|
Titel
4
|
4.projekt: Branding, logoer og plakater
Projektet handler om at undersøge, hvordan man kan bruge de grafiske virkemidler til at brande alt fra virksomheder, udstillinger og byer set ifht. deres målgrupper/brugere. Som et eksempel på et stærkt, dansk brand dykker vi ned i Nanna Ditzels design og brand - bl.a. via besøg på Trapholt-udstillingen af samme navn.
I projektet undersøger eleverne logoers funktion og kommunikation set ifht. det brand, de tilhører, ligesom de undersøger, hvordan man kan bruge plakaten og/eller reklamen som brand. Undervejs kastes blikke på, hvordan forskellige stilperioder fra art nouveau til i dag har forskellige visuelle udtryk. Løbende inddrages øvelser fra optagelsesprøven til Grafisk Designer på DJMX i et forsøg for at konkretisere, hvad det at kunne kommunikere visuelt kan anvendes til rent uddannelsesmæssigt.
Projektet munder ud i, at eleverne modtager et brief, der udfordrer dem til at skabe en visuel identitet og brande enten en virksomhed, en udstilling eller et byrum. Det er hensigten med projektet, at eleverne får øjnene op for sammenhængen mellem forskellige dele af genstandsfelterne.
Foruden ovenstående har et fokus i projektet også været at træne elevernes evner til at præsentere et designfagligt emne. Derfor har de både lavet digitale præsentationer af deres designproces ifbm. med briefet og af forskellige stilperioder - alt sammen rette mod træning af den mundtlige eksamenspræsentation.
Fokuspunkter:
- Branding
- Målgruppe, segment og persona
- Stilhistorie (fra art nouveau til i dag)
- Kommunikationsdesign: Fagbegreber til grafiske virkemidler og analyse af kommunikationsdesign (plakater, reklamer, logo)
- Visuel præsentation (digital og analog)
- Nanna Ditzels univers, herunder sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur og design som kulturarv
- Se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
- Skitsering i forskellige faser af en designproces
̶Tegninger, collage og fotos
Primærlitteratur:
Klausen, Koch og Kristensen: Designbogen s.314-403 (fra Art noveau til i dag), PRAXIS
Busk og Yde: Grafiske virkemidler i: Design og arkitekturbogen, Columbus
Busk og Yde: Logo, i: Design og arkitekturbogen, Columbus
Nanna Ditzel - Design til nye højder på Trapholt, her: https://www.youtube.com/watch?v=w0uXwIVLjEk
Sekundærlitteratur:
Div. udstillingsplakater, valgplakater, byplakater og reklamer
Busk og Yde: Kapitel 3.2, Logo i: Design-og Arkitekturbogen, Columbus
Busk og Yde: Kapitel 3.3, Branding i: Design-og Arkitekturbogen
Busk og Yde: Kapitel 3.5, Plakater Råber i: Design-og Arkitekturbogen
Busk og Yde: Dansk Design, i: Design og arkitekturbogen, Columbus
|