Holdet 1f nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Grimsbjerg Pedersen, Maiken Rabøl Rossen
Hold 2025 nf/f (1f nf-bio, 1f nf-geo, 1f nf-kemi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand - kemi
Titel 2 Vand - biologi
Titel 3 Vand - geo
Titel 4 Livsvilkår geo
Titel 5 Biologi særfagligt - Celler
Titel 6 Kemi særfagligt - Salte
Titel 7 Livsvilkår - biologi
Titel 8 Klimaforandringer - geo
Titel 9 Særfagligt biologi: Genetik
Titel 10 Klimaforandringer - bio
Titel 11 Klimaforandringer -kemi
Titel 12 Forløb#13
Titel 13 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand - kemi

INDHOLD
Intro: Eksempler på grundstoffer fra hverdagen, og forskellen mellem grundstof og kemisk forbindelse.

Atomernes opbygning.
Massetal og isotoper (ganske kort).
Periodesystemet.

Stoffers tilstandsformer (fokus på vands tre tilstandsformer i vands kredsløb).

Elektronprikformler og Ædelgasreglen, og dannelse af uorganiske molekyler, med særligt fokus på vand-molekylet.
Molekylers formler og navne samt form (rummelig opbygning).

KERNESTOF
-grundstoffernes periodesystem
-stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer
-uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse


PENSUM
Isis Kemi C: Opslag 2 + 3+4+5+6+7+9+11+12+13.

ØVELSER
-Øvelse: Forkulning af sukker
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandets kredsløb 21-09-2025
Hvad er vand og hvorfor er søers tilstand vigtig? 08-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand - biologi

INDHOLD
Pro- og eukaryote celler og deres opbygning, herunder organeller i de eukaryote celler. Samt forskellen mellem planteceller og dyreceller.
Funktion af forskellige celleorganeller (fokus på grønkorn og mitokondrie) samt opbygningen og kort om funktionen af cellemembranen, og cellevæggen i planteceller.
Processerne fotosyntese og respiration.
Betjeningen af et lysmikroskop.

Søen som økosystem, med fokus på forskellen på en næringsfattige og næringsrige sø; herunder græsnings- og nedbryderfødekæden, og vanddyrs særlige tilpasninger til livet i vand. Feltekskursion og sø-undersøgelse til både Brassø og Almind Sø i Silkeborg i samarbejde med AQUA Naturfagscenter; bestemmelse af søernes økologiske vandkvalitet, og indsamling af vandplanter samt måling af taggrør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand - geo

Vi har i NF arbejdet med tre fællesfaglige temaer:
1) Vand
2) Livsvilkår
3) Klimaforandringer

I dette første forløb arbejder vi under hovedtemaet "Vand". Vi starter ud med at se en dokumentar om, hvordan tøjproduktion og -forbrug påvirker vandmiljøer forskellige steder på Jorden. Herefter zoomer vi ind på Aralsøen, der er skrumpet helt vildt i størrelse på grund af afledning af vand til bomuldsproduktion. Dette har kolossale konsekvenser for lokalområdet, hvor det både påvirker livsvilkår, lokalklima, erhvervsudviklingen osv. Endeligt slutter vi forløbet af med at undersøge, hvordan søer dannes og hvordan mængden af fosfor har betydning for søens økologiske tilstand.

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer


Vi opnår de faglige mål gennem arbejdet med nedenstående kernestof:
- vejrforhold, klima og vandressourcer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Landskabernes processer


Anvendt litteratur - vi har anvendt Naturgeografiportalen fra Systime som grundbog:
1.7.3 Danmark isdækket (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=306#c454

1.7.4 Den glaciale landskabsserie (3,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307)

2.3.4 Overfladens betydning (1,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=335

2.5.1 Fugtighed (1,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=340

2.5.3 Nedbør (3,1 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=342

2.5.6 Fronter og frontvejr (3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=345

2.7.1 Klimasystemer og klimazoner (2,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=350#c862

2.8.1 Vandets kredsløb (1,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=351#c869

2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer (2,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=353

2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning (2,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=354

5.6.4.2 Kvælstofmangel begrænser i Danmark, og fosformangel begrænser i troperne (3,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=669#c2842



Arbejdsformer:
Det praktiske arbejdet har været centralt for undervisningen i dette forløb, og de fleste af lektionerne har haft et empiribaseret element i sig. Derudover har vi øvet at holde mindre præsentationer foran hele klassen, og vi har trænet model-forståelse.


Empiribaseret arbejde:
- Fra rund kugle til fladt kort
- Hydrotermfigur
- Kyst- og fastlandsklima
- Afstrømning - overfladisk og underjordisk
- Nedbørsdannelse
- Dugpunktskurve
- Det danske istidslandskab


Aflevering:
- Vandets kredsløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livsvilkår geo

Vi har i NF arbejdet med tre fællesfaglige temaer:
1) Vand
2) Livsvilkår
3) Klimaforandringer

I dette andet forløb arbejder vi under hovedtemaet "Livsvilkår". Vi starter ud med at se en dokumentaren "En syg forskel", om forskellen i livsvilkår i to forskellige bydele i Aalborg. Herefter zoomer vi ind på KRAM-faktorerne, hvorunder vi arbejder med fødselsrate, dødsrate og dødsårsager. Herefter arbejder vi med demografisk transition, befolkningspyramider og erhvervsudvikling - vi bruger dette til at arbejde med forskellige landes udviklingsstadier. Til slut i forløbet har vi fokus på bygeografi, hvor vi blandt andet laver en byrumsanalyse.

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer


Vi opnår de faglige mål gennem arbejdet med nedenstående kernestof:
- Naturbetingede ressourcer
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden


Anvendt litteratur - vi har anvendt Naturgeografiportalen fra Systime som grundbog:
3.2.1 Global befolkningstilvækst (1,1 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=365#c1042

3.2.3 Den demografiske transitionsmodel (4,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=764

3.2.4 Den demografiske transition i Danmark (1,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=765

3.3.2. Bybegrebet (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=370

3.3.3 Den historiske byudvikling (2,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=371

3.3.4 Urbane modeller (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=372

3.3.7 Byrum (1,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=767

3.4.1 Erhvervsinddeling (2,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=374#c1104



Desuden har vi læst følgende sider fra Alverdens Geografi:
s. 93-98. Dødelighed og middellevetid
s. 100-103. Befolkningspyramider

Samt følgende fra Naturgeografi - Vores Verden:
s. 44-47. Outsourcing


Arbejdsformer:
I dette forløb har vi arbejdet med statistik, modelforståelse og feltundersøgelser.


Empiribaseret arbejde:
- Middellevetid
- Fødselsrater
- Befolkningspyramider på kommunalt plan
- Fourastiers udviklingsteser og din egen familie
- Byens udvikling (historisk atlas)
- Levevilkår - dollarstreet og Globalis
- The Slum Challenge
- Byrumsanalyse


Aflevering:
- Den demografiske transitionsmodel
- Byrumsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Kemi særfagligt - Salte

INDHOLD
Dannelse af ioner (Ædelgasreglen) og ioners navne. Natriumchlorid som eksempel på et salt blev gennemgået grundigt.
Ionforbindelser generelt: Opbygning, navngivning og deres opløselighed i vand (L/T), herunder nitrat og phosphat.
Herunder: Ionbindinger, formelenheder, sammensatte ioner, samt eksempler på ioner med variabel ladning, og hydratiserede ioner.
Opløsningsreaktioner, fældningsreaktioner, og introduktion af tilstandsformen '(aq)' - i vandig opløsning.

KERNESTOF:
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer, blandbarhed
-ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

PENSUM:
Isis Kemi C: Opslag 32+33+34+35+36+ uddrag fra opslag 39.

ØVELSER
-Øvelse: Opløsning af salte
-Øvelse: Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Livsvilkår - biologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klimaforandringer - geo

Vi har i NF arbejdet med tre fællesfaglige temaer:
1) Vand
2) Livsvilkår
3) Klimaforandringer

I dette tredje og sidste forløb arbejder vi under hovedtemaet "Klimaforandringer". Vi starter ud med at se en dokumentaren "Inge Lehmann - store danske videnskabsfolk", om hvordan Inge Lehmann nåede frem til, hvad Jordens inderste er opbygget af. Herefter arbejder vi med Jorden som klode, hvor vi har fokus på pladetektonik og hvordan der skabes vulkaner langs pladerande. Vi har brugt vulkanerne til at åbne for de naturlige årsager til klimaforandringer - herunder har vi også arbejdet med Milankovitch Cykler. Herefter har vi arbejdet videre med drivhuslaget, strålingsbalancen, albedo, konsekvenser ved klimaforandringer og endeligt haft fokus på de menneskeskabte klimaforandringer - herunder Danmarks energiforbrug - overgang fra fossil energi til vedvarende energi.

Desuden har vi kørt to små enkeltstående forløb - det ene om USA, Grønland og Danmark, og det andet om vejret på klassens kommende dimissionsdag - hvor vi bruger statistik og  de sidste 30 års dimissionsbilleder til at forudsige, hvordan vejret bliver, når de engang skal have dimission.

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Vi opnår de faglige mål gennem arbejdet med nedenstående kernestof:
- Klima og klimaændringer
- Jordens processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Anvendt litteratur - vi har anvendt Naturgeografiportalen fra Systime som grundbog:

Licenskode til naturgeografiportalen:
Adgangsnøgle:
43328179-9a492-146

1.1.3 Jordens opbygning (1,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=201

1.2.2 Den pladetektoniske model i dag (0,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=203

1.5.1 Vulkanisme (2,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=301&q=vulkan

1.5.2 Forskellige vulkantyper (2,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302

2.3.1 Strålingsbalancen (1,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332#c679

2.3.2 Breddegradens betydning (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=333

2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen (0,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=334

2.3.5 Jordens albedo (0,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=336#c707

3.5.1 Begrebet energi (1,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=376

3.5.3 Energistrømme (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=378

3.8.4 Vindenergi (3,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=390#c1208

5.4.1.2 Måling af carbondioxid på Hawaii (1 side)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=714

5.4.1.3 Kile til drivhusgasserne (0,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=715

5.4.2.1 Kulstofkredsløbet (1,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=716

5.4.2.2 Landjorden (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=717

5.4.2.3 Vulkanudbrud (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=718

5.4.2.4 Oceanerne (1,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=719

5.4.6.2 Milankovitch-teorien (2,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=734

5.4.11.2 Carbondioxid i atmosfæren (1,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=713

5.13.1 Salomonøernes geografi (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=788

5.13.2 Når et land forsvinder (4,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=789

5.13.5 Når havet stiger på Ontong Java (3,1 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=792


Vi har desuden læst:
Grønland er ikke til salg: Alligevel vil flere lande have indflydelse. Få et overblik her (artikel fra dr.dk)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse

Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen (artikel fra videnskab.dk)
https://videnskab.dk/naturvidenskab/klimaet-i-tal-og-grafer-visuel-guide-lader-dig-tage-temperaturen-paa-klimakrisen/?fbclid=IwY2xjawGGtYRleHRuA2FlbQIxMQABHfUFwr2FvY2bCy_iDLotljItUXDs8uyD_5N7A0YS0UXdZfvYI7LA6yTeTw_aem_Fje5evR8g8UFtiK67z3CrA



Arbejdsformer:
Det praktiske arbejdet har været centralt for undervisningen i dette forløb, og de fleste af lektionerne har haft et empiribaseret element i sig.


Empiribaseret arbejde:
- Ice Frontiers
- Vulkanisme og lavas viskositet (havregrød)
- Milankovitch - øvelse
- Drivhuseffekten
- Strålingsbalancen
- Albedo
- Salomonøerne og havniveaustigning
- Energifordelingssimulatoren - microgrid
- The Global Calculator
- Dimissionsvejret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 12 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer