Holdet 1g bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Marianne Bugge
Hold 2025 bk/g (1g bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: hvad er kunst, og hvordan ser vi på kunst?
Titel 2 3 ismer
Titel 3 Mennesket i kunsten
Titel 4 Grafik
Titel 5 Asger Jorn
Titel 6 Koen i kunsten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: hvad er kunst, og hvordan ser vi på kunst?

Introduktion til faget og billedanalyse. Vi kommer omkring "Billedets virkemidler", dvs.:
Komposition
Rum
Opbygning af illusionsrum
Flade og form
Linje
Lys og skygge
Farve
Maleteknik

Læst: s. 7-40 i "Billedkunst" af Henrik Schell Andersen og Ole Laursen

Materialer: Olie pastelkridt, blyant, kul, akvarel, foto, tape, lim, papir
Genrer: Selvportræt og landskabsmaleri, collage, tegning

Endvidere har vi arbejdet med forskellige analysemetoder:
Dette har bygget videre på analytiske fagbegreber og vi har lært at skelne mellem formanalyse, betydningsanalyse og socialanalyse, herunder biografisk analyse.
Læst:
”Analytiske synsvinkler,” s. 41-75 + 82-86 i Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedkunst, 2006   
Formanalyse
Socialanalyse
Betydningsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 3 ismer

Undervisningsbeskrivelse 3 ismer

Vi har stiftet bekendtskab med tre ismer: Impressionnisme, Kubisme og Ekspressionisme.
Under Impressionismen har vi lært om maleteknik, historisk baggrund for ismen, brug af farver og lys i Impressionismen. Vi har lært, at impressionisterne søger at fange nuet og lyset på et specifikt tidspunkt, og at kunstnerne godt kan lide at gå ud og male. Kunstnerne er mere optaget af lys og farve end af motivet. Vi har hørt om fotografiets påvirkning på kunsten. Vi har malet (akrylmaling på papir) et udsnit af et eksisterende kunstværk med fokus på lys og farve.
I Kubismen har vi lært om baggrunden og forløberen for ismen (Cezanne) samt om Picasso og Braque og deres ideer om kubismen og kunst. Vi har lært om Kubismens særlige, kubiske formsprog med geometriske figurer og dens ønske om at nedbryde kunstens konventioner og har lært fagbegreber som simultanitetsprincip/samtidighedsprincip, analytisk (vi splitter verden ad) og syntetisk (vi sætter verden sammen på en ny måde) kubisme.  Praktisk har vi lavet en collage ud af tegning på genbrugsmaterialer.
Ekspressionisme har vi dykket lidt dybere ned i og har lært om farvernes udtryk i en skrigende verden, brugen af sort og kontur, store, klare farveflader og -kontraster, om tydelige penselstrøg og kunstnerens indre virkelighed, der udtrykkes på lærredet. VI har lært, at ekspressionisterne havde et motivvalg, hvor der ofte skildres driftsliv og sjælens mørke sider fx det moderne ensomme menneske præget af angst og savn i voksende storbyer med øget tempo og sociale forskelle. Det enkelte individ oplever sig som fremmed for sig selv, idet det har mistet sin identitet i en diffus og fragmenteret virkelighed. Vi har lært om mimesis: at kunstnerne ikke søger mimesis, men i stedet et stærkt udtryk. Vi har lært om flade, klaustrofobiske billedrum og dynamiske kompositioner. Praktisk har vi arbejdet med et ekspressionistisk selvportræt i akryl på lærred.

Begreber:
impressionisme, kubisme, ekspressionisme
Farver: rene farver, brækkede farver, primærfarver, primærkontrast, komplementærkontrast
Lys: impressionistisk lys, lys og skygge, slagskygge, egenskygge,
Rum: Fladt billedrum, klaustrofobisk billedrum, dybt billedrum
Komposition: dynamisk, statisk, diagonal, vandret/horisontal, lodret(vertikal)
Mimesis, sprængt verdensbillede, udtryk, indtryk

Arbejdsformer: læreroplæg, parsamtaler, gruppearbejde, elevoplag med elevfeedback, portfolio-arbejde.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Mennesket i kunsten

Formål: At give eleverne kendskab til forskellige menneskeskildringer gennem tiden fra antik skulptur og frem til samtidskunst. Hovedfokus er på skulptur, men vi ser også andre skildringer. Med kendskabet til menneskeskildringer er det også et formål at bevidstgøre eleverne om det menneske- og kunstsyn, der ligger bag udtryksformerne.
Indhold: Eleverne skal opnå kendskab til arkaisk, klassisk samt hellenistisk skulptur og kunne koble disse til statisk og dynamisk komposition samt forstå og kunne udtrykke sig omkring disse kompositions- og udtryksmåder. Endvidere skal de forstå og kunne bruge begreberne episk, lyrisk og dramatisk skulptur og opnå forståelse af rumligheden i skulpturerne: Man kan gå rundt om dem, hvordan er det? Nogle skulpturer møder vi forfra, hvordan er det? Endelig er der fokus på skulpturernes sokkel. Undervejs kobles udtryk til menneske- og kunstsyn.
Under forløbet har vi neddyk i Giacomettis skulpturer og menneskeskildringer og får derigennem indblik i hans specifikke udtryk og realismebegreb.
Forløbet afsluttes med en fri kunstnerisk undersøgelse af, hvad et menneske er med udgangspunkt i samtidskunst, bl.a. Maja Malou Lyse med fokus på blik og objektgørelse.

Begreber:
Mimesis, arkaisk, klassisk,  hellenistisk, statisk, dynamisk, kontraposto, ekspressivt, abstrakt, surrealistisk, realisme, samtidskunst, sokkel, lyrisk, episk, dramatisk, rum og volumen, frontalt

Metode:
- Læreroplæg (deduktivt: formidlingsrummet)
- Gruppesnak (opgaverummet)
- Praktisk arbejde: fotos (gruppearbejde); tegning (individuelt); modulering (individuelt, dialogrummet)
- Portfolio-arbejde: både individuelt og i grupper (induktivt: dialogrummet)
- Elevoplæg om egne Giacometti-skulpturer
- Projektrummet: Hvad er et menneske? Fri opgave. Kreativ skabelsesproces med udgangspunkt i Lene Tanggaards kreativitetsmodel

Materiale: Fotos af arkaisk, klassisk og hellenistiske ”levende statuer”; tegning af antik skulptur; en rumlig menneskefigur i ostevoks på en sokkel; valgfrit materiale (til frit projekt om ”hvad er et menneske?”).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Grafik


Formålet med forløbet er at undersøge, hvad der sker, når man udsætter et eksisterende kunstværk for en grafisk parafrase. Gennem forløbet ser vi på grafik og analysere hvad, grafik er kunstnerisk set.
Vi arbejder praktisk med linoleumstryk.
Vi læser desuden om grafikkens historie og laver analyse af linoleumstryk, ligesom vi reflekterer over egen iterative proces både ift. det rent praktiske og ift. den kunst, vi arbejder på skuldrene af.
I arbejdet har vi fortolket et kunstværk grafisk - altså lavet en parafrase

Begreber:
Parafrase
Komposition: statisk, dynamisk, diagonal, vandret, lodret, symmetri
Linjer og flade
Rum: Fladt billedrum vs. dybt: perspektiviske linjer
Lys og skygge

https://www.kunstklubben.dk/hvad-er-grafik/ (til og med afsnittet : ”Hvor kommer den fra”)


https://www.facebook.com/louisianamuseum/videos/dea-trier-m%C3%B8rch-i-arbejde-og-hverdag/271960210424476/?locale=da_DK


Værker:
Kinesisk grafik
Albrect Dürer: Melancholia, 1514
Dødedans – anonymt træsnit 1500-tallet
Edvard Munch: Skriget, hhv. 1893 & 95 (maleri og grafisk værk)
Edvard Munch: Den syge pige, hhv. 1877 & 96 (maleri og grafisk værk)
Edvard Munch: Kysset, hhv. 1895 & 95 (maleri og grafisk værk)
Emil Nolde: General og tjener, 1906, træsnit
Emil Nolde, Unavngiven profet, 1912, træsnit
Emil Nolde: Ung mor, 1917

Pablo Picasso, Kysset, o. 1966
Henri Matisse, Blå nøgen II, 1952
De Trier Mørch: Vinterbarn, 1976 og Til døden os skiller, 1967
Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand, 1490
Jesus på korset, Berswordt Alteret, 1300-tallet
Edvard Munch: Golgata, 1900

Picasso: Guernica (1937)
Nadia Plesner: Dafurnica, 2010, 350 x 776 cm
Edouard Manets Frokost i det grønne (1861-63) og en af Picassos parafraser.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Asger Jorn

I forbindelse med Asger Jorn har vi arbejdet med det abstrakte og ekspressive og med Asger Jorns tanker om et mere umiddelbart kunstudtryk, herunder det barnlige og spontane.
Vi har desuden arbejdet med modifikationer.
Begreber:
spontant/abstrakt, ekspressivt, modifikation
Farver: rene farver, brækkede farver, komplementærkontrast
Rum: Dybt rum versus fladt rum
Komposition: statisk, dynamisk
Kunstbegreb: Hvad er kunst? Må man ødelægge andres værker?

Vi har set og læst følgende:

Film om ”Den foruroligende ælling”: https://museumjorn.dk/virtuel-omvisning/
(Trolden og fuglene, Jydske Linjer samt Den foruroligende ælling)
Om Asger Jorn: https://museumjorn.dk/om-asger-jorn/
”Det fordrejede maleri”, 1959 af Asger Jorn, optrykt i Hvad skovsøen gemte, 2011, Museum Jorn, s. 18-19(2)
”Modifikationens modaliteter, 2011 af Helle Brøns i Hvad skovsøen gemte, 2011, Museum Jorn s. 21-23 + 26       
          
- Abstrakte/spontane kridttegninger
- Modifikationer af Raphaels engle (oliepastelkridt på papir med print)
- Modifikationer af originale lærreder fra loppemarkeder
Under forløbet har vi endvidere arbejdet med små, mundtlige oplæg

Værker af Jorn:
Letre a mon fils, 1956-57, Trolden og fuglene, 1944
Aarhus Statsgymnasium, Den lange rejse, 1959
I begyndelsen var billedet, 1965
Trolden og fuglene, 1944
Asger Jorn: Forførelse, 1972, bronze
Modifikationer:
Den foruroligende ælling, 1959
La Dolce Vita II (det søde liv), 1962
Uden titel, 1962
Matar Profana (profan moder), 1960
Den gode hyrde, 1959
Raphaels engle, ca. 1946


Øvrige værker:
Hulemaleri fra Frankrig, Lascaux, ca. 17.000 år gammelt
Ibi Pippis modifikation/hærværk: Den foruroligende kælling, 2022
Samtidskunst: Bjørn Magnussen med fokus på abstrakt, spontant, ekspressivt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Koen i kunsten

Køer – Undervisningsbeskrivelse

Formålet med forløbet er at dykke ned i et tema – koen – og derigennem se forskellige kunstneriske og kunsthistoriske vinkler repræsenteret (Vi har også et par tyre med). Vi går fra hulemaleri til installationskunst og happening og ser på koen som symbol på det livgivende via koen som nationalromantisk symbol til samtidens klimasynder.
Gennem forløbet ser og analyserer vi hulemaleri, guldalderkøer, impressionistiske køer, en kubistisk tyr, køer fra det moderne gennembrud, fra ekspressionismen, en nyere parafrase, køer i samtidskunst repræsenteret så forskelligt som hos Allan Otte og Lilibeth Cuensa Rasmussen, hvor vi tager temaer som klima og køn op.

Til forløbet har vi læst en anmeldelse af kunstudstillingen: "Mælkeveje – koen i kunst og kultur" (2024) og derigennem fået fokus på koens danske kultur- og kunsthistorie og haft fokus på udstillingsvirksomhed.

Gennem temaet får vi repeteret forskellige begreber og repræsentationsmåder, vi har arbejdet med gennem året, samtidig med, at paletten og begrebsapparatet bredes ud.

Begreber:
Lys og skygge: Slagskygge og egenskygge
Farver: Primærfarver og sekundærfarver, samt brækkede farver, komplementærkontrast, kvantitetskontrast
Rum: Dybe rum vs. flade rum: Farveperspektiv, gradienter, formindskelse af ensartede former, udviskning af farvernes klarhed
Komposition: dynamisk, statisk, diagonal, lodret, vandret, symmetri
Skulpturanalyse: Fokus på soklen samt rum og volumen
Impressionisme, ekspressionisme, kubisme, Det moderne gennembrud, parafrase, maleri, skulptur, streetart, happening, installation, fotografi, modifikation
Arbejdsformer:
Undersøgende, iterativ arbejdsproces, TAP (teori, analyse, praksis)
Eleverne arbejder individuelt eller i grupper med deres værker. Gruppevis i fælles analyser, individuelt i en dybere analyse i portfolio.
Vi arbejder med mundtlighed i gruppesnak, klasserumssnak og ved små oplæg ved fernisering af vores værker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Nogle elever arbejder gruppevis
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde