Holdet 3g fi (II) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Viborg Katedralskole
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Simon Lykke Justesen
Hold 2025VH fi (II) (3g fi (II))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det filosofiske værksted (ikke-eksamen)
Titel 2 Etik i lyset af oplysningstiden
Titel 3 Vold & magt - Politisk filosofi
Titel 4 Viden og videnskab
Titel 5 Kærlighed til tiden – Fra Platon til looksmaxxing

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det filosofiske værksted (ikke-eksamen)

Vi har i dette korte introduktionsforløb arbejdet os gennem første kapitel i Mads Rangvids bog Filosofi - Her og nu. Fokus har været på Sokrates dialogiske metode, hvor begrebsafklaring, kritiske spørgsmål og filosofi som praksis blev fremhævet. Derudover har vi haft fokus på at opnå kendskab til nogle af filosofi-fagets andre centrale metoder:
- Den fordybende individuelle refleksion
- begrebsafklaring
-tankeeksperimenter (Hjerner i kar),
- argumentation.
I vores arbejde med argumentation har vi dækket kendskabet til basal argumentationsteori ved at vi har arbejdet med begreberne præmis/påstand/belæg/konklusion og gyldighed og holdbarhed. Ydermere har vi trænet evnen til at identificere fejlslutninger vha. et slag fejlslutningsbanko.

Det sidste fokus var på Rangvids foreslåede tilgang til at læse filosofiske tekster. Og for at få trænet det at anvende modellen læste og diskuterede vi et uddrag fra Jasper eksistensfilosofi og et fra Esther Oluffa Pedersen som fremhæver menneskets iboende evne til at filosofere. Der er ikke tale om eksamenstekster.

Arbejdsformer:

• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde

Samlet antal normalsider læst: 24


Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik i lyset af oplysningstiden

Studieplan/Hvad dækker forløbet?

Til censor:
I dette forløb har vi dækket følgende fra læreplanen:
- genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger

- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af  menneske, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi

-  identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter

- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier

- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling

- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
Arbejdsformer:
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
• Projektarbejde

Beskrivelse af indhold:
I dette forløb har vi udforsket den praktiske etiks grundspørgsmål ’hvordan bør jeg handle?’ med afsæt i tre idéhistoriske nedslag i henholdsvis oplysningstiden, den tidlige modernitet og det senmoderne samfund. I fokuset på oplysningstiden har eleverne fået en indføring i Kants agentneutrale, sekulære og rationelt begrundede pligtetik, mens vi i forbindelse med den institutionsopbyggende modernitet har undersøgt Benthams lyst/smerte-funderede handlingsutilitarisme. I relation til det senmoderne samfund har vi fokuseret på genkomsten af den agentcentrerede dydsetik og forestillingen om det gode liv.

Primærteksterne er hentet fra kapitlet ’Det rigtige og det forkerte’ i Rangvids bog Filosofi – Her og nu (2025), og de tæller Carsten Fogh Nielsens udlægning af pligtetikken, Holtug og Kappels videreudvikling af nytte-etikken i en forskningskontekst, og Anne-Marie S. Christensens fortolkning af dydsetikken indenfor pædagogfaget. Vi har som metode i nærlæsningen af tekstuddragene anvendt Mads Rangvids ’Filosofisk tekstlæsning’ (s. 28 i ovenfornævnte bog). Alle tre positioner er blevet underkastet en kritisk vurdering.   

Derudover har eleverne også arbejdet case-baseret med fokus på autonome våbensystemer, bombe-attentatet på Hitler i juli 1944 og adgangen til dyr medicin i det danske sundhedssystem.  

Afslutningsvis har eleverne haft mulighed for at lave en videofremlæggelse om et af følgende spor: Peter Singers ’Det liv du kan redde’, Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp fra 2023 og Nick Bostroms ’Hypotesen om den sårbare verden’. Materialet kan tilgås på Teams under 'Etikprojekt'.    

Kernebegreber:
Oplysningstiden: jordskælvet i Lissabon, bogprojekt, opgør med traditionen som autoritet, mekanisering af naturopfattelsen, sekularisering, perfektioneringsidéen, frihed, det autonome individ, sapere aude, den scenisk-humanistiske/antropocentriske vs. den zoëlogiske verdensforståelse.

Deontologi/pligtetik: den universelle/objektive fornuft, a priori viden, intention, den gode vilje, det kategoriske imperativ, frihedens lov, almengyldighed, mål vs. middel, værdighed, dehumanisering, agentneutral teori, pligtkonflikt.   

Modernitet: institutioner opbygges fx den moderne nationalstat, industrialisering, urbanisering, liberalismen og borgerskabets gennembrud som ny klasse og kraft i samfundet, fremkomsten af nationale frihedsbevægelser.

Utilitarisme/nytteetik: a posteriori viden, konsekvens, lyst og smerte, naturalisme, perfektionering, matematisering af etikken, nyttekalkule/cost-benefit-analyse, panoptikon-fængslet, lighedsprincippet, maksimeringsprincippet, velfærdsprincippet, agent-neutral, moralsk integritet.

Det senmoderne: aftraditionalisering, globalisering, individualisering, acceleration, mennesket er under konstant konstruktion.

Dydsetik: dyder som oparbejdede karaktertræk, dyden i midten, eudaimonia/det gode liv, antikken, kend dig selv, alting med måde, situationsbunden og agent-orienteret etik, ansvar, livslang læring, praktisk fornuft, forestillingsevne, etiske rollemodellers betydning.   

Tekster:
Kernestof:
(Eksamenstekster)Primærtekster vi har lavet en systematisk analyse af:
-”Pligt, frihed og lighed”. Carsten Fogh Nielsen, 2024. Trykt i Rangvids bog Filosofi – Her og nu s. 50-53.  4,3 ns.

-”Nytteetik – præsentation af et forskningsprogram”. Holtug og Kappel, 1997. Trykt i Rangvids bog Filosofi – Her og nu s. 59-61. 2,4 ns.

-”At tænke etisk – praktisk fornuft i praksis”. Anne-Marie S. Christensen, 2016. Trykt i Rangvids bog Filosofi – Her og nu s. 68-71. 3,8 ns
  
Supplerende stof:
’Oplysningen’ - Hans Jørgen Schantz. 2014. Aarhus Universitet. https://youtu.be/djrJcqs0Osg  6,5 ns.  

Hvad er oplysning? Immanuel Kant, 1784 (Uddrag). 1,5 ns.

En indføring i principperne for moral og lovgivning, Jeremy Bentham 1789 (uddrag) Oversat af Sven Erik Nordenbo i Moral og samfund, p. 74-79. 3,2 ns.

- introduktionerne til de tre primærtekster i Filosofi – Her og nu. 13 ns.

- Lærerfremstillet introduktion til Kant + begrebsguide 4 ns: Kan tilgås via linket til det fælles tavledokument nederst i denne sektion. 4 ns

- Lærerfremstillede PowerPoints om Kant, Bentham, dydsetik (Hursthouse & Aristoteles), Kan tilgås via dette link Værktøjskassen. 8 ns.      
  
- Eksistentialisme er humanisme. J.P. Sartre, 1946 (uddrag) Kritik af Kants pligtetik med udgangspunkt i den unge mand som under WWII må foretage et umuligt valg mellem at gå i krig for at hævne sin afdøde bror og forsvare sit land og så blive i Frankrig for at tage sig af sin hårdt prøvede mor. 1 ns.               

- Jeremy Bentham - En Radikal Reformator i nyttemaksimeringens navn. Lærerfremstillet materiale, der introducerer Bentham særligt med fokus på hans bidrag og idéhistoriske kontekst. Tilgængelig i Det store fælles tavledokument på Teams. 3 ns.

- Utilitarianism – for and against. J.C.C Smart & Bernard Williams, 1973. Oversat uddrag af Bernard Williams tankeeksperiment om ’Jim in the jungle’, der fungerer som en kritik af nyttetikkens manglende evne til at give mening til begreber som moralsk integritet. 1 ns.

-Giddens og Beck. Kort indføring i sociologiske træk ved det senmoderne samfund. Fra bogen Etik i det senmoderne samfund.  https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=137#c419 1 ns.

- Link til holdets fælles tavledokument: https://vibkat.sharepoint.com/:w:/s/Section_4718/IQBQGFiczW0eQZCtjRovVjJ_Aekc4r_MRdL6oPGeh9eljMM?e=fx4CNV

Samlet antal normalsider læst: 52,7 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vold & magt - Politisk filosofi

Studieplan/Hvad dækker forløbet?

Til censor:
I dette forløb har vi dækket følgende elementer fra læreplanen:
Kernestof:
- væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi (fokus på Hobbes subjekt-funderede politiske filosofi og Hannah Arendts forståelse af magt som handling i fællesskab)

- grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, og natur

- centrale filosofiske begreber og positioner

- elementære argumentationsteoretiske begreber

- en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder: antikken, renæssance, oplysningstid og moderne tid.

- demokratisk medborgerskab og almendannelse

Arbejdsformer:
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
• Projektarbejde

Beskrivelse:
Vi har i forløbet undersøgt spørgsmålet ’Hvad er magt?’, som dels har dybe rødder i den politiske filosofis historie (Platon, Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Foucault) og dels er blevet akut aktuelt igen med Trumps autoritære magtovertagelse i USA. Vi startede med at synge Nordahl Griegs Kringsat af fjender (på dansk) og så lavede vi en begrebsafklaring af begrebet magt. Resten af forløbet bygger på uddrag fra kapitlet ’Vold og magt’ i Mads Rangvids bog Filosofi – Her og nu, suppleret af lærerfremstillede materialer, cases og et simulationsspil, hvor eleverne fik mulighed for selv at opleve, hvordan det måske kunne være at leve i den hobbske naturtilstanden.   

Eleverne har arbejdet idéhistorisk såvel som tekstnært og begrebsfokuseret med Hobbes kontraktteori og Arendts demokratiforståelse. Vi har som metoder i nærlæsningen af tekstuddragene anvendt Mads Rangvids ’Filosofisk tekstlæsning’ (s. 28 i ovenfornævnte bog). De har også alle lavet oplæg om enten Hannah Arendts liv eller filosofi.   

Generelle begreber som er blevet præsenteret: ontologi, epistemologi, antropologi/menneskesyn, induktiv vs. Deduktiv metode, gyldighed vs. holdbarhed, overgangen fra renæssancen til oplysningstiden.    

Begreber knyttet specifikt til emnet: vold, magt, frihed, direkte demokrati, repræsentativt demokrati, tyranni, enevælde, naturtilstanden, naturloven, naturretten, suverænen, social kontrakt, almenvellet, den engelske borgerkrig.    

Tekster:
Kernestof:
(Eksamenstekster)Primærtekster vi har lavet en systematisk analyse af:
- Leviathan – Thomas Hobbes – 1651 – uddraget er fra Filosofi – Her og nu s. 81-83. 1,5 ns
- Om Vold – Hannah Arendt – 1969 – uddraget er fra Filosofi – Her og nu s. 88-91. 2,5 ns.

Supplerende stof:
- Introduktionen til emnet og de to primærtekster fra Filosofi – Her og nu s.74-80 og 85-87. 8 ns.  

-Hobbes, Locke, and Very Silly Hats – Existential Comics # 390 – kilde: https://existentialcomics.com/comic/390   0,5

- lærerfremstillet introduktion til Thomas Hobbes og dennes idéhistoriske og politiske kontekst. 3 ns.

- Cover-billedet til Hobbes Leviathan. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Leviathan_frontispiece_cropped_British_Library.jpg

- Hobbes-spillet. Min egen oversættelse af Robert K. Garcias spil og idé. Udgangspunktet er følgende artikel. Garcia, Robert K. (2021) “Playing the Hobbes Game at Philosophy Camp”, in Philosophy Camps for Youth: Everything You Wanted to Know about Starting, Organizing, and Running a Philosophy Camp, edited by Claire Elise Katz (Rowman & Littlefield, 2021), 121-126.
6 ns.

Link til holdets fælles tavledokument: https://vibkat.sharepoint.com/:w:/s/Section_4718/IQBQGFiczW0eQZCtjRovVjJ_Aekc4r_MRdL6oPGeh9eljMM?e=jbBMpb&nav=eyJoIjoiMTMxNTU3MTc0NSJ9

Samlet antal normalsider læst = 21 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Viden og videnskab

Studieplan/Hvad dækker forløbet?

Til censor: Vi har dækket følgende aspekter fra læreplanen i dette forløb:

- præsentation og kritik af  bærende
forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden.

- skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og
videnskabsområder

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (inddragelse af viden fra biologi og astronomi, i form af Eddingtons 1919 ekspedition i forbindelse med Popper.

-  demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Arbejdsformer:
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
• Projektarbejde

Beskrivelse:
Hvor de to første forløb tog deres udgangspunkt i den praktiske filosofis område, så er målet med dette forløb at eleverne får kendskab til den teoretiske filosofi. Nærmere bestemt har vi undersøgt hvornår man kan siges at vide noget, og hvad videnskab er og hvordan den adskiller sig fra pseudovidenskab. Vi har udvidet den klassiske diskussion om demarkationskriterier med udgangspunkt i Dorthe Jørgensens æstetik og hendes transcendensbegreb.

Der er et tydeligt kronologisk sigte i forløbet startende med Comtes positivistiske program som modsvar til 1800-tallets åndfyldte romantiske tankegods. Dernæst den logiske positivisme og Carnap som repræsentant for denne idéhistoriske udvikling og kamp mod nazisternes race-videnskab. Eleverne er også blevet introduceret til Poppers kritiske rationalisme og Kuhns anti-realistiske paradigmeteori, men vi har ikke læst primærtekster af de to tænkere. Til gengæld har vi læst den danske fysiker Jens Hebors forsvar for et naturvidenskabeligt demarkationskriterium. Den sidste position i dette spor udgøres af Naomi Oreskes forsvar for en feministisk erkendelsesteori som det mest effektive våben mod den tillidskrise, som den etablerede videnskab befinder sig bl.a. på grund af kritikken fra videnskabshistorikere og sociologer. Undervejs har vi inddraget cases, fx evolutionsteorien, Freuds psykologiske teori om menneskets underbevidsthed, marxismen og Einsteins generelle relativitetsteori, og i forbindelse med et kortere mundtligt projekt har eleverne har også skullet finde deres egne eksempler på æstetiske erfaringer/transcendenserfaringer.

Kernebegreber:
Subjektiv vs objektiv viden, tavs viden, a priori vs. a posteriori viden, epistemologi, ontologi, positivisme, ånd, gud, den logiske positivisme, naturvidenskabelig viden, verifikationsprincippet, demarkationskriterium, direkte vs. indirekte iagttagelsesdomme, mening, sandhed, pseudovidenskab, kritisk rationalisme, induktionsproblemet, falsifikationsprincippet, den hypotetisk deduktive metode, kvalitativ vs. kvantitativ metode/data, normalvidenskabelig periode, anomali, grundlagskrise, revolutionær videnskab, paradigmeskift, feministisk erkendelsesteori, organiseret skepsis, intersubjektivt kontrollerbarhed, kollektiv konsensus, transformerende krydsforhør, diversitet, deskriptiv vs. præskriptiv, æstetiske erfaringer, transcendens, resonanserfaringer (Rosa).

Tekster:
Kernestof:
(Eksamenstekster)Primærtekster vi har lavet en systematisk analyse af:

Carnap, Rudolf: Filosofi og logisk syntaks I Madsen & Werner; Viden, videnskab, virkelighed. Gyldendal, 1990. Gengivet på s.194-196 i Filosofi – Her og nu af Mads Rangvid. 2,5 NS.
Jørgensen, Dorthe: Skønhed – en engel gik forbi. Aarhus Universitetsforlag, 2014. Gengivet i Filosofi – Her og nu s. 202-204. 2,7 ns.
Hebor, Jens: ”Demarkationsproblemet.” Emmeche og Faye: Hvad er forskning? Samfundslitteratur 2010. Gengivet i Filosofi – Her og nu af Mads Rangvid. 2,7 ns.
Oreskes, Naomi: Hvorfor stole på videnskab? Princeton University Press. Princeton and Oxford. Side 49-54. Uddraget er oversat af Lisbeth Gødsbøll Jørgensen, 2024. Udgivet i bogen Filosofi i digital tid. 3,4 ns.

Supplerende stof
Materiale som vi har læst og/eller inddraget i undervisningen (kan bruges til at perspektivere/kontekstualisere med til eksamen):
- Introduktionerne til de tre primærtekster i Filosofi – Her og nu. 10,5 ns
- "Why we should trust scientists". Oreskes, Naomi, 2014.TED Talk (19:14) New York på YouTube.com.Introduktion til Naomi Oreskes position. 6,3 ns.  

- Gisninger og gendrivelser. Karl Popper – s. 37-41 i Karin-Ann Madsen & Rita Werners Viden, Videnskab, Virkelighed. Uddraget præsenterer Poppers eget møde med marxismen, Freud og Adlers psykologiske teorier, samt Einsteins generelle relativitetsteori). 6,8 ns.    

- Thomas Kuhn: Videnskabens revolutioner. (1962). Oversat af Knud Haakonssen og gengivet i Mennesket i verden s. 62-63. 1,4 ns.

- Lærerfremstillet materiale ang. Positivisme og logisk positivisme, induktionsproblemet, falsifikation som demarkationskriterium, samt de idéhistoriske rammer. 6 ns.

-Mundtligt formidlingsprojekt – ”Refleksionsøvelse: Sandhed i naturvidenskab og humaniora” s. 212-213 i bogen Filosofi – Her og nu. 1 ns.
- Guldimund. ”Det’ kun vigtigt, hvad det er’. 2023. (sang). 0,5 ns.

- Link til holdets fælles tavledokument: https://vibkat.sharepoint.com/:w:/s/Section_4718/IQBQGFiczW0eQZCtjRovVjJ_Aekc4r_MRdL6oPGeh9eljMM?e=Y04myz&nav=eyJoIjoiMTI0NzczNTM0OCJ9

Samlet antal normalsider læst: 41,1

Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed til tiden – Fra Platon til looksmaxxing

Forløb 4: Kærlighed til tiden – Fra Platon til looksmaxxing

Studieplan/hvad dækker forløbet?
Forløbet dækker følgende dele af læreplanen:

-identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter

-indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier

- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi

- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling

- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
Arbejdsformer:
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
• Projektarbejde m. tegning og formidling

Beskrivelse:
I dette forløb blev eleverne som det første introduceret til forskellige nedslag i kærlighedens historie fra antikken til nutiden. Det blev så suppleret med en kort præsentation af begrebsparret eros og agape, samt et citat fra Højsangens kapitel 7, hvor den sanselige og seksuelle kærlighed får frit løb. Dernæst har de arbejdet med et uddrag fra Sokrates tale i Platons Symposion. Derefter har fokus været på Kierkegaards stadier og hans kærligheds- og menneskeforståelse, som den kommer til udtryk i Kjerlighedens Gjerninger. Efterfølgende har vi så undersøgt Kierkegaards relevans i det senmoderne accelerationssamfund og teknologiens betydning for kærligheden som fænomen.

Det primære fokus i forløbet har været den metafysiske og religiøst kristne forståelse af kærlighed, som Kierkegaard argumenterer for i sine taler i Kjerlighedens Gjerninger. Og for at få andre forståelser i spil har vi også læst og analyseret korte uddrag af de forskellige forståelser af kærlighed, som kommer til udtryk i Kierkegaards forskellige stadier/eksistensformer. Undervejs har eleverne bidraget med deres egne eksempler på spidsborgere, æstetikere, etikere og religiøse. I forbindelse med arbejdet med Kierkegaard har vi også rundet ’jordrystelsen’ Regine Olsen, samt eksistentialismen og placeret Kierkegaard idéhistorisk i romantikken, som en lidenskabelig oprører mod oplysningens fokus på fornuft, naturbeherskelse, teknologi og det udvortes (samfundet).

Kernebegreber:
Dualistisk kærlighedsforståelse(fænomen & idé) vs. materialistisk kærlighedsforståelse, det skønne, kærlighed som erkendelsens drivkraft, eros, agape, romantikken, eksistentialisme, selvkærlighed, næstekærlighed, næstekærlighedsbuddet, forræderen i os, lidenskab, herskesyge, Eiendommelighed/subjektivitet, det indvortes vs. det udvortes, åndløshed, spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse, tro, dualistisk kærlighedsforståelse, gyldighed og holdbarhed, det senmoderne samfund, looksmaxxing, selviscenesættelse, transhumanisme, Heideggers værensglemsel og det tekniske som stillads (afsløring af verden), dromologi, den absolutte hastigheds tidsalder.

Tekster:
Kernestof:
(Eksamenstekster)Primærtekster vi har lavet en systematisk analyse af:
- Platons Symposion - 'At være svanger på legeme og sjæl' i Rangvids Kærlighedens filosofi s. 18-21, 3,0 ns.

- Kjerlighedens Gjerninger – Søren Kierkegaard – 1847. Uddraget i Mads Rangvids Kærlighedens filosofi, s. 32-36. 5 ns.                         

Supplerende stof
(materiale vi har læst og/eller inddraget i undervisningen og som kan bruges til at perspektivere/kontekstualisere med til eksamen):
- History of ideas – Love – School of Life – 2016. https://youtu.be/fK2IJ43ppd0?si=s7oamKWpmVEXI_g3 3,5 ns.

- Højsangen kapitel 7 - Biblen - https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Hojs/7  0,6 ns.
- Symposion - Til after-party i antikkens Athen. Lærerfremstillet materiale, som er delt som hand-out og på modulet i Lectio. 1,2 NS.

- Udvalgte stemmer i Kierkegaards forfatterskab – Kilderne er angivet i dokumentet: Udvalgte stemmer i Kierkegaards forfatterskab.docx  3,1 ns. (hand-out)

- Lærefremstillet introduktion til Kjerlighedens Gjerninger 2 NS. Tilgængelig her

-Filosoffen - om Søren Kierkegaard – Anders Fogh Jensen – 2013 https://youtu.be/kV07F5YEHuM     1,5 ns.

-Caraveggios maleri ’Narcissus’ (selvkærlighed)

-Eugéne Delacroixs maleri ’Den barmhjertige samaritaner’ (agape)
- Kierkegaard om looksmaxxing vs. lovemaking – lærerfremstillet materiale baseret på interview med Clavicular: https://youtu.be/CXKCoFz3WRs?si=SlgaD6OOpdDwFQSr&t=867 April, 2026.
- Teknologiforståelse – lærerfremstillet materiale der præsenter Heideggers teknologi-tænkning og Nick Bostroms transhumanisme. Materialet indeholder citater fra begge tænkere. Tilgængelig her

- Paul Virilio – Uddrag fra teksten ’Det globale laboratorium’ – 1993. Gengivet i Rangvids Filosofi – Her og nu, side 169-171. 3 NS.

Link til dette forløbs sektion i holdets fælles tavledokument: https://vibkat.sharepoint.com/:w:/s/Section_4718/IQBQGFiczW0eQZCtjRovVjJ_Aekc4r_MRdL6oPGeh9eljMM?e=mksYHg&nav=eyJoIjoiMTYyMDYyMzA0NSJ9

Samlet antal normalsider læst: 28,1.                     
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer