Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Charlotte Andersen
Hold 2022 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati, politik og deltagelse
Titel 2 Det senmoderne liv
Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer 1
Titel 4 Ulighed i Danmark
Titel 5 Politik i forandring
Titel 6 Dansk økonomi ude af inflationskrisen?
Titel 7 Dansk Up og SP i en verden i forandring
Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer 2
Titel 9 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati, politik og deltagelse

Undervisningsforløbets formål er, at eleverne opnår viden og indsigt i det danske demokrati og forskellige deltagelsesmuligheder, det danske politiske system, herunder de politiske partier, ideologier og de politiske partiers adfærd.

Særlige fokuspunkter:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske partier, ideologiske grundlag, elementer i principprogram og politikker på udvalgte områder
- Liberalisme, socialisme og konservatisme (herunder menneskesyn, holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund) + socialliberalisme, socialdemokratisme, nationalisme
Det politiske system i DK (demokrati, deltagelsesmuligheder og beslutningsprocesser i en global sammenhæng)
- Hvad er politik? (Eastons definition og model)
- Hvad er demokrati: Demokratiformer (demokrati, autokrati, teokrati, direkte demokrati og repræsentativt demokrati, deltagelsesdemokrati, parlamentarisk demokrati)
- Deltagelsesformer (folkeafstemninger, valgdeltagelse)
Politiske deltagelsesmuligheder (institutionsbundne, situationsbestemte og internetbaserede)
Politiske beslutningsprocesser, kontrolmidler og forskellige aktører

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Antal sider, der er læst i "Luk samfundet op": 108-118, 118-123, 125-145, 149 154-173 samt " Luk samfundet op" 4. udg. er læst s. 110-111, 140-151 (i alt: 60s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det senmoderne liv

Formålet med forløbet har været at afdække, hvordan identitetsdannelse og socialisation foregår i det senmoderne samfund. Forløbet indledes med en sammenligning af karakteristika ved det traditionelle og det moderne samfund. Til belysning af dette har eleverne inddraget viden fra forældre og/eller bedsteforældre for at identificere træk fra de forskellige samfundstyper. I forhold til det senmoderne samfund har vi arbejdet med de sociologiske teoretikere Giddens, Ziehe og Beck og deres forståelse af det senmoderne samfund og dets betydning for identitetsdannelsen. Bourdieu er inddraget til belysning af den sociale baggrunds betydning (begrænsning af) for individets valg og muligheder i det senmoderne samfund.
I forløbet er der desuden i forbindelse med studietur arbejdet med køn og ligestilling på det danske arbejdsmarked samt kønsteoretiske perspektiver på forskellen på mænds og kvinders position i samfundet: det biologiske køn, det sociale samt det konstruerede køn.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisation
- kulturelle og sociale forskelle
- ligestilling mellem kønnene

Læst kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017; sider: 30-38 (særligt fokus på figurer), 43-44, 47-53, 53-60, 95n-98 samt Luk samfundet op!, 4. udg., Columbus 2021 s. 61-78  ( 37s.)

Supplerende stof:
Artikel: "Gymnasieelev: Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker" (2s.) Politiken (16.03.11)
Artikel:  "Der er ikke plads til at fejle i gymnasiet" (1s.)
Artikel: "Unge er bange for at vise svaghed". (1s.)Sjællandske (07.10.11)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer 1

Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne opnår kendskab til forskellige velfærdsmodeller. Fokus er især på den danske universelle velfærdsmodel og dennes karakteristika. Eleverne opnår forståelse for, hvorledes finansiering af den offentlige sektor er en politisk prioritering. Forløbet berører de forskellige udfordringer, som den danske velfærdsstat og økonomi står overfor samt forskellige økonomisk politiske løsningsmuligheder.

Fokusområder:
Velfærdsmodeller (universel, selektiv og residual)
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Politisk prioritering (herunder miljøindsats og økonomisk udvikling)
Stat, marked og civilsamfund
Fordeling af ressourcer
Økonomiske mål og prioriteringer
Økonomisk politik

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Antal sider, der er læst i "Luk samfundet op" 3. udg.: 177-184, 184-198, 201-220
Antal sider læst i Brøndum, P. & Hansen, T. B.: Luk samfundet op! Columbus, 2021. 4. udg. Side 207-211 (dok: Arb spg Velfærdsstatens udfordringer)
(39s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed i Danmark

Med baggrund i bogen: "Ulighedens mange ansigter" har fokus for forløbet været uligheden i Danmark - både den økonomisk-materielle fordeling af goder og den "nye" ulighed i form af uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og etniske dimensioner af uligheden. Forløbet bygger videre på grundforløbet i 1. g. om "Det senmoderne liv" der belyser de samfundsmæssige forandringer for individets identitet og mulighed for social mobilitet.
Eleverne har i forløbet forholdt sig sociologisk teoretisk til fænomenet - bl.a. konfliktteori med afsæt i Bourdieus teori. Forskellige forklaringer på udviklingen i social ulighed er søgt i politiske reformer der endvidere belyser velfærdsstatens forandring og udvikling i retning af en konkurrencestat. Forløbet er afsluttet med en diskussion af hvorvidt og hvordan social ulighed skal og kan bekæmpes. Et begreb som sammenhængskraft har ligeledes været centralt.

Udsendelse: En vej - to verdener (1), DR, 2016
Udsendelse: En syg forskel (1), DR, 2016

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- lineær regression

Kernestof:
Jensby, 2014 "Ulighedens mange ansigter": 11-13, 16-18,67-79, 81-99, 108-117, 147-151, 157-159, 161-162, 178-190, 251-268, 202-203,
Jensby, 2019 "Ulighedens mange ansigter" : 54-57, 108-112, 126-133, diverse tabeller og figurer
Sociologiens kernestof afsnit 12.1 (uddrag)
Luk samfundet op!, 4 udg. s. 86-95 (pdf)
Brejnrod s. 171-178
Kernestof og supplerende stof svarer til 150s

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik i forandring

Formål: Dette undervisningsforløb  bygger ovenpå forløbet ”Demokrati, politik og deltagelse” fra 1.g. Forløbet kredser om folketingsvalget 2022, den efterfølgende regeringsdannelse og muligheder og udfordringer ved en SVM-regering på den politiske midte. Forløbet har endvidere inddraget den øgede inddragelse af medier i politik. Eleverne har arbejdet med medialisering og diskuteret forskellige aktørers indflydelse herpå.
Forløbet har også været optakt til studietur til Bruxelles og betonet at eleverne har opnået viden om det europæiske projekt – herunder institutionerne, beslutningsprocesserne, integrationsudviklingen, integrationsbegreber og teorier m.m.
På studietur til Bruxelles har eleverne besøgte følgende institutioner: Kommissionen, Den danske ambassade i Belgien, EU-parlamentet (oplæg v. MEP Asger Christensen og Morten Løkkegård) , oplæg om tolketjenesten i EU-parlamentet samt deltog i EU-rollespillet i Parlamentarium.


FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kernestof ca. 88 ns.
Politikens kernestof af Hjarlsbæk Rasmussen (2021) s. 36-39, 68-78, 82-94, 162-164
Politikbogen af Jensby m.fl. (2017) s. 135-137, 143-160, 180-186, 151-157, 316-320
Branner "Det politiske Europa": s. 14-15, 81-84,187-190  
Hjarsbæk s. 26-29
LSO s, 147-158
(Samlet 90 ns)

Supplerende stof:
DR dokumentar: Kampen om kemikalierne
DR Debatten; Et mageløst Europa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi ude af inflationskrisen?

I forløbet "Dansk økonomi ude af inflationskrise?” har eleverne opnået indsigt i de økonomiske sammenhænge, økonomiske mål samt indbyrdes målkonflikter mellem disse. Eleverne har også arbejdet med de økonomiske skoler i form af den klassiske skole og den keynesianske skole med særligt fokus på, om markedet af sig selv finder imod ligevægt eller om staten bør intervenere i markedsøkonomien. Brug af økonomiske modeller og de forskellige samfundsøkonomiske modellers grundantagelser indgår også.

Centralt i undervisningen er fokus på at undersøge den aktuelle situation i dansk økonomi.
Eleverne skal opnå kendskab til økonomisk politik med særligt fokus på finanspolitik, finanspolitiske indgreb, finanseffekt samt multiplikatorvirkningen.
Problemstillinger knyttet til inflation og den lave ledighed er central. Her inddrages spørgsmålet om, hvordan arbejdsmarkedspolitikken kan benyttes som økonomisk styringsinstrument. Forløbet sætter endvidere fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der eksisterer for at styre dansk økonomi i en globaliseret verden, herunder inddrages det stadig tættere EU-samarbejde – herunder muligheden for at føre finanspolitik ift. EU's Finans og stabilitetspagt.
Indlagt i forløbet har været en klimadag med fokus på den danske miljøpolitik og forskellige styringsredskaber/indgreb.

Dokumentar: Pengenes herrer'- en dokumentar om J.M.Keynes
Vigtige Links:
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Læst kernestof:
Samf på B: s. 220-223
Økonomiens kernestof: s. 20-32, 48-49, 77-80, 220-223
ØkonomiNU: s. 10-12, 43-49, 91-95, 98-101, 104-115, 156-165, 326-340
Økonomibogen: s. 138-142, 143-147, 157-164, 168-173
(86 ns)

Supplerende stof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk Up og SP i en verden i forandring

Fokus for forløbet er spørgsmålet om, hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteringer og handlemuligheder en dansk småstat kan have i en situation, hvor verden synes på vej mod ny og anderledes verdensorden. Forløbet belyser altså hvorledes USA’s unipolære magtposition er presset og dermed medfører en international verdensorden under forandring. Forløbet har bl.a. fokus på Ruslands invasion af Ukraine og følgerne deraf. Eleverne beskæftiger sig med teorier om international politik, det internationale systems struktur og udvikling samt dets aktører, statstyper, samt internationale organisationers rolle i det internationale system (FN, EU og NATO). Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder er et centralt omdrejningspunkt i forløbet ligesom ændringerne i dansk udenrigspolitik, som følge af ophøret af den kolde krig og de nuværende ændringer i den globale magtbalance, belyses.

Kernestof:
- International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Læst kernestof:
Branner 3. udg: s. 18-25, 28-34, 36-41, 58-75, 158-164, 170-176, 230-237,
Branner 4. udg.: s. 42-52, 153-157, 162-166, 267-271
Branner 5. udg.: s. 174-179, 184-188, 107-116 (uddrag om NATO og EU)
Int. polNU: afsnit 2.4, uddrag fra kap. 14, s. 288-298, 304-315
IPbogen s. 97-100, 111-113, 159-171
Politikbogen s. 180-186
Hjarsbæk s. 26-29
LSO: s. 147-158
Kernestof læst (107 ns)

Supplerende stof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer 2

Forløbet om velfærdsstatens udfordringer bygger videre på velfærdsforløbet i 1g.

Centralt i forløbet er diskussionen om globaliseringens betydning for dansk økonomis konkurrenceevne, arbejdsmarkedsforhold samt velfærdsstatens forandring. Forløbene har belyst velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer og udviklingen fra welfare til workfare. Det vil sige udviklingen væk fra universalismen mod konkurrencestaten. Centrale arbejdsmarkedspolitiske begreber som flexicurity, flexploitation og flexisme er blevet belyst ligesom Harmut Rosas teori om accelerationssamfundet er kort inddraget. Udover fokus på den aktive danske arbejdsmarkedspolitik har tiltag som brugerbetaling, udlicitering, privatisering været kort belyst som løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metode

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- forholdet mellem aktør og struktur.

Læst kernestof:
Kernestof
Global politik s. 80-82, 84-90
Økonomiens kernestof: s. 210-226, 103-109, 111-114
IP-bogen s. 150-154,
ØkonomiNU: s. 279-286, 220-231, 238-241, 202, 206, 156-161
Økonomibogen: s. 151-152, 159 (Strukturpol skema)
LSO s. 196-209
Arbejde og arbejdsmarked: uddrag fra kap 2, 23-26, 38-56.
Arbejde, Fri og fortabt s.74--91
(Samlet 114 ns)

Supplerende stof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer