Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maja Busch Højmark
Hold 2025 SA/3c (3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 En ny verdens (u) orden?
Titel 2 Dansk politik: magt, medier og meninger  - del 2
Titel 3 Fri eller fortabt - Køn og seksualitet del 2
Titel 4 Velfærdsstaten i krise? 3 - Dansk økonomi 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 En ny verdens (u) orden?

Et IP-forløb om den aktuelle verdenssituation. Særligt fokus på betydningen af krigen i Ukraine, samt Trumps præsidentskab. Hvor er verden på vej hen? Er vi på vej mod en ny verdensorden? I hvor høj grad er den liberale verdensorden under pres? Skaber den globale uro et stærkere sammenhold i Europa?

Vi har efter forløbet været til foredrag på Silkeborg gymnasium og høre om 'Atombombens betydning for verdensfreden'

Vigtige begreber i forløbet:

Magtkampe, dominans/hegemoni, verdensordenstyper: unipolaritet (USA som hegemon), multipolaritet, bipolaritet. Power transition, magtbalance, sikkerhedsdilemma, sikkerhedspolitik, sikkerhedsliggørelse, interdependens, det internationale samfund, den liberale verdensorden, diskurs, hård magt, blød magt, den demokratiske fredstese (demokratier går ikke i krig med hinanden).

IP-teorier: liberalisme, realisme, den engelske skole, konstruktivisme, global politisk økonomi.

Geopolitik og geoøkonomi, blød og hård balancering, diplomati. Det alsidige sikkerhedsbegreb (militær, økonomisk, miljømæssig, politisk og samfundsmæssigt)sikkerhedspolitisk strategi, Amerikansk udenrigspolitik: Tre niveauer: system-, stats- og individ-niveau, missionsstrategien, eksempel-strategien. Soft power, hard power, kapabiliteter, determinanter, instrumenter.

Dansk udenrigspolitik: handlerum, aktivisme og tilpasning, småstat, diplomati, blød magt, diskursiv magt. Mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.

Kernestof er læst i i-bogen: 'International PolitikNU' - af Rasmus Brun Pedersen m. fl., Systime, 2021. Hele kap. 1 og 2. Uddrag af kap. 3, 4, 5, 6, 9 og 14.

Desuden er der læst et antal artikler (se læst stof), eleverne har set dokumentaren 'Putins kamp i vesten' fra 2023 - og vi har været i biografen og 'Facing War' - om Nato (del af UNG:DOX)

Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Særligt fokus på følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Læste sider: cirka 170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik: magt, medier og meninger - del 2

Forløbet opgives sammen med Politik: magt, medier og meninger 1, men har haft kommunalvalget i november 2025 som omdrejningspunkt. Der har været særligt fokus på vælgeradfærd, herunder centrale vælgeradfærdsbegreber med relevans for kommunalvalg, såsom borgmestereffekten, naboeffekten, landspolitisk valgvind samt Michigan-modellen.

Derudover har forløbet omfattet ideologier, populisme, medieteori og partiadfærd. Afslutningsvis har eleverne arbejdet bredere med styreformer. I denne del har de arbejdet projektorienteret med forskellige landes styreformer med udgangspunkt i "styreformshjulet". Der har været fokus på demokratiseringsgrad (fra liberalt demokrati til lukket autokrati) samt forskellen mellem parlamentarisme og præsidentialisme.

Eleverne har desuden gennemført et metodeprojekt om vælgeradfærd ved kommunalvalget. I den forbindelse har de enten udarbejdet kvantitative spørgeskemaundersøgelser med efterfølgende databehandling eller gennemført kvalitative interviews med tilhørende interviewguide og analyse. Undervejs har der været fokus på styrker og svagheder ved deres undersøgelsesdesign samt på forskelle mellem og vurdering af kvalitative og kvantitative metoder generelt.

Note: i forbindelse med FV 2026 har vi har fokus på det landspolitiske landskab, valgkampsemner, regeringsdannelse mv. Vi har overværet valgdebat på gymnasiet og afholdt valgaften.

Kernestof, særligt fokus på:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier



Faglige mål, særligt fokus på:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Læste sider i forløbet: cirka 95
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fri eller fortabt - Køn og seksualitet del 2

Forløbet er læst i forlængelse af 'Fri eller fortabt 1' - denne gang med et køns- og kropsperspektiv.

Der har fortsat være fokus på unge identitetsdannelse og trivsel i det senmoderne samfund.

Vi har arbejdet med: de tre samfundstyper, seksualitet som identitetsmarkør, plastisk seksualitet (Anthony Giddens), seksualiseret og personificeret virkelighed (Graugaard), opgør eller fortsat et heteronormativt samfund, objektgørelse, biologisk køn, biologisk determinisme, socialt køn, Simone Beauvoirs kønsteori, herunder 'sex og gender', teorier om patriarkatet, Judith Butlers teori om det diskursive køn (herunder betydningen af kønnede betegnelser), kønningsproces, kønsnormer, kønnede strukturer, diskurser, der feminine og det maskuline, kønsstereotyper, kønsneutral opdragelse eller ej, intersektionalisme (matrix of domination), Michael Kimmels mande- og maskulinitetsforskning.

Kernestof, særligt fokus:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

- ligestilling mellem kønnene


Faglige mål, særligt fokus
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Læste sider i forløbet: cirka 55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten i krise? 3 - Dansk økonomi 2026

Dette forløb læst i sammenhæng med Velfærdsstaten i krise 1 og 2

Der har været fokus på den aktuelle økonomiske situation, særligt fokus prisstigninger pga. oliekrisen. Forløbet har delvist været et repetitionsforløb. Følgende er der lagt særligt vægt på:
Markedsmekaniser og politisk påvirkning heraf
Makroøkonomi; økonomiske politikker - herunder multiplikatoreffekten
EU - og globaliseringens betydning for den danske økonomi
Politiske holdninger til velfærdsstaten
Økonomiske teorier/skoler (særligt Keynesianisme og økonomisk liberalisme)

Kernestof:
* Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
* Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
* Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål - særligt fokus på

* problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
* anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
* undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
* forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
* påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Læste sider i forløbet: cirka 80

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer