Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	X - Viborg Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Henrik Dalgaard Gyenes, Henrik Damgaard Andersen
Hold	2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til historie
Titel 2	Middelalderen med med kobling til renæssance og op
Titel 3	DHO forløb om retsopgøret i 1945
Titel 4	Forløb#3
Titel 5	Danmark under Den Kolde Krig
Titel 6	Kina: Østens genkomst?
Titel 7	Demokrater, populister og tyranner i antikken
Titel 8	Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til historie
Indhold	Kernestof: I har lavet jeres tidlinje færdig med de perioder og steder i historien, som I mener skal med. Vi tager på en lille ekskursion til Houlkær i modulet. Husk fornuftigt fodtøj og jakke. Titel Vi arbejder med tidslinje og en historisk opgave med inputs til tidslinjen. Billeder til tidslinje.docx description Når I har gjort jeres valg på tidslinjen indtaler I tidslinjen og arbejdsarket på en video og sender den til mig. Inddrag gerne citaterne på vægen i videoen. Vi begynder i lokale 21. Fremlæggelse af tidslinjer/visning af jeres videoer. I kan sende indspilninger/billeder mv. til mig her på Lectio som en besked eller på mail. Hvis filen er for stor, kan I også prøve at lægge den på et USB stik. Dette er ikke en lektie. Derefter ser vi på historiske citater i lokale 20 og 312 og prøver at uddybe dem og sætte dem i en historisk kontekst - hvor hører de til i jeres tidslinje? I dette modul arbejder I med jeres egen historie/eller jeres families historie ud fra en genstand eller billede af en genstand/person/hus/gård ect. ud fra den ppx, som jeg har lagt på her på modulet. Tal gerne med jeres familie - forældre, bedsteforæ Fortæl din historie.pptx description 1x Grupper fortæl din historie.docx I har jeres historie med til modulet og er klar til at fortælle historien til hinanden. description Derefter introduktion til det første rigtige emne: Middelalderen og Dronning Margrethe den 1. Hvad kender I til middelalderen?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Middelalderen med med kobling til renæssance og op
Indhold	Kernestof: Teknologihistorie - Middelalderen (1).pptx description Middelalderfremlæggelser. Den mørke middelalder - er den virkelig så mørk? I har læst uddraget af Jyske lov 1241 og besvaret de tre spørgsmål. Vi samler op i modulet. Bidrag til kritik af julesangskatten Find rester af middelalderen og feudalisme i uddragene af julesalmerne i grupper. Glædelig Jul :-) Arbejde selv i dette modul: Film om Magrethe den 1. "Margrethe den 1." film. Vi ser sidste del af filmen. Margrete 1., 1353-1412 Margrethe d. 1. og kalmarunionen og andre monarker frem til idag. Vi arbejder med konger og dronninger i Danmark. Hvad kender vi til dem? Undersøg en selvvalgt konge. Vælg en konge og forbind ham med den tid han regerede i - den historiske kontekst. Hvad kendetegner ham, regering, familie, politiske begivenheder. Undersøgelsen præsenteres med pp imorgen. Oplæg om udvalgte konger: Fremlæggelser i flg. rækkefølge med pp. I har dette modul til at arbejde med opgaven. Fremlæggelserne er først i næste modul. danmarkshistorien.dk \| Aarhus Universitet DRTV - Historien om Danmark I færdiggør jeres arbejde med den monark/konge/dronning, som I har valgt. Derudover finder I ud af hvad en håndfæstning er og hvorfor den blev lavet. Hvilken håndfæstning var den første i Danmark? Skriv svaret på de to sidste spørgsmål ind på Modulet Fremlæggelse af konger. Sebastian, Malthe, Abdulla: Harald blåtand I uploader jeres pp under dokumenter i mappen 2x/hi/danske konger. Erik Klippings Håndfæstning.docx description De sidste oplæg om danske konger. Kroningsceremonien.pdf description Danske konger med fokus på overgangen imellem middelalder og renæssance. Særligt fokus på Christian den 4. og hvorfor det? Var Christian den 4. en middelalder konge eller en renæssance konge? 1x Christian IV.pptx description Arbejde med Chr IV efter de temaer, som I har valgt. Karakterer. Christian den VII. Var der en affære imellem Caroline Mathilde og Struense? og fik de en datter sammen? Vi undersøger sagen. Først ser vi filmen "En kongelig affære". En kongelig affære og opgave. En kongelig affære fiktion eller virkelighed .docx description En kongelig affære.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO forløb om retsopgøret i 1945
Indhold	Kernestof: Dho og info om opgaven samt program for kickoff dagen DHO kickoff program2024.docx description Henrettet i Undallslund plantage.pdf De tre opgaveformuleringer til DHO.docx description Baggrunden for retsopgøret efter 1945 mellemkrigstiden.ppt description Retsopgøret i Danmark 1945 Klasseundervisning om perioden op til besættelsen af Danmark i 1940, samt se en dokumentar fra befrielsen (det er en kilde) Retsopgøret efter befrielsen i maj 1945 Valg af opgaveformuleringer. I har alle læst artiklen med fokus på valg af opgaveformulering og undersøgt linkets kilder på Retsopgøret efter befrielsen i maj 1945 Vi arbejder med DHO læse tekster og kilder fra materialemapperne her på Lectio. Jeg kommer når lidt for sent pga. ekskursion i 2. modul. Ses ca. 12.15 men I går bare igang. Det videre arbejde med DHO, læsning og kilde/tekst bearbejdelse. Vi taler DHO forløbet og ser på opgaven.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#3
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage nu 2.x efter en dejlig lang sommerferie. Vi begynder med at se på hvilke emner vi skal arbejde med i 2.g. Jeg har nogle forslag og vil gerne høre jeres mening også. Nu skal i besvare flg. spørgsmål ud fra teksten; Den vitruvianske mand.pdf description Nyt Tema om Renæssancen I har læst siderne 9-18 i Renæssancebogen til modulet og lavet noter til væsentlige pointer, steder, personer og årstal. Skriv også ned hvis I har spørgsmål til teksten. Husk bogen. I har forsøgt at lave flg. spørgsmål til det videre arbejde: Renæssancen i 2x.docx description Arbejde med renæssanceemner ud fra jeres valg i sidste modul. Jeg har ekstra litteratur med som i sidste modul. I har modulet til arbejdet. Det endelige produkt er en præsentation på min. 10 minutter. Jeres præsentationer er færdige til modulet, så fremlæggelserne kan begynde der. De sidste Renæssance fremlæggelser. Nyt tema: Årsagerne til 1. Verdenskrig samt dens afslutning. Overvej hvorfor krigen egentlig brød ud? 1. VK 2.x bagrunden for krigen.pptx description Årsagerne til 1.verdenskrig 150-159 (2).pdf description side 150-159 ocr.pdf description Opsamling på tekst og spørgsmål fra tirsdag. Kort opsamling på Marx dialektik og videre med årsagerne til •Hvordan er nationalismen født i socialismens og imperialismens epoke ?(let omskrevet ifht. bogen side 150 nederst) •Hvorfor appellerede Nationalismen særligt til middelklassen ? •Hvordan blev Nationalismen en statsideologi ? •Hvordan kan nationen op Alfred von Schlieffen - Wikipedia Von schliffen.pdf description Vi går videre med "Von Schliffenplanen" og Alfred von Tirpitz. I læser de to kilder og besvarer ud fra anvisningerne på tavlen. Alfred von Tirpitz flådeplaner.pdf description Opstarten på 1. Verdenskrig hvordan var forløbet ifht. planerne som det tyske kejserrige havde lagt? Husk bogen og vi undersøger hhv. øst og vestfronten fra 1914-1918. Arbejde selv med opgave. I må gerne arbejde hjemmefra og aflevere sammen i grupper på Lectio afleveringen Opgaven er, at I søger på fronterne under 1. Verdenskrig, som I allerede er gået igang med. Det er især Øst og Vestfronten vi har fokus på. Hvordan udvikler situationen sig der fra 1914 til 1918 og hvilke lande/aktører deltager og hvordan ender krige Opsamling på fronterne under 1. Verdenskrig fra sidste modul. Husk bogen. Først lidt tid 30 min. til at blive færdig med oplæg. Så fremlæggelser af de tre fronter og opgaverne er delt ud til de tre grupper. I andre byder ind med spørgsmål og ideer til yderligere kildemateriale samt hvordan kilderne kan anvendes ifht. belys Vi har nu arbejdet med de tre fronter i 1. Verdenskrig og fokuserer nu på Vestfronten, hvor vi har de store slag og ser på Intet nyt fra Vestfronten en roman af Erich Remargue fra 1929, som blev filmatiseret i 2022. Hvad var mon budskabet i Romanen? Vi ser resten af "Intet nyt fra Vestfronten" Christine har du filmen klar? til efter trivselsundersøgelsen. Vi ser det sidste af intet nyt fra Vestfronten. Hvad kan vi bruge denne kilde til? Det arbejder vi videre med Freden efter 1. Verdenskrig. Versaillesfredens taler.pdf description Vi samler op på freden efter 1. Verdenskrig og talerne. Med udgangspunkt i kilderne forbereder I i grupper fremlæggelser af de tre taler med inddragelse af situationen øvrigt materiale/kilder hvem taleren var. Jeg har materialet med og introducerer. Da vi kun har modul til kl. 8.45 arbejder I videre på jeres oplæg om talerne i Versailles/fredskonferencen efter 1. verdenskrig. Oplæggene skal så være færdige til næste modul. Oplæg om de tre taler fra Versaillesfreden i 1919. Folkemord i forskellige sammenhænge. folkedrab.dk Arbejde med folkedrab Oplæg om folkedrab og i har sendt jeres oplæg til mig som besked på Lectio. Folkedrabfremlæggelser Holocaust og Anne Franks skæbne.pptx description De sidste oplæg. Derefter arbejder vi videre med teori bag folkemord efter mit oplæg. Det blev desværre et arbejde selv modul, som jeg samlet op på. Opgaven er, at I gennemgår mit pptx om Anne Frank og Tysklands vej mod Holocaust og laver noter til det. Noterne skriver i ind som elevfeedback på modulet. I må gerne aflevere i de gruppe Den endelige løsning.pdf description Afslutning på folkedrab og overvejelser om et nyt emne. PDF fra timen: Afsnit 1. verdenskrig opsamling.pptx description Folkedrab - opsamling.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Danmark under Den Kolde Krig I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med Danmarks udenrigspolitiske rolle, position og overvejelser under og efter Den Kolde Krig. Fokus i forløbet har været at tilegne eleverne en forståelse for de centrale udviklingslinjer og begivenheder, som kendetegnede perioden, for derved at kunne reflektere over, hvordan de internationale begivenheder og strukturer påvirkede og formede den førte danske udenrigspolitik. Herunder har klassen analyseret og diskuteret dilemmaerne forbundet ved Dansk NATO-medlemskab, samt de danske overvejelser vedrørende stationering af amerikanske soldater og atomvåben på dansk territorie. Efterfølgende undersøgte klassen årsagen til kommunist-systemets sammenbrud samt diskuterede hvordan dette påvirkede Danmarks udenrigspolitiske handlerum. I den forbindelse har klassen arbejdet med begreber som neutralitet, aktivisme, internationalisme samt udviklingen i polariteter. Eleverne har i forløbet ligeledes kort arbejdet med den europæiske integrationsproces. Forløbet blev afsluttet ved en undersøgelse og diskussion af hvilken rolle Danmarks historie, erfaringer og kollektive erindring spillede for den førte politik. I den forbindelse har klassen således arbejdet med følgende mål: Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestofområder - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling - historiefaglige begreber
Indhold	Kernestof: 2023 HIx-notesbogen Verden efter 1914; sider: 153-158 Danmark under den Kolde krig; sider: 14-21, 30-40, 48-49, 51-55, 112-124, 139-144 Medbring jeres bog "Danmark under den Kolde krig" Kilde Fokus 3 - Anders Fogh og Lykketoft.pdf description Fra fortid til historie - s10-27 - Historieanalytiske begreber.pdf description Historiefaglig arbejdsbog - historiske tilgange og metode.pdf description Læs denne tale af Xi Jingping (2012) om Kinas historie og "genkomst" - Overvej, hvad er det for et historiesyn som kommer til udtryk her.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Kina: Østens genkomst? Kina – Rise of the East? I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med et af de for samtiden centrale historiske cases – Kinas nyere politiske historie fra Qin-dynastiets fald, hundrede årsydmygelse, oprettelsen af republikkens Kina, Den demokratiske (kommunistiske) kinesiske republik til åbningen af Kina og deltagelse i den globaliserede handel samt (gen)indtrædelse som en central sikkerhedspolitisk aktør i dag. Fundamentet forløbet var en forståelse af en række kulturelle og dynastiske træk ved det kejser-imperiale Kina samt en diskussion om svaghederne ved det kejserlige styre. I den forbindelse har klassen reflekteret over 1800-tallets imperialistiske træk samt hvordan det var muligt for de europæiske stormagter at påføre Kina ”100 års ydmygelse”. Klassen har ligeledes undersøgt borgerkrigen, herunder kommunistpartiets argumentation, appel til den kinesiske befolkning og midler anvendt i eksperimenterne for at skabe et kommunistisk samfund. I relation hertil har vi diskuteret effekterne af de kommunistiske tiltag, herunder hvilken betydning disse fik for iværksættelsen af Dengs økonomiske reformer. Forløbet blev afsluttet med en diskussion om Kinas rolle som stormagt i dag og fremtiden. Strukturen i forløbet har været inddelt i en række perioder (eller måske dynastier?). Se skema nedenfor. I den forbindelse har eleverne diskuteret brud og kontinuitet i forhold til kinesisk styreform, identitet, politisk kultur og forhold til omverdenen. FOKUSPUNKER PERIODE Kina og forholdet til de europæiske stormagter (Kina Åbnes, Løget skrælles og Melonen parteres) Ca. 1840-1911) Qin-dynastiet Borgerkrig og revolution - 4. maj bevægelsen og skabelsen af republikkens Kina 1911-1948 - Sun Yat-sen Maos kommunistiske Kina - 1949-1975 Mao Kina Åbner op - Dengs økonomiske reformer og fremgang 1975-2007 Deng Kinas revitalisering som stormagt i en ny verdensorden? 2008 --> Xi Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Kina - temaer i moderne kinesisk historie.pdf description Kina - Temaer i moderne kinesisk historie s58-71 - Imperiet vakler 1644-1911.pdf description I skal have jeres reportager klar Kina - Teamer i moderne kinesisk historie - 90-96.pdf description Kina - Temaer i moderne kinesisk historie s 94-103.pdf description Program.docx description
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Demokrater, populister og tyranner i antikken Undervisningsbeskrivelse: Forløbets sigter mod at tilegne eleverne en viden og forståelse for de i et europæisk perspektiv to centrale antikke civilisationer, de græske bystater og den romerske republik. Klassen har i forløbet arbejdet med de to civilisationernes sociale, økonomiske og politiske kendetegn, hvor klassen har foretaget et særligt nedslag i diskussionen om kendetegnet ved de politiske institutioner, samt strukturelle eller aktørmæssige årsager til de politiske systemers transformation og/eller forfald. Diskussionen om folkeforfører, tyranner og populister drages til nutidens diskussion om den politiske situation blandt de vestlige liberale demokratier, samtidig med at der trækkes på tilegnet viden fra klassen viden om oplysningstidens tanker om demokrati og revolutioner. Diskussionen danner herefter grundlag for en mere overordnet refleksion over, hvilken betydning antikkens samfund spiller i dagens Europa. Forløbet er foretaget i tæt samspil med Oldtidskundskab, hvorfor kulturelle aspekter ved antikken ikke berøres. Formålet med forløbet er dels at tilegne eleverne en viden om antikkens samfund, således de er i stand til at kunne perspektivere periodens særegne kendetegn i forhold til andre og nutidige tendenser samt dels at tilegne eleverne nogle analytiske og metodiske kompetencer, der gør dem i stand til at stille spørgsmål og reflektere over demokratiske principper, herunder styrker og svagheder, såvel som antikkens betydning i den vestlige kollektive erindring og historiebevidsthed. Problemstillinger: - Hvad kendetegnede de antikke samfund politisk, socialt og økonomisk; herunder hvilke forskelle og ligheder var der i forhold til samfundsopbygningen i det antikke Grækenland og den romerske republik. - Hvilke forskelle og ligheder var der i forhold til årsagerne til de politiske systemers sammenbrud i henholdsvis Athen og den romerske republik. Herunder hvilken rolle spillede folkeforfører og tyranner for den politiske udvikling (aktør/struktur). - Hvilken betydning spiller antikkens politiske samfundsindretning og kultur for dannelsens af en moderne vestlig liberal og demokratisk politisk kultur; dannelse af en europæisk politisk enhedskultur eller et ubetydelig historisk begivenhedsforløb i europæisk historie
Indhold	Kernestof: Verden før 1914 - s 9-29 (1).pdf description Da demokratiet blev opfundet og genopfundet (4).pdf description Cicero - Hvilken forfatning er bedst.pdf description argumenter for og imod demokrati.docx description Thykudid og den gamle oligark.pdf description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#4
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb