Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Olesen
Hold 2025 ol/3x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Old.
Titel 2 Epos: Odysseen.
Titel 3 Material Kultur: Skulptur
Titel 4 FIlosofi: Platons Menon.
Titel 5 De antikke styreformer: Hvad gør et godt samfund?
Titel 6 Romersk Litteratur: Vergils Æneide.
Titel 7 Eksamensinfo og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Old.

Introforløbets formål er, at give eleverne en overordnet introduktion til oldtidskundskab historiske rolle i gymnasiet, det metodiske ståsted og dets relevans i det moderne almentdannende gymnasium.

Dertil har forløbet også indeholdt en kort introduktion til de vigtigste græske guder og gudsforhold/opfattelse. Formålet med dette har været, at lette læsningen/analysen af senere materiale i faget

Materiale:

- Paideia s. 5-10.
- Uddrag af Tænkepauseserien: Gaven (s. 6 - 15) af Anders Klostergaard Petersen.
- Powerpoint om græsk/romersk religion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos: Odysseen.

Epos-forløbets formål har været, at give eleverne en grundig introduktion til Homers verden og den trojanske sagnkreds.  

Derfor har vi indledningsvist lagt fokus på Epos-genrens udformning, overlevering, historiske kontekst, fremførelse og karakteristiske elementer. På den baggrund har vi efterfølgende arbejdet med det homeriske samfunds kulturelle normer og religiøse verdensforståelse, som vi ser det gengivet i Homers Odyssé. Dertil har vi løbende haft kritiske diskussioner af dennes overførsel til det arkaiske historiske samfund.

Et særligt fokus har ligget på tekstens brug af barbar-begrebet i 6. og 9. sang, hvilket vi har undersøgt og behandlet med tanke på senere græske forfatteres brug af samme begreb samt dets rolle i de klassiske græske bystater. Dertil har vi også arbejdet videre med begrebets idehistoriske brug i moderne litteratur, kunst og politik.

Materiale:

Paideia: s. 11-30 & 40-43

Odysseen:

1. sang v1-230
5. sang v1-225
6. sang v1-330
9. sang v 1-565

Perspektiv:

Kompendium med udvalgte tekster bla. Dante' Inferno, Konstantin Kavafis' Ithaka og Eivind Jonson' Brændingens Brus.

Film: Oh Brother Where Art Thou (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Material Kultur: Skulptur

Vi har i gennem forløbet kronologisk gennemgået de materiale perioder fra arkaisk tid til hellenistisk/romersk tid. Vi har fokuseret på stilistisk identifikation, klassifikation og datering, og har forholdt os kritisk til de forskellige tolkningsmuligheder i forhold til græsk kunst. Vi har dermed fokuseret kunsten som vidnesbyrd for grækernes materielle udvikling.

Endeligt har vi løbende kigget på den moderne reception og brug af de forskellige antikke stilarter i moderne tid. Et særligt fokus har ligget på den politiske selviscenesættelse, som antikke skulpturer og idealer ofte har været inddraget og brugt i i det 20. og 21. århundrede.  

Materiale:

Paideia:

- s. 45-52
- s. 93-100
- s. 129-136
- s. 171-176
- s. 201-208
- s. 247-254.

Paralleltekst:

http://www.bbc.com/culture/story/20150324-hitlers-idea-of-the-perfect-body
http://www.bbc.com/culture/story/20160810-how-leni-riefenstahl-shaped-the-way-we-see-theolympics

Perspektiv:
Leni Riefenstahl' Olympia (åbningsceremonien)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FIlosofi: Platons Menon.

Forløbets formål er, at introducere eleverne til dannelsesbegrebets variation og bredte, samt skabe refleksion derover. Forløbet følger derfor op på elevernes tidligere Iliade-forløb, hvor vi blandt andet arbejdede med Arete-begrebet i dets homeriske/arkaiske form.  

Forløbet har derfor til formål, at udfordre og nuancere elevernes eget ståsted i nutidens dannelsesdebat, da spørgsmålet om hvad dannelse egentlig er, presser sig på i baggrunden. Forløbet kan derfor også bidrage til elevernes demokratiske dannelse, da spørgsmålet om dannelsens karakter automatisk styrer eleverne over i det værdipolitiske rum.

Derfor indledes forløbet med en kort introduktion til flere relevante naturfilosoffer og sofister, hvori der særligt ligges vægt på ontologi, absolutisme og relativisme. Dertil skal eleverne også forholde sig til flere moderne problemstillinger med samme udgangspunkt.     

Forløbet er studietonet efter klassens studieretning (Mat/Bio A), da flere af de valgte tekster indeholder referencer og behandling af den tidlige græske matematiks udvikling.

Materiale:

1. Platons Menon-dialog. Fundet i Q.E.D fra Systime.
2. Sol, linje og hulebillede. Fundet i Kend Dig Selv.
3. Paideia s. 137 - 150.

Perspektiv: Vi skal korrumpere ungdommen af Svend Brinkmann. 21. maj 2017. Politikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De antikke styreformer: Hvad gør et godt samfund?

Forløbets formål har været, at introducere eleverne til antikkens tre overordnede styreformer: Monarki, Aristokrati og Demokrati. I løbet af forløbet har vi læst uddrag fra flere antikke forfattere, hvori hver enkelt af de tre styreformer enten prises, kritiseres eller diskuteres. Derfor har det været et centralt mål for forløbet, at analysere og forstå de forskellige argumenter, for eller imod, set ud fra forfatteres egen kontekst og forståelse af den givne styreform.

I forløbet har vi også arbejdet med en løbende perspektivering af de antikke tekster, da vi ofte har arbejdet med øvelser, hvori eleverne har skullet afprøve de antikke argumenter i en moderne problematik. Fx. har vi arbejdet med problemer såsom energikrisen, velfærdsstatens fremtid og klimaforandringerne, hvori netop de fordele og begrænsninger, som den enkelte styreform tilbyder, har været i fokus.  

Afsluttende har vi arbejdet med en innovativ arbejdsform, hvori eleverne har, med udgangspunkt i det gennemgåede materiale, skulle komme med forbedringer til vores eget nutidige demokrati (og/eller alternativer). I den sammenhæng har vi taget et epistokratisk udgangspunkt og besøgt fiktive futuristiske samfund (gennem film), hvori den nuværende demokratiske samfundsorden er enten tilrettet eller fuldt ud erstattet.

Materiale:

Paideia: s. 62-63, 76-78 og 72-73.

Antikke tekster:

Thukydid: Perikles Gravtale. Fra Thukydid - et udvalg. Holger Friis Johansens oversættelse.
Herodot: Forfatningsdebatten. Fra Antikkens styreformer til debat, Erik Christiansen (red.), Gyldendal, 1974.
Aristoteles: De seks styreformer. Fra Antikkens styreformer til debat, Erik Christiansen (red.), Gyldendal, 1974.

Parallelmateriale:

Debat: Kun oplyste bør kunne stemme. Fra Politikken den 29. oktober 2016 af Jacob Christian Eriksen.
Film: Starship Troopers af Paul Verhoeven fra 1997.

Perspektiv: Boris Johnsons tale ved Greece vs. Rome-debatten arrangeret af Intelligence Sqaured den 19. november 2015. Kan findes i det vedhæftede link ( https://www.youtube.com/watch?v=2k448JqQyj8 ) fra 02:50 - 30:00.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romersk Litteratur: Vergils Æneide.

I forløbet har vi læst Vergils Aeneide i uddrag. Forløbet har også haft en repeterende funktion, da forløbets begrebsbrug og genrekarakteristik trækker stærkt på elevernes tidligere Epos-forløb med Homers Iliade. Vi har derfor fokuseret på de stilistiske ligheder såvel som de indholdsmæssige ligheder og/eller forskelle mellem Homers og Vergils værker.

VI har også arbejdet med værket som en historisk enhed, hvor værkets politiske og propagandistiske indhold i den Augustæiske era er blevet behandlet og diskuteret. I den sammenhæng har vi arbejdet med det romersk-maskuline ideal, som Aeneas repræsenterer samt den augstæiske selvforståelse og identitetsskabelse, som værket repræsenterer i sin helhed. Endeligt har forløbet også trukket på elevernes tidligere afholdte studietur i efteråret til Rom, hvor eleverne stiftede bekendtskab med det imperiale Roms fysiske udtryk og virkemidler.   

Materiale:

Paideia:

s. 31 - 39.

Vergils Aeneide:

v1 - 380 i første sang.
v65 - 128 & 206 - 396 fjerde sang.

Perspektiv: Ludvig Holbergs syn på helte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamensinfo og repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer