamenspræsentation og med at fremlægge for hinanden.

Krav til eksamenspræsentationen:
a) Mindst to af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur
b) Eleverne skal inddrage egne design- og arkitekturprojekter samt projekter
udført af professionelle designere og arkitekter.
- Minimum to eksempler på egne projekter
- Minimum to professionelle projekter.
c) Research, faglitteratur og andre kilder skal indgå
d) Elever skal forholde sig til designprocessen uanset emne
e) Analyse skal indgå
f) Viden om perioder skal indgå
- god ide at bruge fagord, inddrage tegninger og viden om f.eks. målgrupper, ideudvikling osv.
- Længde: 10-12 minutter.

Elever kan evt. lave en problemformulering, som de kan vende tilbage til sidst i deres præsentation. F.eks.
• Hvilken rolle spiller de centrale designparametre form og funktion i mine udvalgte eksempler?

Nedenstående er info til eleverne, som jo skal til deres første eksamen:
I forventes ikke at lave slaviske gennemgange af hele designprocesser - ligesom lange gennemgange af analyse af to designgenstande heller ikke er nødvendigt! Men vælg vigtigste fokuspunkter.

I kan f.eks. lave en grundigere analyse af oprindeligt kommunikations design og så sammenligne med eget forslag ift. særlige fokuspunkter – f.eks. gestaltlove, form, farve og målgruppe.

Jeg forbereder et par spørgsmål til jer på forhånd - kunne f.eks. være:
• Hvordan har du arbejdet med designprocessen i dine egne projekter?
• Hvilken rolle spiller brugeren eller målgruppe i dit design?
• Hvilken indflydelse kan materialer og funktion have på hinanden?

Eksaminationstiden er 30 min. inkl. votering og der gives ikke forberedelsestid.

Eksaminationen foregår i to lokaler, hvor der bliver mulighed for at stille op i dette tomme lokale, mens censor og jeg har eksamen i det andet lokale.

I bedømmelsen indgår vurdering af fagets faglige mål. Desuden indgår vurdering af din præsentations strukturering og kvalitet i kommunikativ henseende.

Faglige mål fra uvm.dk
2.1. Faglige mål:
̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I en designproces skal eleverne kunne:
̶ identificere et designproblem og gennemføre en designproces
̶ generere design- og arkitektur-idéer
̶ undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre (form, funktion og kommunikation) og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet
̶ kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
̶ detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
̶ arbejde iterativt
̶ formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
̶ være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
̶ beskrive formålet med deres visualiseringer.

Læs mere her: design-og-arkitektur-c-stx-august-2017.pdf (uvm.dk)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer