Holdet 2024 Fy/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Morsø Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Olivier Cointe
Hold 2024 Fy/n (1n Fy, 2n Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende Mekanik
Titel 2 Lys
Titel 3 Lyd
Titel 4 Universets udvikling
Titel 5 Universet og Big Bang
Titel 6 Mekanisk energi
Titel 7 Termisk energi og varme
Titel 8 Newtons love
Titel 9 Kernefysik
Titel 10 Elektricitet
Titel 11 Kinematik
Titel 12 Opdrift og Archimedes

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende Mekanik

Grundlæggende:
- hvad går fysikfaget ud på
"Værktøjer" så som
- begreb "Fysiske Størrelse"
- begreb "Enhed"
- begreb "10-tal potens"
- NV-metoden

1. Læring om sammensætning af enheder og fysiske størrelser via diagram/graf:
- eksperimentalt arbejde: "Løb" (en persons lineær bevægelse langs 30 meter) med de pædagogiske mål:
              - opsamling af data i Excel (position og tid) og diskussion om fejlkilder.
              - opsætning af tabel og diagram.
              - lineær regression og betydning af hældningskoefficient og b-værdi.
- begreb "Fart"

2. Grundlæggende læring om Solsystemets struktur (stjerne, planeter, måner, asteroider) og størrelsesforhold.

3. Solsystemets størrelse med udgangspunkt i lyset, som "budbringer".
     a. eksperimentalt arbejde med "Lysets fart", der tage udgangspunkt i videoen "Riding Light Traversing the Solar System at the speed of light" med fokus på:
         - dataopsamling.
         - opsætning af tabel og diagram/graf.
         - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af lysets fart ud fra et (t, s)-diagram.
         - beregning af "absolut og relativ afvigelse".

4. Induktivt arbejde relateret til "Tyngdekraft" i solsystemet med fokus på:
     a. eksperimentalt arbejde med bestemmelse af "tyngdeacceleration på Jorden", der tage udgangspunkt i et frit fald-forsøg
         - videoanalyse og dataopsamling.
         - opsætning af tabel og diagram/graf.
         - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af tyngdeacceleration på Jorden ud fra et (t, v)-diagram.
         - perspektivering: facon på (t,s)-, (t,v)- og (t,a)-diagram for bevægelser med konstant fart og konstant acceleration.
     b. eksperimentalt arbejde med bestemmelse af "sammenhængen mellem tyngdekraften og masse" (tyngdeacceleration), der tage udgangspunkt i en demonstrationsforsøg med målinger af tyngdekraften og massen
         - dataopsamling.
         - opsætning af tabel og diagram/graf.
         - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af sammenhængen mellem tyngdekraft og masse ud fra et (m, F)-diagram.
         - perspektivering til det forrige forsøgsresultat om objekt i frit fald: diskussion om sammenhængen mellem tyngdekraften og tyngdeaccelerationen.
     c. bestemmelse af "tyngdeacceleration på Månen", der tage udgangspunkt i en videooptagelse under Apollo-missionen
          - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af tyngdeacceleration på Månen ud fra et (t, v)-diagram.
         - perspektivering til forskellen mellem "vægt" (præsenteret her som tyngdekraften) og "masse".

5. Arbejde med tyngdeacceleration ved Jordens overflade og dens variation med planetens radius.
         - behandling af frit falds data fra forskellige lande.
         - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af tyngdeacceleration ved disse forskellige lande ud fra et (t, v)-diagram.
         - opsamling af alle resultater i en diagram, der viser tyngdeacceleration på Jorden som funktion af breddegraden.
         - Diskussion om betydningen af afstand til Jordens centrum for størrelse af tyngdeacceleration.
         - sammenligning af andre himmellegemers tyngdeacceleration og Jordens.

6. Deduktivt arbejde med energi grundlæggende principper.
     a. Arbejde med:
         - energiformer, energiomsætninger og energitab.
         - princip om "energibevarelse".
         - effekt.
         - nyttevirkning.
     b. Mekanisk energi med:
         - Kinetisk energi og betydning af farten.
         - Potentiel energi og betydning af beliggenheden.
         - eksperimental arbejde med en legetøjsbilbane og bestemmelse af legetøjsbilens potentielle og kinetiske energi samt nyttevirkning.

EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
1. Bestemmelse af fart for en person i bevægelse ved måling af position (målebånd) og tid (stopur).
2. Bestemmelse af lysets fart i vakuum ud fra målinger fra animationen "Riding Light - Traversing the Solar System at the speed of light".
3. Bestemmelse af tyngdeacceleration ved måling af position og tid for et objekt i frit fald (videoanalyse).
4. Bestemmelse af tyngdeacceleration ved måling af masse (vægt) og tyngdekraft (kraftmåler).
5. Bestemmelse af nyttevirkning for en legetøjsbil rullende nede af en legetøjsbilbane.

DATABEHANDLING:
1. Analyse af data fra Apollo15s videoen til bestemmelse af Månens tyngdeacceleration.
2. Analyse af frit falds data fra lande med forskellige breddegrader til bestemmelse af lokale tyngdeaccelerationer.

LÆSESTOFFET:
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider: 244-245 (Bevægelse), 254 (Bevægelse med konstant hastighed).
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider: 254 "Bevægelse med konstant hastighed", 255 "Bevægelse med konstant acceleration" (her har vi ikke arbejdet med stedfunktionen).
- "Orbit C", 2005-2006, 1. udgave sider: 46-48 (Energi i mange former), 51-54 (Energi og effekt), 78-82 (Mekanisk energi - energi i bevægelse), 83-84 (Nyttevirkning og energikvalitet).

ANIMATION og VIDEOER:
- Universe Size Comparison | 3d Animation Comparison | Stars Real Scale Comparison (https://www.youtube.com/watch?v=5zlcWdTs2-s).
- Riding Light - Traversing the Solar System at the speed of light (https://www.youtube.com/watch?v=1AAU_btBN7s).
- Apollo 15 Hammer-Feather Drop (https://www.youtube.com/watch?v=oYEgdZ3iEKA).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lys

Vi arbejder med:

1. Introduktion til bølger.
     a. Karakteristikker:
         - amplitude.
         - bølgelængde.
         - frekvens.
         - periode.
         - fart.
     b. Sammenhænge mellem karakteristikker.

2. Introduktion af lyset som bølgefænomen.
     a.  Præsentation af relevante størrelser, såsom:
         - lysets fart i vakuum.
         - enheden "nanometer" til måling af lysets bølgelængde.
         - anvendelse af 10-talpotens.
     b. Metode til sortering af lyset - "det elektromagnetiske spektrum":
         - kort introduktion til spektrets undergrupper; gamma, røntgen, UV, synlig, IR, radio.
         - demonstration med spektrofotometer af Solens kontinuerte spektrum.

3. Lysets dannelse i atomet.
     a. Teoretisk introduktion til Bohrs atommodel:
         - de subatomare partikler: elektroner, neutroner, protoner.
         - atomets struktur.
     b. Introduktion til modellen om samspil mellem lyset (fotoner) og stoffet (atomet) med udgangspunkt i animation:
         - samspil mellem fotoner og atomet; absorptions- og emissionsprocesser.
         - perspektivering til atomets "Billardkugle-model" og hvorfor den ikke holder.
     c. Observation af lyset fra forskellige spektrallamper (forskellige grundstoffer, bl.a. helium, neon og argon):
         - observation (ikke måling) af emissionsspektret med optisk gitter.
     d. Induktiv eksperimentalt arbejde relateret til "fotoners og atomets energi":
         - dataopsamling: måling af fotonernes emissionsbølgelængde med spektrofotometer for helium, neon og argon.
         - opsætning af tabel og diagram/graf.
         - fortolkning af de tre (helium, neon og argon) lineære regressioner og bestemmelse af sammenhængen mellem energi og bølgelængde ud fra et (lambda, E)-diagram.
         - Plancks konstant og perspektivering til det forrige forsøgsresultat.

4. Lysets bølgeegenskab - diffraktion og interferenser - og bestemmelse af bølgelængden.
     a. Teoretisk forståelse af bølgernes diffraktionsegenskab:
     b. Teoretisk forståelse af bølgernes interferensegenskab:
          - konstruktive og destruktive interferenser for bølgefænomener.
     c. perspektivering med diffraktion og interferenser i naturen.
     d. Optisk gitter og deres egenskaber:
          - hvad er et optisk gitter?
          - model af lys igennem et optisk gitter - centralpletten og ordenspletter.
          - gitterligningen og gitterkonstanten.
     e. eksperimentalt arbejde med optisk gitter til bestemmelse af laserlysets bølgelængde ud fra måling af afstandene i den klassiske laser-gitter opstilling.

EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
1. Observation (ikke måling) med optisk gitter af emissionsspektre for:
          - Solen.
          - forskellige spektrallamper.
2. Demonstrationseksperiment med spektrofotometer af:
          -  Solens "kontinuerte" spektrum (regnbue).
          -  forskellige spektrallampers "diskrete" spektrum (enkelte linjer).
3. Bestemmelse af Plancks konstant ud fra målinger med spektrofotometer af heliums, argons og neons emissionsbølgelængder og angivet fotonenergier.


EKSPERIMENTALT ARBEJDE
- bestemmelse af lysets bølgelængde for forskellige laserlys ud fra måling af afstandene i den klassiske laser-gitter opstilling.

LÆSESTOF:
- "Lyset", 2026, Olivier Cointe: sider 1-18.
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider: 91, 101 (Lyset og kvantfysik), 104 (Bohrs atommodel), 110 (Atomernes fingeraftryk).

ANIMATION:
- Atommodellen, emission og absorption af lyset - (https://phet.colorado.edu/sims/html/models-of-the-hydrogen-atom/latest/models-of-the-hydrogen-atom_all.html?locale=da).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lyd

Vi arbejder med:

1. Præsentation af fænomenet lyd.
     a. Repetition om bølgefænomen med bølgekarakteristikker og deres sammenhæng.
     b. Specifikt til lyden:
         - bølgetype: mekaniske længdebølger i stoffet (gas, væske eller faststof).
          - sammenhængen mellem frekvenser og toner.
          - lydens spektrum med infra-, hørebare og ultralyd.

2. Introduktionsarbejde med "lydens fart".
     a. Induktivt eksperimentalt arbejde med "Lydens fart i luften":
         - dataopsamling.
         - opsætning af tabel og diagram/graf.
         - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af lydens fart ud fra et (t, s)-diagram.
     b. Teoretisk præsentation af betydning af lufttemperaturen for lydens fart:
         - introduktion til Kelvinskalaen og sammenhængen med Celsiusskalaen.
         - arbejde med modellen for lydens fart i luften som funktion af lufttemperaturen.

3. Introduktion til Dopplereffekten.
     a.  Arbejde med formalismen relateret til Dopplereffekten:
         - når lydkilden og lydmodtageren nærmer sig hinanden.
         - når lydkilden og lydmodtageren fjerner sig hinanden.
     b. perspektivering til observerebare fænomener:
         - ambulance og tonevariationen.
         - jetfly og brydning af lydmuren.


EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
- Bestemmelse af lydens fart i undervisningslokalet ved brug af målebånd, mikrofon til stopur og klappetræ.
- Observation af Dopplereffekt i lyden med roterende højtaler.

LÆSESTOF:
- Orbit 2, 1997-2002, 2. udgave sider: 126-129 (bølgetyper), 136 (Ultralyd), 150-151 (Dopplereffekt).

ANIMATION og VIDEOER:
- Online tone generator (https://www.szynalski.com/tone-generator/).
- Sound Waves (https://musiclab.chromeexperiments.com/Sound-Waves/).
- Gas temperatur model (https://phet.colorado.edu/sims/html/gases-intro/latest/gases-intro_all.html?locale=da).
- Doppler Effect with Car Horn (https://www.youtube.com/watch?v=P8wx2ckyENk).
- The Doppler Effect in Sound (https://www.youtube.com/watch?v=xCTUgpwuP0I).
- Dopplereffekten med jetfly (https://www.lon-capa.org/~mmp/applist/doppler/d.htm).
- Dopplereffekt model (https://astro.unl.edu/classaction/animations/light/dopplershift.html).
- Going Supersonic - Insane F-18 Sonic Boom Past An Aircraft Carrier! (https://www.youtube.com/watch?v=PQydRIxoAU0).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Universets udvikling

Vi arbejder med:

1. Introduktion til galaksernes rødforskydning.
     a. Emissions spektrum som grundstoffernes "fingeraftryk" og perspektivering til forløbet om emission af fotoner i atomet.
     b. Præsentation af en galakses emissionsspektrum og sammenligning med udvalgte grundstoffers emissionsspektrer.
     c. Diskussion om betydningen af forskellen mellem disse emissionsspektrer.

2. Arbejde med Dopplereffekten relateret til galaksernes emissionsspektrer.
     a. Formlen for bestemmelse af forskydningstallet, dens sammenhæng med Dopplereffekten:
         - introduktion af formlen.
         - anvendelse af formlen.
         - resultatets betydning for fortolkning af galaksens bevægelsesretning.
     b. Formlen for bestemmelse af galaksens fart:
         - introduktion af formlen.
         - anvendelse af formlen.
         - resultatets betydning og galaksens fart.

3. Systematisk arbejde med rødforskydning for mange galakser.
     a. Bestemmelse af deres forskydningstal.
     b. Bestemmelse af deres fart.
     c. Undersøgelse af sammenhængen mellem galaksernes fart og afstand til solsystemet:
         - opsætning af tabel og diagram/graf.
         - fortolkning af lineær regression og bestemmelse af sammenhængen ud fra et (d, v)-diagram.
         - diskussion af resultaternes troværdighed med udgangspunkt i R^" og regressionens b-værdien.

4. Arbejde med Hubbles lov.
     a. Diskussion om betydning af Hubbles diagram og Hubbles konstant (ballon-modellen).
     b. Bestemmelse af universets alder.
     c. Modellen og det kosmologisk princip - isotropt og homogent univers


DATABEHANDLING:
1. Bestemmelse af Hubbles konstant ud fra data om udvalgte galakser: deres modtaget bølgelængde og deres afstand til solsystemet.


LÆSESTOFFET:
- "Orbit C", 2005-2006, 1. udgave sider: 148-158 (der blev ikke arbejdet med begrebet "parsec").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Universet og Big Bang

1. Elektromagnetiske svingninger.
     a. Bølger og deres karakteristikker:
          - amplitude.
         - bølgelængde.
         - frekvens.
         - periode.
         - fart.
     b. Sammenhænge mellem karakteristikker (formler).
2. Galaksernes flugt.
     a. Dopplereffekten:
          - forskydningstallet.
          - bestemmelse af rød- eller blåforskydning og galaksens bevægelsesretning.
          - bestemmelse af galaksens fart.
          - komparativ analyse (sammenligning) af elastikkens udvidelse og Hubbles lov.
3. Universet og dets "alder".


EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
- Bestemmelse af sammenhængen mellem afstand og fart for punkter på en elastik i udvidelse.

DATABEHANDLING:
- Bestemmelse af Hubbles konstant ud fra data om udvalgte galakser: deres modtaget bølgelængde og deres afstand til solsystemet.

LÆSESTOF:
- "Orbit C", 2005-2006, 1. udgave sider: 148-158 (der blev ikke arbejdet med begrebet "parsec").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mekanisk energi

1. Grundlæggende begreber i energi.
     a. Arbejde med grundlæggende principper såsom:
          - definition for energi.
          - energiformer og deres omsætning.
          - Termodynamikkens 1. hovedsætning - "energibevarelse" og "energitab".

2. Mekanisk energi og dens ændring i et system.
     a. Arbejde med mekanisk energi:
          - Definition på mekanisk energi og ændring i mekanisk energi.
     b. Induktivt arbejde med definition på potentiel energi:
          - analytisk arbejde med udgangspunkt i animationen "Energi-skatepark" til bestemmelse af potentiel energiens uafhængige variabler - masse, tyngdeacceleration og højde over referencen.
          - Definition på potentiel energi (beliggenhedsenergi") og dens ændring.
          - Definition på potentiel energi og dens ændring i forhold til referencehøjden.
     c. Induktivt arbejde med definition på kinetisk energi:
          -  analytisk arbejde med udgangspunkt i animationen "Energi-skatepark" til bestemmelse af sammenhængen mellem potentiel energi og systemets fart.
          - Definition på kinetisk energi og dens ændring.
          - Definition på kinetisk energi og dens ændring.
     d. Eksperimentalt arbejde med ændring i mekanisk energi.
          -  videoanalyse af en legetøjsbil på vej ned ad en bilbane.


EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
- Bestemmelse af ændringer i mekanisk energi for en legetøjsbil på vej ned ad en bilbane ved videoanalyse.

LÆSESTOFFET:
- "Orbit C", 2005-2006, 1. udgave sider: 78 og 81.
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider: 296-297 (Mekanisk energi og energibevarelse).

ANIMATION og VIDEOER:
1. Analytisk arbejde med udgangspunkt i animationen "Energi-skatepark" til bestemmelse af potentiel energiens uafhængige variabler - masse, tyngdeacceleration og højde over referencen.
2. Analytisk arbejde med udgangspunkt i animationen "Energi-skatepark" til bestemmelse af sammenhængen mellem potentiel energi og systemets fart.

ANIMATION & VIDEOER
1. Energi-skatepark (https://phet.colorado.edu/da/simulations/energy-skate-park).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Termisk energi og varme

1. Grundlæggende begreber om termisk energi og varme.
          - de forskellige tilstandsformer og deres faseovergange.

2. Teoretisk arbejde med idealgasligningen.
     a. Grunddefinition for tryk:
          - repetition af tyngdekraften.
          - sammenhængen mellem tryk, kraft og areal.
     b. Analyse af sammenhængen mellem tryk, volumen, stofmængde og temperatur i en gas:
          - udgangspunkt i enheder og deres overensstemmelse.
          - inddragelse af idealgas-konstanten i ligningen.
     c. Eksperimentalt arbejde med idealgasligningen
          - Boyle-Mariotte - sammenhængen mellem tryk og volumen for en gas ved en konstant temperatur.
          - Gay-Lussac - sammenhængen mellem tryk og temperatur for en gas ved en konstant volumen.

3. Projektarbejde med "den drikkende fugl".
     a. "Den kartesiske dykker" (også kaldt her "Olga"):
          - mekanisk trykændring.
          - idealgasligningen.
          - kort eksperimentalt arbejde med "den kartesiske dykker".
     b. "Kærlighedsbarometeret":
          - ændring i termisk energi og den specifikke varmekapacitet.
          - termisk trykændring.
          - idealgasligningen.
          - kort eksperimentalt arbejde med "kærlighedsbarometeret".
     c. Luftballon:
          - definition af densitet og dens ændring - sammenhæng med masse og volumen.
          - ændring i termisk energi.
          - termisk trykændring.
          - idealgasligningen.
          - præsentation af Archimedes lov og opdrift.
          - projektarbejde med luftballon som illustrering for betydning af densitetsændring for opdriften.
     d. "Den drikkende fugl":
          - ændring i termisk energi pga. latent fordampnings- og fortætningsvarme.
          - termisk trykændring.
          - idealgasligningen.
          - kort eksperimentalt arbejde med  "den drikkende fugl".

4. Opvarmning af stof.
     a. Stoffets termiske karakteristikker - temperatur vs. varme:
          - varmeændring med temperaturskift under samme tilstandsforme.
          - varmeændring uden temperaturskift under faseovergang.



EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
1. Bestemmelse af sammenhængen mellem tryk og volumen for en gas ved en konstant temperatur - Boyle-Mariotte.
2. Bestemmelse af  sammenhængen mellem tryk og temperatur for en gas ved en konstant volumen - Gay-Lussac.
3. Projekt med at bygge en luftballon.
4. Projekt med "Den kartesiske dykker".
5. Projekt med "Kærlighedsbarometeret".
6. Projekt med "Den drikkende fugl".

LÆSESTOFFET:
- "Orbit C", 2005-2006, 1. udgave sider: 78 og 81.
- Orbit 2, 1997-2002, 2. udgave sider: 296-297 (Mekanisk energi og energibevarelse).

ANIMATION og VIDEOER:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Newtons love

1. Newtons 1. lov (Inerti).
     a. Præsentation af loven:
          - definitionen.
          - matematisk formulering.
          - forskel mellem "fart" og "hastighed".
          - koordinatsystemet og reference.
          - sammensætning af kræfter og den resulterende kraft.
     b. Eksempler med udregninger
          - den svævende person.
          - den stillestående drone.
          - elevatoren med konstant hastighed.
          - bil med konstant hastighed.
     c. Eksperimentalt arbejde:
          - den svævende bordtenniskugle.

2. Newtons 2. lov (Kraft = masse × acceleration).
     a. Præsentation af loven:
          - definitionen.
          - matematisk formulering.
          - koordinatsystemet og reference.
          - sammensætning af kræfter og den resulterende kraft.
     b. Eksempler med udregninger
          - den accelerende bil.
          - bondi-jumping.

3. Situation der involverer både Newtons 1. og 2. love.
     a. Eksperimentalt arbejde med frit fald for en kageform, der ender med at opnå en konstant hastighed:
          - Videooptagelse og -analyse.
          - udarbejdelse af både (t,s)- og (t,v)-diagram.
          - analyse af kræfterne.
          - introduktion til luftmodstanden.

4. Undersøgelse af luftmodstand.
     a. Eksperimentalt arbejde til bestemmelse af sammenhængen mellem luftmodstanden og luftens relative fart for en skiv, der blæses på:
     b. Newtons 3. lov (Actio = Reactio).
          - definitionen.
          - matematisk formulering.
          - koordinatsystemet og reference.




EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
1. Illustrering af Newtons 1. lov med målinger på en svævende  bordtenniskugle  
2. Kræftanalyse ved videooptagelse af en kageform i frit fald.
3. Bestemmelse af sammenhængen mellem luftmodstanden og luftens relative fart for en skiv, der blæses på, ved måling af luftens kraft på skiven og luftens fart.

LÆSESTOFFET:
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider: 244-245, 246, 250, 254-255 om bevægelse med konstant fart og konstant acceleration.
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider: 259-263 om Newtons love.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kernefysik

1. Introduktion til kernefysik.
     a. Præsentation af atomare partikler:
          - partikler og deres symboler.
          - partikler og deres karakteristikker - masse, elektrisk ladning og deres respektive enheder (units og coulomb).
          - formalismen relateret til skrivning af atomer og atomare partikler.
          - grundstoffer og deres isotoper.
     b. Introduktion til kernekortet:
          - konstruktion af kernekort med x- og y-aksen.
          - isotopernes position i kernekortet.

2. Atomkernens ustabilitet.
     a. Stabilitet og ustabilitet i atomkernen:
          - illustration med Newtons love - kræfternes sammensætning (tyngdekraft, coulombkraft og den stærke kernekraft.
     b. Radioaktive henfald:
          - alfa-henfald og heliumkernen.
          - betaplus- og betaminus-henfald med præsentation af antistofpartiklen "positronen".
          - gamma-henfald og fotonen.
          - formalismen vedrørende reaktionsskrivning og anvendelse af 2 (ud af de 4) regler for kernehenfald: bevarelse af antallet af nukleoner samt bevarelse af den samlede elektrisk ladning.
          - anvendelse af kernekortet vedr. henfaldstyperne.
     c. Henfaldsloven:
          - udledning af de 2 formler for henfaldsloven.
          - Betydning og bestemmelse af halveringstiden.
     d. Eksperimentalt arbejde med bestemmelse af halveringstid for Ba-137*.

3. Masseenergi i atomkernen.
     a. Massedefekt og bindingsenergi i atomkernen:
          - præsentation af begrebet "massedefekt" og dens bestemmelse.
          - bindingsenergi og sammenhængen med massedefekt.
      b. Fission og Fusion:
          - eksoterme og indoterme processer samt Q-værdien.
          - præsentation af diagrammet for bindingsenergi pr. nukleon som funktion af antal nukleoner.

4. Grundstoffers dannelseshistorie.
     a. Gennemgang af grundstoffers dannelseshistorie fra 10^-5 sekunder efter Big Bang til dannelse af de første stjerner for 10^8 år:




EKSPERIMENTALT ARBEJDE:
- Bestemmelse af halveringstid for Ba-137*.

LÆSESTOFFET:
- "Orbit 2", 1997-2002, 2. udgave sider:
10-12 "Atomkerner2,
14 "grundstoffer og isotoper",
18-21 "Kernekortet",
24 "Baggrundstråling",
25 "Alfa-henfald",
28 "Beta-henfald",
29 "Positronstråling",
31 "gamma-henfald",
38-41 "Henfaldets tilfældige natur",
43 "Aktivitet",
44-45 "Bestemmelse af alder".
- "FysikABbogen2", 2006, sider: 149-150 "Masseenergi og kernemasser, 153 "Fission og fusion", 173 "Grundstoffernes dannelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Elektricitet

1. Grundlæggende elektricitet
Elektrisk ladning: Elektroner, protoner, Coulombs lov.
Strøm (I): Enhed (Ampere), definition.
Spænding (U): Enhed (Volt), potentialforskelle.
Modstand (R): Enhed (Ohm), Ohms lov: U=R⋅IU = R \cdot IU=R⋅I.
Aktivitet: Byg et enkelt kredsløb med batteri, ledning og pære.

2. Ohms lov og kredsløb
Ohms lov: U=R⋅IU = R \cdot IU=R⋅I.
Serie- og parallelkobling: Forskel, beregninger.
Modstande i kredsløb: Samlet modstand i serie/parallel.
Aktivitet:
Eksperiment: Mål strøm og spænding i serie/parallel kredsløb.
Beregninger: Samlet modstand, strømfordeling.

3. Energi og effekt
Effekt
Energi
Aktivitet:
Eksperiment: Mål effekt af en pære/varmelegeme.
Opgave: Beregn energiforbrug for husholdningsapparater.

4. Anvendelser og sikkerhed
Husholdningsinstallationer: Sikringer, jordforbindelse.
Sikkerhed: Kortslutning, overbelastning, elektrisk stød.
Aktivitet:
Diskussion: "Hvordan undgår man elektriske ulykker?"
Opgave: Tegn et sikkert stikkontakt-kredsløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kinematik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Opdrift og Archimedes

1. Tryk i væsker
Tryk: Definition, enhed (Pascal, Pa).
Hydrostatisk tryk.
Atmosfærisk tryk: Lufttryk, barometer.
Aktivitet:
Eksperiment: Mål tryk i en vandsøjle med en tryksensor eller U-rør.
Beregninger: Tryk i forskellige dybder (f.eks. i en svømmepool).

3. Opdrift og Archimedes' lov
Archimedes' lov: Opdrift = vægt af den fortrængte væske.
Flydende legemer: Hvornår flyder et legeme? (Densitet af legeme vs. væske).
Aktivitet:
Eksperiment: Mål opdrift på forskellige genstande (f.eks. træ, metal, plastik).
Beregninger: Bestem densiteten af et ukendt materiale ud fra opdrift.

4. Anvendelser af opdrift
Skibe og ubåde: Hvordan flyder de? (Ballasttanke, opdriftskontrol).
Balloner og luftskibe: Opdrift i luft (Helium vs. varm luft).
Aktivitet:
Byg en mini-ubåd (f.eks. med en plastikflaske og vægt).
Diskussion: "Hvordan fungerer en ballon?"

5. Densitet og flydeevne
Densitet.
Flydeevne: Betingelser for, at et legeme flyder, svæver eller synker.
Aktivitet:
Eksperiment: Undersøg flydeevnen af forskellige materialer (f.eks. æg i saltvand vs. ferskvand).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer