Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Laura Sejr Nielsen
Hold 2023 DA/b (1b DA, 1b DA-DHO, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dig og mig - relationen mellem mennesker
Titel 2 Litterær appetit - intro til litterær analyse
Titel 3 Selvlæst værk - læst og anmeldt
Titel 4 Sandt eller falsk? Nyhedsforløb
Titel 5 Litteraturhistorisk overbliksforløb og DHO
Titel 6 Repetitionsforløb
Titel 7 Ordets magt - retorik og argumentation
Titel 8 Maskulinitetsdiskurser
Titel 9 Harmoni og splittelse - romantik og romantisme
Titel 10 Problemer til debat - Det moderne gennembrud og nu
Titel 11 Analog undervisning
Titel 12 God stil
Titel 13 POP sproglige billeder og sproglige figurer
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Dokumentar
Titel 16 Lyrisk angst
Titel 17 Retorik og argumentation  - Repetition
Titel 18 Skurk - om skurkemotiver i realisme og modernisme
Titel 19 Akademisk skrivning
Titel 20 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dig og mig - relationen mellem mennesker

Sproghandlingsforløb - fra grundforløbsklasserne
Et forløb om kommunikations betydning for vores sociale relationer - udgangspunkt i det sproglige perspektiv - med inddragelse af det mediemæssige og litterære perspektiv. Den teoretiske ramme er brugt som analyseværktøj på hhv. litterære tekster og diverse film- og SoMe-citater.

Der er arbejdet med:
* Sproghandlingstyper: 1. følelses - og holdningsudtrykkende, 2. handlingsregulerende, 3. informative, 4. rituelle og 5. samtalestrukturerende.
* Indirekte sproghandlinger
* Performative verber  
* Samarbejds - og høflighedsprincipper
* Face - og facework
* Undertekst
* Transaktionsanalyse


Kernestof:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime; sider: 176-188, 191-193

Helle Helle: Søndag 15.10 1996
Ingmar Bergman: "Den gode vilje" 1991 (uddrag af roman)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" 1879 - første akt
Villy Sørensen: "Blot en drengestreg" 1953
(anslået antal normalsider 30)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litterær appetit - intro til litterær analyse

Et skønlitterært forløb, der sigter mod at give eleverne basale redskaber til litterær analyse. Alle tekster har mad/måltidet som omdrejningspunktet, samtidigt skal eleverne blive fortrolige med kernefaglige begreber til litterær læsning:
tid, miljø, personkarakteristik (indre, ydre, social), fortællertyper og synsvinkler, kompositionsformer, fremstillingsformer, tema.

Værk 1 (roman): Babettes gæstebud af Karen Blixen - samt filmatiseringen af denne fra 1987
"Diæt", Benny Andersen, 1964
"Ved frokosten", Johannes V. Jensen, 1906
”Den lille pige med svovlstikkerne”, H.C. Andersen, 1845
”Kødet”,  Astrid Saalbach, 1985

Supplerende stof:
"Livets veje" Karen Blixen -https://www.youtube.com/watch?v=bzp-RIxiQao&t=1s

(anslået antal normalsider 120)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Selvlæst værk - læst og anmeldt


Formålet med forløbet er dels at sikre, at eleverne er oprettet på biblioteket, kan søge og låne, dels at skabe rum for faglig fordybelse gennem at læse et værk. Eleverne vælger efter egen interesse deres værk og forløbet afslutter med en litterær læseklub i mindre grupper OG en videoaflevering af en anmeldelse.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sandt eller falsk? Nyhedsforløb



Et nyhedsforløb med særligt fokus på nyhedsartikler i aviser - men med udblik til hhv. TV-nyheder og Fake News. Forløbet har både været receptivt og produktivt.  tjekdet.dk

Der er arbejdet med følgende begreber:
Nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation)
Avistyper
Stofområder
Typer af kilder (erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder) - samt deres funktion i en nyhedshistorie
Opbygning af nyhedsartikler (nyhedstrekanten og Hey you see so)
Vinkling
Fake News: den løgnagtige, den satiriske og nyhedshoaxen
Journalisternes sprogbrug - figurer, billeder mv.
fortællende nyhedsjournalistik (bl.a. den tredje fortællemåde, bbi'er John Franklings story-model)




Eleverne har skrevet nyhedsartikler og arbejdet med det journalistiske sprog samt gennemført et escaperoom med Poul Høis "Og hele månen blev som blod", som omdrejningspunkt.
anslået antal normalsider 30)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Litteraturhistorisk overbliksforløb og DHO

Under emnet 'Forbrydelse og straf' møder eleverne litteratur fra forskellige centrale perioder og arbejdet med remedieringsopgaver i forbindelse med flere af de litteraturhistoriske perioder. Alle tekster knytter an til temaet om forbrydelse og straf. Forløbet munder ud i, at eleverne skiver DHO om netop dette emne.

Kernestof:
Vikingetid: (snak om runesten og litteraturens oprindelse I dansk kontekst )
Middelalder: Ebbe Skammelsen
Oplysningstid: Ludvig Holberg: Af "Erasmus Montanus" (3 akt) (1723)
Romantik: Adam Oehlenschlager: "Æventyret i den fremmede stad" (1805)
Det moderne gennembrud: Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1885)

"Mord på farten", novellesamling fra "Ud og Se" (2011) VÆRK
(Noveller: Hanne Marie Svendsen: Uønsket passager, Mette Winge: Sejltur med Caledonia, Susanne Staun: Sexgud, Anna Grue: Tavshed er guld, Leif Davidsen: Brodden, Kristian Ditlev Jensen: Stemmen i dit hoved, Katrine Marie Guldager: Rejsens mål, Anders Bodelsen: Stjernerne vil lyse, Gretelise Holm: Kaerlighed.com)

"Kriminalromanens ti bud" fra antologien Den kriminelle novelle skrevet af Bo Tao Michaelis (red.)  (1999).
"En litterær kvalitet er forsvundet - men hvem har begået forbrydelsen?" fra Information d. 17/3/2017"Hvorfor læser vi krimier?" fra Kristeligt Dagblad d. 9/6/2007

Eleverne introduceres for elementær humanistisk videnskabsteori (Hermeneutik "del forstås på baggrund af helhed - helhed forstås på baggrund af dele" - samt sammenhængen mellem forforståelse og fortolkning jf. side 15-17 i Håndbog til dansk) samt forskellige metodiske tilgange (metodetrekanten). Særlig fokus på: biografisk metode, nykritisk metode og socialhistorisk- og ideologikritisk metode. (side 87-99 i Håndbog til dansk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetitionsforløb

Vi 'plejer' glemselskurven ved at genbesøge alle forløb fra 1.g. I et omfattende matrix-arbejde, repeterer klassen vigtige perioder, begreber, tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ordets magt - retorik og argumentation


Introduktion til retorik og argumentation. Eleverne holder taler og arbejder således produktivt og refleksivt m udtryksfærdigheder. Den debatterende artikel introduceres og trænes.

Særlige fokuspunkter
Toulmin grundmodel og udvidet
argumenttyper
argumentkneb og fejltyper
retorik
Taletyper
talens disposition (Indledning, midterdel(sagsfremlæggelse og argumentation) afslutning)
appelformer
det retoriske pentagram
det verbale, ekstraverbale og non-verbale
desuden dokumentarformer of filmiske virkemidler
Den autoritative, observerende og deltagende dokumentar og autenticitetsmarkører

Kernestof:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk, 4. udgave, Systime: s. 150-155, 157-159, 161-166, 228-232
Mette Frederiksens nedlukningstale 11. marts 2020
Stoltenbergs mindetale i Oslo Domkirke 2011 og analyse  http://xn--rst-0na.dk/talearkiv/mindetale-efter-angrebene-i-oslo-og-utoya/
’Spies og morgenbolledamerne’, DR-dokumentar 2022, 1. afsnit
Lisa Storinggaard Nygaards tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest (dansketaler.dk)


(anslået antal normalsider: 40)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Maskulinitetsdiskurser

I forlængelse af retorik- og argumentationsforløbet introduceres værktøjskasse til diskursanalyse. Gennem et bredt spektrum af tekster (genremæssigt og historisk spredt) undersøger vi i fællesskab, hvad det vil sige at være en 'rigtig' mand. Forløbet indeholder perspektiver til verdenslitteratur i oversættelse + læsning af litteratur fra de seneste fem år, ligesom eleverne forholder sig kritisk til medietekster i mange medier (bl.a. fb-kommentarer). forløbet afsluttes med innovativ brætspilsudvikling m maskulinitet som omdrejningspunkt. Forløbet giver også mulighed for litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Foruden læreroplæg om maskulinitetesdiskurser (bygget på Mikkel Thorups oplæg på årskurset '24 ) har vi læst:

Kernestof:
- Gilette-reklamer fra 1989 og 2019
- Forestillinger om Patrick Mortensen - Essay af Daniel Dalgaard fra 2021
- "Sølle"? og "Superpinligt" ? Mænd forsvarer deres ret til at bruge cykelhjelm, artikel jfm, nov. 2024
- "City Vest", "Hamam" og "Åndenød", digte af Elias Sadaq, 2024
- Godnathistorier for en ny tids drenge, Francesca Cavallo, 2024 (forord + 'Piraternes planet')
- Peter går i kjole hver tirsdag, TV2-indslag okt. 2024 om pædagogassistent, som praktiserer 'Kjoletirsdag' samt kommentarsporet

Særligt fokus:
Om Maskulinitet: Hegemoniske maskulinitet, Delagtig maskulinitet, Marginaliseret maskulinitet, Underordnet maskulinitet, Oppositionel maskulinitet
Om diskursanalyse: Nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, Faircloughts tredimensionelle analysemodel (tekstniveau, diskursiv praksis, social praksis), antagonismepar, differenskæde, antagonistiske diskurser. denotation, konnotation, hegemoni.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Harmoni og splittelse - romantik og romantisme

Harmoni og splittelse - romantik og romantisme

(Periodelæsning)
Forløbet har til formål at definere og adskille forskellige retninger inden for romantikken, samt opbygge en fornemmelse for romantikkens sprog og karakteristika. I grupper har eleverne også arbejdet med remediering ved at foretage radiointerviews med hhv. 'Skyggen* 'Den lærde mand' samt 'H.C.Andersen'

Særlige fokuspunkter:
1)Nationalromantikken + Romantikkens to grene (Dualistisk/nyplatonisk vs. Monistisk/universalromantisk). Nøglebegreber: Det gode, det sande, det skønne. Anelse. Længsel. Fantasi. Kunstneren som eneren/geniet.
2) Romantisme (dobbeltgængermotiv, splittelsen som grundvilkår, det erotiske, det dæmoniske). Nøglebegreber: Det interessante, Øjeblikkets svimlende lykke. Kunstneren er kynikeren, som søger 'det poetiske svæv'.

Materiale:
Fibiger/Lûtken: Litteraturens veje, Systime 2. udgave, 8. oplag, 2004 s. 137-150, 150-166, 175-181, 519-520
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime: s. 228-232

Kernestof:
Schack Staffeldt: Platonisme (1802)
Schack Staffeldt: Liljen og dugdråben (1808)pp. 154–157
St.St. Blicher: Præludium (1838)
H.C. Andersen: Skyggen( 1847)
Mary Shelley: Frankenstein (1818) (uddrag)
Emil Aarestrup: Angst
Supplerende stof:
• video om (universal)romantikken: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
• video om romantisme: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs&t=690s
(anslået antal normalsider: 50)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Problemer til debat - Det moderne gennembrud og nu


Det litterære perspektiv. Forløbet har taget udgangspunkt i Det moderne gennembrud - og de tre K'er (køn, kirke, klasse).  Eleverne har været i escaperoom om sædelighedsfejden og det moderne gennembrud ifm læsning af 'Støv'. Efter arbejdet med gennembrudsteksterne besøger vi moderne litteratur, der rejser lignede spørgsmål/åbner for debat. Endelig tager vi hul på det 4. k: klima - vi læser om Cli-fi og dets kritiske og utopiske potentiale.



Kernestof:
• Herman Bang: "Foran Alteret" 1880
• Amalie Skram: "Det røde gardin", 1899
• Olivia Levison: "Støv"
• Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" 1887
• Thomas Korsgaard: "I bor da meget pænt" fra Tyverier, 2019
• Glenn Beck: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag), 2023
• Sara Omar: Dødevaskeren (uddrag), 2017
• Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime; leksikaopslag om realisme, naturalisme og impressionisme
• Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen (VÆRK) (klima)
• Cli-fi: Litteraturen reagerer (også) på klimaforandringerne, Videnskab.dk



Fokus på: Naturalisme, realisme, determinisme, impressionisme (herunder substantiverede verber, replikindividualisme, scenisk fremstilling, ophobningsteknik, ydre synsvinkel), social indignation, sædelighedsfejden.
(anslåede normalsider: 40)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Analog undervisning

Fordybelse i en afgrænset skønlitterær tekst og derved opleve det gode møde med skønlitteraturen. Formålet er også - gennem kreative arbejdsprocesser - at give eleverne oplevelsen af, hvad det litterære møde kan
• Litterær analyse (komposition, fortællerforhold og synsvinkler, fremstillingsformer, tid og miljø, personkarakteristikker og relationer)
• Fortolkningshypoteser
• Hensigt og perspektivering
Andet som dialogerne måtte lægge op til

Læst i sin helhed:
’Bjørneby’ Roman af Fredrik Backman (VÆRK)(tekster fra norden/verdenslitteratur i oversættelse)

Analoge hjælpemidler efter behov: papir, blyant, den gode pen, mapper, farver + ikoner.
• Litterære læsesekvenser og samtaler.
• Skriveøvelser
• Tegneøvelser
• Innovativ udvikling af Bjørnebyspil?

Didaktisk ramme: en fænomenologisk el. såkaldt ’verdensorienteret’ litteraturlæsning. Her er hverken teksten eller læseren i centrum; teksten åbner sig for læseren og læseren åbner sig for teksten.

dialogerne indkredse Backmans skrivestil, hvor især den alvidende fortæller med det panoramiske overblik lægger det narrative forløb til rette på en måde, der skaber spænding: varsler/hints om senere begivenheder, 'kryds- og parallelklipning' (eller hvad vi nu skal kalde det) mellem forskellige karakterer fra kollektivromanen, den drypvise baggrundsfortælling om den enkelte, der giver en forståelsesramme: selv de, der opfører sig dumt har 'grund' til det. Kun Kevins forældre får ikke et navn og intet motiv = mere 'onde'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 POP sproglige billeder og sproglige figurer

Et kort forløb, der med udgangspunkt i et udvalg af tidens toner stiller skarpt på sproglige billeder og sproglige figurer.

kernestof:
Djämes Braun: Fugle, 2015
Volbeat: For evigt, 2017
Apacha: Smelter under månen, 2024
Annika: Der så meget, jeg ikke fortæller, 2025

+ diverse selvvalgte popsange

særligt fokus på: at kunne skelne mellem Sproglige billeder (som metafor - herunder besjæling og personifikation og sammenligning) og Sproglige figurer (herunder antitese, anafor, epifor, trikolon (triade) osv.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme


Et forløb om eksistentialisme med perspektiver til verdenslitteraturen. Forløbet indeholder fokus på multimodalitet og gaming. Hvilke VALG træffer du som gamer i "This war of mine" (VÆRK)  - et krigsoverlevelsesspil, der fokuserer på den civile oplevelse af krig snarere end frontlinjekamp. Eleverne får her også  kendskab til og forholder sig reflekteret til mediebilledet i dag.  Eleverne deltage reflekteret i digitale fællesskaber. Foruden læreroplæg om Kirkegaard samt introduktion til eksistentialisme er læst/spillet:

Kernestof:
Jean Poul Sartre: af Eksistentialismen er en humanisme (1946)
Albert Camus: af Sisyfos-myten (1942)
Peter Seeberg: Spionen (1962)
Peter Seeberg: Biografi af en snegl (1981)
Martin A. Hansen: Roden (1955)
Stig Dagerman: Att döde et barn (1955)
Uddrag fra Eksistentialisme i Dansk ( af Liselotte Henriksen, Systime 2017)
Krigsoverlevelsesspillet: This war of mine, 11 bit studios,2014
Litteraturens Veje: 317-319


Supplerende stof:
Jakob Holm: Lyden af et bedre liv: du er ikke andet end dit næste skridt - meningen med det hele - eksistentialisme, podcast nov. 2020 https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/187-du-er-ikke-andet-end-dit-nste-skridt-meningen-med-det-hele-eksistentialisme-jakob-holm

Alexander Skarsgård: Att döde et barn (kortfilm)

Særlige fokuspunkter eksistentialisme:
Forløbet sætter fokus på den kristne eksistentialisme (Kierkegaard, Martin A. Hansen) og den ateistiske eksistentialisme (Sarte, Camus m. fl.).
Det individuelle valg i centrum, ansvar og skyld, absurditet, meningstab og meningsløshed, fremmedgørelse. Analytisk arbejder vi med determinationspunkt og kulminationspunkt.

Særlige fokuspunkter gaming i dansk:
Ludologi: tegnsystemer, regler, spilmekanikker og strukturer → Hvordan spillet spilles
Narratologi: fortællinger og studiet af disse → spil som tekster, der kan analyseres og fortolkes, og som har interaktive muligheder
Interaktion: handlinger og valg har direkte betydning for spillets udvikling og afslutning
den gamle vs. den nye medieverden
spillet som multimodalt fænomen
modalitet (udtryksformer) og affordans (styrker)
Evne til at afkode de multimodale tekster (digital literacy)
(anslåede normalsider: 50)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dokumentar

Introduktion til Dokumentarfilmsgenren og de filmiske virkemidler. Forløbet kulminerer med besøg fra instruktør Christian Sønderby Jepsen, som samtaler med eleverne om filmen' Faderen, sønnerne og Helligånden', 2025

Kernestof:
Set i sin helhed:
Faderen, sønnerne og Helligånden, Christian Sønderby Jepsen, 2025 (VÆRK)

Uddrag af:
Lars Engels: Dømt til behandling (1997)
TV2-dokumentar: En morder vender hjem (2000)
Operation X - Narret til porno (2006)
Håndbog til dansk: (LN obs på sider om faktakontrakt, dokumentar + siderne om filmiske virkemidler)

Supplerende stof: Diverse citater fra filmklassikere mhp at demonstrere filmiske virkemidler

Særligt fokus på begreberne: Fakta-kontrakt, autenticitetsmarkører, 'En kreativ bearbejdning af virkeligheden' den dybdebordende, den observerende og den deltagende dokumentar + de filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Lyrisk angst



Kort forløb om angstens natur og genstand. Fokus på lyrikanalyse. afsluttes med fokus på grafisk lyrik og figurdigte, som eleverne også selv prøver kræfter med at forme. Alle skriver også et abcdarium

Aarestrup: Angst (1838)
Grotrian: Angst (2001)
H.C. Andersen: Jeg har en angst som aldrig før (1864)
Tom Kristensen: Angst (1930)
Ole Sarvig: Vild angst (1944)
Tobias Rahim: Forbandede social angst (2022)

supplerende stof:
Grotrian: Nissen står på hovedet
Højholt: Ind i landskabet
Vagn Steen: Sproganvendelse
Vagn Steen: tre ret tre vrang


fokus på: Det grafiske lag, det auditive lag, de fire eksistentialer, sproglige billeder og figurer, grundstemning og recitation
(anslåede normalsider: 20)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Retorik og argumentation - Repetition

I anledning af nytåret ser og læser vi HKH nytårstale og repeterer i den forbindelse retorisk analyse og argumentation.

https://www.dr.dk/drtv/episode/hm-kongens-nytaarstale_-hm-kongens-nytaarstale_566106
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Skurk - om skurkemotiver i realisme og modernisme

Under overskriften 'SKURK' stifter eleverne bekendtskab med forskellige fremstillinger af skurke i forskellige litterære genrer.. Væsentligst introduceres eleverne for sondringen mellem realisme og modernisme, ligesom de introduceres for modernismens faser.

Kernestof:
"Interferens" Johannes V. Jensen, 1906
,”Angst”, Tom Kristensen, 1932 – genbesøges nu som ekspressionistisk tekst
”Det er Knud, som er død”, Tom Kristen, 1933
”Livet i badeværelset”, Klaus Rifbjerg 1960 (konfrontationsmodernisme)
Terminologi, Klaus Rifbjerg 1960 (Konfrontationsmodernisme)
”Afsked” Søren Ulrik Thomsen 1981 (postmodernisme)
”Lønningsdag – en idyl” - Martin Andersen Nexø (1900) (kanonforfatter). Fokus på realisme og tekstintern læsning
”Dommeren” – Svend Åge Madsen (1965). Fokus på modernisme samt tekstintern læsning
" Kaffe og blødt brød på terrassen" Leif Panduro, 1961. Fokus på modernisme og kritik af det absurde i det trygge, borgerlige liv

Supplerende stof:
"Interferens" Johannes V. Jensen, 1906
" Det er Knud som er død" , The minds of 99 https://www.youtube.com/watch?v=vGmvtKKF95A
"Portræt af en digter på Thurø - portræt af Tom Kristensen" 1959 - uddrag
BAZAR, dr 1984 - uddrag


Afsnit om realisme og modernisme som to sideløbende strømninger i 1900-tallets litteratur (fra Litteraturhistorien på langs og på tværs
Ole Shultz Larsen: Håndbog til dansk, 3. udgave: 150-166, 200-226, 325-331, 341-350

Særlige fokuspunkter:
De fire eksistentialer, (Tid, Rum, Jeg og Omverden) som indgang til lyrik-analyse. Digtets auditive lag, digtets grafiske lag. Ekspressionisme, modernisme, konfrontationsmodernisme og postmodernisme. Realisme vs. Modernisme. Prosa og lyrik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Akademisk skrivning

Skriftlighedsfokus op til SRP-forløb. Praktiske og analytiske øvelser i koblingsord- og udtryk samt emne- og støttesætninger. Træner også 'den gode diskussion'

Kernestof:
Karsten c. Back m.fl: Sådan skriver du SRP, Columbus 2022 s. 57-65 + 71-77


(antal normalsider - anslået: 10)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer