|
Titel
2
|
Memento mori
Memento mori er et udtryk, der stammer helt tilbage fra den græske antik. Det er latin og betyder husk at du skal dø. Det kan lyde voldsomt, men i udtrykket ligger der et ønske om, at vi skal huske på, at livet er flygtigt.
Mange kunstnere har igennem historien netop beskæftiget sig med memento mori i deres værker. Barokkens stilleben er en genre, som med detaljeret malerkunst beskæftiger sig med memento mori. Igennem en række vanitassymboler bliver vi mindet om livets skrøbelighed.
I dette forløb vil vi undersøge, hvordan forskellige kunstnere og perioder har arbejdet eller stadig arbejder med memento mori. Særligt skal vi lære om barokken (1600-tallets kunst) og samtidskunsten (den kunst, vi har nu) og se, hvordan de arbejder ens og forskelligt med begrebet.
Som som en del af forløbet skal vi besøge Skovgaardmuseets nye udstilling: Thomas Kluge. Det stille liv – i tid og rum fre. d. 14/11.
BESKRIVELSE AF FORLØBET
Vi vil arbejde med en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis (TAP):
Teori: Kunsthistorie (særligt barokken og samtidskunsten), teoritekst om memento mori og vanitas.
Analyse: Formanalyse. Særligt fokus på lys og formgivende maleri/tegning.
Indholdsanalyse - Semiotisk billedlæsning og fortolkning af symboler.
Praksis: Forskellige øvelser inden for emnet.
Praktiske øvelser:
- 5 tegninger af opstillinger - træning i at omsætte tredimensionel opstilling til todimensionel flade og bruge forskellige tegneteknikker
- Fotostilleben - fokus på symbolik og moderne version af barokkens stilleben
|