Holdet 2k ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Viborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Henrik Dalgaard Gyenes, Solveig Skovmose Vinther, Stine Isaksen, Sune Lykke Jensen
Hold 2024 ks/k (1k ks, 1k ks hi, 1k ks re, 1k ks sa, 2k ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oversigtsforløb
Titel 2 Identitetsdannelse og kønsroller i det senmoderne
Titel 3 Historieopgaven - National Identitet
Titel 4 Kristendom og velfærdsstaten
Titel 5 Intro til religion
Titel 6 Velfærdsstaten - Historie
Titel 7 Velfærdsstaten (religion)
Titel 8 Ideologier og velfærdsstat
Titel 9 Integration og kulturmøder
Titel 10 USA: Kampen om magt og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oversigtsforløb

Oversigtsforløb med fokus på følgende perioder:

1. OL og antikken
2. Korstog og kulturmøder
3. Kolonisering, industrialisering og imperialisme

I dette oversigtsforløb har vi arbejdet os op gennem historien med fokus på hvordan livsanskuelser, religion og politiske holdninger har forandret sig gennem tiden, og dernæst trukket tråde op til i dag ved f.eks. at vurdere betydningen af korstogene for nutidens kulturmøder, samtaler om hvorvidt Danmark skal sige undskyld for slavehandlen, samt afslutningsvist et fokus på folkedrab og Holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse og kønsroller i det senmoderne

I forløbet har vi arbejdet med
Socialisering - herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering, sanktioner og sociale arenaer med særligt fokus på de normer og værdier som knytter sig til køn

Vi har talt naturligt køn og social køn og forskellen på konstruktivister og essentialister samt social kontrol og stereotype kønsopfattelser.

Vi har beskæftiget og med sociologerne:
Anthony Giddens og begreberne: plastisk seksualitet, aftraditionalisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer

Thomas Ziehe og begreberne: Ambivalens, subjektivisering, ontologisering, potensering

Vi i forløbet set følgende film og videoklip:
https://www.dr.dk/drtv/episode/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230
https://www.facebook.com/TV2OJ/videos/1669286957319728/
https://www.dr.dk/drtv/se/hunkoen_47666

Resten af materialet kan tilgås via lectio
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Historieopgaven - National Identitet

Forløbet startede med en tværfaglig introduktion til arbejdet med nationalisme, national identitet og national romantik i hhv. dansk og historie.

Vi startede med en kort introduktion til vikingetiden og Danmarks tilblivelse, men fokus har i dette forløb været på 1800-tallets, 1900-tallets og nutidens brug af fortællingen vikingen. Sammen med dansk besøgte vi Skovgaard Museet og deltog i undervisningsforløbet: Romantik og Guldalder.

I historie arbejdede vi med begreber som nationalisme, national identitet, Fædreland og Folk, nationalismens tidsalder, "hvad udad tabes skal indad vindes", historiebrug, historiebrugsformer, billedet af vikingen og national identitet i en globaliseret verden.

I historieopgaven kunne eleverne vælge mellem følgende fire opgaveformuleringer:

   Redegør for udviklingen af de nationalistiske tanker og strømninger i Danmark i løbet af 1800-tallet. Kom herunder ind på centrale historiske begivenheder, som var vigtige for denne udvikling.
   Foretag en sammenlignende analyse af P.C. Skovgaards malerier Udsigt over havet fra Møns Klint (1950) og En skovsø. Badende drenge i Bondedammen (1867) med udgangspunkt i hhv. beskuerens perspektiv, et biografisk perspektiv samt betydningen af den historisk samtid.
   Diskuter afslutningsvist betydningen af nationalisme og national identitet i Danmark i 2025.

   Redegør for hvordan vikingetiden er blevet anvendt siden 1800-tallet i fortællingen om begrebet ”Danskhed”.
   Analyser valgplakater og politiske kampagner, der trækker på nationalisme og ideen om vikingen.
   Diskuter hvilken form for historiebrug politikerne anvender i deres kampagner og kom med konkrete eksempler på forskellige former for historiebrug.

   Redegør for centrale træk ved Vikingetiden. Kom herunder ind på vikingen som bonde, handelsmand og kriger.
   Foretag en analyse af første afsnit af TV-serien Vikings (2013) med fokus på fremstillingen af vikingen og den historiske periode.
   Diskuter afslutningsvist hvorfor den canadiske TV-station History bruger mange millioner på at producere en TV-serie om en historisk periode, der er så fjern fra nutiden. Kom herunder ind på forskellige former for historiebrug.

   Redegør for centrale træk ved vikingetiden. Kom herunder ind på vikingen som bonde, handelsmand og kriger.
   Lav en sammenlignende analyse af det første klosterangreb i Assassin’s Creed - Valhalla og angrebet på klosteret i episode 2 i tv-serien Vikings med fokus på fremstillingen af vikingen og den historiske periode. I analysen inddrages den vedlagte kilde ”Angrebet på Lindisfarne”.
   Diskuter styrker og svagheder i fremstillingen af vikingen i spillet og tv-serien. I diskussionen inddrages overvejelser om forskellige former for historiebrug.


Materiale:

* Inge Adriansen m.fl. (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, s. 88 - 95

* Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger - Indsigt og Udsyn. Systime 2006, s. 129 - 138

* Vikingetiden, ca. 800-1050: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050

* Vikingetidens begyndelse: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-begyndelse/

* Vikingetogter: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetogter/

* Kasper Thomsen (2018): Historiefaglig arbejdsbog, https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186


Kildemateriale:

* P.C. Skovgaard (1845): Parti fra udkanten af Tisvilde Skov

* P.C. Skovgaards (1850): Udsigt over havet fra Møns Klint

* P.C. Skovgaard (1867): En skovsø. Badende drenge i Bondedammen (1867)

* Billedmateriale med brug af vikingetiden.

* Michael Hirst (2013): Vikings, episode 1, sæson 1

* Alcuin om Angrebet på Lindisfarne, ca. 793, gengivet fra: https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=309&L=0

* Det første angreb på et kloster i spillet Assassin's Creed - Valhalla.:
Assassin's Creed Valhalla - First Monastery Raid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom og velfærdsstaten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Intro til religion

Forløbet har givet en kort introduktion til begrebet religion, og eleverne har arbejdet med, hvor vanskeligt det er at finde en definition af begrebet. Under dette arbejde, er klassen blevet introduceret til Smarts model og har arbejdet med denne.

Materiale
- Grundbogen til religion c, Lene Madsen m.fl., Systime, 2012, s.14, 16-17 (hvad er religion), 267-268 (Smarts model)

- Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion (forkortet udgave), Caroline Schaffalitzky, blogindlæg, 23/9 2010
http://videnskab.dk/kultur-samfund/filosofien-i-praksis-arbejdet-med-at-definere-religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten - Historie

Gennem forløbet har eleverne arbejdet med kendskab til den danske velfærdsstats udvikling og værdierne bag denne. Vi har blandt andet arbejdet med begreber som fattighjælp, værdigt og uværdigt trængende, hjælp til selvhjælp, borgerlige rettigheder, skønsprincip og retsprincip, højkonjunktur, universelle ydelser, fattigfirserne og forskellige holdninger til velfærdsstaten gennem tiden.

Vi arbejdede specifikt med hhv. velfærdsstatens begyndelse, velfærdsstatens udvikling (guldalder) og velfærdsstatens krise. Herunder arbejdede vi med en lang række kilder for at få forskellige perspektiver på og indblik i de forskellige holdninger i perioderne. Vi brugte desuden et analogt fattighjælpsspil få andre perspektiver på det at være fattig i Danmark.

Afslutningsvis fokuserede vi på den universelle velfærdsstats overlevelsesmuligheder i en globaliseret verden.

Tekst til modulerne:
Lars Andersen et. al. (2012): Fokus 2: Kernestof i historie. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal s. 48-62

Kildemateriale:
Ole Birk Olesen (2007): Velfærdsstaten er en taberfabrik.

Jakob Knudsen (1908): Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden

Brev til Stauning (Arbejdermuseet)
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=doc_details&gid=1715&tmpl=component&ltemid=143

K.K. Steincke (1915): En demokratisk forsørgelseslovgivning

Vejen frem (1961): Socialdemokratisk principprogram

Ole Thyssen (1991): Velfærd i Krise

Anders Samuelsen: Den gode og den dårlige ulighed, Kronik i Jyllandsposten d. 1. maj 2014. http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE6683351/Den+gode+og+den+d%C3%A5rlige+ulighed+/

Siddik Lausten: Velfærdsstaten gjorde mig til mønsterbryder - pas godt på den! Debatindlæg i Politiken d. 25.04.2015. http://politiken.dk/debat/ECE2642493/velfaerdsstaten-gjorde-mig-til-moensterbryder---pas-godt-paa-den/


Andre materialer:
• Fattighjælpsspillet

• Miniforedrag på danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/?no_cache=1&cHash=949f1c50c2e4df1efc974c70ad3cca4c

• Dokumentarserie fra DR; Fra vugge til grav (2005): https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20Velf%C3%A6rd%20fra%20vugge%20til%20grav&orderby=title&SearchID=c1d15cdd-8149-4df8-ae3b-7abfefd32a15&index=1

Bilagsmateriale til fællesfagligt træningsprojekt:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Integration og kulturmøder

Eleverne har i forbindelse med forløbet om kulturmøder undersøgt hvilke problematikker og konflikter der kan opstå ved mødet eller sammenstødet mellem forskellige kulturers værdier og normer, samt hvilke årsager der ligger til grund herfor. Formålet hermed har været at give eleverne en viden og forståelse for egne og andres historiske værdier og normer, således de er i stand til at fremføre en nuanceret og reflekterende diskussion om kulturernes og kulturmødets fordele og ulemper. Herudover har fokus været at introducerer de studerende til fagets arbejdsform, metode og fagområder

Forløbets faglige fokus:
• Integrationsformerne og integrationsprocessen
• identitetsdannelse blandt minoritetsdanskere: bindestreg, kreolsk, ren identitet
• Dobbeltsocialisering
• Globaliseringsbegrebet
• Hofstedes løgdiagram og kulturdimensioner
• Fordelingspolitik og værdipolitik
• De politiske partiers holdning til integration
• Sigge Winter og Tage bilds teori om politisk manøvrerum
• Retning- og nærhedsmodellen
• Medborger og modborger
• Ret og pligter i et demokratisk samfund
• Myndiggørelse og mægtiggørelse
Honneths anerkendelsesteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA: Kampen om magt og identitet

I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske samfund politisk, sociologisk og økonomisk. Formålet har været at give eleverne en forståelse for forskellen mellem indretningen af det amerikanske og danske politiske system; herunder forskellige demokratiformer, magtfordeling mellem de politiske magtinstanser samt partisystemer. Herudover har eleverne undersøgt og diskuteret årsager til præsidentvalgets udfald, samt hvilken betydning dette får for det amerikanske demokrati og politiske polarisering.
- Politisk kommunikation og holdningsdannelse
- Tredelingen af magten.
- Det politiske system i USA (kongres, senat, repræsentanternes hus, valgsystemer, direkte og repræsentativt demokrati, partisystemer.
- Politiske ideologier i en amerikansk kontekst.
- Demokratibegrebet og demokratiformer (Koch: Deltagelsesdemokrati, Ross: konkurrencedemokrati)
- Vælgeradfærd i USA – sociale, økonomiske baggrundfaktorer.
- Velfærdsmodellerne
- Polariseringsbegrebet og ”Den amerikanske drøm”
- Markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel)
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
Finanspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer