|
Titel
4
|
Gamle grækere, demokrati og sport
Forløb med fokus på antikkens Grækenland (Hellas) og arven fra den antikke, græske kultur.
I forløbets indledende lektion arbejdede eleverne med at danne et diakront overblik over antikkens Grækenland, der inddeltes i den arkaiske periode, den klassiske periode og den hellenistiske periode. Eleverne udarbejdede bl.a. tidslinjer med kendetegn og centrale begivenheder for de tre underperioder, ligesom problematikker forbundet med periodiseringsprincipperne diskuteredes.
Herefter fulgte tre tematiske/synkrone nedslag, der primært beskæftigede sig med den klassiske periode (500-338 f.v.t.), hvor henholdsvis Athens demokrati, kønsroller og opfattelse af sport blev analyseret og sammenlignet med fænomenernes rolle og betydning i elevernes samtid. I forbindelse med kildeanalyser med relation til disse emner, har eleverne arbejdet med begreberne "levn" og "beretning".
Centrale begreber/emner:
- Den arkaiske, klassiske og hellenistiske periode samt deres kendetegn
- Bystat vs. imperium
- Athens udformning: Akropolis, agora, Pnyx, Parthenon
- Styreformer, herunder direkte og repræsentativt demokrati, aristokrati, oligarki, monarki, tyranni og pøbelvælde
- Idealiseringen af Athens demokrati i dag samt historiebrug af det
- Kvinders leveforhold og rolle i Athen og Sparta
- Mænds rolle (borger, bonde, soldat)
- Slavernes rolle og betydning for Athen
- De antikke olympiske lege (udformning og funktion)
- Sportens funktion i antikkens samfund og i dag
Pensum:
Fremstillingsmaterialer:
1. Frederiksen, Peter (2019): "Vores Verdenshistorie 1". S. 23-26; 30-31; 41; 47 (ca. 6 s.)
2. Arzamas (2017): "Ancient Greece in 18 minutes. https://www.youtube.com/watch?v=gFRxmi4uCGo. (5.22-slut) (ca. 4 s.)
3. Frederiksen, Peter (2019): "Vores Verdenshistorie 1". S. 33-34; 37-40 (ca. 5 s.)
4. Hughes, Bettany og Timothy Copestake: "Sandheden om Athens Demokrati del 1." https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14 (ca. 12 s.)
5. Petersen, Irene (2013): "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?" (ca. 4 s.)
6. Frederiksen, Peter (2019): "Vores Verdenshistorie 1". S. 34; 36-37 (ca. 2 s.)
7. Mediano (Podcast): "Gladiatorkampe, nøgenhed og erotik - sport i antikken havde det hele". (00.00-34.00) (ca. 12 s.)
Kilder:
1. 431-30 f.v.t.: (Uddrag af) Perikles' gravtale (ca. 2 s.)
2. Ca. 430 f.v.t.: "Den Gamle Oligark" (ca. 2 s.)
3. Uå: Aristoteles om de kønsspecifikke karakteregenskaber (ca. 1 s.)
4. Xenofon om kvinden (uå) (ca. 0,5 s.)
5. Pseudo-Hippokrates, Om ugifte kvinders sygdomme: "Ægteskab som lægemiddel" (uå) (ca. 1 s.)
6. Hesiod, Værker og dage: "Hvornår og med hvem bør man gifte sig?" (uå) (ca. 1 s.)
7. Hesiod, Værker og dage: "Almindelige leveregler" (uå) (ca. 1 s.)
8. Platon, Staten: "Om sport og opdragelse" (uå) (ca. 1 s.)
Pensum i alt: 54,5 s.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|