Holdet 1e sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Rikke Møller Schmidt
Hold 2025 sa/e (1e sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed  og velfærd 1, Grundforløb i samfundsfag,
Titel 2 Politik, demokrati og magt
Titel 3 Ungdomsliv
Titel 4 Økonomi og klimakrise
Titel 5 Ulighed og velfærd 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd 1, Grundforløb i samfundsfag,

Grundforløb på Viborg Katedralskole om velfærdsstaten.
Varighed: 10 moduler á 70 minutter.

Forløbet giver kendskab til hvad en velfærdsstat er og udformningen af forskellige velfærdsmodeller, herunder stat, marked og civilsamfund samt plan-, markeds- og blandingsøkonomi.
Herefter fokus på den danske velfærdsmodel og de udfordringe,r den står over for samt løsningsmuligheder.

Kernestof
Luk samfundet op., 3. udgave s. 174-184 og 201-216. De læste sider svarer til "Vores samfund" s. 48-70

Som supplerende stof er der læst en del artikler og analyseret tabeller/figurer til belysning af konkrete udfordringer og løsninger, herunder fx. den demografiske udvikling, debatten omkring private tilkøb af ekstra velfærdsydelser, ændringer i uddannelsessystemet og forringelser i kontanthjælpssystemet

Samfundsstatistik 2022. Den offentlige sektors udgifter, indkomstoverførsler og beskæftigelsen i den offentlige sektor i Danmark
"Velfærdsværnepligt", 8.11.23, https://dssnet.dk/velfaerdsvaernepligt/  
"Der er brug for et velfærdsoprør nu", Sjællandske Nyheder 3.2.24
"Partileder vil vende op og ned på det danske velfærdssamfund", Berlingske 14.7.21
"Studerende raser over ny politisk aftale. Gør uddannelserne dårligere"
"Kontanthjælpsaftale rammer hårdt. I hele landet frygter man, kontanthjælpsmodtagere vil blive sat på gaden",
"I Sydeuropa er familien det første sociale sikkerhedsnet", Kr.Dagblad 3.4.23
"San Francisco: Her kan man være en velkommen kunde i velfærdssystemet", Politiken
"Debat: Velfærdsstaten gjorde mig til mønsterbryder – pas på den!"
"Ældre forsikrer sig mod huller i den offentlige velfærd", Altinget 26.3.21
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, demokrati og magt

Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder
hvordan den politiske beslutningsproces er. Derudover arbejder der med de politiske ideologier og partier, og kommunalvalg og kommunalpolitiske spørgsmål er her i fokus. Spørgsmål om hvad magt er, og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem.
Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.

De faglige mål, der er i spil:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Materiale:
"Vores Samfund", af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024: s. 34-47, 113-169
”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
Partifilm fra "Luk samfundet op": https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
Kronik: "Konservativ politik er at skabe et godt liv for sin familie og sine landsmænd", Inf. 24. januar 2022
SF's valgvideo: https://www.youtube.com/watch?v=mkDiBSR_hiA  
Enhedslistens valgvideo: https://www.youtube.com/watch?v=FO1NuFIQr_Q
Figur over vælgernes fordelings- og værdipolitiske holdninger 2022, Surveybanken
"SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat", TV2 10.3.24, https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-10-sf-formand-er-klar-til-at-oege-forsvarsudgifter-og-se-paa-ny-krigsskat
"Mette Frederiksen reagerer nu på regeringens situation efter Mads Fugledes exit", DR 19.3.24, https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-reagerer-nu-paa-regeringens-situation-efter-mads-fugledes-exit
Meningsmålinger fra dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Eksempler på borgerforslag fra www.borgerforslag.dk
"Borgerforslag buldrer frem – vil ændre måden, vi har barn syg på", DR 25.4.25, https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/borgerforslag-buldrer-igennem-vil-aendre-maaden-vi-har-barn-syg-paa
"Hvor længe må man passe sit syge barn? Politikere skal behandle forslag i dag", DR 27.11.25, https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvor-laenge-maa-man-passe-sit-syge-barn-politikere-skal-behandle-forslag-i-dag
Undersøgelse af unges demokratiske selvtillid: https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Demokratianalysen_2024_-_final_version_PDF.pdf  
"Foreningsidrætten forstår stadig ikke, hvad de unge vil have", Altinget 17.5.25, https://www.altinget.dk/idraet/artikel/hvem-der-bare-vidste-hvordan-vi-fik-unge-tilbage-i-foreningerne
"Partiernes medlemstal falder: - Lad os vise, at politik er mere end støv og ostemadder på Nørre Snede Kro", TV2, 23.1.22, https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-01-23-partiernes-medlemstal-falder-lad-os-vise-at-politik-er-mere-end-stoev-og-ostemadder-paa-noerre-snede-kro
Tal og fakta om Folketinget: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget  
"Politisk polarisering og konflikt blokerer for de gode argumenter", Aarhus Universitet, BSS Nyheder, 27.3.13.
"Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?", videnskab.dk, 3.8.22, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-ser-unges-nyhedsvaner-faktisk-ud/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdomsliv

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder.
Der er arbejdet med teori af blandt andet Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er sat i perspektiv til det traditionelle og det moderne samfund.
Der er arbejdet med teori og begreber om identitet og socialisering.


De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Materiale:
"Vores samfund", s. 73-110
"Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør", Pol. 29.1.22
"Victoria er 18 år og kristen", Vanløse Liv 17.1.24
"Se hvem jeg er", Fyens Stiftstidende 11.3.07
"Er det skærmenes skyld at de unge mistrives? Her er forskningens svar" , Zetland 14.4.23, https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
Tale af Lisa Storringgard om karakterpres i gymnasiet, https://www.dansketaler.dk/tale/lisa-storinggaard-nygaards-tale-til-nordisk-talefest
Videopræsentation af Honneths teori om anerkendelse: https://www.youtube.com/watch?v=yJD0cYyzl8c  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise

Formål
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil eleverne blive klogere på, hvad der kendetegner deres egen privatøkonomi og privatøkonomiske adfærd - og de vil lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro-og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.

De faglige mål der er i spil
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
Materiale:
"Vores samfund", af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kapitel 4
- DR-programmet ”Boost dit budget” episode 1, sæson 2 med Sofie Østergård, https://www.dr.dk/drtv/saeson/boost-dit-budget_479054
- Figurer fra tænketanken Concito
- Valgundersøgelsen 2022: krydstabulering af alder og spørgsmålet: ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår
- Økonomisk nøgletal fra Danmarks Statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/
-Podcastafsnittet ”Økonomi og klima” fra Podcastserien Samfundsstemmer med cheføkonom i tænketanken Kraka Ulrik Bech
- Nyeste skattesatser: https://skat.dk/hjaelp/bundskat-mellemskat-topskat-og-toptopskat
-"Prognose: Stærkt arbejdsmarked i en stærk økonomi trods geopolitisk uro", AER, 17.2.26, https://www.ae.dk/prognose/2026-02-prognose-staerkt-arbejdsmarked-i-en-staerk-oekonomi-trods-geopolitisk-uro
- Film: Hvad siger politikerne om grøn bæredygtighed overfor økonomisk vækst? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=492
- "Grønne organisationer og Information bør sætte gang i kollektiv idéproces for cirkulær økonomi", Inf. 10.4.26.
- Statistik om klima fra Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
- "Her er de største forskelle på CO2-afgiften på landbruget og industrien", Altinget 29.6.24, https://www.altinget.dk/artikel/her-er-de-stoerste-forskelle-paa-co2-afgiften-paa-landbruget-og-industrien
- "CO2-afgifter virker, viser nyt, stort studie", Videnskab.dk 15.7.20, https://videnskab.dk/kultur-samfund/co2-afgifter-virker-viser-nyt-stort-studie/
- "Ny grøn krystalkugle viser, hvordan vi kan gavne både naturen og økonomien samtidig", Politiken 27.4.24
- "Wales, Island og Finland forsøger målrettet at gøre folks liv bedre. Men Danmark er »langt, langt bagud«", Politiken 3.5.24
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed og velfærd 2

Forløbet er todelt: der er læst om ulighed i stamklassen, mens siderne om velfærdsstaten og velfærdsstatens udfordringer er læst i grundforløbet på andre hold.
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene.
I grundforløbet har eleverne arbejdet med  velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret, og hvordan disse udfordringer kan løses.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- V elfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

"Vores samfund", s. 9-34
I grundforløbet er læst om velfærdsmodeller, velfærdsstatens udfordringer og løsninger herpå i materiale fra "Luk samfundet op". Indholdet svarer til s. 48-70 i "Vores samfund"
DR (2023). "Ik’ så mange penge."
Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under
fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
"Man vælger ikke selv om man vil mønsterbryder", Inf. 22.12.16
Tabeller og figurer om social arv fra Samfundsstatistik
"Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer", Altinget 19.4.23
"Når vi beder kvinderne om at arbejde mere, prøver vi at fixe kvinden i stedet for systemet", Altinget 8.11.23
Data fra Pårørendeundersøgelsen foretaget af Danmarks Statistik for Ældre Sagen, 2023.
Moderaterne: Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen”. 14.11.2023
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer