Holdet 2022 id/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Jacob Kjerulf Ravn, Jakob Michaelsen, Louise Nørgaard Nielsen, Pernille Granau
Hold 2022 id/c (1c id, 2c id, 3c id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmning til musik
Titel 2 Pickleball
Titel 3 Ultimate
Titel 4 Softball
Titel 5 Grundtræning
Titel 6 Pardans - jive og vals
Titel 7 Beachvolleyball
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Floorball
Titel 10 Lanciers

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmning til musik

Færdighedsområde: Musik og bevægelse

I dette forløb har eleverne arbejdet med opvarmning til musik. Eleverne har arbejdet med opbygningen af et opvarmningsprogram, dets forskellige elementer (icebreaker, gang, sving, hop, løb, styrke og udstrækning), progression og takttælling. Derudover er eleverne blevet præsenteret for grundlæggende teori om opvarmning, og hvorfor det er vigtigt at varme op.   

Forløbet blev afsluttet med at eleverne selv stod for at udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram for resten af holdet.  

Faglige mål:
- Beherske centrale færdigheder indenfor en idrætsdisciplin – herunder opvarmning til musik.
- Opnå kropsbevidsthed
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer  
- Udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
- Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger  

Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik  
- Grundlæggende principper for træning  

Faglitteratur:
- Estrup, C m.fl. "Idræt C - teori i praksis", 2005-2006, Systime, s. 71-72+90-95
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pickleball

Færdighedsområde: Nye og klassiske idrætter

Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål. Eleverne er blevet præsenteret for spillets historie.

Eleverne har i forbindelse med forløbet arbejdet med idrættens udvikling i samfundet, og set på hvordan idrætten og sporten har udviklet sig særligt efter 2. verdenskrig, og hvordan danskernes idrætsvaner ser ud i dag. Dette mundede ud i en snak om hvordan Pickleball passer ind i et moderne idrætsbillede.

Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Fagligt materiale:
Wolf, T. m.fl. "Grundbog i idræt c. Praksis og teori", 2018, Gyldendal, s. 114-123

Videomateriale:
Dink: https://www.pickleballchannel.com/PB411-Dinking-101
Drop: https://www.pickleballchannel.com/Master-Third-Shot-Drop-Pickleball411
Flugtninger: https://www.youtube.com/watch?v=UTL8YSKFIcg
Hvordan man spiller pickleball: https://www.youtube.com/watch?v=Se7wIlGeo_o
Hvordan man spiller pickleball: https://www.youtube.com/watch?v=fTvPYdKZqO0
Lop: https://www.youtube.com/watch?v=AURQbATV5Pg
Pointtælling: https://www.youtube.com/watch?v=RoheCHp6IDw
Regler: https://www.youtube.com/watch?v=fTvPYdKZqO0
Returnering: https://www.youtube.com/watch?v=oneADzKM01s
Serv: https://www.youtube.com/watch?v=YOASInnqjq0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ultimate

Færdighedsområde: Boldspil

Der fokuseres på følgende tekniske færdigheder (keypoints er beskrevet under færdigheden):

Baghånd
Greb: Tommelfingeren placeres på discens overside, så den trykker midt på rillerne. De øvrige fingre “krølles” rundt om discens kant, så fingerspidserne på lille-, ring- og langefinger trykker på selve kanten. Grebet skal være fast uden at være krampagtigt fast.
- Stå med let spredte ben og med siden til målet, se på den der kastes til.
- Bevægelsen skal være fremadrettet - ikke en cirkel om kroppens akse! Bevægelsen skal munde ud i et “svirp” med håndleddet, som skaber spin (rotation)

Forhånd
Greb: Tommelfingeren skal være placeret på discens overside, og trykke midt på rillerne. discen “drejes” helt ind i mellemrummet mellem tommel- og pegefinger, med pege- og langefinger på indersiden af discens kant, og ring- og lillefinger på ydersiden af discens kant. De to par fingre skal klemme på hver side af discens kant i et fast, men ikke krampagtigt greb.
- Stå med let spredte ben, let bøjede knæ og med front til målet, se på den der kastes til.
- Albuen skal være let bøjet og håndleddet skal være bøjet nedad og tilbage. Kastebevægelsen skal være fremadrettet, og munde ud i et “svirp” med håndleddet.

Gribning
- Grib med to hænder
- Grib med hhv. pandekage, høje eller lave gribninger alt efter discens placering.

Pivotering
- Hold standbenet i jorden
- Kom fri af markeringsspiller

Cuts
-Retningsskift
- Temposkift

Der fokuseres på taktiske færdigheder ift. basal forståelse for angrebssystemet ”Stack” og forsvarsspillet med fokus på personlig opdækning.
Der ses desuden på relevante fysiske parametre ift. ultimate og eleverne bedømmes løbende i forløbet på deres teoretiske kunnen og reflektionsevne ift. de lektier de får for.

Fagligt materiale:
Brunshøj, B. "Ultimate - en introduktion til undervisningen", link: https://gym-idraet.dk/app/uploads/2019/09/Ultimatekompendium.pdf

Video materiale:
DM i Ultimate 2016, tid: 5.45-10.00: https://www.youtube.com/watch?v=BvDw5kFMdGM
Introvideo til baghåndskast: https://www.youtube.com/watch?v=oN1bzPCKkGE
Introvideo til forhåndskast: https://www.youtube.com/watch?v=nHsSHJBEcRw
Om taktikken stack: https://www.youtube.com/watch?v=eQdYZCHuIcI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Softball

Færdighedsområde: Boldspil

Der arbejdes med grundlæggende teknikker i softball. Herunder kaste-gribe og batting teknik. Der spilles med slowpitch.

I kaste-gribe teknik er der fokus på:
• Grib bolden foran, så man hele tiden kan se bolden.
• Husk støttehånden.
• Peg med handsken, hvor der skal kastes hen.
• Albuen trækkes tilbage, og underarmen er med til at afvikle kastet.
• Stå med siden til, så kastearmen er længst væk fra makkeren. Prøv at rotere, samtidig med der kastes, således at man starter med siden til og slutter med front i kastet.

I batting er der fokus på:
• Som batter stiller man sig med let spredte ben og let bøjede knæ. Man står med siden til fielden.
• Er man højrehåndet, er højre side bagerst. Begge hænder er på battet, og venstre hånd nederst. Hænderne på battet placeres ud for højre øre. Der svinges efter bolden, samtidig med at hoften drejer med. Bagerste ben drejer med, bevægelsen kan sammenlignes med at udtræde et cigaretskod. Efter at have ramt bolden forsættes svinget til venstre skulder rammes (modsat hvis man er venstrehåndet).
• At blive stående på begge fødder. Ingen piruetter.
o Ved grounding kan der overflyttes mere kraft og power gennem battet. Her kan man bruge hele kroppen til at opbygge kraft, hvorimod man ved piruetter kun giver bolden kraft med armene. Derudover fjerner man øjnene fra bolden, hvilket gør det svært at ramme bolden

I bunting er der fokus på:
• At opnå en varieret battingtekning.
• Holde med venstre hånd nede på skaftet, og højre hånd hjælper oppe på battet. Så er der bedre kontrol til at lægge bolden ned (omvendt for venstrehåndet).
• At forsøge at lægge bolden ned, så den ikke kan gribes direkte.

I slowpitch er der fokus på:
• Stå med siden til og med let spredte ben.
• at kastehånden er længst væk fra den der pitches til.
• at begge arme holdes i 90 graders vinkel ud fra kroppen. Handskehånden peger mod batteren.
• at bolden føres af kastehånden i strakt arm hen forbi kroppen og slippes ved hoften. Armen forsætter op til handskehånden. Først når bolden er sluppet, må kroppen dreje med. Bolden skal forsøges at afleveres i en let blød bue.
• At pitch ligger i strikezone.

Der laves forskellige småspil med henblik på spilforståelse og fieldsamarbejde.

Det færdige spil introduceres i starten med tillempede regler, reglerne udbygges gang for gang.

Der er blevet spillet med følgende regler:
- Strikes (3) vs. fouls (4)
- En person på hver base, og man skal røre basen (minus 1. base) for at være inde.
- Man kan ikke løbe til eller fra en låst base, og det skal kaldes højt og tydeligt, når en base bliver låst.
- Man må ikke løbe på en griber, og skal gå tilbage til sin base. Hvis man som batter slår en bold, som bliver grebet direkte tæller det som en strike.
- Spillet stopper, når pitcher har bolden, men man må gerne færdiggøre sit løb.
- Man må som udehold ikke stå på baserne eller i løbelinjerne og dermed forstyrre spillet.
- Der skal skydes ud i banen, og bolden må derfor ikke skydes direkte ud over sidelinjerne.

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve hvor eleverne bliver bedømt på deres kaste-/gribeteknik, pitching og batting samt taktiske spilforståelse.

Litteratur:
"kort om softball" - udleveret note
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grundtræning

Eleverne er introduceret til forskellige former for grundtræning. Der er set på forskellen mellem et generelt grundtræningsprogram og et idrætsspecifikt program (med udgangspunkt i skiløb).  Der er lagt vægt på muskeludholdenhedstræning hvor kondition kan indgå som et delelement og de forskellige principper bag træningen er gennemgået.

Undervejs har eleverne prøvet forskellige typer af programmer indenfor  muskeludholdenhed.

Eleverne har i grupper lavet et program og præsenteret det for resten af gruppen. Programmerne blev udført at alle, så også her har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige former for programmer og deres opbygning. Der er givet feedback til grupperne efter udførslen

Litteratur:
Idræt C – en teori i praksis, 2005-2006, Claus Estrup m.fl.
- Træningslære s. 96-98  
- Muskeltræning s. 106-112


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
grundtræningsprogram 23-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pardans - jive og vals

Vi skal arbejde med bevægelse til musik i form af dans, her primært dansene vals og jive
Forløbet indgår i genren: Bevægelse til musik

Faglige mål med forløbet
• Kunne følge rytmen i et stykke musik
• Tekniske færdigheder i jive og vals med fokus på rytme, form og æstetik
• Kunne føre og blive ført i jive og vals
• Udføre korte og længere koreografier i jive og vals
• Udarbejde og udføre egne koreografier i jive og vals.
• Kendskab til kendetegn ved jive og vals. Fokus på forskelle og ligheder på de to danse.

Beskrivelse af forløbet:

Eleverne skal i dette forløb introduceres til dans til musik. For at komme i dybden og lade eleverne øve sig, holdes fokus på dansene jive og vals.
Da eleverne for første gang er slået sammen i to klasser, bruges første lektion på at introducere dem til bevægelse til musik og især lave chassetrin alene, to og to og mange sammen. Dette er for at øve dem i at lytte til musikken og følge hinandens fodarbejde.

Der undervises i grundtrin i begge danse, korrekt kropsholdning og korrekt dansefatning i de to danse, koreografi og danseetikette.

Eleverne vurderes i dette forløb på deres generelle form, deres evne til at holde takten til musik, huske trin og koreografi, samarbejde med partner og deres sociale færdigheder i at danse med mere end blot den samme partner hver gang.

Eleverne er gjort bekendt med følgende:

Jive
Dansen kendetegn
Danses til musik i 4/4.
Man bruger 6/4 på de typiske figurer.
Man skal danse på fodballerne og være let hoppende.

Åben fatning
Løst greb.
Herren har bagsiden af hænderne frem mod damen, fingrene peger mod hinanden. Damen lægger sine fingre ned bag mandens hånd.

Lukket fatning
Herrens venstre hånd tager damens højre hånd.
Damens overarm er vandret.
Damens venstre hånd på herrens skulder.
Herrens højre hånd på damens skulderblad.

Følgende kombinationer er introduceret: Grundtrin, dame under arm, fallaway, american spin, spark, hånd bag ryggen

Vals
Dansen kendetegn
Danses til musik i 3/4.

Karakteristisk for valsen er det svingende og elegante udtryk med lange og glidende trin rundt på dansegulvet. Der danses meget ”ned og op” i  valsen  som  bløde  bølger,  alt  imens  herren   og damen størstedel af tiden har en lukket holdning og overkroppen lænet tilbage.

Følgende kombinationer er introduceret: Grundtrin, højredrejning (kvarte og halve), gang mod midten, gang mod midten med lockstep



Litteratur:

Dans, sundhed, samvær, samfund og show (DGI): Om at føre og blive ført s. 21-23

Videoer jive:
Håndfatning ved drejninger: https://www.youtube.com/watch?v=LxDLb3VS4rY
Grundtrin og fallaway: https://www.youtube.com/watch?v=j4QflWrRr7o
10 forskellige kombinationer: https://www.youtube.com/watch?v=nWsGcmgkgr4
Spark: https://www.youtube.com/watch?v=VXFse_T37Ao
Damen under armen: https://www.youtube.com/watch?v=ao5OSpKMTk0
American spin: https://www.youtube.com/watch?v=w-6L2i5e9A8


Videoer vals:
Grundtrin: https://www.youtube.com/watch?v=YNZxVGGp25Y
Højredrejninger: https://www.youtube.com/watch?v=AkfyApLnZOE
Mod midten (modsat retning + samme retning) https://hasserisgym2015-my.sharepoint.com/personal/jc_hasseris-gym_dk/_layouts/15/stream.aspx?id=%2Fpersonal%2Fjc%5Fhasseris%2Dgym%5Fdk%2FDocuments%2FArbejdsmappe%2008%2E08%2E21%2FGenerelt%2FIDR%C3%86T%2FFaget%2FUndervisningen%2FPraksis%2FDans%2FDansediscipliner%2FVals%2FDansevarianter%2Emp4&ga=1&referrer=StreamWebApp%2EWeb&referrerScenario=AddressBarCopied%2Eview

11 forskellige kombinationer til inspiration: https://www.youtube.com/watch?v=rz4BJBF4bag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Beachvolleyball

I dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med boldspillet beachvolleyball. Eleverne har arbejdet med bagger- og fingerslag, serv og shot/cut. Herunder har der været særlig fokus på en god og korrekt modtagning efter serv, hvor eleverne har arbejdet med modtagning v. baggerslag.
Eleverne er ligeledes blevet introduceret til grundlæggende regler indenfor beachvolleyball samt basis opstilling på banen. I alle lektioner er der spillet med 3 vs. 3 eller 4 vs. 4 på banen. Det ordinære spil 2 vs. 2 er ikke gennemført men det er italesat hvordan man med to spillere vil bevæge sig på banen.

Baggerslag
• Afstanden mellem fødderne er lidt mere end skulderbrede, den ene fod lidt foran den anden.
• Knæene er bøjede.
• Skuldrene er over forreste knæ.
• Fingrene er foldede
• Tommelfingrene er parallelle
• Albuerne er strakte.

Fingerslag
• Hænderne skal være boldformede, så der bliver en stor kontaktflade.
• Hænderne skal være boldformere ved fingerslagets start og næsten boldformede ved fingerslagets afslutning. Mød bolden i øjenhøjde og følg bolden hele vejen op.

Serv
• I udgangspositionen skal fødderne være på linje og vægten på bageste fod.
• Servrytmen skal være: opkast, skridt, slag.
• Hånden følger en lige linje frem.

Andre slag:
- Tomahawk/Økse.
- Enhånds modtagnng.

Angreb (primært cut og shot)
- vent på hævningen
- Treskridts tilløb
- Korrekt skridtrytme
- Få fødderne hen til bolden.

Litteratur:

Begreber knyttet til beachvolley:
https://www.youtube.com/watch?v=1y1nN0YcYSs
https://www.youtube.com/watch?v=E7ePHT-SNsE
https://www.youtube.com/watch?v=BazytrTxcY4&t=312s

Teknik: Videoer med fokuspunkter i teknik i hhv. baggerslag, fingerslag og serv. (vedhæftet som .mp4)

Gode råd til korrekt udførsel af:
Serv: https://www.youtube.com/watch?v=vtlbUxWIQXw&list=PLMtiwF2fNYBXCe8_R8icx35o-bxsvrILa&index=69
Hævning: https://www.youtube.com/watch?v=VHZ_ox1I-UA
Cutshot: https://www.youtube.com/watch?v=2m0-KM22IDM&list=PLMtiwF2fNYBXCe8_R8icx35o-bxsvrILa&index=20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt

Der tages udgangspunkt i eget læsemateriale s. 1-15. I forløbet stiftes bekendtskab med træningsfysiologi samt forbedring af kondital og stående længdespring som fysiologisk parameter.
Alle starter med at gennemfører en konditionstest og et stående længdespring, som fungerer som starttest. I de følgende 8 uger er der fælles opvarmning, selvtræning og fælles afsluttende træning i idrætsmodulerne. Ydermere forventes det at eleven træner minimum 2 gange hjemmefra og fører logbog over dette. Efter 8 uger gentages konditionstesten og stående længdespring.
På baggrund af start- og slutresultatet i konditionstesten og stående længdespring samt den afviklede træning både hjemme og i timerne skrives en rapport over træningsforløbet. I rapporten redegøres der desuden for relevant teori samt diskussion af resultaterne i samspil med træningen. Forløbet afsluttes med en mindre prøve i det gennemgåede teori.

Kernestof
- aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
- grundlæggende principper for træning
- de for undervisningen relevante videnskabelige metoder.

Faglige mål
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning
- udarbejde, gennemføre og evaluere træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Floorball

I forløbet stiftes bekendtskab med afleveringer og modtagning af aflevering. Fokus på flad, præcis aflevering til en medspiller. I modtagning forventes eleven i en kontrolleret bevægelse at 'møde' bolden med stav og roligt tage farten ud af bolden.

Af skud har eleverne arbejdet med trækskud (samme fokuspunkt som aflevering, dog må bolden gerne slippe gulvet) samt håndledsskud. Ved håndledsskuddet forventes eleven at føre bladet med spidsen forrest for derefter at afvikle skuddet i håndledet således bolden rammes midt på bladet. Igen må bolden gerne løfte sig fra jorden.

I undervisningen har eleverne spillet 4vs4 på lille bane samt 6 vs 6 på stor bane. Uanset er der spillet med målmand, der trækker med ud og er en del af spillet for det boldbesiddende hold.
I spillets defensive aspekter er der lagt vægt på at komme tilbage på egen banehalvdel efter boldtab og acceptere at modstanderne ikke er farlige så længe de er langt fra mål (eller bag mål).
I spillets offensive aspekter er der lagt vægt på rolig boldomgang centreret om bagspillere samt kantspillere. Ved at flytte bolden rundt skabes der muligheder for at spille bolden ind på en medspiller nær mål, som kan afslutte.

Målmandsspillet er der ikke arbejdet med.

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve.

Teoretisk har eleverne arbejdet med temaet 'holdets præstation' og læst siderne 156-165 i 'B-for bedre idræt', omhandlende synergieffekten, Ringelmanneffekten, opgave- og social kohæsion samt formelle og uformelle roller.

Kernestof
- aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde

Faglige mål
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lanciers

I forløbet stiftes bekendtskab med Les lanciers tur 1-5, indmarch, udmarch samt lanciers historie.

Der er i forløbet lagt vægt på korrekte dansefatninger, korrekte trin, holdning, følge musikkens takt og udtryk. Desuden har elevernes stiftet bekendtskab med at føre og blive ført.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer