Holdet 3g Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Anne Grimsbjerg Pedersen
Hold 2025 Bi/3g (3g Bi, 3g Bi øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mikroorganismer - en gave eller en trussel?
Titel 2 Sukker og sukkersyge
Titel 3 Kroppens signalveje
Titel 4 Genetik og evolution
Titel 5 Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mikroorganismer - en gave eller en trussel?

INDHOLD

Indledningsvis repetition af pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion, herunder cellemembranen opbygning og funktion, og transport over denne ( inkl. forsøg om osmose i kartoffelceller). I forbindelse med cellemembranen arbejde vi med lipider (fedtstoffer).
Drøftelse af "hvad er liv?".
Samt mikroskopering af celler (vandpest (flercellet plante) og bagegær (encellet svamp)).

Det næste delforløb handlede om bakterier, infektionsbiologi og resistens, hvor vi primært arbejdede i et kompendium. Vi havde fokus på bakteriens opbygning (især cellevæg) og forskellen mellem gram-positive og gram-negative bakterier og forskellige typer af antibiotika. Dokumentaren "Den dag penicillinen ikke virker" tjente som oplæg til gennemgang og drøftelse af udviklingen af resistens og diskussion af brugen af antibiotika.
Eleverne udførte kimfaldsundersøgelse og endvidere et håndhygiejneforsøg, begge udført på vækstmediet kødpeptonagar. Og vi lærte om mikrobiologiske arbejdsmetoder (herunder det at arbejde sterilt).
I dette delforløb arbejdede vi også med infektionsbiologi med fokus på menneskets normale mikroflora, herunder de gavnlige mælkesyrebakterier og slimhindernes rolle i kroppens forsvar mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Virus-partiklens opbygning blev gennemgået, og eleverne læste selv om viruspartiklens formering.

Figurtømning: Beskrivelse, analyse og forklaring af grafer (anvendelse af model "Tretrinsraketten").

Inden vi kunne beskæftige os teoretisk med processerne i ølbrygning, fik vi en forståelse for forskellen mellem gæring og respiration, og foretog en grundig bearbejdning af bakterievækstkurven (den mikrobielle vækstkurve) og vækstfaktorer, samt reaktionsskemaet for alkoholgæring. Vi så filmklip fra "Bryggeren" og fik en dialog om hvorfor det kunne være svært at brygge en ordentlig øl tilbage i 1800-tallet, herunder termometrets betydning.

Science Day på Grundfos, Bjerringbro, den 1. oktober 2025. Optakten og forberedelserne var emnet "diversitet" på arbejdspladsen.


Nøglebegreber:
Prokaryot, eukaryot, celleorganeller, cellemembranen, semipermeabel (selektiv permeabel),
lipider: Kolesterol, triglycerider, fedtsyrer (mættede/umættede), og  phospholipider samt trans-fedtsyrer
membrantransportprocesser:
passiv transport/aktiv transport
diffusion
osmose
faciliteret diffusion
koncentrationsgradient

bakterievækstkurven, gærcelle, alkoholgæring, ethanol, respiration, ATP, vækstfaktorer (temperatur og pH), ølbrygningsprocedure (teoretisk), malt, ølurt.

bakteriers cellevæg (gram-positiv, gram-negativ), antibiotika, smalspektret/bredspektret, antibiotikaresistens, udvikling af antibiotikaresistens, overførsel af resistens: konjugation, transformation, transduktion.

kimtal, vækstmedie, agarplade, kolonier, håndhygiejne, smittespredning, sterilteknik.

infektionsbiologi: den normale mikroflora, mælkesyrebakterier, slimhinder, sygdomsfremkaldende mikroorganismer, virus-partikel.


KERNESTOF
̶ ̶ makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af lipider
-mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
̶ virus: opbygning og formering
̶ biokemiske processer: respiration og gæring


PENSUM
- Tekst/kopi i OneNote: "Modul 01+02" (Celler og liv, Eukaryoter) fra Biologi C+B, 1. udgave  (af: Wolf m.fl.), 2008-2012, Systime.

- Biologi i fokus, 2. udgave (af: B.B. Bidstrup m.fl.): s. 7-15, 2. spalte ned (minus: faktaside side 12), 33-35, 2. spalte midt. (om fedtstoffer/lipider.)

- Tekst/kopi i OneNote: "Tekst om osmose" (afsnit 1.6.3 Osmose), fra iBogen "Biologi i udvikling, 2. udgave, Nucleus.

-Tekst/kopi om viruspartiklen og dens formering, fra "Biokemi og molekylærbiologi" af J. Bremer (2. udg., Nucleus, 2000): S. 28-31.

-Tekst/kopi i OneNote: Transfedtsyrer fra "Kend kemien 1", 1. udgave (af: Parbo m.fl.), Gyldendal, 2008: s. 211-211.

--Tekst/kopi i OneNote: "Mikroorganismer og bioteknologi", kopi fra Biologi til tiden (2. udg., Nucleus, 2009): s. 141-147, 2. spalte midt.

-Tekster/kopier i OneNote om bakterier og deres cellevægge, den normale mikroflora, antibiotika og resistens samt mikrobiologiske arbejdsmetoder og ølbrygning, :
Fra bogen "Mikroskopisk Liv" - Biologi med fokus på mikroorganismer (af: Lone Als Egebo, 1. udg. 2004, Nucleus):
s. 20-23, 67-72, 2. spalte øverst, 78-82, 2. spalte øverst, 85-94, 1. spalte øverst, 95-100, 1. spalte midt.

-Mikrobiologi-kompendium, udleveret fysisk og ligger i Indholdsbibliotektet på holdets OneNote (skrevet af Pernille Kirstine Birck Langer og Anne Grimsbjerg Pedersen): s. 1-33.

-Video (5 minutter): Om forskellen på prokaryoter og eukaryoter: https://www.youtube.com/watch?v=Pxujitlv8wc

-Link/artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/1000-babyer-fodres-med-bakterie-i-haab-om-goere-fremtidens-boern-sundere

-Film: DR TV (1996): "Bryggeren", 1. del. Minuttal: 00:00-17:54. Blev fremvist via MitCFU.

- Film/dokumentar: "Sandheden om fedt" (51 minutter), 2015, sendt på DR2. Blev fremvist via MitCFU.

-Film: DR TV (2016): DR1 Dokumentaren: "Den dag penicillinen ikke virker" (59 minutter).  Blev fremvist via MitCFU.


ØVELSER
-Øvelse: Osmose gennem kartoffelcellers cellemembran
-Øvelse: Mikroskopi af celler
-Øvelse: Bakterier, kimfald og håndhygiejne (del af mikrobiologi-kompendium)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdskompendium 09-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sukker og sukkersyge

INDHOLD
Kulhydraters opbygning og funktion, herunder opbygningen af stivelse (forskellen på amylose og amylopektin). og blodglukosens hormonelle regulering samt det glykæmiske indeks. Stoffet blev gennemarbejdet med arbejdsark og begrebsordbog, samt øvelsen "Blodsukker" udført på fastende elever, hvor vi bestemte forskellige fødevarers glykæmiske indeks, dog behæftet med fejlkilder. Vi var også kort igennem fordøjelsen af kulhydrat hos mennesket i forbindelse med rapporten "Undersøgelse af forskellige organismers udskillelse af amylase".
Efterfølgende arbejdede vi gruppevis med diabetes (både type 1 og 2) i miniprojekter, herunder kom vi ind på omfanget af diabetes i tal. Miniprojekterne blev afsluttet med elevoplæg (PowerPoints, rap, video, plakat) og der var "opponentgrupper" som supplerede og kom med konstruktiv feedback.

Gennemgang af proteiners opbygning, herunder den primære, sekundære og tertiære struktur samt kvartinære struktur. Fokus var på den tertiære strukturs betydning for proteinets funktionalitet med perspektivering til enzymers aktivitet og eventuelle denaturering. Derefter enzymteori med tilhørende begrebsliste.

Nøglebegreber:
Monosakkarid, disakkarid, polysakkarid, amylose, amylopektin, blodsukker/glukose, bugspytkirtel, insulin, glukagon, glykæmisk indeks (G.I.), type  1-diabetes, type 2-diabetes, insulinresistens, arv og miljø.
Proteiners opbygning og strukturniveauer, peptidbinding, enzymer, substrat, produkt, aktive center, reaktionshastighed, aktiveringsenergi, cofaktor, temperatur-optimum, pH-optimum, denaturering, amylase (herunder 𝛼- og 𝛽-amylase i ølbrygning).

KERNESTOF
-makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af kulhydrater og proteiner
-enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
-fysiologi: hormonel regulering

PENSUM
- Biologi i fokus (2. udg., Nucleus, 2013): Side 24-32  + 69-80 (proteiner/enzymer).
--Tekst/kopi: "Fordøjelse af kulhydrat", fra "Biokemi og molekylærbiologi" af J. Bremer (2. udg., Nucleus, 2000): S. 163-164 øverst. (ligge på OneNote)
-PDF-fil: "Diabetes og insulin" (udgivet af Novo Nordisk A/S, Dorte Hammelev, 2006): Side 4-16 midt, s. 21, s. 26-29. (OneNote)
-Sammenskrivning/pdf-fil i OneNote: "Proteiner" (skrevet af Anne Grimsbjerg Pedersen) (OneNote).
- "Vejledning til rapportskrivning i Biologi B" (OneNote).
-Link med fokus på 𝛼- og 𝛽-amylases nedbrydning af stivelse under ølbrygning: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/fra-malt-til-urt/


ØVELSER
- Øvelse: Blodsukker
-Øvelse: Undersøgelse af forskellige organismers udskillelse af amylase.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Miniprojekt - Diabetes 11-12-2025
Rapport om organismers amylase-udskillelse 21-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kroppens signalveje

INDHOLD
Indledningsvis er eleverne blevet bekendte med kroppens forskellige organsystemer, og de repeteret lungernes opbygning og funktion, blodkredsløbet og iltens vej ud til kroppens celler.

Forløbet har både handlet om signalering i kroppen med hormoner og via nervesystemet:
Oversigt over kommunikation mellem celler, med fokus på endokrin signalering.
Oversigt over en række hormoner, herunder eksempler på fedtopløselige og vandopløselige hormoner.
Arbejde med at forklare figurer med hormonelle feedback-reguleringsmekanismer (positiv, negativ), med særlig vægt på sædcelleproduktion og menstruationscyklus. .Eleverne har arbejdet med menstruationscyklus og opnået kendskab til og afprøvning af ægløsningstest, som metode til at vurdere ægløsningstidspunktet.
Eleverne har som sagt arbejdet med sædcelleproduktion, og vi har lært om hvordan østrogenlignende stoffer kan  påvirke på testosteronproduktion. De har undersøgt forskellige kosmetikprodukter fra deres hjem for eventuelle hormonforstyrrende stoffer med appen Kemiluppen. De har desuden lavet gruppearbejde, hvor gruppen undersøgte et hormon (kortisol, adrenalin, glukagon, insulin, østrogen). Vi har også arbejdet  med teorien bag hormoners virkning på målceller, herunder med eksempler på vandopløselige og fedtopløselige hormoner, og hvordan disse binder til den relevante receptor (receptor i cellemembranen, versus en intracellulær receptor)

Ved nervesystemet har eleverne især arbejdet med nervecellens opbygning og funktion, herunder aktionspotentialet og transmitterstoffer samt fremmende og hæmmende synapser. Vi har fremstillet en fysiologisk og pædagogisk model af nervecellen ud fra mælkekartoner. Vi har arbejdet specifikt med rusmidlet alkohol og stimulansen koffein. I forbindelse med forsøget ”Koffeins virkning” har eleverne selv planlagt forsøgsdesignet, og blev trænet i beskrivelse af diagrammer (grafisk fremstilling af forsøgsdata) og diskussion af fejlkilder og forsøgsdesign og skrevet journal.

Vi afrundede forløbet "kroppens signalveje" med en opsummerende skriveøvelse ud fra stikord/fagbegreber.


NØGLEBEGREBER
Kroppens organsystemer, lungernes opbygning (luftrøret, bronkier, bronkioler, alveoler), diffusion, hjertets opbygning (højre/venstre forkammer/hjertekammer, aorta, vener/arterier, hjerteklapper, sinusknuden, kranspulsåren), kredsløbets opbygning, røde blodceller.
Hormoner: Hormon, endokrin signalering, endokrine kirtler, målcelle, receptor, positiv feedback, negativ feedback, kønshormoner, sædcelleproduktion, menstruationscyklus, kønsorganer, hormonforstyrrende stoffer, Kemiluppen (app), fedt-/vandopløselige hormoner.
Nervesystemet: Nervesystemets overordnede opbygning (CNS, PNS), nerveimpuls, aktionspotentialet, transmitterstoffer,  synapse (fremmende/hæmmende), rusmidlet alkohol, koffein, hæmmende/fremmende transmitterstof, agonist/antagonist, natrium-kalium-pumpen.


KERNESTOF
-fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem,  hormonel regulering og forplantning.

PENSUM
-Tekst/kopi i OneNote: "Kroppens organsystemer", fra "BioAktivator", Systime (2014).
-Tekst/kopi i OneNote: "Blodkredsløbet + Lungernes opbygning og funktion", fra "Biologi i udvikling", Nucleus (1. udgave, 2014).
-Tekst/kopi i OneNote: "Hjertets  opbygning og funktion", fra "Biologi i udvikling", Nucleus (1. udgave, 2014).

Biologi i fokus, 2. udgave, Nucleus, 2013 (af: Bidstrup m.fl.): s. 43-54 (nervesystemet) + 57-67 (hormoner).

-Tekst/kopi i OneNote: Hormoner og kønsorganer samt nedsat sædkvalitet, fra Biologi i udvikling, 2. udgave (2021), Nucleus, af: M. frøsig med flere: s. 155-159 + 178-179.
-Link: https://lex.dk/hormonforstyrrende_stoffer
-Artikel: "Babyer udsat for parabener kan få nedsat frugtbarhed":  https://www.sdu.dk/da/nyheder/alle_artikler/2021/parabener

- Tekst om koffein (2 sider) fra bogen Biologi i udvikling B-niveau (1. udg., Nucleus)
- Tekst om alkohol (2 sider) fra e-bogen Yubio B (7.udg., yubio)


ØVELSER
-Kemiluppen - Hormonforstyrrende stoffer
-Ægløsningstest (fællesforsøg)
-Åndedrætscentrets funktion (intro-øvelse til nervesystemet/hjernestammen)
-Nerveledningshastighed (fællesforsøg)
-Koffeins virkning (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Genetik og evolution

NB: Færdig. Ændringer kan forekomme når forløbet er slut/AGP (10-2-2026).

INDHOLD
Teori om mitose, og meiose, herunder overkrydsningens betydning for biologisk variation i en art. Mikroskopering af mitoser i rodspidser fra løg.
Repetition af DNA's opbygning, herunder "baseparringsprincippet". Grundig gennemgang af replikationen af DNA, herunder de relevante enzymer for processen. Som optakt til proteinsyntesen en overordnet gennemgang af "det centrale dogme". Gennemgang af proteinsyntesen, og arbejdet med genmutationer; begge dele anvendes senere i forbindelse med øvelsen "Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæmi".

Klassisk genetik (Mendels arvegang): et gens nedarvning og uafhængig nedarvning af to egenskaber med dominans, samt opgaver, herunder analysekrydsning. Rød-grøn-farveblindhed blev brug som eksempel på kønsbunden nedarvning.
Genteknologi: Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæmi ved brug af restriktionsanalyse og gelektroforese.
I arbejdet med evolution havde vi fokus på genetisk variation, og naturlig selektion som evolutionær mekanisme. I forbindelse med sygdommen seglcelleanæmi talte vi om at heterozygote individer (HbAHbS) har evolutionær fordel i forhold til malaria.

Nøglebegreber:
DNA, nukleotid, N-holdige baser, baseparringsprincippet, replikation, det centrale dogme, proteinsyntese (transkription og translation), genregulering, genmutationer, punktmutation.
Celledelinger: mitose og meiose, mikroskop,
Genetik: genotype, fænotype, et gens nedarvning, uafhængig nedarvning af to egenskaber med dominans, dominant, recessiv, autosomal, kønsbunden nedarvning, analysekrydsning, stamtavler.
Genteknologi: DNA-analyse, gelelektroforese, restriktionsanalyse, restriktionsenzymer, palindromiske sekvenser, punktmutation, seglcelleanæmi, naturlig selektion, genetisk variation, allele gener.

KERNESTOF
-genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
-evolutionsbiologi, herunder biologisk variation og naturlig selektion

PENSUM
- Biologi i fokus (2. udg., Nucleus), s. 15, 2. spalte- 17, s. 81-92, 1. spalte ned., s. 107-108, 121-127 (minus afsnittet om epistasi på side 124-125).
-Kopi: 1 (Bidstrup og Jensen, Nucleus): s. 66-68, 1. spalte øverst.
-Kopi: Bioteknologi 4 (Bidstrup og Schou, Nucleus): s.69-71.
-Kopi: "Genetik-grundbog" (1. udg., Systime, 2005): s. 134-135.
-Kopi: Figur 1-3 (som en del af øvelsesvejledningen om diagnosticering af seglcelleanæmi) fra bogen "Mennesket - Den genetiske arv" ( Peter K.A. Jensen, Unipress, 1. udg., 2. oplag, 2012).

- Simulering: “Fra DNA til protein”
https://ndla.no/r/naturfag-sf/simulering-fra-dna-til-protein/228695c047

-Film: Uddrag af dokumentaren "Den fantastiske rejse i livmoderen" via Mit CFU, minuttal:  00:00-12:16.

ØVELSER
Journaløvelse: Mitoser i rodspids
Øvelse: Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæmi
Øvelse: Selektionens effekt (bønner)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Mitoser i rodspids 22-02-2026
Rapport: Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæ 19-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økologi

NB: UDKAST FÆRDIG, men AGP tjek op om der skal skrives artikler eller andet ind - pr. 12-02-2026/AGP

INDHOLD
Vi har arbejdet med fotosyntesen, herunder lys- og mørkeprocesserne overordet. Dernæst har vi dækket energistrømme i fødekæder, samt primærproduktion og sekundærproduktion. Vi har undersøgt en oligotrof sø (Almind Sø) og en eutrof sø (Brassø) i samarbejde med en biologi fra Aqua i Silkeborg. Feltundersøgelserne omfattede: Sigtedybde, dybdeprofil: ilt, temperatur, iltmætning, nitrat og phosphat.  Tagrørsregistrering,, bestemmelse af vandplanter, samt bestemmelse af søernes økologiske vandkvalitet vha. makrodyr.
Phosphors kredsløb blev dækket i forbindelse med teori om søen som økosystem. Og i forbindelse med kulstofs kredsløb havde vi fokus på fotosyntesens og respirationens rolle. Nitrogens kredsløb er bearbejdet i forbindelse med eutrofiering af søer.
e-DNA (miljø-DNA) stiftede vi bekendtskab med som en metode til at anskueliggøre og bedømme biodiversiteten i et akvatisk økosystem som fx havet).

Endvidere elevoplæg om følgende sø-teori:
Næringsrig/næringsfattig sø
Eutrofiering (herunder N-kredsløbet)
Fødekæder i søen (også fødenet)
Bedømmelse af søens vandkvalitet
Sø-restaurering (genopretning)
Dystrof sø
Biodiversitet og e-DNA
Vandremuslingen og klimaforandringer

Nøglebegreber:
Kloroplast (grønkorn), klorofyl a og b, thylakoid, stroma, fotosyntese: lysproces, mørkeproces.
Biotiske faktorer og abiotiske faktorer.
Græsningsfødelæde, nedbryderfødekæde, autotrof, heterotrof, BPP, NPP, respiration (R), primærproduktion, sekundærproduktion, energipyramide, respirationstab.
Kvælstoffets kredsløb (nitrogens kredsløb), nitrat, udvaskning,
Kulstoffets kredsløb (carbons kredsløb), carbondioxid.
Næringsfattig/næringsrig, Eutrof sø, oligotrof sø,  phosphat (fosfat),  Phosphors kredsløb, fødenet, trofisk niveau,  tilpasning, iltoptagelse, secchiskive, eutrofiering, næringsioner, makrofauna, søens indekstal, økologisk vandkvalitet.
Sørestaurering: phosphorfjernelse, kemisk manipulation, iltning, biomanipulation.
Biodiversitet: e-DNA, vandremuslingen.


KERNESTOF
-fotosyntese
-økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energi-strømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.


PENSUM
- Biologi i fokus (2. udg., Nucleus), s. 131-135 (læs selv), 138-140, Figur 182 (s. 144),
148, 2. spalte-151, 153 midt-157.
-Økologi - danske naturtyper (Bidstrup m.fl., 1. udg., 2024, Nucleus): 94-123.
-Kopi: "Tæt på søen" (fra Tæt på) - om undersøgelse af søer: side 52-55 (Økologisk vandkvalitet).


ØVELSER
"Ferskvandsøkologi - Søens liv og vandkvalitet".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer