Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Skou Kristensen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA*)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medborgerskab (Grundforløb)
Titel 2 Politik, ideologi og ulighed
Titel 3 EU
Titel 4 Partier og vælgere i Danmark
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Samfundsforandringer og sociale medier
Titel 7 Integration i Danmark
Titel 8 International Politik 1
Titel 9 Magt og beslutningsprocesser (KV2025)
Titel 10 International Politik 2
Titel 11 Køn og ligestilling
Titel 12 Globalisering
Titel 13 Bæredygtigt samfund?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medborgerskab (Grundforløb)

1. Forløbets titel
Medborgerskab (grundforløb)

2. Forløbets indhold og fokus
Forløbet er grundforløbets samfundsfaglige introduktionsforløb for 1g-klassen og udgør elevernes første møde med faget og dets discipliner. Forløbet tager udgangspunkt i det overordnede spørgsmål om, hvad det vil sige at være borger og medborger i det danske demokrati, og bevæger sig fra grundlæggende demokratiteori over medborgerskab, identitet og anerkendelse til velfærdsstaten, dens udfordringer og konkurrencestaten.

Forløbet er tematisk organiseret og dækker sociologiske, politologiske og økonomiske kernestofområder. Eleverne har arbejdet med demokratiformer og demokratiidealer, T.H. Marshalls medborgerskabsteori og forholdet mellem rettigheder og pligter, national identitet og Eriksens identitetstyper, Honneths anerkendelsesteori, modborgerskab og politisk deltagelse blandt indvandrere og efterkommere, de tre velfærdsstatsmodeller og velfærdstrekanten, velfærdsstatens udfordringer samt konkurrencestaten som begreb og samfundsanalyse.

Et gennemgående fokus i forløbet har været at forbinde faglige begreber og teorier med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, herunder spørgsmål om demokratisk deltagelse, integration og medborgerskab samt den universelle velfærdsmodels fremtid i en globaliseret verden. Forløbet har løbende trænet elevernes evne til at anvende faglig terminologi, argumentere fagligt og forholde sig til forskelligartede materialer.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad vil det sige at være borger og medborger i Danmark?
Eleverne har arbejdet med forholdet mellem statsborger og medborger i Danmark, herunder juridiske og politiske rettigheder og pligter. T.H. Marshalls medborgerskabsteori – med distinktionen mellem civile, politiske og sociale rettigheder – er anvendt som analytisk ramme. Begreberne mægtiggørelse og myndiggørelse er inddraget til at diskutere den demokratiske dannelses formål.

Hvilke former og idealer for demokrati findes der?
Eleverne har arbejdet med de to empiriske demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati) og de to normative demokratiidealer (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati). Der er arbejdet med, hvad der kendetegner et "sundt" demokrati, og hvad det kræver af borgerne. Artiklen om undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium er inddraget som empirisk udgangspunkt for diskussionen om det demokratiske medborgerskab.

Hvordan reagerer indvandrere og efterkommere i mødet med den danske kultur – og hvad forklarer disse reaktioner?
Eleverne har arbejdet med national identitet og Eriksens tre identitetstyper (ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet) som forklaringsramme for indvandreres og efterkommeres kulturelle og identitetsmæssige valg. Honneths anerkendelsesteori er anvendt til at forklare, hvorfor mangel på anerkendelse kan føre til valget af den rene identitet og dannelse af parallelsamfund.

Hvordan kommer modborgerskab til udtryk i Danmark, og hvorfor bliver nogle borgere modborgere?
Eleverne har undersøgt modborgerskab som begreb og empirisk fænomen med udgangspunkt i statistisk materiale om forskelle i valgdeltagelse og foreningsmedlemsskab blandt indvandrere og efterkommere (bilag 1–4). Video med sociologen Aydin Soei om modborgerskab er inddraget. Undersøgelsen kombinerede kvantitativ og kvalitativ metode.

Hvad er en velfærdsstat, og hvad er styrkerne og svaghederne ved de tre velfærdsmodeller?
Eleverne har arbejdet med de tre velfærdsstatsmodeller (den universelle/socialdemokratiske, den residuale/liberale og den korporative/konservative) og velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund). De tre modellers ideologiske grundlag, finansiering, ydelser og holdning til ulighed er sammenlignet, og den danske universelle model er placeret i en komparativ sammenhæng.

Hvilke udfordringer står den universelle velfærdsmodel overfor – og hvilke løsninger er der?
Eleverne har analyseret velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer: den finansielle udfordring, den demografiske udfordring (ændringer i befolkningssammensætningen), globaliseringens udfordring (outsourcing, stordriftsfordele, social dumping) og immigrationsudfordringen. Løsningsstrategier er behandlet med udgangspunkt i to overordnede tilgange: nedskæringsstrategien og udvidelsesstrategien (herunder pensionsreform, dagpengereform m.fl.).

Hvad er konkurrencestaten, og hvilken indflydelse har den på borgernes mulighed for at udøve medborgerskab i Danmark?
Eleverne har arbejdet med konkurrencestaten som begreb (med udgangspunkt i Ove Kaj Pedersens fire karakteristika) og sammenlignet den med den traditionelle velfærdsstat. Forholdet mellem rettigheder og pligter i konkurrencestaten og den stigende individualisering er diskuteret i relation til medborgerskab. To artikler (fra Ræson og Politiken) er anvendt som supplerende empiri med fokus på kritik og forsvar af konkurrencestaten.

4. Centrale faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

5. Centrale kernestofområder
Sociologi
- Identitetsdannelse: national identitet, jeg-kultur og vi-kultur
- Eriksens identitetstyper: ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
- Honneths anerkendelsesteori: kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
- Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration og segregation
- Modborgerskab og parallelsamfund

Politik
- Demokratiformer: direkte og repræsentativt demokrati
- Demokratiidealer: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Rettigheder og pligter som medborger
- T.H. Marshalls medborgerskabsteori: civile, politiske og sociale rettigheder
- Statsborger og medborger – juridisk og politisk forskel
- Mægtiggørelse og myndiggørelse
- Politisk deltagelse og modborgerskab (valgdeltagelse og foreningsmedlemsskab)

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked (velfærdstrekanten)
- De tre velfærdsstatsmodeller: den universelle (socialdemokratiske), den residuale (liberale) og den korporative (konservative) model
- Overførselsindkomster og gratis serviceydelser; retsprincip og skønsprincip
- Det progressive skattesystem
- Velfærdsstatens udfordringer: finansiel udfordring, demografisk udfordring, globaliseringens udfordring (outsourcing, stordriftsfordele, social dumping) og immigrationsudfordringen
- Løsningsstrategier: nedskæringsstrategien og udvidelsesstrategien
- Konkurrencestaten: Ove Kaj Pedersens fire karakteristika; forholdet til velfærdsstaten og medborgerskabet; opstramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien

Metode
- Kvantitativ metode: statistisk materiale, tabellæsning og fortolkning
- Kvalitativ metode: introduktion til interviews og observation
- Kildekritik og vurdering af afsenders interesser

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.
- Omfang af kernestof: ca. 30 normalsider (ca. 60 %)
- Omfang af supplerende materiale: ca. 20 normalsider (ca. 40 %)

Kernestof (lærebogsmateriale):
- Luk Samfundet Op – Grundforløbsmateriale (Columbus): s. 127–131 (demokrati); s. 147–154 (medborgerskab og modborgerskab); s. 46–49 (national identitet og integration); s. 201–220 (velfærdsstaten, dens udfordringer og konkurrencestaten)
- Vores Samfund (Columbus): s. 48–70 (de tre velfærdsmodeller, velfærdsstatens udfordringer, konkurrencestaten og flexicurity)

Supplerende materiale:
- Uddrag af artiklen "Buhråb fra gymnasieelever og en meget skyndsom minister", Ulrik Dahlin, Information, 13. april 2019 – anvendt i modul 1 til diskussion af demokratisk medborgerskab
- Artikel 1: "Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?", Caroline Gerd Frandsen, Ræson, 22. september 2013 – om konkurrencestatens logik og indhold (Ove Kaj Pedersen og Mads Peter Klindt)
- Artikel 2: "Konkurrencestaten æder os op", Mette Højbjerg (interview med Rasmus Willig), Politiken, 25. oktober 2014 – kritisk sociologisk perspektiv på konkurrencestaten
- Bilag 1–4 (statistisk materiale om modborgerskab i Danmark): statistiske opgørelser over valgdeltagelse og foreningsmedlemsskab blandt indvandrere og efterkommere – anvendt i modul 6
- Video: Aydin Soei om modborgerskab – anvendt i modul 6
- T.H. Marshalls medborgerskabsteori (PowerPoint-præsentation med historisk gennemgang) – anvendt i modul 3
- Introduktionspræsentation til grundforløbet i samfundsfag, Viborg Katedralskole


7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og læreroplæg med PowerPoint-præsentationer
- Makkerarbejde (par) og gruppearbejde i buddygrupper (fire personer)
- Matrixgrupper: eleverne har arbejdet i specialistgrupper og efterfølgende formidlet til andre i krydderigrupper (modul 7 om velfærdsmodeller)
- Walk n' talk: mundtlig parøvelse i bevægelse som opsamling på delt lektie (modul 8)
- Hurtigskrivning som individuel tænkeskrivning
- Tabellæsning og analyse af statistisk materiale
- Aktiv læsning af artikler (markering af positive, negative og neutrale udsagn)
- Skriftlige argumentationsøvelser: eleverne har formuleret sammenhængende faglige argumenter for og imod konkurrencestaten med inddragelse af begreber og citater
- Dagbogsøvelse: eleverne har skrevet fiktiv indvandrerdagbog med udgangspunkt i Eriksens identitetstyper (modul 4)
- Undersøgelsesøvelse med fokus på problemstillingsformulering og brug af empiri (modul 6)
- Faglig diskussion og plenumdebat
- Perspektiveringsøvelse: sammenkædning af grundforløbets centrale begreber med konkurrencestaten (modul 9)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, ideologi og ulighed

1. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med politiske ideologier og ulighed med afsæt i fagets politologiske og sociologiske discipliner. Forløbet bevæger sig fra grundlæggende begrebsafklaring over ideologiernes syn på lighed og ulighed til sociologiske forklaringer på social ulighed og velfærdsstatens rolle som politisk redskab til omfordeling.

Eleverne har arbejdet med ideologibegrebet og de klassiske politiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialliberalisme og socialisme/socialdemokratisme. De centrale ideologier er behandlet med fokus på deres menneskesyn og syn på lighed, frihed og statens rolle. Ideologiernes forgrening og samspil med den politiske virkelighed er belyst med afsæt i aktuelle danske partier og politiske debatter.

I forløbets sociologiske del har eleverne arbejdet med lighed- og ulighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed), social ulighed, social arv, socialisering samt Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitalformer og sociale rum. Desuden er to sociologiske teorier om ulighed behandlet som modsatrettede perspektiver: funktionalisme og konfliktteori.

Forløbet har desuden inddraget den danske velfærdsstat og de tre velfærdsmodeller (den universelle, den selektive og den residuale) som ramme for diskussionen af statens og markedets rolle i omfordelingen af goder. Gini-koefficienten er introduceret som kvantitativt redskab til at måle og beskrive økonomisk ulighed.

Et gennemgående fokus har været at koble ideologisk teori til konkret empirisk materiale, herunder statistik om børnefattigdom, social arv, køn og arbejdsmarked samt aktuelle politiske cases.

2. Forløbets centrale problemstillinger

Hvad er en ideologi, og hvordan fungerer ideologier som pejlemærker i politik?
Eleverne har arbejdet med ideologibegrebet og dets komponenter: samfundskritik, samfundslegitimering og samfundsvision. Med afsæt i PowerPoint-præsentationen om ideologier og teksten "Hvad er en ideologi?" har eleverne diskuteret, hvad der adskiller ideologier fra hinanden, og fem konkrete cases om retfærdighed og lighed er anvendt som indgang til de ideologiske grundspørgsmål.

Hvad er (u)lighed, og hvilke former for lighed skelner vi imellem?
Eleverne har arbejdet med begreberne formel lighed, chancelighed og resultatlighed samt distinktionen mellem ulighed og social ulighed. Artiklen om psykisk sårbare unge og kontanthjælpsreformen er anvendt som aktuel politisk case til at konkretisere disse begreber.

Hvordan forholder de klassiske ideologier sig til spørgsmålet om lighed og ulighed?
Eleverne har analyseret liberalismens, konservatismens, socialliberalismens og socialismens/socialdemokratismens syn på ulighed med udgangspunkt i de klassiske ideologiske tænkere. Løbebane-metaforen er anvendt som analytisk redskab til at sammenligne ideologiernes positioner, ligesom aktørmodellerne (Economic Man, Obedient Man, Virtuous Man) er anvendt til at belyse de ideologiske menneskesyn.

Hvad er social ulighed, og hvilke faktorer forklarer den?
Eleverne har arbejdet med socialisering, normer, social kontrol og social arv som forklaringsfaktorer for social ulighed i Danmark. Statistisk materiale fra Rockwool Fonden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om sprogfærdigheder, uddannelsesniveau og indkomstmobilitet er analyseret. Multisocialiseringsmodellen er anvendt til at belyse, hvem der socialiserer barnet.

Hvordan kan Bourdieus teori forklare social ulighed og reproduktionen heraf?
Eleverne har arbejdet med begreberne habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital) og sociale rum. Teorien er anvendt til at opstille hypoteser om personers forventede livschancer på baggrund af dokumentaren *En vej, to verdener*.

Er ulighed et problem, og hvad siger funktionalisme og konfliktteori?
Eleverne har diskuteret to modsatrettede sociologiske teorier om ulighed og anvendt disse til at vurdere, hvorvidt og i hvilken grad ulighed er et samfundsmæssigt problem. Statistisk materiale om sammenhængen mellem ulighed og sociale problemer er inddraget.

Hvilken rolle spiller velfærdsstaten i omfordelingen, og hvilke velfærdsmodeller findes der?
Eleverne har arbejdet med den universelle, den selektive og den residuale velfærdsmodel og koblet disse til de ideologiske traditioner. Overførselsindkomster, Gini-koefficienten og statistik om offentligt forsørgede og folkepensionister er anvendt til at belyse den aktuelle danske udvikling.

Hvilken holdning har de danske partier til ulighed?
Eleverne har undersøgt udvalgte partiers holdning til ulighed og præsenteret for klassen. De repræsenterede partier var Enhedslisten, SF, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

3. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
- formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

4. Centrale kernestofområder
Politik
- Politiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, socialisme og socialdemokratisme
- Ideologiske menneskesyn
- Ideologiernes syn på forholdet mellem frihed og lighed (negativ og positiv frihed)
- Ideologiernes syn på statens rolle: minimalstat, socialkonservatisme, velfærdsstat
- Aktuelle danske partier og deres ideologiske placering

Sociologi
- Lighedsbegreber: formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Ulighed og social ulighed
- Socialisering: primær og sekundær socialisering, normer, sanktioner og social kontrol
- Multisocialiseringsmodellen
- Social arv: positiv og negativ social arv, chanceulighed og social mobilitet
- Pierre Bourdieus teori: habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital), sociale rum og felter
- Funktionalisme og konfliktteori som modsatrettede perspektiver på ulighed
- Køn og arbejdsmarked som dimension af social ulighed

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- De tre velfærdsmodeller: den universelle, den selektive og den residuale
- Overførselsindkomster og omfordeling
- Gini-koefficienten og Lorenz-kurven som mål for økonomisk ulighed
- Børnefattigdom og kontanthjælpssystemet

Metode
- Kvantitativ metode: statistisk materiale, tabeller og figurer
- Hypoteser og faglig forklaring
- Kildekritik og vurdering af afsender
- Operationalisering af begreber (spørgeskema)

5. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet herunder.

Omfang af kernestof: ca. 30 normalsider (ca. 55 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 25 normalsider (ca. 45 %)

Kernestof (uddrag af lærebogsmateriale):
- "Hvad er en ideologi?" (tekstuddrag, Columbus)
- "Ulighed og ideologi – Liberalisme og ulighed" (tekstuddrag, Columbus)
- "Konservatisme og ulighed" (tekstuddrag, Columbus)
- "Socialliberalisme og ulighed" (tekstuddrag, Columbus)
- "Socialisme, socialdemokratisme og ulighed" (tekstuddrag, Columbus)
- "Hvad er (u)lighed?" (tekstuddrag, Columbus)
- "Hvad er økonomisk ulighed?" inkl. Lorenz-kurve og Gini-koefficient (tekstuddrag, Columbus)
- "Social arv – nogle nedslag" inkl. figurer og tabeller (tekstuddrag, Columbus)
- "Bourdieu" inkl. figurer om kapitalformer og sociale rum (tekstuddrag, Columbus)
- "Er ulighed et problem?" inkl. funktionalisme og konfliktteori (tekstuddrag, Columbus)
- "Et individ bliver til" – socialisering, normer og social kontrol (Sociologiens kernestof, Columbus, s. 21–23)
- "Velfærdsmodeller og statens opgaver" inkl. tabeller og figurer (tekstuddrag, Columbus)
- Social arv – definition og begreber (kort tekstuddrag)

Supplerende materiale:
- "Psykisk sårbare unge mister op mod 4.000 kroner om måneden med ny kontanthjælpsaftale", Mette Pabst og Line Rønn Tofte, DR.dk, 19. oktober 2023 (uddrag)
- Statistik om børnefattigdom inkl. noter om integrationsydelse og kontanthjælpsloft (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2022)
- Figurer og tabel: Beskæftigede fordelt på køn og branche samt sektor (Danmarks Statistik, 2022); medlemmer af DSR fordelt på køn 1967–2022
- Multisocialiseringsmodellen (figur, Forlaget Columbus)
- Figur: Udvikling i antallet af folkepensionister (SVG-figur)
- Figur: Offentligt forsørgede (SVG-figur)
- Dokumentar: *En vej, to verdener* (ca. 30 min.)
- PowerPoint-præsentation: "Introduktion til ideologier – Hvad er en ideologi?" (lærerproduceret)
- PowerPoint-præsentation: "Fem cases" – cases om retfærdighed og lighed (lærerproduceret)

6. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang med PowerPoint
- Casebaseret diskussion: fem cases om retfærdighed og lighed som introduktion til ideologiernes grundspørgsmål
- Individuelt og pararbejde: analyse af tekster og statistisk materiale
- Gruppearbejde: analyse og diskussion af ideologier og sociologiske teorier
- Skriftlig formidling: opstilling og faglig forklaring af hypoteser om personers livschancer med brug af Bourdieus begreber (aflevering på elevfeedback)
- Analyse og fortolkning af dokumentar: *En vej, to verdener* med arbejdsark om ulighedsteori og Bourdieus kapitalbegreber
- Elevpræsentationer: selvstændig undersøgelse af udvalgte danske partiers holdning til ulighed med mundtlig præsentation for klassen (3–4 min. pr. elev)
- Materialesøgning: partihjemmesider, Google og Infomedia
- Mundtlig formidling og faglig argumentation

Dette ledte frem til et projektsamarbejde med matematik (FF1), hvor klassen undersøgte indkomstulighed og barsel i Danmark. Indkomstuligheden blev forklaret ud fra Bourdieus teori om habitus og kapitaler. Ulighed i Danmark blev efterfølgende diskuteret ud fra ideologiske synspunkter, samt funktionalisme og konfliktteori. Partipolitiske holdninger til ulighed og velfærdsstatens rolle i bekæmpelse / ikke bekæmpelse af økonomisk ulighed blev undersøgt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU

1. Forløbets titel
EU – integration, institutioner og aktuelle udfordringer

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med EU som politisk system med afsæt i den politologiske og internationale politiks discipliner i samfundsfag. Forløbet bevæger sig fra de grundlæggende begreber om suverænitet og integration, over EU's historiske udvikling og institutionelle opbygning, til EU's lovgivningsproces og aktuelle udfordringer for unionen.

Eleverne har arbejdet med de centrale begreber for EU som politisk system: formel og reel suverænitet, mellemstatslig og overstatslig integration, integration i bredden og dybden samt forskellen mellem økonomisk og politisk integration. Desuden har eleverne arbejdet med EU's historiske integrationsproces fra Kul- og Stålfællesskabet over Rom-traktaten, EF-pakken og Maastricht-traktaten til de seneste udvidelser, samt Danmarks placering i EU, herunder de danske forbehold.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med EU's institutioner – Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd og EU-Domstolen – og samspillet mellem disse i EU's politiske system. Eleverne har desuden arbejdet med EU's lovgivningsproces, herunder forskellen på direktiver og forordninger, nærhedsprincippet samt de nationale parlamenters rolle.

I forløbets sidste del har eleverne arbejdet med aktuelle udfordringer for EU, herunder retsstatsproblemerne i Ungarn og forholdet mellem EU og Viktor Orbán, valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 samt EU's strategiske udfordringer i forhold til Kina, USA, migration og konkurrenceevne.

Forløbet har kombineret teoretisk kernestof med løbende analyse af empirisk materiale, herunder aktuelle nyhedsartikler fra DR og Berlingske, en dokumentar om EU og suveræniteten, et eksternt foredrag om EU-valget, en ekstern debat om EU-valget samt et aktuelt interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Deadline om EU's udfordringer. Et gennemgående fokus i forløbet har været mundtlig og skriftlig argumentation samt diskussion på fagets taksonomiske niveauer.

3. Forløbets centrale problemstillinger
- Hvad er suverænitet, og hvilke fordele og ulemper er der ved at afgive suverænitet til EU?
- Hvordan har EU udviklet sig historisk, og hvilke former for integration har præget denne udvikling?
- Hvordan er EU's institutioner opbygget, og hvilken rolle spiller de i EU's politiske system?
- Hvordan vedtages EU-lovgivning, og hvilken indflydelse har de nationale parlamenter?
- Hvordan vælges Europa-Parlamentet, og hvilken rolle spiller de politiske grupper og det danske valg?
- Hvilke udfordringer står EU overfor i dag, og hvordan håndteres de?

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder

Politik
- Magt- og demokratiopfattelser i EU, herunder forholdet mellem nationalt og overstatsligt niveau
- Politiske beslutningsprocesser i EU, herunder det politiske system i EU
- EU's institutioner: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, EU-Domstolen
- EU's lovgivningsproces, herunder den almindelige lovgivningsprocedure
- Stemmeregler i Ministerrådet (kvalificeret flertal og enstemmighed) og Europa-Parlamentet
- Direktiver og forordninger
- Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle
- Politiske grupperinger i Europa-Parlamentet og placeringen af de danske partier
- Valg til Europa-Parlamentet, herunder valgdeltagelse, danske kandidater og partiernes mærkesager
- EU-formandsskabet og det roterende formandskab
- Københavnerkriterierne som betingelse for medlemskab af EU

International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa
- Mellemstatslig og overstatslig integration
- Formel og reel suverænitet
- Integration i bredden og integration i dybden
- Økonomisk og politisk integration
- EU's historiske integrationsproces: Kul- og Stålfællesskabet, Rom-traktaten 1957, EF-pakken 1986, Maastricht-traktaten 1992
- Det indre marked og de fire friheder (varer, tjenester, arbejdskraft, kapital)
- EU's udvidelser og Danmarks indtræden 1973
- De fire danske forbehold
- EU's aktuelle udfordringer: forholdet til Kina og USA, migrationspres, konkurrenceevne
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik gennem EU

Økonomi
- Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder det indre marked
- Bæredygtig udvikling i et EU-perspektiv (klimaneutralitet 2050)
- Konsekvenser af EU-udvidelse for det indre marked og europæiske landmænd

Metode
- Kvalitativ tekstanalyse af nyhedsartikler, dokumentarer og politiske dokumenter
- Kildekritik og afsenderbevidsthed (DR, Berlingske, EU's egne publikationer)
- Faglig diskussion på fagets taksonomiske niveauer
- Argumentationsanalyse og opbygning af nuanceret skriftlig diskussion

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet separat.
Omfang af kernestof: ca. 50 normalsider (ca. 70 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 22 normalsider (ca. 30 %)
Det supplerende materiale omfatter bl.a.: aktuel artikel fra Berlingske om EU-Kommissionens sager mod Apple, Google og Meta (26.02.2024); to aktuelle artikler fra DR om Ungarn og Viktor Orbán (15.12.2023 og 14.03.2024); dokumentar fra europaundervisning.dk om EU og suveræniteten; eksternt foredrag om EU-valget 2024; klassedebat om EU-valget; Deadline-interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om EU's udfordringer (28.05.2024); DR's partiportrætter og kandidattest til EU-valget 2024; Europa-Parlamentets hjemmeside om de politiske grupper. Kernestoffet udgøres primært af materiale fra Folketingets EU-Oplysning ("EU på kryds og tværs") samt undervisningsmateriale om suverænitet, integration og EU's historiske udvikling.

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang på tavle, herunder PowerPoint-oplæg om EU's integrationsproces, Ungarn i EU og EU's udfordringer
- Individuelt, par- og gruppearbejde
- Begrebslege på whiteboard (f.eks. om EU-Kommissionen)
- Skriftlig formidling: opbygning af nuancerede diskussionsafsnit med brug af hjælpesætninger og faglige begreber
- Analyse af aktuelle nyhedsartikler fra DR og Berlingske
- Analyse af dokumentarmateriale (dokumentar om EU og suveræniteten samt Deadline-interview)
- Eksternt foredrag om EU-valget med efterfølgende klassedebat
- Brug af DR's partiportrætter og kandidattest til EU-valget 2024
- Mundtlig formidling og faglig argumentation, herunder træning i at argumentere på fagets taksonomiske niveauer
- Materialesøgning på DR.dk og Europa-Parlamentets hjemmeside
- Faglig diskussion med opstilling af for- og modargumenter (suverænitetsdiskussion)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Partier og vælgere i Danmark

1. Forløbets titel
Partier og vælgere i Danmark

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med politologiske kernebegreber og -teorier med afsæt i den politologiske disciplin i samfundsfag. Forløbet bevæger sig fra de grundlæggende politiske skillelinjer og ideologier over teorier om vælgeradfærd til teorier om partiadfærd og anvendelse af disse på aktuelle politiske begivenheder.

Eleverne har arbejdet med de centrale begreber og modeller inden for politologi: politiske skillelinjer (Lipset og Rokkans skillelinjeteori), fordelingspolitik og værdipolitik, det politiske kompas, politiske ideologier samt Ingleharts teori om postmaterielle værdier og postmaterialisme. Desuden har eleverne arbejdet med populisme (venstre- og højrepopulisme) og identitetspolitik, herunder Giddens' begreb om livspolitik.

I forløbets midterste del har eleverne arbejdet med teorier om vælgeradfærd: den sociologiske Columbia-skolen, den socialpsykologiske Michigan-modellen og rational choice-teorien med særlig vægt på issue-voting (nærheds- og retningsmodellen samt saliens) og Downs medianvælgerteori.

Forløbets afsluttende del har fokuseret på partiadfærd: partityper og partiernes historiske udvikling, Kaare Strøms teori om partiadfærd (office-seeking, policy-seeking og vote-seeking) samt Molins model med dennes fire faktorer (interesse-, opinions-, parlamentarisk og personfaktor).

Forløbet har kombineret teoretisk kernestof med løbende analyse af empirisk materiale, herunder statistiske opgørelser over partiernes vælgerprofiler (Epinion/FV2022, Danmarks Statistik), aktuelle artikler og politiske dokumenter. Et gennemgående fokus har været skriftlighed og metodisk bevidsthed: eleverne har arbejdet med udledning af statistisk materiale, opstilling og begrundelse af faglige hypoteser samt skriftlig sammenligning af afsenderes politiske holdninger med anvendelse af fagets terminologi.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad er en politisk skillelinje, og hvordan er de politiske skillelinjer i Danmark opstået og udviklet sig?
Eleverne har arbejdet med Lipset og Rokkans skillelinjeteori med udgangspunkt i de tre kriterier (sociale karakteristika, kollektiv identitet og organisatorisk udtryk). De traditionelle skillelinjer (arbejdsgiver/arbejder, land/by, center/periferi) er sat i relation til fremkomsten af de nye værdipolitiske skillelinjer som følge af globalisering, individualisering og uddannelsesekspansion. Empirisk materiale i form af vælgerprofiler fra FV2022 er anvendt til at kortlægge sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og partivalg.

Hvad er forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik, og hvad forklarer fremkomsten af nye politiske skillelinjer?
Eleverne har arbejdet med fordelings- og værdipolitikkens indhold og de to aksers placering af de danske partier i et politisk kompas. Ingleharts teori om postmaterielle værdier (knaphedstesen og socialiseringstesen) er anvendt som forklaringsramme for skiftet fra materielle til postmaterielle politiske prioriteringer. Identitetspolitikkens venstreorienterede og højreorienterede udtryk er behandlet med inddragelse af aktuelle eksempler og Giddens' begreb om livspolitik.

Hvad kendetegner populisme, og hvordan kommer populistisk retorik til udtryk i dansk politik?
Eleverne har arbejdet med populismens fire kendetegn (folk/elite-modsætningen, direkte demokrati, anti-elitarisme og anti-globalisme) samt venstre- og højrepopulismens særtræk. Retorikanalyse af konkrete politiske taler og udtalelser er anvendt til at identificere populistiske elementer i dansk partipolitik.

Hvad forklarer vælgernes adfærd – sociale strukturer, psykologisk tilhørsforhold eller rationelle valg?
Eleverne har arbejdet med de tre centrale teorier om vælgeradfærd: Columbia-skolen (klassevoters og Minerva-modellen), Michigan-modellen (partiidentifikation og korttidsfaktorer) og rational choice-modellen med særlig fokus på issue-voting, nærheds- og retningsmodellen samt saliens-begrebet. Teorierne er afprøvet på statistisk materiale om marginalvælgere, blokvandringer og partiernes vælgerprofiler (FV1971–FV2022).

Hvad forklarer partiers adfærd i dansk politik – og hvordan kan dette belyses med aktuelle eksempler?
Eleverne har arbejdet med partityper og partiernes historiske udvikling. Downs' medianvælgerteori, Strøms teori (office-, policy- og vote-seeking) og Molins model (interesse-, opinions-, parlamentarisk og personfaktor) er anvendt til at forklare konkrete eksempler på dansk partiadfærd, herunder Venstres adfærd i forbindelse med Den Grønne Trepart og Socialdemokratiets udspil om folkepensionsalderen.

4. Centrale faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder
Politik
- Politiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme samt blandingsformer (socialliberalisme, socialdemokratisme) og nationalisme
- Politiske skillelinjer: Lipset og Rokkans teori, fordelingspolitisk og værdipolitisk skillelinje, center-periferi, traditionelle og nye skillelinjer
- Postmaterialisme og identitetspolitik: Ingleharts teori, Giddens' livspolitik, venstreorienteret og højreorienteret identitetspolitik
- Populisme: venstre- og højrepopulisme, anti-elitarisme, folk/elite-modsætningen
- Partiadfærd: partityper (eliteparti, masseparti, klasseparti, catch all-parti, kartelparti, markedsparti, protestparti) og partiernes historiske udvikling
- Downs' medianvælgerteori og stemmemaksimering
- Kaare Strøms teori: office-seeking, policy-seeking og vote-seeking
- Molins model: ydre faktorer, interessefaktor, opinionsfaktor (popularitet og kontinuitet), parlamentarisk faktor og personfaktor
- Vælgeradfærd: kernevælgere og marginalvælgere, langtids- og korttidsfaktorer
- Sociologisk teori (Columbia-skolen): classvoters, Minerva-modellen
- Socialpsykologisk teori (Michigan-modellen): partiidentifikation
- Rational choice-teorien og issue-voting: position-issues og valens-issues, saliens, nærhedsmodellen, retningsmodellen

Metode
- Kvantitativ metode: statistisk materiale om partiernes vælgerprofiler, vælgervandringstabeller og surveydata
- Statistiske mål: procentandele, indekstal, udledning af statistisk materiale
- Hypoteser: opstilling og faglig begrundelse af hypoteser med udgangspunkt i statistisk materiale
- Kildekritik og vurdering af afsenderforhold: partipolitiske og interesseorganisationers udspil
- Skriftlighed: sammenligning af politiske holdninger på fagets taksonomiske niveauer


6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.
- Omfang af kernestof: ca. 40 normalsider (ca. 57 %)
- Omfang af supplerende materiale: ca. 30 normalsider (ca. 43 %)

Kernestof
- Politiske skillelinjer
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik og Inglehart og postmaterielle værdier
- Vælgeradfærd Faktorer der påvirker vælgeradfærd og Columbia-skolen/Minerva-modellen, Michigan-modellen, Rational choice og issue-voting, nærheds- og retningsmodellen
- Populisme: venstre- og højrepopulisme
- Identitetspolitik, inkl. Giddens' livspolitik
- Partityper og partiernes historiske udvikling
- Downs' medianvælgerteori, Strøms teori: office-seeking, policy-seeking og vote-seeking, Molins model

Supplerende materiale
- Partiernes vælgergrupper FV2022 (Excel-datasæt, Danmarks Statistik / Epinion)
- Vælgerundersøgelse FV2023 (Epinion): partiernes vælgerprofiler med køn, alder, geografi og politisk dagsorden
- Marginalvælgere, beslutningstidspunkt og blokvandringer, FV1971–FV2022 (tabel)
- Partiernes vælgeres uddannelsesniveau, pct. (tabel; kilde: Møller Hansen & Stubager, Djøf Forlag, 2024)
- Partiernes vælgeres gennemsnitlige personindkomstniveau (tabel; kilde: Møller Hansen & Stubager, Djøf Forlag, 2024)
- Partiernes vælgeres erhvervsgrupper (tabel)
- "Dræn sumpen? Professor i retorik kalder Støjbergs tale for rendyrket populisme", DR.dk, 22. november 2020
- "Ibi-Pippi har fået mine øjne op for, hvor problematisk juridisk kønsskifte er", Marie Bjerre (V), Jyllands-Posten, 14. august 2024 (kronik)
- "Selvfølgelig kan man kæmpe for transkvinder og biologiske kvinder samtidig", Rosa Lund & Anna Viemose (Ø), Jyllands-Posten, 15. august 2024
- "Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen", DR.dk, 13. august 2024
- "Den Grønne Trepart", Den Store Danske (lex.dk)
- "Overblik: Her er de vigtigste nedslag fra stor klima- og miljøaftale på dansk landbrug", DR.dk, 25. juni 2024
- "Gigantisk CO2-aftale presser Pia Olsen Dyhr, Alex Vanopslagh og Mona Juul", Avisen Danmark, 26. juni 2024
- "To partier har trukket sig fra aftale om grøn trepart", Ritzau, 19. september 2024

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang med præsentationer (PowerPoint)
- Individuelt og gruppebaseret arbejde med arbejdsark knyttet til hvert modul
- Analyse af statistisk materiale: partiernes vælgerprofiler (køn, alder, uddannelse, indkomst og geografi) fra FV2022 og FV2023
- Beregningsøvelser: procentandele, indekstal og udledning af statistisk materiale
- Skriftlig formidling: udledning af statistisk materiale, hypoteseopstilling med faglig begrundelse, sammenligning af politiske afsenderes holdninger på fagets taksonomiske niveauer
- Analyse af aktuelle politiske artikler og debatindlæg med kildekritisk og metodisk blik
- Teorianvendelse på aktuelle politiske cases: Venstres adfærd i Den Grønne Trepart (Molins model), Socialdemokratiets pensionsudspil (Molins model), SVM-regeringens dannelse (Downs' medianvælgerteori)
- Mundtlig formidling og faglig argumentation i klassen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi

1. Forløbets titel
Økonomi – fra markedsmekanisme til makroøkonomisk styring

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med grundlæggende og makroøkonomisk teori med afsæt i den økonomiske disciplin i samfundsfag. Forløbet bevæger sig fra mikroøkonomiske grundbegreber over det makroøkonomiske kredsløb og de samfundsøkonomiske nøgletal til de centrale redskaber og teorier for styring af samfundsøkonomien, og slutter af med arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik.

Eleverne har arbejdet med de centrale begreber og modeller inden for mikro- og makroøkonomi: udbud og efterspørgsel, markedsmekanismen, statens indgriben via afgifter og tilskud, det enkle og udvidede økonomiske kredsløb, forsyningsbalancen samt de syv samfundsøkonomiske mål og målkonflikter. Desuden har eleverne arbejdet med de centrale samfundsøkonomiske nøgletal – BNP, beskæftigelse, inflation, betalingsbalancen og den offentlige saldo – og analyseret den aktuelle danske udvikling i disse nøgletal.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med konjunktursvingninger, det danske skattesystem, finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik samt de centrale makroøkonomiske teorier: merkantilisme, klassisk liberalisme (Adam Smith), keynesianisme (J.M. Keynes) og monetarisme (Milton Friedman). Forløbet afsluttes med arbejdsmarked, flexicurity og arbejdsmarkedspolitik, herunder løndannelse, ledighedsbegreber og arbejdsløshedstyper.

Forløbet har kombineret teoretisk kernestof med løbende analyse af empirisk materiale, herunder statistiske opgørelser fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet samt aktuelle artikler og politiske dokumenter. Et gennemgående fokus i forløbet har været skriftlighed og kvantitativ metode: eleverne har arbejdet med udledning af statistisk materiale, beregning af indekstal og procentvis vækst, samt lineær regression som redskab til at påvise faglige sammenhænge. Flipped classroom i form af lektievideoer er anvendt til introduktion af nye emner forud for modulerne.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad er behov og knappe ressourcer, og hvad er produktionsfaktorerne i en økonomi?
Eleverne har introduceret den grundlæggende økonomiske problemstilling om uopfyldte behov over for knappe ressourcer, herunder de fire produktionsfaktorer: arbejdskraft, kapital, naturressourcer og viden/iværksætteri.

Hvordan fungerer markedsmekanismen, og hvilken rolle spiller staten i markedsøkonomien?
Eleverne har arbejdet med udbud- og efterspørgselskurver, ligevægtspris og markedsmekanismens selvregulerende funktion. Desuden er statens indgriben i form af afgifter og tilskud analyseret ved hjælp af diagrammer, bl.a. med udgangspunkt i aktuelle eksempler som registreringsafgiften på elbiler og Venstres forslag om fjernelse af chokoladeafgiften.

Hvad er de syv samfundsøkonomiske målsætninger, og hvilke målkonflikter er der imellem dem?
Eleverne har arbejdet med de syv samfundsøkonomiske mål: BNP/vækst, beskæftigelse, lav inflation, betalingsbalance, offentlig saldo, bæredygtig vækst og social lighed. De centrale målkonflikter er undersøgt, herunder forholdet mellem vækst og betalingsbalance, inflation og ledighed samt lighed og balance på de offentlige finanser.

Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen, og hvad driver den samlede efterspørgsel og produktion?
Eleverne har arbejdet med det enkle og udvidede økonomiske kredsløb samt forsyningsbalancen (Y + M = C + I + G + X) som analytisk redskab. De har anvendt reelle tal fra Danmarks Statistik til at identificere drivkræfterne bag dansk BNP og beregnet BNP-vækst, indekstal og procentandele i Excel.

Hvad er konjunktursvingninger, og hvordan påvirker de de samfundsøkonomiske mål?
Eleverne har arbejdet med de fire konjunkturfaser, stød til økonomien, opsparingsparadokset og den automatiske budgetreaktion, herunder sammenhængen med nøgletallene BNP, beskæftigelse, inflation og betalingsbalancen.

Hvilke redskaber har staten til at styre samfundsøkonomien, og hvilke virkninger har de?
Eleverne har arbejdet med finanspolitik (den finanspolitiske brøk, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og virkninger via forsyningsbalancen), multiplikatorvirkningen, pengepolitik (herunder den umulige trekant og fastkurspolitikken) og strukturpolitik.

Hvilke teorier ligger til grund for den makroøkonomiske styring?
De makroøkonomiske teorier merkantilisme, klassisk liberalisme (Adam Smith), keynesianisme og monetarisme er behandlet som modsatrettede perspektiver på statens rolle i styringen af samfundsøkonomien.

Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked, og hvilken rolle spiller flexicurity og arbejdsmarkedspolitik?
Eleverne har arbejdet med ledighedsbegreber, arbejdsløshedstyper, løndannelse, den danske model og flexicurity-modellen. Aktuelle artikler om reformen af beskæftigelsesindsatsen og besparelser på uddannelsesaktivering er inddraget som empirisk materiale.

4. Centrale faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Behov, knappe ressourcer og produktionsfaktorer
- Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel, ligevægtspris og prisdannelse
- Politisk påvirkning af markedsmekanismen: afgifter og tilskud
- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Det enkle og udvidede økonomiske kredsløb
- Forsyningsbalancen (BNP, forbrug, investeringer, offentligt forbrug, eksport og import)
- De syv samfundsøkonomiske mål: BNP/vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalancen, offentlig saldo, bæredygtig vækst, social lighed
- Målkonflikter
- Konjunktursvingninger: de fire faser, stød til økonomien, opsparingsparadokset, automatisk budgetreaktion
- Den offentlige sektor: struktur, opgavefordeling og finanser
- Det danske skattesystem: direkte og indirekte skatter, progressiv/proportional/degressiv beskatning, skattetryk, Laffer-kurven, indkomst- og substitutionseffekten
- Finanspolitik: den finanspolitiske brøk, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, virkninger på de samfundsøkonomiske mål
- Pengepolitik: pengeskabelse, rente, fastkurspolitik og den umulige trekant
- Strukturpolitik
- Multiplikatorvirkningen
- Makroøkonomiske teorier: merkantilisme, klassisk liberalisme (Adam Smith), keynesianisme (J.M. Keynes), monetarisme (Milton Friedman)
- Statsgæld og nationalbankens rolle
- Ledighedsbegreber: nettoledighed, bruttoledighed, AKU-ledighed
- Arbejdsløshedstyper: konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed
- Løndannelse: neoliberal arbejdsmarkedsteori og den danske model
- Fagforeninger og overenskomstsystemet
- Flexicurity-modellen og aktiv arbejdsmarkedspolitik

Metode
- Kvantitativ metode: statistisk materiale, registerdata, stikprøver og repræsentativitet
- Kvalitativ metode: interviews og observation; styrker og svagheder
- Statistiske mål: indekstal, procentvis vækst, procentandele
- Lineær regression som redskab til påvisning af faglige sammenhænge
- Kildekritik og vurdering af metodiske styrker og svagheder
- Meta-afsnit i akademiske opgaver
- Udledning af statistisk materiale

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor pr. lektion.

Omfang af kernestof: ca. 45 normalsider (ca. 60 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 30 normalsider (ca. 40 %)

Kernestof
- Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer
- Marked og efterspørgsel
- Udbud og markedsmekanismen
- Statens indgriben i markedet
- Politisk påvirkning af markedsmekanismen
- Forskellige økonomiske systemer
- Stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsstaten og velfærdsmodeller
- De syv samfundsøkonomiske målsætninger
- Det økonomiske kredsløb
- Forsyningsbalancen
- Konjunkturforløb
- Multiplikatorvirkningen og Finanspolitik
- Keynesianisme og monetarisme
- Pengepolitik
- Inflation og inflationstyper
- Statsgæld og Nationalbanken
- Ledighedsbegreber og arbejdsløshedstyper
- Løndannelse og lønniveau
- Flexicurity og arbejdsmarkedspolitik

Supplerende materiale
- Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen, Altinget, 27.09.2024
- Ældrereformen – aktuelt | Undervisningspræsentation, 2024
- Opbygning af undersøgelse (metodisk introduktion)
- Vurdering af "undersøg hvad der kan udledes"-opgaver
- Figur: Det økonomiske kredsløb med indløb og udløb
- Statistik: Forsyningsbalancens hovedelementer (Danmarks Statistik)
- Trump har radikale planer for USA og næsten frie tøjler til at udføre dem (foredragsartikel) Politiken, 07.11.2024
- 16–66-årige efter køn og arbejdsmarkedsstatus 2008–2023 (Excel-datasæt), Danmarks Statistik
- Fagforeninger (præsentation)
- Medlemmer af fagforeninger, fordelt på hovedorganisationer og gule fagforeninger 2007–2023 (Excel-datasæt) Danmarks Statistik
- Dumpekarakter til forslag til reform af beskæftigelsesindsatsen, Danmark+, 20.09.2024
- Besparelser på uddannelsesaktivering risikerer at skade beskæftigelsen, Børsen, 24.10.2024

Det supplerende materiale omfatter desuden statistiske opgørelser fra Danmarks Statistik (Statistikbanken) om BNP, beskæftigelse, betalingsbalancen og offentlig saldo; data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om inflation og BNP-udvikling 2019–2024; finanslovsforslaget for 2026; Finansministeriets opgaveoversigt for kommuner og regioner; transkriptioner af flipped classroom-lektievideoer om det økonomiske kredsløb, BNP/forsyningsbalancen og de samfundsøkonomiske mål; samt Excel-datasæt til beregningsøvelser.

7. Arbejdsformer
- Flipped classroom: eleverne har set lektievideoer forud for udvalgte moduler som introduktion til nye emner
- Klasseundervisning og lærergennemgang på tavle
- Individuelt, par- og gruppearbejde
- Analyse af statistisk materiale, herunder tabeller og figurer fra Danmarks Statistik og OEM
- Beregningsøvelser i Excel: indekstal, procentvis vækst, procentandele og lineær regression
- Skriftlig formidling: udledning af statistisk materiale, sammenhængsformuleringer og begrebsanvendelse på fagets taksonomiske niveauer
- Træning i fællesdelslignende opgaver med lineær regression
- Analyse af aktuelle politiske dokumenter og artikler, herunder finanslovsforslaget, artikler om arbejdsmarkedsreform og kronikker fra Børsen og Politiken
- Materialesøgning via Infomedia og Danmarks Statistiks statistikbank
- Mundtlig formidling og faglig argumentation
- Arbejdsark til øvelse af faglige begreber, modeller og analytiske kompetencer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samfundsforandringer og sociale medier

1. Forløbets titel
Samfundsforandringer og sociale medier

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med grundlæggende sociologisk teori med afsæt i den sociologiske disciplin i samfundsfag. Forløbet bevæger sig fra sociologiens grundbegreber og de klassiske sociologer over samfundsforandringer og identitetsdannelse til de sociale mediers rolle i den demokratiske samtale og i unges hverdagsliv.

Eleverne har arbejdet med sociologiens genstandsfelt og kernebegreber: socialisering, internalisering, social stratifikation, normalitet og afvigelse samt forholdet mellem aktør og struktur. Herunder er de tre samfundstyper – det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund – behandlet som analytisk ramme for at forstå, hvordan samfundsforandringer påvirker individets identitetsdannelse og sociale relationer.

De klassiske sociologer Durkheim, Weber og Marx er behandlet som tre konkurrerende sociologiske paradigmer: Durkheims positivistiske og strukturfunktionalistiske sociologi med fokus på mekanisk og organisk solidaritet og anomi; Webers fortolkende sociologi med fokus på formålsforklaringer, idealtyper, metodologisk individualisme og den målrationelle handlingstype; og Marx' kritiske og konfliktteoretiske paradigme med fokus på produktionsmåde, klassekamp, merværdi og fremmedgørelse.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med identitetsdannelse og samfundsforandring i et senmoderne perspektiv. Anthony Giddens' teori om aftraditionalisering, individualisering, udlejring og ontologisk usikkerhed er behandlet med afsæt i empirisk materiale om familiemønstre, opdragelsesidealer og unges hverdag. Familiens historiske udvikling fra landbrugssamfundets selverhvervende familie til den senmoderne kernefamilie er belyst med begreber som dobbeltsocialisering og primær/sekundær socialisering.

Det sociale medie-aspekt udgør forløbets tredje dimension, hvor eleverne har analyseret de sociale mediers rolle i den demokratiske samtale og i unges fællesskabsdannelse. Blandt andet er spørgsmålet om ekkokamre, algoritmernes påvirkning af den offentlige debat og spørgsmålet om eventuelle forbud mod sociale medier for unge behandlet.

Et gennemgående fokus i forløbet har været samfundsvidenskabelig metode: eleverne har arbejdet med kvantitativ og kvalitativ metode, vurdering af metodiske styrker og svagheder, kildekritik og informationssøgning via Infomedia og Surveybanken. Desuden er fagets taksonomiske niveauer – redegørelse, undersøgelse og diskussion – anvendt som didaktisk ramme for elevernes skriftlige og mundtlige formidling. Flipped classroom i form af lektiesider er anvendt til introduktion af nye emner forud for modulerne.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad er sociologiens genstandsfelt, og hvilke overordnede tankegange bygger den på?
Eleverne har arbejdet med sociologiens grundspørgsmål om den sociale orden og forholdet mellem individ og samfund. Centrale begreber som socialisering, internalisering, social stratifikation, sociale klasser og forholdet mellem aktør og struktur er introduceret med afsæt i Sociologibogen. Makro-, meso- og mikrosociologi er behandlet som analytiske niveauer, og den grundlæggende modsætning mellem metodologisk kollektivisme og metodologisk individualisme er diskuteret.

Hvordan forklarer de klassiske sociologer den sociale orden og samfundsforandring?
Eleverne har arbejdet med de tre klassiske sociologers konkurrerende tilgange. Durkheims strukturfunktionalistiske sociologi er behandlet med fokus på mekanisk og organisk solidaritet, kollektiv sjæl, anomi og selvmordsstudiet som eksempel på positivistisk metode. Webers fortolkende sociologi er behandlet med fokus på formålsforklaringer, idealtyper, distinktionen mellem traditionelt og moderne samfund og målrationalitetens jernbur. Marx' kritiske og konfliktteoretiske paradigme er behandlet med fokus på historisk materialisme, basis og overbygning, merværditeorien og kapitalismekritikken. Forskellene og lighederne mellem de tre sociologiske paradigmer er sammenlignet systematisk, herunder deres stillingtagen til spørgsmålet om værdifrihed i videnskaben.

Hvordan påvirker samfundsforandringer individets identitetsdannelse og familieliv?
Eleverne har analyseret overgangen fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund og de konsekvenser, det har for individets identitetsdannelse og for familiens form og funktion. Giddens' begreber om aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet og ontologisk usikkerhed er anvendt på empirisk materiale om familiemønstre og opdragelsesidealer. De tre opdragelsesidealer – den eftergivende, den autoritære og den autoritative forældretype (Baumind) – er analyseret kvantitativt med afsæt i data om sammenhængen mellem forældretype og unges adfærd.

Hvilken rolle spiller sociale medier for den demokratiske samtale og for unges fællesskaber?
Eleverne har undersøgt de sociale mediers demokratiske funktion og dysfunktion med afsæt i aktuelle ekspertudsagn om ekkokamre, algoritmernes personalisering og den politiske polarisering. Spørgsmålet om eventuelle forbud mod sociale medier for unge er diskuteret med inddragelse af argumenter fra organisationer, der arbejder med unge med handicap og særlige behov, over for argumenter fra proponenter for regulering. Durkheims begreb om anomi er anvendt analytisk i relation til sociale mediers potentielle svækkelse af normative fællesskaber.

Hvordan anvendes kvantitativ og kvalitativ metode til at undersøge samfundsmæssige problemstillinger?
Eleverne har arbejdet med centrale metodiske begreber: kvantitativ og kvalitativ metode, registerdata, stikprøver, repræsentativitet, reliabilitet og validitet. Styrker og svagheder ved de to metodeformer er vurderet konkret med afsæt i foreliggende bilagsmateriale, herunder spørgeskemaundersøgelser fra VIVE og kvalitative interviews fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Informationssøgning via Infomedia og Surveybanken er trænet som metodiske kompetencer.

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
- formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

5. Centrale kernestofområder
Sociologi
- Sociologiens genstandsfelt og grundbegreber: socialisering, internalisering, social stratifikation, normalitet og afvigelse, sociale klasser og social arv
- Forholdet mellem aktør og struktur; makro-, meso- og mikrosociologi
- De tre samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Identitetsdannelse og socialisering: dobbeltsocialisering, primær og sekundær socialisering
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur: Anthony Giddens – aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet og ontologisk usikkerhed
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier: ekkokamre, algoritmer, politisk polarisering, demokratisk samtale
- Familiens historiske udvikling: landbrugssamfundets, industrisamfundets og den senmoderne families karakteristika
- Opdragelsesidealer: den eftergivende, den autoritære og den autoritative forældretype
- De klassiske sociologer:
  - Durkheim: mekanisk og organisk solidaritet, kollektiv sjæl, anomi, positivistisk og strukturfunktionalistisk sociologi
  - Weber: formålsforklaringer, idealtyper, metodologisk individualisme, distinktionen værdirational/målrational handlen, den protestantiske etik og kapitalismens ånd, moralsk subjektivisme
  - Marx: historisk materialisme, basis og overbygning, produktionsmåde, klassekamp, merværdi, fremmedgørelse, kritisk og konfliktteoretisk sociologi

Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode: styrker og svagheder, herunder repræsentativitet, reliabilitet, validitet og generaliserbarhed
- Registerdata, stikprøver og meningsmålinger
- Kildekritik og vurdering af afsenderforhold
- Informationssøgning via Infomedia og Surveybanken
- Fagets taksonomiske niveauer: redegørelse, undersøgelse og diskussion
- Statistiske mål: lineær regression (introduktion via fællesdelsopgave med BNP og beskæftigelse)
- Meta-afsnit og akademisk skrivning

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.
Omfang af kernestof: ca. 30 normalsider (ca. 60 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 20 normalsider (ca. 40 %)

Kernestof:
- Sociologibogen, kap. 1: "Hvad er sociologi?", s. 12–14 og 18–22 (uddrag)
- Sociologibogen, kap. 3: "De klassiske sociologer" – Durkheim (s. 74–79), Weber (s. 79–93) og Marx (s. 82–97)
- "Samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne"
- "Anthony Giddens – aftraditionalisering og individualisering"
- "Familiens udvikling og opdragelsesidealer"
- "Metodiske styrker og svagheder"

Supplerende materiale:
- Artikel: "Valg af sociale medier udfordrer den demokratiske samtale", Avisen Danmark, 8. december 2024
- Artikel: "Organisationer advarer: Forbud mod sociale medier kan føre til ensomhed og isolation", DR.dk, 26. december 2024
- Artikel: "Ungdomspræst: Dannelse er blevet en glemt værdi i uddannelsessystemet", Kristeligt Dagblad, 3. juli 2023
- Artikel: "Man kan ikke være en lykkelig familie hele tiden", Berlingske, 6. februar 2024
- Figurer: Familiens spisemønstre og konsekvenser af opdragelsesidealer (VIVE 2018)
- TV-dokumentar: "10 dage i fortiden", TV Midtvest, 2023 (uddrag, med tilhørende notatark)
- PowerPoint-præsentation: "Durkheim" (lærerproduceret)
- PowerPoint-præsentation: "Samfundsfaglig metode og videnskabsteori" (lærerproduceret)
- Tabel 1: BNP og beskæftigelse i Danmark, kvartalsvis 2020–2023, absolutte tal (Danmarks Statistik)
- Tabel 2: Partivalg og holdning til statens forbrug på ældrepleje (procentandel), N = 1.053 (Surveybanken)
- Kvantitative data om sociale medier, Skolebørnsundersøgelsen 2022 og Danskernes motions- og sportsvaner 2020
- Eksamen december 2024, STX Samfundsfag A, del 2: Delopgave C om unges nikotinforbrug (bilag C1–C3, inkl. VIVE-data og kvalitative interviews fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen) – anvendt som skriftlig træningsopgave

7. Arbejdsformer
- Flipped classroom: eleverne har set/læst lektiemateriale forud for udvalgte moduler som introduktion til nye emner
- Klasseundervisning og lærergennemgang på tavle og via PowerPoint-præsentationer
- Individuelt, par- og gruppearbejde
- Analyse af kvantitativt materiale, herunder tabeller og figurer fra Danmarks Statistik og VIVE
- Beregningsøvelse: lineær regression med udgangspunkt i BNP- og beskæftigelsesdata (Excel)
- Skriftlig formidling på fagets taksonomiske niveauer: redegørelse, undersøgelse og diskussion
- Træning i fællesdelslignende opgaver med lineær regression og hypoteseformulering
- Skriftlig prøvetræning med udgangspunkt i eksamensopgave (december 2024, delopgave C), herunder vurdering af metodiske styrker og svagheder ved kvantitativt og kvalitativt bilagsmateriale samt notatkrivning til minister
- Analyse af aktuelle artikler og dokumentar om sociale medier og demokratisk samtale
- Materialesøgning via Infomedia og Surveybanken
- Notatskrivning og arbejdsark til dokumentar og tekstlæsning
- Mundtlig formidling og faglig argumentation i plenum og grupper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Integration i Danmark

1. Forløbets titel
Integration i Danmark

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med integration som samfundsfagligt tema med udgangspunkt i disciplinerne sociologi, politik og international politik. Forløbet bevæger sig fra de grundlæggende demografiske og juridiske betingelser for indvandring over de politiske skillelinjer og vælgeradfærdsteorier til de sociologiske perspektiver på integration, kultur og identitet, og afsluttes med EU's rolle på migrationsområdet.

I forløbets første del har eleverne arbejdet med de grundlæggende begreber om herkomst, opholdsgrundlag og migrationsmønstre: distinktionen mellem danskere, indvandrere og efterkommere, push- og pull-faktorer, asyl, familiesammenføring, arbejds- og uddannelsesmigration samt særloven for ukrainske flygtninge. Eleverne har endvidere arbejdet med den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere i Danmark og med begreberne for de tre former for integration: integration, assimilation og segregation.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med den politologiske dimension: de politiske skillelinjer (fordeling og værdipolitik), partiernes placering i det to-dimensionelle politiske rum, teorier om vælgeradfærd (class voting/sociologisk teori/Minerva-modellen, Michigan-modellen, issue voting, ideologi og rational choice), emnesaliens og issue ownership ved FV22, samt partiernes adfærd belyst ved Molins model og Strøms partistrategier. Integrationsområdet er anvendt som et gennemgående empirisk eksempel på disse teorier, bl.a. med analyser af partiernes holdninger til udlændingepolitik og holdninger til adgang for udenlandsk arbejdskraft. I tilknytning hertil har eleverne arbejdet med magt og demokrati i Danmark med afsæt i Magtudredningen 2.0 og med populisme som politisk fænomen, herunder venstre- og højrepopulisme og populismens forhold til demokratiet.

I forløbets tredje del har eleverne arbejdet med de sociologiske perspektiver på integration: socialisering og dobbeltsocialisering, normer, social kontrol, identitet (Eriksens identitetstyper: ren, bindestregs- og kreolsk identitet, jeg- og vi-kultur), Honneths anerkendelsesteori (den private, retslige og solidariske sfære), kontaktteorien (Allport), fordomme og stereotyper samt Hofstedes kulturanalyser (løgmodellen og kulturdimensioner). Integration på arbejdsmarkedet er behandlet empirisk med afsæt i aktuelle beskæftigelsestal og dokumentarfilm.

Forløbet er afsluttet med et blik på den internationale dimension: EU's migrationspagt, Dublin-forordningen og dens reform, screening ved grænsen og de nye modtagecentre på de græske øer.

Et gennemgående fokus i forløbet har været skriftlighed og kvantitativ metode: eleverne har arbejdet med udledning af statistisk materiale fra surveydata (Surveybanken, FV22), herunder tabeller over partivalg og holdninger til indvandring fordelt på socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Eleverne har endvidere arbejdet med kildekritik og vurdering af metodiske styrker og svagheder ved kvantitative og kvalitative data.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvem er indvandrere og efterkommere, og hvad bringer dem til Danmark?
Eleverne har arbejdet med statistiske kategorier for herkomst og opholdsgrundlag samt med push- og pull-faktorer som forklaring på migration. Særloven for ukrainske flygtninge er inddraget som et aktuelt eksempel på betinget og midlertidig beskyttelse. Eleverne har desuden analyseret den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere og undersøgt parallelsamfundsproblematikken.

Hvad betyder integration, og hvad er alternativerne?
Med udgangspunkt i Charlotte Hamburgers begreber har eleverne arbejdet med integration, assimilation og segregation som analytisk ramme og anvendt begreberne til at undersøge de fire udvalgte partiers (Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti) officielle politik på integrationsområdet.

Hvordan påvirker integration og indvandring den politiske skillelinje og vælgeradfærden?
Eleverne har undersøgt, hvordan flygtninge- og indvandrerpolitikken placerer sig i det to-dimensionelle politiske rum (fordeling og værdipolitik) og analyseret indvandrerspørgsmålets saliens og issue ownership ved FV19 og FV22. Teorier om vælgeradfærd er anvendt til at forklare sammenhængen mellem socioøkonomiske baggrundsfaktorer og holdninger til indvandring og partivalg.

Hvordan agerer partierne i Folketinget i integrationspolitiske spørgsmål?
Molins model er anvendt til at analysere konkret partiadfærd med udgangspunkt i den politiske aftale om arbejdspligt (nyttejobs) for kontanthjælpsmodtagere. Eleverne har endvidere diskuteret demokratiets tilstand i Danmark med udgangspunkt i Magtudredningen 2.0 og vurderet populismens betydning for det demokratiske system.

Hvilke sociologiske barrierer og ressourcer er der for vellykket integration?
Eleverne har arbejdet med social integration i folkeskolen, fordomme og stereotypers selvforstærkende effekt, og Allports kontaktteori som forklaring på, hvordan personlig kontakt kan reducere fordomme. Teorien er afprøvet empirisk på undersøgelsesdata om venskabspuljer og arbejdspladskontakt. Herudover har eleverne arbejdet med Honneths anerkendelsesteori og Hofstedes kulturanalyser som redskaber til at forstå kulturelle møder og integrationsbarrierer.

Hvordan søger EU at håndtere migration og flygtningestrømme?
Eleverne har undersøgt EU's migrationspagt og reformerne af Dublin-forordningen samt diskuteret forholdene på modtagecentrene på de græske øer med inddragelse af NGO-perspektiver og spørgsmålet om asylansøgeres rettigheder.

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering: primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, normer, roller, social kontrol
- Identitetstyper: ren, bindestregs- og kreolsk identitet (Eriksen); jeg- og vi-kultur
- Honneths anerkendelsesteori: den private, retslige og solidariske sfære
- Social differentiering og kulturelle mønstre: fordomme, stereotyper og stereotypitrussel (Kuschel og Zand); kontaktteorien (Allport)
- Kultur og integration: integration, assimilation og segregation (Hamburger); Hofstedes løgmodel og kulturdimensioner; kritik af Hofstede
- Samfundsforandringer og aktør-struktur: medborgerskab og rettigheder (Marshalls medborgerskabsteori); modborgerskab

Politik
- Politiske ideologier og skillelinjer: fordeling og værdipolitik; det to-dimensionelle politiske rum; blokovergangen fra to til tre blokke
- Partiadfærd: Molins model (interesse-, opinions-, parlamentarisk og personfaktor); Kaare Strøms tre partistrategier (stemme-, politik- og regeringssøgende); Sjöbloms partistrategier
- Vælgeradfærd: class voting og Minerva-modellen; Michigan-modellen; issue voting (nærhedsmodel og retningsmodel); emnesaliens og issue ownership; rational choice (egotropisk og sociotropisk vælger; Anthony Downs' model; retrospektiv stemmeadfærd)
- Magt og demokrati: Magtudredningen 2.0; forligsparlamentarisme; demokratiopfattelser
- Populisme: venstre- og højrepopulisme; populismens kendetegn; populisme som trussel eller gevinst for demokratiet (Dreyer Hansen; Rostbøll; Inglehart og Norris)

International politik
- Aktører og integration i Europa: EU's migrationspagt; Dublin-forordningens reform; screening og modtagecentre; Danmarks retsforbehold på asylområdet; NGO-perspektiver på flygtningerettigheder

Metode
- Kvantitativ metode: statistisk materiale fra Danmarks Statistik og Surveybanken; surveydata om partivalg og holdninger til indvandring; udledning og sammenligning af procentandele
- Kildekritik: vurdering af styrker og svagheder ved kvantitative og kvalitative data; afsenderanalyse (kronik, ekspertudtalelse, NGO-materiale)
- Casestudie og komparativ metode: sammenligning af partiernes integrationspositioner; sammenligning af kulturdimensioner på tværs af lande (Hofstede)

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet separat.
Omfang af kernestof: ca. 30 normalsider (ca. 55 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 25 normalsider (ca. 45 %)

Det supplerende materiale omfatter bl.a.: statistiske opgørelser fra Danmarks Statistik om antal indvandrere og efterkommere fordelt på herkomst, opholdsgrundlag, regioner og kommuner (2003–2024); surveydata fra Surveybanken (FV22) om partivalg og holdninger til indvandring fordelt på socioøkonomiske baggrundsfaktorer; figurer fra Hansen og Stubager (2024): *Partiledernes kamp om midten – Folketingsvalget 2022*, Djøf Forlag; data fra befolkningblandersig.dps.aau.dk (2025) om venskabspuljer og arbejdspladskontakt; artikel om forlængelse af særloven for ukrainere (Dansk Industri, oktober 2024); artikel om nyttejobs og arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere (DR.dk, december 2024); kronik om kulturelle forskelle i børneopdragelse som integrationsbarriere (Jyllands-Posten, oktober 2024); artikel om Magtudredningen 2.0 (Information, oktober 2024); artikel om Danmarksrekord i indvandreres beskæftigelse (Altinget, november 2024); to artikler om EU's migrationspagt og modtagecentre på græske øer (DR.dk, april 2024); dokumentarfilm: Er det sådan, man bliver dansk? (TV2, 2017) med fokus på integration på arbejdsmarkedet; kulturdimensionsværktøj fra The Culture Factor (theculturefactor.com).

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang
- Individuelt, par- og gruppearbejde
- Analyse af statistisk materiale, herunder surveydata fra Surveybanken og Danmarks Statistik
- Begrebslisteføring med løbende opdatering gennem forløbet
- Komparativ analyse: sammenligning af partiernes holdninger til integration med udgangspunkt i partihjemmesider
- Arbejdsark med skriftlige øvelser på fagets taksonomiske niveauer: udledning, redegørelse, undersøgelse og diskussion
- Skriftlig formidling af teori og anvendelse af modelsætninger
- Anvendelse af Molins model på aktuel politisk aftale (nyttejobs)
- Dokumentaranalyse (notatark til TV2-dokumentaren)
- Kultursammenligning med digitalt hjælpemiddel (The Culture Factor)
- Arbejde med kildekritik og vurdering af afsendere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International Politik 1

1. Forløbets titel
International Politik – Aktører, teorier og dansk sikkerhedspolitik i en multipolær verden
(International politik 1 og international politik 2 samlet)

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med den internationale politiske disciplin i samfundsfag med udgangspunkt i det internationale systems struktur, aktører og dynamikker. Forløbet er bygget op om en progressiv introduktion til fagets centrale teorier og begreber, som løbende er sat i spil over for aktuelle begivenheder og dansk udenrigspolitik.

Eleverne har arbejdet med de centrale aktørtyper i international politik: stater, internationale organisationer (IGO'er), ikke-statslige organisationer (NGO'er), multinationale selskaber (MNC'er) og græsrodsbevægelser. Begreber som stat, nation, nationalstat og suverænitet er behandlet indgående, ligesom sondringen mellem mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde er belyst.

De tre klassiske IP-teorier – realisme, liberalisme og konstruktivisme – udgør forløbets teoretiske rygrad. Inden for realismen har eleverne arbejdet med grundbegreberne anarki, nulsumsspil og selvhjælp samt forskellene mellem klassisk realisme og neorealisme, herunder polaritetsteori (multi-, bi- og unipolaritet) og magthierarki. I forløbets anden del er neorealistiske perspektiver på multipolaritet uddybet med inddragelse af Mearsheimer. Inden for liberalismen har eleverne arbejdet med interdependens, kompleks interdependens, den demokratiske fredstese og internationale institutioner. Konstruktivismen er introduceret med anarki som socialt konstrueret  og diskursers betydning for staters adfærd.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med staters udenrigspolitik og sikkerhedspolitik: udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske mål), determinanter, kapabiliteter og instrumenter samt Rosenaus adaptionsmodel med begreberne tilpasningspolitik, passivisme og aktivisme. Sikkerhedsbegrebet er behandlet i en udvidet forståelse med Københavnerskolens fem sikkerhedsniveauer, regionale sikkerhedskomplekser og sikkerhedspolitiske trusler (aktørtrusler og strukturtrusler samt de fem trusselstyper). Eleverne har desuden arbejdet med sikkerhedsordninger (koncertsikkerhed, kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskaber), terrorismens fire bølger samt FN's opbygning og udfordringer.

I forløbets afsluttende del er perspektivet udvidet til stormagtspolitik og den nye multipolære verdensorden: USA's udenrigspolitiske tilbagetrækning fra Europa og forholdet til NATO under Trump, Kinas udenrigspolitik og territorielle konflikter, konflikten om Arktis med særlig vægt på Danmarks og Grønlands rolle, samt EU's relationer til Det Globale Syd som udtryk for en ny geopolitisk konkurrence om indflydelse.

Et gennemgående fokus i forløbet har været koblingen mellem teori og aktuel empiri: Ukraine-krigen, dansk forsvarsopbygning og -oprustning, Grønland-Trump-konflikten, hybridangreb mod dansk infrastruktur, europæisk afhængighed af russisk gas, FN's rolle i en multipolær verden og EU's partnerskabspolitik over for Det Globale Syd. Forløbet har desuden haft et løbende skriftlighedsfokus med træning i opgavetyperne sammenligning og notat.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvem er aktørerne i international politik, og hvilken magt udøver de?
Eleverne har arbejdet med de forskellige aktørtyper i det internationale system og disses handlemuligheder. Herunder er begreber som hård magt, blød magt, klog magt, institutionel magt og strukturel magt behandlet, og USA's rolle som global aktør er undersøgt empirisk med udgangspunkt i data om militærudgifter.

Hvordan forklarer realisme, liberalisme og konstruktivisme adfærd og konflikter i international politik?
Eleverne har arbejdet med de tre teorier som konkurrerende forklaringsrammer, særligt med anvendelse på Ukraine-krigen. Realismens perspektiv på Ruslands adfærd, liberalismens analyse af interdependens og institutioners rolle samt konstruktivismens fokus på Putins og Zelenskyjs diskurser og Ruslands selvopfattelse som stormagt er alle behandlet med inddragelse af supplerende materiale. I forløbets afsluttende del er realismens forklaringskraft uddybet med perspektiver på multipolaritet, magt-transitions-teori og fremtidens stormagtskonflikter (Kina-USA).

Hvad kendetegner dansk udenrigspolitik, og hvilke muligheder og begrænsninger har Danmark som småstat?
Med udgangspunkt i Rosenaus adaptionsmodel og begreberne determinanter, kapabiliteter og instrumenter har eleverne analyseret Danmarks udenrigspolitiske situation, herunder den aktuelle sikkerhedspolitiske oprustning, Grønland-konflikten med USA og Danmarks position i NATO og FN. Konflikten om Arktis er behandlet som et konkret eksempel på dansk udenrigspolitik i et sikkerhedspolitisk og ressourcemæssigt spændingsfelt.

Hvad er sikkerhed i moderne forstand, og hvilke trusler og ordninger kendetegner det internationale system?
Eleverne har arbejdet med det udvidede sikkerhedsbegreb, Københavnerskolens sikkerhedsniveauer og regionale sikkerhedskomplekser med udgangspunkt i aktuelle eksempler som hybridangreb mod dansk infrastruktur, terrorisme og europæisk energisikkerhed. Arktis er analyseret som et regionalt sikkerhedskompleks under forandring med fokus på den voksende stormagtskonkurrence i regionen.

Hvilken rolle spiller FN og NATO i international politik, og hvilke udfordringer står institutionerne over for?
Eleverne har analyseret FN's opbygning, udfordringer og dobbeltrolle som arena og aktør samt NATO's artikel 5 og alliancens betydning for dansk sikkerhedspolitik. Aktuelle artikler om NATO-udvidelse, USA's signaler om Ruslands "rimelige bekymring" og Trumps betingede NATO-opbakning er inddraget og sat i relation til IP-teorier.

Hvad er den nye multipolære verdensorden, og hvad betyder den for international stabilitet og dansk udenrigspolitik?
Eleverne har analyseret overgangen fra unipolaritet til multipolaritet med inddragelse af Mearsheimers og Allisons perspektiver, USA's tilbagetrækning fra Europa og Kinas voksende globale ambitioner. EU's forsøg på at positionere sig som global aktør over for Det Globale Syd er behandlet som en reaktion på den nye geopolitiske virkelighed.

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

5. Centrale kernestofområder
International politik
- Aktører i international politik: stat, nation, nationalstat, IGO, NGO, MNC, græsrodsbevægelser
- Suverænitet: ydre og indre suverænitet; mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
- Magt i international politik: ressourcemagt (hård, blød og klog magt), institutionel magt og strukturel magt
- IP-teorien realisme: klassisk realisme og neorealisme; anarki, nulsumsspil, selvhjælp, sikkerhedsdilemmaet, cyklisk historiesyn, polaritet (multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet), magthierarki; Mearsheimers perspektiv på multipolaritet og Kina-USA
- IP-teorien liberalisme: interdependens og kompleks interdependens (Keohane og Nye); væbnet interdependens; den demokratiske fredstese; liberal interventionisme; internationale institutioner og plussumsspil
- IP-teorien konstruktivisme; diskurser og virkelighedsopfattelser
- Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik: sondringen mellem de to begreber; udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske); determinanter, kapabiliteter og instrumenter; Rosenaus adaptionsmodel (stressfølsomhed og indflydelsesevne); tilpasningspolitik, passivisme og aktivisme
- Det udvidede sikkerhedsbegreb: Københavnerskolens fem sikkerhedsniveauer (individ, gruppe, national, regional og international sikkerhed); regionale sikkerhedskomplekser (integrerede, penetrerede, overlejrede og ustrukturerede)
- Sikkerhedspolitiske trusler: aktørtrusler og strukturtrusler; militære, politiske, samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige trusler; hybridkrig
- Sikkerhedsordninger: koncertsikkerhed, kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskaber
- Terrorisme: de fire bølger (anarkistisk, antikolonial, venstreorienteret og religiøs terror); mulig femte bølge; terror og borgerrettigheder
- NATO: formål, artikel 5, alliancens udvikling fra Den Kolde Krig til i dag; Trumps betingede NATO-opbakning og fem scenarier
- FN: opbygning (Generalforsamling, Sikkerhedsråd, Generalsekretær, underorganisationer); vetoret; kollektiv sikkerhed og R2P; FN som arena vs. aktør; FN's udfordringer; FN's 17 Verdensmål; FN's Menneskerettighedserklæring
- Konflikten om Arktis: ressourcer, sejlruter og territoriale krav; Det Arktiske Råd og Ilulissat-erklæringen; Arktis som regionalt sikkerhedskompleks; stormagtskonkurrence i Arktis; dansk-grønlandsk sikkerhedspolitik
- Kinas udenrigspolitik: Taiwan og ét-Kina-politikken; Det Sydkinesiske Hav; Kina som opstigende stormagt
- USA's udenrigspolitik og NATO: strategisk pivot mod Asien; restraint vs. primacy i amerikansk udenrigspolitiksdebat; Trump og NATO
- Det Globale Syd: definition og afgrænsning; politisk og økonomisk rolle i den multipolære orden; EU's partnerskabsstrategi (Global Gateway, Critical Raw Materials Act, frihandelsaftaler)

Metode
- Kildekritik og vurdering af afsenderes interesser og perspektiver
- Udledning af statistisk materiale (tabeller og diagrammer)
- Kvantitativ metode: diagram- og tabelkonstruktion med udgangspunkt i data om staters determinanter og kapabiliteter

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.

Omfang af kernestof: ca. 60 normalsider (ca. 60 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 40 normalsider (ca. 40 %)

Supplerende materiale
- Alene hjemme? Trump, NATO og USA's tilbagetrækning fra Europa, Rasmus S. Søndergaard, Tidsskriftet Internasjonal Politikk, maj 2025 (de første 4 sider)
- Oprustning i Arktis: Det bliver svært at gøre både Trump og grønlænderne trygge, Ulrik Pram Gad, DIIS kronik, 05.11.2025
- EU's samarbejdsmuligheder med Det Globale Syd, Svend Roed Nielsen, Tænketanken Europa, 15.10.2025 (de første 3 sider)
- Putin ser klub med Kina og Indien som afgørende for verdensordenen, Ritzau/Kristeligt Dagblad, 03.07.2024
- 5 grafikker viser, hvordan Europa stadig er afhængig af russisk gas | DR.dk, 06.05.2025,
- ANALYSE: Danmark er alvorligt svækket i forholdet til vores nærmeste allierede, DR.dk, 27.08.2025
- Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi, Udenrigsministeriet/Ritzau, 20.06.2025
- Redaktør om det største danske forsvarsindkøb nogensinde: Det tydeligste eksempel på køb, køb, køb, Altinget.dk, 12.09.2025
- Natos benhårde krav til Danmark: Flyvevåbnet mangler et stort antal kampfly, DR.dk, 18.09.2025
- Regeringen vil afskrække Rusland med langtrækkende præcisionsvåben, DR.dk, 17.09.2025
- Regeringen: Droneaktivitet er professionelt 'hybridangreb', DR.dk, 25.09.2025
- Hummelgaard vil åbne en bagdør til vores telefoner – og vil ikke sige, hvor grænsen går , DR.dk, 12.09.2025
- USA kalder Ruslands bekymring om Nato-udvidelse for 'rimeligt', DR.dk, 30.05.2025,
- Holger K. Nielsen: Det kan være svært at elske FN. Men uden ville verden se langt værre ud (bilag til skriftlighedsøvelse), Altinget.dk, 26.09.2024
- Anders Fogh Rasmussen: For mig er det pinefuldt at iagttage denne udvikling (bilag til skriftlighedsøvelse), Berlingske, 08.02.2025
- Kun Vestens anerkendelse af Rusland som stormagt med interesser i Europa vil tilfredsstille Putin (uddrag, Ole Wæver), |nformation, 05.02.2022
- Tale af Vladimir Putin om unipolaritet, München-konferencen, 10.02.2007 (uddrag)
- Uddrag af Vladimir Putins tale ved invasionen af Ukraine, Kreml, 24.02.2022
- Tale af præsident Volodymyr Zelenskyj ved statsbesøg i Danmark | København, 21.08.2023 (uddrag)
- Deadline: Småstaten i Europas centrum, DRTV, 01.10.2025
- Deadline: Hører FN fortiden til?, DRTV, 28.08.2025
- USA og Kina: Strategiske prioriteter og rivalisering (video, de første ca. 27 min.), Videoforedrag anvendt i undervisningen
- FN's 17 Verdensmål – overblik, UNDP
- FN's Menneskerettighedserklæring (forkortet udgave), Amnesty International
- Uddrag af Grundloven (med fokus på menneskerettigheder), §§ 3, 29, 30, 67-70, 71-79, 83
- Magt i det internationale system – determinanter og kapabiliteter i udvalgte lande 2023 (Excel-datasæt), Samfundsstatistik
- Tabel: Lande med ti højeste militærudgifter i 2024 (i mio. US$), Excel-tabel
- Figurer – Polaritet i det 20. århundrede
- Figurer – Udviklingen af demokrati, krige og verdenshandel

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og læreroplæg
- Individuelt, par- og gruppearbejde med arbejdsark og lektiespørgsmål
- Geografi-øvelse: kortlægning af lande og områder i og omkring Ukraine og Østeuropa
- Analyse og udledning af statistisk materiale, herunder tabeller og figurer om staters determinanter, kapabiliteter og militærudgifter
- Diagram- og tabeløvelser i Excel med udgangspunkt i data om udvalgte landes magt i det internationale system
- Analyse af aktuelle artikler og politiske udtalelser fra DR, Altinget, DIIS, Tænketanken Europa m.fl.
- Analyse og sammenligning af politiske taler (Putin, Zelenskyj) med fokus på diskurs og konstruktivistisk teori
- Videoanalyse: foredrag om USA-Kina strategisk rivalisering
- Flash-kort-øvelse om FN's opbygning og centrale begreber
- Skriftlighed 1 – sammenligning: træning i opgavetypen sammenlign med to bilag (Holger K. Nielsen og Anders Fogh Rasmussen) om syn på internationalt samarbejde, med inddragelse af IP-teorier; dobbeltmodul med forberedelsestid
- Skriftlighed 2 – notat: træning i opgavetypen notat med udgangspunkt i Danmarks udenrigspolitiske forhold til Rusland; dobbeltmodul med forberedelsestid; videreudviklet med Rosenaus adaptionsmodel
- Debat om overvågning og borgerrettigheder med ideologisk perspektiv
- Internetbaseret materialesøgning (aktuelle nyheder om Grønland og Trump, hybridangreb, NATO-krav)
- Mundtlig formidling og faglig argumentation i klasserum og grupper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Magt og beslutningsprocesser (KV2025)

1. Forløbets titel
Magt og beslutningsprocesser (KV2025)

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med politisk magt og demokratiske beslutningsprocesser i Danmark med udgangspunkt i den politologiske disciplin i samfundsfag. Forløbet er planlagt parallelt med kommunalvalget i november 2025 (KV2025) og anvender dette som en løbende aktuel case, der forbinder kernestoffet med den konkrete politiske virkelighed.

Forløbet bevæger sig fra grundlæggende demokratiteori over det politiske system i Danmark til magtteori og lobbyisme. Eleverne har arbejdet med demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati) og demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati), herunder centrale teoretikere som Schumpeter, Ross, Dahl, Hal Koch og Habermas. Desuden har eleverne arbejdet med borgernes rettigheder og pligter samt statsborgerskab og medborgerskab med afsæt i T.H. Marshalls teori om civile, politiske og sociale rettigheder.

Forløbets anden del har fokuseret på det politiske system i Danmark: den parlamentariske styringskæde (Olsen), magtdelingsprincippet (Montesquieu), parlamentarisme (positiv og negativ), lovgivningsprocessen og Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen (forespørgselsdebatten, §20-spørgsmål, spørgetimen, udvalgsarbejde og samråd). Hertil er embedsværkets rolle og magt indgået.

I forløbets tredje del har eleverne arbejdet med politologiske magtbegreber og -teorier: magt som ressource, magt som relation (direkte og indirekte magt) og strukturel magt (symbolsk og institutionel magt), samt teorierne om pluralisme, elitisme (herunder C. Wright Mills og demokratisk elitisme) og korporatisme.

Et gennemgående fokus i forløbet har været koblingen mellem det teoretiske stof og aktuelle empiriske eksempler, herunder kommunalvalget 2025, PET-lovforslaget, SVM-regeringens kontanthjælpsreform og dokumentarfilmen Kampen om kemikalierne som case på lobbyisme i EU. Forløbet har desuden haft fokus på skriftlighed i form af diskussionsopgave og notatskrivning.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad er demokrati, og hvilke former kan folkestyret antage?
Eleverne har arbejdet med skellet mellem direkte og repræsentativt (indirekte) demokrati og diskuteret, hvornår og hvordan direkte demokrati praktiseres i Danmark (folkeafstemninger). De har undersøgt demokratiets historiske rødder og de centrale spørgsmål om, hvem folket er, og hvordan det skal styre.

Hvori adskiller konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati sig fra hinanden?
Eleverne har arbejdet med de tre demokratiopfattelser og de tilknyttede teoretikere: Schumpeter og Alf Ross (konkurrencedemokrati), Dahl og Hal Koch (deltagelsesdemokrati) samt Jürgen Habermas og den herredømmefrie samtale (deliberativt demokrati). Demokratiets tilstand i Danmark og USA er undersøgt kvantitativt ved hjælp af Democracy Index.

Hvilke rettigheder og pligter har borgerne i det danske demokrati, og hvad er forskellen på statsborger og medborger?
Med afsæt i Politikbogen har eleverne arbejdet med T.H. Marshalls tredeling i civile, politiske og sociale rettigheder, skellet mellem formelle og uformelle pligter samt begreberne statsborgerskab og medborgerskab (politisk og kollektiv identitet).

Hvordan fungerer det politiske system i Danmark, og hvad karakteriserer den parlamentariske styringskæde?
Eleverne har arbejdet med den parlamentariske styringskæde som analytisk model, herunder forholdet mellem vælgere, Folketing, regering og embedsmænd. Magtdelingsprincippet, negativ parlamentarisme og konsekvenserne for regeringsdannelse i Danmark er analyseret og diskuteret med aktuelle eksempler – herunder embedsværkets rolle og den demokratiske udfordring, dette kan indebære.

Hvad indebærer parlamentarisk kontrol, og hvordan føres lovgivning i Danmark?
Eleverne har undersøgt lovgivningsprocessens faser (idéfase, forberedelse, Folketing og implementering) og Folketingets kontrolmidler over for regeringen (forespørgselsdebat, §20-spørgsmål, spørgetimen, udvalgsarbejde, samråd, udenrigspolitisk nævn og Europaudvalg). PET-lovforslaget er anvendt som aktuel case på samspillet mellem interesseorganisationer, partier og regering i lovgivningsprocessen.

Hvem har den politiske magt, og hvilke teorier kan belyse magtfordelingen i et demokrati?
Eleverne har arbejdet med magtbegrebet i dets dimensioner (magt som ressource, direkte og indirekte magt, strukturel magt herunder symbolsk og institutionel magt) samt teorierne pluralisme, elitisme og korporatisme som modsatrettede perspektiver på magtens fordeling. Dokumentarfilmen Kampen om kemikalierne er anvendt som case på lobbyisme og korporatisme i EU's beslutningsprocesser.

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder
Politik
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund:
- Direkte og repræsentativt (indirekte) demokrati
- Konkurrencedemokrati (Schumpeter, Alf Ross), deltagelsesdemokrati (Dahl, Hal Koch) og deliberativt demokrati (Habermas, herredømmefri samtale)
- Civile, politiske og sociale rettigheder (T.H. Marshall)
- Statsborgerskab og medborgerskab (politisk identitet, kollektiv identitet)
- Formelle og uformelle pligter

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng:
- Den parlamentariske styringskæde (Johan P. Olsen)
- Magtdelingsprincippet (Montesquieu): lovgivende, udøvende og dømmende magt
- Parlamentarisme: positiv og negativ parlamentarisme; mindretals- og flertalsregeringer
- Lovgivningsprocessen: idéfase, forberedelsesfase, folketingsfasen (1., 2. og 3. behandling) og implementeringsfasen
- Parlamentarisk kontrol: forespørgselsdebat, §20-spørgsmål, spørgetimen, udvalgsbehandling, samråd, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget
- Embedsværkets rolle og magt i det politiske system
- Kommunalvalg: kommunernes og regionernes ansvarsområder, kommunalt selvstyre

Magtbegreber og teorier om politisk magt:
- Magt som ressource (materielle, positionelle, sociale og kommunikative ressourcer)
- Magt som relation: direkte magt og indirekte magt
- Strukturel magt: symbolsk magt og institutionel magt
- Pluralisme (Magtudredningen 2002), elitisme (C. Wright Mills, demokratisk elitisme/Downs), korporatisme

Metode
- Kvalitativ metode: analyse af dokumentarfilm som empirisk kildemateriale; kildekritik og vurdering af afsenderforhold
- Kvantitativ metode: Democracy Index som kvantitativt mål for demokrati; vælgervandringstabeller og meningsmålinger
- Diskursanalyse og magtperspektiver i analyse af empirisk materiale
- Skriftlig formidling: notatet og diskussionsopgaven som genrer på fagets taksonomiske niveauer

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.
- Omfang af kernestof: ca. 30 normalsider (ca. 60 %)
- Omfang af supplerende materiale: ca. 20 normalsider (ca. 40 %)

Kernestof:
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens Kernestof, Forlaget Columbus – kapitel 9 (magt og magtdimensioner), kapitel 10 (pluralisme, elitisme og korporatisme), afsnit 13.1 (den parlamentariske styringskæde, s. 162–164), afsnit 13.2 (lovgivningsprocessen i Folketinget, s. 164–168) og afsnit om parlamentarisk kontrol (s. 168–172)
- Politikbogen, 2. udgave – s. 187–191 (rettigheder, medborgerskab, T.H. Marshall) og s. 194–200 (demokratiopfattelser: direkte/repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati)

Supplerende materiale:
- DR.dk (8. maj 2025): Hummelgaard udskyder PET-lovforslag efter hård kritik – case på parlamentarisk kontrol, lobbyisme og interesseorganisationers rolle i lovgivningsprocessen
- Altinget (21. oktober 2025): Første landsdækkende måling på kommunalvalget: Venstre står til en syngende lussing – aktuel case på vælgeradfærd og kommunalpolitik
- Altinget (25. oktober 2021): Hver anden lokalpolitiker: Embedsværket har for stor magt i min kommune – case på embedsværkets strukturelle magt og demokratisk kontrol på lokalt niveau
- Democracy Index, Our World in Data – kvantitativt mål for demokrati i Danmark og USA
- Dokumentarfilm: Kampen om kemikalierne (DR/mitcfu.dk) – case på lobbyisme, interesseorganisationer og magtudøvelse i EU's beslutningsproces
- DRTV – Deadline: Kontanthjælp – en reform efter hensigten? – case på parlamentarisk kontrol og politisk beslutningsproces
- Kandidattest til kommunalvalg 2025 – Find din kandidat (kommunalvalg.dk)
- Link til Viborg kommunes byrådsoversigt og borgmesterhistorik
- Præsentation:Hvad er demokrati? Direkte og repræsentativt demokrati

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang med strukturerede gennemgange af centrale modeller og begreber
- Individuelt arbejde og pararbejde med lektiespørgsmål og arbejdsark
- Gruppearbejde: undersøgelse af kommunernes og regionernes ansvarsområder, Viborgbyrådets sammensætning og borgmesterhistorik
- Analyse af aktuelle artikler og politiske dokumenter, herunder meningsmålinger og parlamentariske dokumenter fra Folketingets hjemmeside
- Visning og analyse af dokumentarfilm (Kampen om kemikalierne) med notatark; analyse af tv-klip (Deadline, spørgetime)
- Opgavebesvarelse på fagets taksonomiske niveauer med fokus på opstilling af problemstillinger ud fra aktuelle artikler
- Skriftlig formidling: træning i diskussionsopgave-genren, herunder klassebesvarelse og fælles gennemgang af struktur og argumentation; notatskrivning
- Kommunalpolitisk valgmesse: eleverne har forberedt og deltaget i skolens valgmesse i forbindelse med kommunalvalget 2025
- Kandidattest og undersøgelse af aktuelle kommunalpolitiske emner som forberedelse til valgmessen
- Opsamling og repetition ved forløbets afslutning med focus på demokratiopfattelser, magtbegreber og magtteori
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Køn og ligestilling

1. Forløbets titel
Køn og ligestilling – fra socialisering til identitetspolitik

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med køn og ligestilling i et samfundsfagligt perspektiv med afsæt i fagets sociologiske og politologiske discipliner. Forløbet bevæger sig fra de grundlæggende spørgsmål om formel og reel ligestilling over sociologiske teorier om køn som social konstruktion til de aktuelle politiske debatter om identitetspolitik og kønsdiskurs.

Eleverne har arbejdet med centrale begreber og teorier inden for kønssociologi og ligestillingspolitik: lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed), biologisk og socialt køn, socialisering og kønsroller, social reproduktion og symbolsk vold. Desuden har eleverne arbejdet med familiens udvikling som social institution fra den traditionelle kernefamilie til nutidens mangfoldige familieformer, herunder funktionalistiske og marxistisk-feministiske perspektiver herpå.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med køn og uddannelse, stemmeadfærd og køn samt de nyere kønsteoretiske perspektiver hos Simone de Beauvoir og Judith Butler. Forløbet er afsluttet med en behandling af identitetspolitik som politisk fænomen, herunder dens venstreorienterede og højreorienterede udtryksformer og dens relation til politiske skillelinjer og partiadfærd.

Forløbet har kombineret teoretisk kernestof med løbende analyse af empirisk materiale, herunder statistiske opgørelser fra Danmarks Statistik og Surveybanken, aktuelle politiske tekster og kvalitative interviewuddrag. Et gennemgående fokus i forløbet har været skriftlighed og metodisk bevidsthed: eleverne har arbejdet med opstilling og begrundelse af hypoteser om kønsforskelle, udledning af statistisk materiale samt analyse af empirisk materiale på fagets taksonomiske niveauer.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad er ligestilling, og er der forskel på formel og reel ligestilling i Danmark?
Eleverne har arbejdet med lighedsbegreberne formel lighed, chancelighed og resultatlighed som analytiske redskaber til at vurdere graden af ligestilling i Danmark. Med udgangspunkt i Lov om ligestilling af kvinder og mænd og den tilhørende lovgivning om ligebehandling og ligeløn på arbejdsmarkedet har eleverne undersøgt, hvilke rettigheder der er sikret formelt, og hvor der fortsat er kønsbaserede uligheder i praksis. Statistisk materiale om indkomst, ansættelsesforhold og uddannelse fordelt på køn er anvendt som empirisk grundlag.

Hvordan påvirker samfundstyper og familieformer kønsroller og identitetsdannelse?
Eleverne har arbejdet med de tre samfundstyper – det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund – og undersøgt, hvordan disse har formet familiestrukturer og kønsroller over tid. Kernefamilien er analyseret som social institution med afsæt i funktionalismen og marxistisk feminisme som modsatrettede perspektiver. Statistisk materiale om husstande, gennemsnitsalder ved første ægteskab og tidsforbruget på lønnet arbejde og husholdningsarbejde fordelt på køn er inddraget som empirisk belæg for de beskrevne forandringer.

Hvilken rolle spiller uddannelsessystemet i reproduktionen af kønsforskelle?
Eleverne har undersøgt det kønsopdelte uddannelsesvalg i Danmark ved hjælp af statistisk materiale om uddannelsesniveau, valg af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse fordelt på køn. Bourdieus begreber om social reproduktion, habitus og symbolsk vold er anvendt til at forklare, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan reproducere og forstærke eksisterende kønsforskelle, selv under betingelser af formel ligestilling. Kvalitative data i form af interview med en UU-vejleder er inddraget til at belyse, hvordan ubevidste kønsnormer påvirker vejledningspraksis.

Hvad er køn – en biologisk kendsgerning eller en social konstruktion?
Eleverne har arbejdet med spørgsmålet om biologisk determinisme over for køn som social konstruktion med afsæt i Simone de Beauvoirs skelnen mellem biologisk og socialt køn. Heroverfor er Judith Butlers diskursteoretiske perspektiv på køn behandlet: Butler afviser distinktionen mellem sex og gender og argumenterer for, at også det biologiske køn er diskursivt konstrueret og skabt gennem kønningsprocesser. Begreberne performativitet, diskurs og kropsliggørelse er introduceret og anvendt analytisk. Empiriske interviewuddrag samt et partipolitisk indlæg fra Liberal Alliance er inddraget til diskussion af, i hvilken grad biologiske forskelle kan forklare kønsulighed.

Hvordan er køn en politisk skillelinje, og hvad er identitetspolitik?
Eleverne har undersøgt køn som politisk skillelinje i dansk vælgeradfærd, herunder den historisk store forskel i mænd og kvinders partivalg ved Folketingsvalgene i 2015 og 2019. Stein Rokkans teori om politiske skillelinjer er anvendt til at forklare, hvordan køn er blevet en selvstændig dimension i dansk politik. Desuden er identitetspolitik som politisk fænomen behandlet med udgangspunkt i dets venstreorienterede og højreorienterede udtryksformer, og Dansk Folkepartis kritik af det, partiet betegner som "krænkelseshysteri", er analyseret som eksempel på højreorienteret identitetspolitik.

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering: primær og sekundær socialisering, normer, roller, kønsroller og sanktioner
- Social differentiering og kulturelle mønstre: kønsbaserede mønstre i uddannelse, indkomst og ansættelse
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur: de tre samfundstyper (traditionelt, moderne og senmoderne samfund), individualisering og aftraditionalisering
- Bourdieu: social reproduktion, habitus og symbolsk vold
- Funktionalisme og marxistisk feminisme som perspektiver på familien
- Køn som social konstruktion: Simone de Beauvoir – biologisk og socialt køn (sex og gender), biologisk determinisme
- Judith Butler: diskursivt køn, performativitet, kønningsprocesser og kropsliggørelse
- Familien som social institution: kernefamilien, dobbeltforsørgerfamilien og andre familieformer

Politik
- Politiske skillelinjer: køn som politisk skillelinje, fordelings- og værdipolitisk skillelinje (Lipset og Rokkan)
- Vælgeradfærd: køn og stemmeadfærd, socio-demografiske faktorer, class-voting og issue-voting
- Magt og demokratiopfattelser: rettigheder og ligestilling mellem kønnene, formel og reel ligestilling
- Identitetspolitik: venstreorienteret og højreorienteret identitetspolitik, forholdet til populisme og sammenhængskraft

Metode
- Kvantitativ metode: statistisk materiale fra Danmarks Statistik og Surveybanken, stikprøver og repræsentativitet
- Kvalitativ metode: interviews og observationsdata; styrker og svagheder
- Opstilling og begrundelse af hypoteser om kønsforskelle
- Kildekritik: vurdering af afsender, interesser og metodiske styrker og svagheder ved kvantitative og kvalitative data
- Samspil mellem kvantitative og kvalitative data

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet separat.
Omfang af kernestof: ca. 35 normalsider (ca. 55 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 29 normalsider (ca. 45 %)

Det supplerende materiale omfatter bl.a.: uddrag af Lov om ligestilling af kvinder og mænd samt oversigt over lovgivning om ligestilling på arbejdsmarkedet (Ligebehandlingsloven, Ligelønsloven og Barselsloven); statistisk materiale fra Surveybanken om indkomst, uddannelse og ansættelse fordelt på køn (2022); figur over gennemsnitsalder for førstegangsvielse i Danmark; statistik over husstande i Danmark fordelt efter størrelse og år (Danmarks Statistik); statistik over kvinders og mænds daglige tidsforbrug på lønnet arbejde og husholdningsarbejde 1964–2009; artikel om stemmeadfærd og køn inkl. valgdata fra Folketingsvalgene 2015 og 2019 (Altinget); udvalgte sider fra lærebogen Køn og ligestilling (Columbus, 2. udg.) om køn og uddannelsesinstitutioner samt familien som social institution og introduktionskapitlet; udvalgte sider fra Vores Samfund (Columbus) om samfundstyper; kvalitative interviewuddrag om køn fra dagbladet Information samt indlæg af Sólbjørg Jakobsen (LA) i Information (2024); Dansk Folkepartis mærkesag "Nej til krænkelseshysteri" fra partiets hjemmeside; uddrag af Identitetspolitik fra Politikkens Kernestof (s. 59–63).

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang
- Individuelt, par- og gruppearbejde
- Stationsøvelse med begrebsanvendelse på billedmateriale (køn som social konstruktion)
- Analyse af statistisk materiale fra Danmarks Statistik og Surveybanken, herunder tabeller om indkomst, uddannelse og ansættelse fordelt på køn
- Opstilling og faglig begrundelse af hypoteser om kønsforskelle med afsæt i statistisk materiale
- Skriftlig formidling: redegørelse, forklaring og diskussion på fagets taksonomiske niveauer med brug af faglige begreber
- Analyse af kvalitative interviewuddrag: redegørelse for pointer og faglig forklaring med begreber fra kønssociologien
- Kildekritisk analyse af partipolitiske tekster fra forskellige afsendere (Dansk Folkeparti, Liberal Alliance)
- Diskussionsøvelser med argumentation for og imod kønsteoretiske positioner (herunder Beauvoirs syn på køn)
- Mundtlig formidling og faglig argumentation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Globalisering

1. Forløbets titel
Globalisering

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med globaliseringsbegrebet og dets dimensioner, teoretiske opfattelser af globalisering, international handel og handelsteorier samt Danmarks konkurrenceevne og valutapolitik i en europæisk sammenhæng. Forløbet bevæger sig fra en introduktion til globaliseringsbegrebet over fire modsatrettede globaliseringsopfattelser og international handelsteori til protektionisme, EU's økonomiske integration og afsluttende med valutapolitik og konkurrenceevne.

Eleverne har arbejdet med globaliseringsbegrebet og dets fem dimensioner: den økonomiske, kulturelle, politiske, miljømæssige og militære dimension. Dernæst er fire teoretiske opfattelser af globalisering gennemgået og sat overfor hinanden: globaliseringsoptimister (Walt Rostows faseteori/moderniseringsteori), globaliseringspessimister (Immanuel Wallersteins verdenssystemteori), globaliseringsskeptikere (Dani Rodrik og trilemmaet) og transformationalister (David Held og kosmopolitisk demokrati). Eleverne har løbende arbejdet empirisk med landeprofiler for Danmark, USA, Kina og Nigeria samt statistisk materiale om absolut og relativ fattigdom, Gini-koefficienter og KOF-globaliseringsindekset.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med international handel: verdenshandelens historiske udvikling, årsager til international handel og fire handelsteorier (Adam Smith, David Ricardo, Heckscher-Ohlin, Paul Krugman). Dertil er protektionisme behandlet – typer (told, statsstøtte, kvoter, tekniske handelshindringer, "køb lokalt"-kampagner) og argumenter for og imod. EU's økonomiske integrationsproces er gennemgået med de fem faser (frihandelsområde, toldunion, fællesmarked, økonomisk union, politisk union) og det indre markeds fire friheder, herunder udfordringer med løndumping og den danske model.

Forløbet er afsluttet med valutapolitik (devaluering, revaluering, fastkurspolitik og ERM II), ØMU'ens konvergenskriterier og Danmarks begrænsede økonomiske handlefrihed som følge af EU-samarbejdet. Priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne er behandlet teoretisk og empirisk med udgangspunkt i effektiv kronekurs, produktivitetsudvikling, lønniveau i EU og det globale konkurrenceevneindeks.

Et gennemgående fokus i forløbet har været anvendelsen af aktuelle artikler og empirisk materiale til at belyse teoretiske begreber: EU-Indiens handelsaftale (januar 2026), EU's kurs mod verdenshandel udenom Trump (februar 2026), EU's "Køb Europæisk"-udspil (marts 2026) og Kinas protektionistiske strategi under Xi Jinping (marts 2026) er anvendt som supplerende materiale.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Hvad er globalisering, og hvordan kan man måle den?
Eleverne har arbejdet med to definitioner af globaliseringsbegrebet og dets fem dimensioner. KOF-globaliseringsindeksets de facto-mål er anvendt til at undersøge og sammenligne globaliseringsgraden for Danmark, USA, Kina og Nigeria i perioden 1970–2023.

Er globalisering en drivkraft for udvikling – eller skaber den strukturel ulighed?
Eleverne har undersøgt og diskuteret fire modsatrettede globaliseringsopfattelser. Rostows faseteori og Wallersteins verdenssystemteori er sat i kontrast til hinanden og anvendt på empirisk materiale om absolut og relativ fattigdom samt Gini-koefficienter for Danmark, USA, Kina og Nigeria. Rodriks trilemma er desuden anvendt til at placere USA's og EU's aktuelle handelspolitik i en teoretisk ramme.

Hvad er nationalisme som modsvar på globalisering, og hvordan forholder danske partier sig til globalisering og EU?
Eleverne har arbejdet med nationalisme som politisk reaktion på globalisering med inddragelse af europæiske partier (Fratelli d'Italia, Rassemblement National, AfD) og en placering af danske partier i forhold til globalisering og EU.

Hvorfor handler lande med hinanden, og hvad forklarer mønstrene i international handel?
Eleverne har arbejdet med verdenshandelens historiske udvikling og de fire centrale handelsteorier: Adam Smiths teori om absolutte fordele, Ricardos teori om komparative fordele, Heckscher-Ohlins faktorudrustningsteori og Paul Krugmans teori om stordriftsfordele. Handelsmodellen med frihandel og dens velfærdsøkonomiske konsekvenser er behandlet.

Hvad er protektionisme, og hvilke former og argumenter knytter sig hertil?
Eleverne har analyseret protektionistiske handelshindringer og argumenter i aktuelle eksempler: EU's "Køb Europæisk"-strategi (Industrial Accelerator Act), Kinas "Made in China 2025"-strategi og USA's toldpolitik under Trump er anvendt til at illustrere protektionisme i praksis.

Hvad er EU's økonomiske integrationsproces, og hvilke fordele og udfordringer medfører den?
Eleverne har arbejdet med de fem faser i den økonomiske integrationsproces fra frihandelsområde til politisk union samt det indre markeds fire friheder. Udfordringer som løndumping og den universelle velfærdsstats bæredygtighed ved fri bevægelighed for arbejdskraft er diskuteret.

Hvilken valutapolitik fører Danmark, og i hvilken grad kan Danmark føre selvstændig økonomisk politik?
Eleverne har undersøgt konsekvenserne af devaluering og revaluering, fastkurspolitikkens baggrund og indhold samt ØMU'ens fem konvergenskriterier. Danmarks begrænsede handlefrihed er konkluderet: indkomstpolitik og strukturpolitik kan føres frit, finans- og pengepolitik kun delvist, valutapolitik er reelt umulig.

Hvad er Danmarks pris- og strukturelle konkurrenceevne, og hvordan klarer Danmark sig?
Eleverne har undersøgt Danmarks priskonkurrenceevne og strukturelle konkurrenceevne (herunder produktionsfaktorer, hjemmemarkedskonkurrence, krævende forbrugere, virksomhedsklynger og institutionel konkurrenceevne) på baggrund af empiriske data om effektiv kronekurs, lønniveau i EU og konkurrenceevneindeks.

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

5. Centrale kernestofområder
International politik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin: globaliseringsbegrebet og dets dimensioner; globaliseringsoptimister (Rostows faseteori/moderniseringsteori), globaliseringspessimister (Wallersteins verdenssystemteori), globaliseringsskeptikere (Rodriks trilemma), transformationalister (Held, kosmopolitisk demokrati, flerniveaustyring)
- Nationalisme som politisk reaktion på globalisering
- Aktører, magt og integration i Europa og internationalt: WTO, EU, internationale handelsaftaler

Økonomi
- Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne: priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne; effektiv kronekurs; lønniveauer i EU
- Makroøkonomiske sammenhænge og styring nationalt, regionalt og globalt: valutapolitik (devaluering, revaluering, fastkurspolitik, ERM II); ØMU'ens konvergenskriterier; Danmarks begrænsede økonomiske handlefrihed som følge af EU-samarbejdet
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund: protektionisme og frihandel; handelshindringer (told, statsstøtte, kvoter, tekniske handelshindringer)
- Teorier om international handel: Adam Smiths absolutte fordele, Ricardos komparative fordele, Heckscher-Ohlins faktorudrustningsteori, Krugmans stordriftsfordele
- EU's økonomiske integration: frihandelsområde, toldunion, fællesmarked, ØMU, politisk union; de fire friheder; løndumping og den danske model

Metode
- Kvantitativ metode: KOF-globaliseringsindeks, Gini-koefficient, fattigdomsmål (absolut og relativ fattigdom), landeprofiler (BNP, varehandel, betalingsbalance, investeringer); procentvis vækst og procentandele
- Kildekritik og vurdering af materialers metodiske styrker og svagheder

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.
Omfang af kernestof: ca. 25 normalsider (ca. 55 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 20 normalsider (ca. 45 %)

Kernestof
- Fra Baylis og Smith: *The Globalization of World Politics*, 2011. Citat om globaliseringsdefinition
- Fra Bülow m.fl.: *Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver*, 2009. Definition af globalisering
- Lektietekst: "Globaliseringsbegrebet og dens dimensioner"
- Lektietekst: "Globaliseringsopfattelser 1 (Optimister og pessimister)" – Rostows faseteori og Wallersteins verdenssystemteori
- Lektietekst: "Globaliseringsopfattelser 2 (Skeptikere og transformationalister)" – Rodriks trilemma og Helds transformationalisme
- Fra Andersen og Skött: *Økonomibogen*, Columbus, 2019. Kapitel 9: "Hvorfor handler lande med hinanden?"
- Fra Andersen og Skött: *Økonomibogen*, Columbus, 2019. Kapitel 10: "Hvorfor handler lande ikke med hinanden?"
- Fra Andersen og Skött: *Økonomibogen*, Columbus, 2019. Afsnit 7.4 "Valutapolitik" og 7.7 "Danmarks økonomiske handlefrihed"
- Fra Jacob Graves Sørensen: *Økonomiens Kernestof*, Columbus. Side 230–234, kapitel 16 om EU's økonomiske integration (frihandelsområde til ØMU)
- Fra Jacob Graves Sørensen: *Økonomiens Kernestof*, Columbus. "Pris- og strukturel konkurrenceevne"
- Fra Andersen og Skött: *Økonomibogen*, Columbus, 2019. Afsnit 7.7–7.8: Danmarks økonomiske handlefrihed og fokus på strukturpolitikken
- "Handelsteorier – oversigt"

Supplerende materiale
- L01 Figur: KOF Globaliseringsindeks, de facto, udvalgte lande (Danmark, USA, Kina, Nigeria), 1970–2023 (figur, ca. ½ normalside)
- Landeprofiler: Danmark, USA, Kina, Nigeria. UNCTAD Data Hub, 2024 (fire landeprofiler med nøgletal for BNP, varehandel, betalingsbalance, investeringer og urbanisering; ca. 2 normalsider)
- Figurer – absolut fattigdom (antal og andel) og relativ fattigdom (50 % af medianindkomst): Danmark, USA, Kina, Nigeria (figurer, ca. 1 normalside)
- Gini-koefficient 1981–2023: Kina, USA, Danmark og Nigeria (figur, ca. ½ normalside)
- Empiri – Effektiv kronekurs, produktivitetsudvikling, lønniveau EU og konkurrenceevneindeks (statistisk materiale fra Nationalbanken og internationale kilder; ca. 1 normalside)
- Silas Bay Nielsen: "Dansk Industri om ny handelsaftale med Indien – Det er en gigantisk aftale. Det kan jeg ikke understrege nok", DR.dk, 27. januar 2026 (ca. 1 normalside)
- Ole Ryborg: "Mens USA's handelspolitik sejler, sætter EU kurs mod verdenshandel udenom Trump", DR.dk, 27. februar 2026 (ca. 1½ normalside)
- Ole Ryborg: "Trump gjorde det, og nu gør EU det også. 'Køb Europæisk'-udspil skal sikre europæisk industri", DR.dk, 4. marts 2026 (ca. 2 normalsider)
- Philip Róin: "ANALYSE: Xi Jinping kan selv og vil selv, men det koster hos hans gamle venner i de europæiske virksomheder", DR.dk, 4. marts 2026 (ca. 2 normalsider)

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang på tavle
- Individuelt og gruppebaseret arbejde med arbejdsark
- Analyse af statistisk materiale og empiriske figurer (KOF-indeks, Gini-koefficient, fattigdomsfigurer, landeprofiler, effektiv kronekurs, lønniveauer)
- Argumentationsøvelse: rolleøvelse som finansminister i 1970'ernes Danmark med analyse af inflationskrise, devaluering og fastkurspolitik
- Tabeludfyldelse med systematisk sammenligning af fire globaliseringsopfattelser (optimister, pessimister, skeptikere, transformationalister)
- Analyse og placering af aktuelle politiske aktørers handelspolitik i Rodriks trilemma (USA og EU)
- Undersøgelse og placering af europæiske og danske partiers holdninger til globalisering og EU
- Skriftlig formidling: udledning af empirisk materiale, begrebsanvendelse og formulering af faglige sammenhænge
- Analyse af aktuelle artikler og politiske udviklinger (EU-Indien-aftalen, Trumps toldpolitik, EU's Industrial Accelerator Act, Kinas protektionistiske strategi)
- Mundtlig formidling og faglig argumentation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Bæredygtigt samfund?

1. Forløbets titel
Bæredygtigt samfund?

2. Forløbets indhold og fokus
Forløbet undersøger bæredygtighedsbegrebet fra multiple vinkler med udgangspunkt i det overordnede spørgsmål om, hvad det vil sige at have et bæredygtigt samfund. Forløbet bevæger sig tværdisciplinært og anvender bæredygtighed som et analytisk prisme, der belyser mediernes rolle, demokratiets sundhed, individets identitetsdannelse, økonomi og Europas politiske integration.

Forløbet er struktureret i fire tematiske tråde: (1) bæredygtige medier og demokrati, (2) bæredygtig identitet, (3) bæredygtig økonomi og (4) bæredygtig europæisk integration. Hertil kommer en afsluttende eksamensforberedende fase.

Eleverne har arbejdet med bæredygtighedsbegrebet som defineret i Brundtlandrapporten (1987) og dets tre dimensioner – miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed – som analytisk ramme på tværs af forløbets temaer. Mediernes rolle og demokratiske funktion er belyst gennem begreber om medialisering, den fjerde statsmagt, nyhedskriterier og effektteorier (kanyleteorien, to-trins-hypotesen, reference-modellen og RAS-modellen). Politisk kommunikation er analyseret via begreberne spin, priming og framing.

Identitetsdimensionen er behandlet med afsæt i Zygmunt Baumans teori om den flydende modernitet, herunder begreberne tung og flydende modernitet, knagefællesskaber og den defekte forbruger, suppleret med Goffmans frontstage/backstage-model og Meyrowitz' middle region-begreb.

Den bæredygtige økonomi er behandlet med Kate Raworths doughnut-model som omdrejningspunkt, understøttet af empiriske data om dansk drivhusgasudledning.

Endelig er Europas politiske situation og EU-integration behandlet gennem integrationsteorier (føderalisme, funktionalisme, neo-funktionalisme, liberal intergovernmentalisme og multi-level governance) med den aktuelle ungarske demokratiudvikling som empirisk case.

Forløbet er afsluttet med eksamensforberedelse, herunder arbejde med synopsis-formatet og øvelse i prøvesæt med fokus på dansk økonomi.

3. Forløbets centrale problemstillinger
Er mediernes rolle i det moderne demokrati bæredygtig?
Eleverne har arbejdet med mediernes demokratiske funktioner i den parlamentariske styringskæde: kontrol, informationsformidling og politisk meningsdannelse. Medialiseringens konsekvenser – herunder forenkling, polarisering og personificering – er analyseret som mulige trusler mod en bæredygtig offentlig debat. Danskernes medieforbrug i 2025 er undersøgt kvantitativt med udgangspunkt i figurer fra rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2025. Diskussionen har kredset om, hvorvidt de fem nyhedskriterier og mediernes logik er forenelige med mediernes rolle som "den fjerde statsmagt".

Hvordan påvirker medierne vælgernes meningsdannelse?
Eleverne har analyseret fire klassiske effektteorier og vurderet deres forklaringskraft i det moderne medielandskab med sociale medier og algoritmer. Teoriernes syn på modtagerens rolle – passiv kontra aktiv – er diskuteret i relation til demokratiske konsekvenser, herunder ekkokamre og misinformation.

Hvad er samspillet mellem politisk kommunikation, spin og demokratiets bæredygtighed?
Begrebet den politiske dagsorden er belyst med fokus på, hvilke aktører der har interesse i at påvirke den, og med hvilke midler. Eleverne har analyseret spin-begrebet og dets fire varianter samt priming og framing som strategiske redskaber i politisk kommunikation. Politisk kommunikation fra den aktuelle danske valgsituation – herunder regeringsforhandlingerne efter FV2026 – er inddraget som empirisk eksempel.

Er individets identitetsdannelse bæredygtig i den flydende modernitet?
Med afsæt i Baumans teori om den flydende modernitet har eleverne analyseret, hvad individualisering, forbrug og opløsning af faste normer betyder for unges identitetsdannelse og fællesskaber. Fire interviewuddrag med unge om sociale fællesskaber og relationer (fra Fællesskaber i ungdomslivet, 2023) er anvendt til at undersøge Baumans begreber empirisk. Eleverne har desuden undersøgt Goffmans frontstage/backstage-model og Meyrowitz' middle region i relation til identitetsdannelse og adfærd på sociale medier. Empirisk er der inddraget statistik over udviklingen i danskernes mentale helbred 2010–2023.

Er den danske økonomi bæredygtig?
Kate Raworths doughnut-model er anvendt som teoretisk ramme til at diskutere, hvad en socialt retfærdig og miljømæssigt bæredygtig økonomi kræver. Eleverne har analyseret empiriske data om Danmarks drivhusgasudledning og afstanden til klimalovens 70 %-mål i 2030. Der er arbejdet med interessekonflikter mellem det sociale fundament og det miljømæssige loft i en dansk kontekst – herunder spændingen mellem velfærd, beskæftigelse og klimaomstilling. Doughnut-modellens styrker og svagheder som politisk styringsredskab er diskuteret og sammenlignet med BNP-vækst som styringsmål.

Hvad driver og bremser den europæiske integration – og er EU bæredygtigt som politisk projekt?
Med udgangspunkt i Ungarns politiske udvikling under og efter Orbán (2010–2026) har eleverne undersøgt integrationsteorierne og vurderet deres forklaringskraft på en konkret europæisk krise. Spørgsmålet om vetorettens fremtid og overgangen til kvalificeret flertalsafstemning er diskuteret som eksempel på spændingen mellem mellemstatslig og overstatslig integration.

4. Centrale faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

5. Centrale kernestofområder
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering: primær, sekundær og tertiær socialisering; dobbeltsocialisering; normer, sanktioner og social kontrol; sociale roller og rollekonflikt
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur: Baumans teori om tung og flydende modernitet, herunder individualisme, knagefællesskaber, den defekte forbruger og forbrugerfællesskaber
- Politisk meningsdannelse og medier: mediernes demokratiske roller, den fjerde statsmagt, medieret kommunikation og medialisering; nyhedskriterier; klassiske og sociale medier; adfærd på sociale medier: Goffmans frontstage/backstage og Meyrowitz' middle region
- Effektteorier: kanyleteorien, to-trins-hypotesen, reference-modellen og RAS-modellen

Politik
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark: den politiske dagsorden og aktørernes interesser i at påvirke den
- Politisk kommunikation: spin og de fire spintyper, priming og framing
- Aktuelle politiske beslutningsprocesser: regeringsforhandlinger og parlamentarisk situation efter FV2026

Økonomi
- Bæredygtig udvikling: Brundtlandrapporten og den tredobbelte bundlinje (miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed)
- Makroøkonomiske sammenhænge og bæredygtig økonomi: Kate Raworths doughnut-model, det sociale fundament og det miljømæssige loft; kritik af BNP-vækst som eneste styringsmål
- Indikatorer for bæredygtighed: dansk drivhusgasudledning og klimalovens 70 %-mål

International politik
- Aktører, magt og integration i Europa: EU's institutionelle system og vetoretten; integrationsteorier: føderalisme, funktionalisme, neo-funktionalisme (spill-over-effekten), liberal intergovernmentalisme og multi-level governance
- Aktuel EU-integration: Ungarns demokratiudvikling og Orbán-æraens slutning som empirisk case; forslaget om kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken

Metode
- Kvantitativ metode: analyse og udledning af statistisk materiale, herunder figurer fra Danskernes brug af nyhedsmedier 2025 og data for dansk drivhusgasudledning
- Kvalitativ metode: analyse af interviewuddrag (Fællesskaber i ungdomslivet, 2023)
- Kildekritik og vurdering af afsenderforhold
- Synopsisformatet: problemformulering, undersøgelse, diskussion og konklusion

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet nedenfor.
- Omfang af kernestof: ca. 30 normalsider (ca. 60 %)
- Omfang af supplerende materiale: ca. 20 normalsider (ca. 40 %)

Kernestof
- "Medierne – den fjerde statsmagt", fra Luk Samfundet Op, 4. udgave (kap. 7.1–7.3)
- "Mediernes indflydelse på vælgeren – effektteorier", fra Politikkens kernestof, afsnit 8.3
- "Politisk dagsorden, spin, priming og framing", fra Luk Samfundet Op, 4. udgave
- "Hvad er bæredygtighed?" fra Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Systime, 2021 (Brundtlandrapporten, de tre dimensioner og den tredobbelte bundlinje)
- "Bauman og den flydende modernitet", fra Luk Samfundet Op (kap. 16.3)
- "Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?" – om socialisering, normer, sociale roller, rollekonflikt, Goffman og Meyrowitz, fra Luk Samfundet Op
- "Forklaringer på integration i EU" – om integrationsteorier (føderalisme, funktionalisme, neo-funktionalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level governance), fra Luk Samfundet Op (kap. 16.1–16.3)
- "Raworths doughnut-model", fra Økonomi nu, Systime

Supplerende materiale
- Figurer fra Danskernes brug af nyhedsmedier 2025, Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet
- 4 interviewuddrag om unges sociale fællesskaber og relationer, fra Bruselius-Jensen, Sørensen & Katznelson: Fællesskaber i ungdomslivet – Når de gør godt, og når de gør ondt, Aalborg Universitet, 2023
- Figurer om dansk økonomi og klimabelastning, herunder data om dansk drivhusgasudledning og klimalovens 70 %-mål (Danmarks Statistik / Klimaloven)
- Tabel 1: Indikatorer for dansk økonomisk bæredygtighed (Excel-datasæt)
- Artikel: "Livet efter Orbán – Hans knusende valgnederlag transformerer EU's magtdynamik", Euronews, 15. april 2026
- Prøvesæt med fem bilag om dansk økonomi 2026 (beskæftigelse, arbejdsudbud, bæredygtigt flybrændstof, psykisk nedslidning og arbejdsmarked), inkl. bilag fra De Økonomiske Vismænd (DORS), Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske, maj 2026
- Overbliksdokument over kernestoffets discipliner (sociologi, politik, økonomi og international politik), udarbejdet i forløbet

7. Arbejdsformer
- Lærergennemgang og klasseundervisning, herunder lærervideointroduktion til Bauman (foredragsformat)
- Individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde med faglige arbejdsark
- Analyse og udledning af statistisk materiale (figurer og tabeller), herunder skriftlig øvelse i fællesdelsspørgsmålet "Hvad kan der udledes..."
Analyse af kvalitativt materiale: anvendelse af interviewuddrag til begrebsanvendelse (Bauman)
- Diskussionsøvelser: bæredygtige medier og demokrati; doughnut-modellen som politisk styringsredskab; integrationsteorier som forklaringsramme
Kreativ anvendelsesøvelse: udformning af plan for politisk kommunikation (priming og framing)
- Eksamensforberedelse: gennemgang af synopsisformat og -skabelon, øvelse i at formulere problemformulering og problemstillinger, arbejde med prøvesæt om dansk økonomi under eksamenslignende betingelser
- Repetition og overblik over forløbets faglige stof inden eksamen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer